Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?
|
|
- Victoria Strøm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum, M-projektet i Hillerød kommune markerer et ønske om at kunne rumme de særlig svært underviselige elever på en ny måde, hvor de sammen med deres forældre og lærere inviteres til at etablere "et fælles ansvar" for at skabe det nye. Formålet er umiddelbart inklusion af de enkelte elever, der deltager i projektet. Overordnet set er formålet etablering af nye og anderledes veje til at skabe det nødvendige fællesskab i relation til temaet om rummelighed. Konkret inviterer M-projektet forældrene til at deltage i skolens hverdag - 3 formiddage om ugen på et særligt hold - sammen med deres børn, således at alle i det konkrete fysiske fællesskab - elever, forældre og lærere - bidrager til en anderledes ikke-problemmættet udvikling - ud fra fælles aftalte mål. M-projektet er etableret i et samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum og støttet af undervisningsministeriets pulje til "udsatte børns undervisning". Ideerne bag projektet er hentet fra 20 års erfaringer på Marlborough Family Center, London (Dawson and McHugh 1994, Asen et al 2002) Nedenstående er en redigering og bearbejdning af det indledende oplæg, som jeg på vegne af PsykCentrum holdt som inspiration til det fortsatte samarbejde. Oplægget bar titlen: Forældre-inddragelse i skolens virkefelt. Eks. En 11 årig dreng i en almindelig 5. klasse reagerer med voldsomme og uforudsigelige temperamentsudbrud i og udenfor klassen. Drengen inviteres til en samtale sammen med forældre, klassens lærere, AKT-lærere, skolepsykolog og skoleledelse. Formålet er at afklare, hvad der skal ske. De forskellige for-forståelser bliver hurtigt tydeligt. Skolen oplever, at drengen er fagligt og socialt med, men meget følsom og svær at have i klassen pga. det voldsomme temperament. Drengen fortæller, at han føler sig ensom i klassen og oplever ikke, at han får den hjælp, han har brug for. Forældrene beskriver i forlængelse af dette, at de snakker meget med ham hjemme om dette - og at de hjælper ham meget med lektierne for at sørge for, at han ikke kommer bagud og dermed kommer til at føle sig endnu mere mindreværdig. En samtale udspiller sig ud fra temaet om, at forældrene er vant til - og har deres gode grunde til - at tage meget ansvar for deres dreng. De har forsøgt at kompensere for drengens vanskeligheder - og skolen har i tidens løb gjort meget for at få tingene til at glide. Drengen vil gerne blive bedre til at styre sit temperament - og alle tilslut-ter sig dette. Samtalen fokuserer Side 1 af 7
2 på, hvordan drengen kan vise, at han er blevet bedre i stand til dette, konkrete mål stilles op. Og aftaler indgås mellem lærere og forældre om, hvordan ansvaret i fremtiden kan placeres mere hos drengen selv. Planen er, at drengen skal deltage sammen med sine forældre på M-holdet. Et tilbud, hvor forældrene til denne dreng deltager sammen med andre forældre 3 formiddage om ugen i en 6 ugers periode og støtter barnet i at nå de aftalte mål og dermed støtter skolen i at etablere nye samværsformer. Dette eksempel vil i det følgende blive drøftet ud fra følgende overskrifter: - Temaet om "det fælles ansvar" - også ud fra en nutidig samfundsforståelse. - For-forståelsers afgørende betydning - Sprogets betydning - hvordan taler vi om dette? - Problemadfærd som invitationer - Mål-fokuseret forandringsarbejde - Behovet for M-holdet Det fælles ansvar for etablering af "det gode skoleforløb" Den irske psykolog og forsker Alan Carr har i en aktuel analyse ud fra gennemgang af relevant litteratur peget på særligt virksomme forhold i indsatsen overfor børn og unge med problemadfærd. Han beskriver et af de afgørende elementer i forandrings-arbejde som styrkelse af relationen mellem forældre/ familie og professionelle i form af etablering af fælles forståelsesramme og et samarbejde baseret på gensidig respekt. Samarbejdet er afgørende - med fokus på den forandring, der skal ske (Carr 2002). Denne forskning skal ses i lyset af en samfundsudvikling, hvor tidligere tiders mere adskilte ansvar for børns og unges udvikling er blevet erstattet af "et fælles ansvar" baseret på oplevelsen af, at børn og unge i det nutidige samfund socialiseres i mange arenaer, i hjemmet, institution, skole, fritidsinteresser, jævnaldrende, medier, etc. I denne multifacetterede socialisering bliver samarbejde og etablering af gode netværk afgørende for udvikling (Dencik 1999). Det adskilte ansvar risikerer i dette nutidige billede at medføre meget modsatrettede tiltag og i værste fald, at de forskellige aktører kommer til at modarbejde hinanden. Dette kan finde sted i form af udpræget mistillid, påpegning af andres ansvar for at skabe den nødvendige forandring eller modsat: oplevelsen af utilstrækkelighed og følelsen af afmagt. I ovenstående eksempel kan drengens voldsomme temperament ses som invitation til at skabe en mere fælles dagsorden mellem skole og hjem (se senere om "invitation"). For-forståelsers afgørende betydning Vores handlinger i mødet med andre er bestemt af vores for-forståelser - med andre ord den måde, vi forstår andres handlinger på i kraft af vores erfaringer og på et mere overordnet plan Side 2 af 7
3 vores måde at være i verden på. Vi konstruerer virkeligheden i kraft af sproget i de vigtige relationer, vi har til andre (se senere om "sproget") (Gergen 1997). I ovenstående eksempel er forældrenes for-forståelse præget af deres erfaring med, at drengen havde en svær start på livet - og i forlængelse af dette, at de fortsat må støtte ham i kraft af deres oplevelse af ham som særligt sårbar. Skolens for-forståelse er på den ene side den samme, på den anden side er det tydeligt, at drengens adfærd ligger langt udenfor det acceptable i skolen. Konsekvensen af dette er, at skolen må foreslå ham flyttet, hvis adfærden fortsætter - i modsætning til forældrene, som har den ide, for-forståelse, at det vil være godt for drengen at fortsætter i almindeligt regi. Dren-gens egen for-forståelse er i forlængelse af forældrenes - i gensidig loyalitet. Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt at lytte til de forskellige for-forståelser og at kende til historien bag - de gode grunde til - de forskellige måder at forstå den opståede situation på. Og samtidig er det afgørende at fokusere på de gode intentioner og håbet om, at det kan blive anderledes. For-forståelsen om, at det er muligt i fælles bestræbelse at nå de mål, der er brug for. At være modig nok til at snakke om det, der kan synes næsten for svært at tale om i det fælles rum (Hertz og Nielsen 1999). Sprogets betydning (her menes ikke kun det talte sprog) Måden, vi snakker sammen på, er helt afgørende. Vi skaber virkeligheden gennem sproget. Hvis vi som i ovenstående eksempel fortsætter med at beskrive drengen som sårbar, så fokuserer vi på dette, vi forstærker dette billede, mens vi marginaliserer andre måder at forstå og forholde os til denne dreng. Billedet af "sårbarhed" bliver internaliseret i drengen som en dominerende historie om ham, som samtidig risikerer at gøre det vanskeligt for ham at klare udfordringer i mødet med andre. "Sårbarhed" kan blive en spændetrøje for at kunne klare de krav, som en almindelig skolehverdag også byder på. I forlængelse af dette kan forældrene i dette eks. blive benævnt "over-beskyttende" eller "problem-fornægtende", begreber som kan gøre, at forældrene kan opleve sig misforståede - og i forlængelse af dette blive optaget af, at lærerne ikke er i stand til at forstå og tage vare på deres søn. Alle dominerende problem-mættede beskrivelser, som kan være med til at forværre situationen (White 2000). Afgørende bliver det at skabe gode muligheder for, at anderledes ressourcefyldte, livskraftige og ikke problemmættede historier bygges op i det fælles rum - ud fra en bevidsthed om sprogets betydning og ud fra opbygning af tydelige mål for den fælles indsats (se senere om "mål-fokuseret forandringsarbejde"). Beskrivelser er - som det fremgår - magtfulde måder at skabe virkeligheder på (Foucault 1980). I stedet for sårbar kunne drengen beskrives som ivrig efter at få kammerater, uvant med at påtage sig ansvar (i hvert fald i forhold til skole) og interesseret i forandring. Forældrene kunne beskrives - og beskrev sig selv - som meget ansvarlige (nok også for ansvarlige) - et anderledes begreb end overbeskyttende. Og lærerne kunne beskrives som meget rummelige og forstående, måske som forældrene for ansvarlige. Side 3 af 7
4 Virkeligheden skaber sproget. Drengens vrede kan ses på som en (selv)destruktiv og i sidste ende farlig følelse, vendt mod andre. Men vreden i hans udbrud kan også ses som et ultimativt forsøg på at gen-etablere værdighed og selv-agtelse hos en person, som har oplevet, at det er svært at være ham i mødet med andre på skolen. Drengens oplevelse af ikke at slå til nærer vreden - og omvendt. Måden man vælger at forstå vredesudbruddet på vil afgøre ens handlinger - og dermed bestemme den virkelighed, som kommer i kølvandet på de umiddelbare reaktioner på vreden. Hvis vrede mødes med vrede, så skabes en virkelighed, hvis vrede ses som utilstrækkelighed så bliver det vigtigt at give drengen en oplevelse af, at han formår mere end han tror (Lang interviewet i Dalsgaard et al 2002). Og det er lige her, et af de store paradokser kommer i spil i mødet med udsatte børn og unge: De børn og unge, der har allermest brug for vores positive og konstruktive tilgang, er samtidig dem, der udfordrer os maksimalt i deres møde med os (Nielsen 2004). De sætter dermed vores for-forståelser og vores evne til at skabe det positive og konstruktive i mødet med dem og deres forældre på prøve - i nogle tilfælde "blot" for at få afklaret, om de er omgivet af konstruktivt samarbejdende voksne. Og dermed er jeg nået frem til spørgsmålet om at se: Problemadfærd som invitationer Vrede kan som ovenfor beskrevet ses på som invitation til at etablere værdige møder med hinanden. Temperamentsudbrud som invitation til at blive mødt på en anden måde - eller invitation til at finde konstruktive måder at forholde sig til hinanden i indbyrdes forståelse. Ordet invitation lægger op til en nysgerrighed, en interesse for at finde en konstruktiv måde at svare på invitationen på. En nysgerrighed efter at finde andre måder at forstå og at forholde sig til adfærden på end den umiddelbart mest oplagte (Hertz 2004). At lede efter "invitationen" bag problemadfærd, at lede efter den paradoksale besked, er på ingen måde det samme som ikke at reagere umiddelbart på det, der sker. Det er, som det fremgår af den nedenfor beskrevne, afgørende også at reagere direkte på den uønskede adfærd og at forholde sig og benævne de konsekvenser, som den uønskede adfærd sætter på dagsordenen. Der er tale om det, som jeg i andre sammenhænge har kaldt for den nødvendige samtale. Andre har valgt at holde kurser for lærere i "den vanskelige samtale", men navnet i sig selv risikerer at være med til at skabe den selv-opfyldende profeti, hvor den vanskelige samtale synes så vanskelig, at den slet ikke afholdes, mens en nødvendig samtale nødvendigvis må holdes. Igen er sproget med til at skabe virkeligheden. I eksemplet fra starten af kapitlet er konsekvenserne af fortsat uønsket adfærd klart beskrevet. Samtidig er behovet for en tydeliggørelse af "invitationen" åbenlys. Det kommer frem i samtalen, at drengen trives i sin klub og med sin fodbold - og han fortæller sammen med forældrene, at han er anerkendt for sit engagement dér. Det kunne se ud, som om han "inviterer" til at blive set på i skolen som mindre sårbar og mere handlekraftig og aktiv. I samtalens løb omsættes denne "invitation" til drengens skolehverdag i kraft af tydeliggørelsen af målene for det fortsatte forløb: Side 4 af 7
5 Mål-fokuseret forandringsarbejde Noget af det unikke i denne tilgang er bestræbelserne på at gøre målsætningen for det nye samarbejde klar og præcis. De mål, der skal fastsættes, skal på tydelig vis være relateret til selve problemadfærden og formuleret i helt konkrete og fremadrettede vendinger på en måde, hvor alle, barnet, forældrene og skolen kan erklære sig enige i formuleringerne. I det gennemgående eksempel formuleres målene i løbet af samtalen sideløbende med, at "invitationen" bliver mere og mere klar. I kraft af ønsket om at blive set på som mindre sårbar og mere handlekraftig formuleres målene relateret såvel til selve timerne som til den resterende tid på skolen: I timerne skal han vise, at han er parat til at lære ved selv at komme i gang med sine opgaver han skal bede om hjælp, når han har brug for det han skal ikke forstyrre de andre elever I frikvartererne skal han også bede om hjælp, når det bliver svært Samtidig aftales, at: Han får lektier for på lige fod med de andre elever - og at forældrene først skal hjælpe ham, når han har prøvet selv. Fokus er således på problemadfærden, som skal ændres - men samtidig er det helt afgørende, at alle er opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til, at målene nås. Således samskabes forandringen - og der er ikke tale om, at drengen alene skal stå med ansvaret for forandringen. Adfærdskorrektionen bliver muligt i det samskabte fremtidsbillede - i kraft af alles bidrag. Behovet for M-holdet Indsatsen skal gøre en forskel. Fællesskabet i kraft af de ovenfor beskrevne samtaler er i nogle tilfælde tilstrækkelig til at skabe den ønskede forandring af problemadfær-den. I andre tilfælde må fællesskabet etableres mere åbenlyst. Ideen med at invitere forældre til disse børn og unge med i skolen 3 formiddage om ugen er at få mulighed for at arbejde tæt sammen på et meget konkret plan om sammen at nå de aftalte mål, således at barnet eller den unge kan forblive i skolen under almindelige betingelser. Forældrene kan få syn for sagen om, hvad der sker på skolen i de situationer, som de før kun har hørt om - og de får mulighed for at hjælpe deres børn med at opfylde de forventninger, der stilles. Samtidig kan lærerne se, hvor aktivt forældrene bakker op om skolens arbejde og på den måde få mere energi til at fortsætte med barnet eller den unge. En sidegevinst er, at forældrene kommer til at møde andre forældre i samme situation som dem selv. Erfaringen er, at der i en sådan gruppe opstår et tilhørsforhold og en fornemmelse Side 5 af 7
6 af at kunne støtte hinanden - på en helt anderledes måde end den støtte, man kan få fra professionelle (Asen et al 2003). Afsluttende kommentarer om rummelighed Der har i de senere år været talt meget om skolens rummelighed - i en grad så mange skolelærere har opfattet dette begreb som et yderligere krav til dem, som om de ikke var rummelige nok i forvejen. I denne sammenhæng beskrives rummelighed som et fænomen, der skabes i fællesskabet mellem de afgørende aktører, forældre, elever og skolen inklusive skolens særlige beredskab. Indsatsen målrettes, så den gør en forskel - og ikke blot fortsættes, fordi det er svært at finde alternativer. De ovenfor beskrevne ideer passer ind i de resultater, som forskningen i resilience (på dansk: modstandskraft) har været med til at sætte på dagsordenen. Begrebet Sense of Coherence (på dansk: Oplevelse af sammenhæng) benævner det, som for alle aktører - elever, lærere og forældre - er afgørende. Hvis man mister oplevelsen af sammen-hæng, så risikerer man at blive udbrændt, at blive vred eller opgivende - eller at miste perspektivet med det, som man er en del af. Afgørende indenfor begrebet "Oplevelse af Sammenhæng" er det at etablere oplevelser af 1) at forstå det, der sker, 2) at forstå meningen med det, der sker og 3) at være i stand til at bidrage til processen og dermed til konstruktive løsninger. Derfor er alles bidrag så afgørende for resultatet (Antonovsky 2000). Dette projekt markerer samtidig et ønske om at bidrage til, at det specielle i skolen bliver integreret i skolen og ikke en adskilt del af skolen. Der har i en årrække været en tradition, hvor børn med specielle behov er blevet placeret i særlige foranstaltnin-ger adskilt fra den almindelige undervisning. I dette projekt er eleven fortsat i sin almindelige klasse, samtidig med at han eller hun i en kortere periode (en del af ugen i f.eks. 6 uger) bliver støttet af forældre og specielt uddannede lærere til at kunne integreres fuldt og helt i klassen igen. Integreres i kraft af nye forståelser og nye handlinger blandt alle aktører - eller skrevet med andre ord: i kraft af oplevelse af nye sammenhænge. Samtidig vil der være tale om en værdifuld måde at bruge de særligt uddannede psykologer og andre, der kan være med til at gøre denne proces mulig. Afgørende er det, at de ovenfor beskrevne processer etableres i samarbejde med professionelle, der er vant til at have fokus på helhederne og dermed er i stand til at blive i behovet for at tage vare på de fælles forståelser, de fælles mål og de samskabte handlinger. På Marlborough Family Center sørger de for at drøfte ideerne grundigt med skolens ledelse og at introducere de grundlæggende ideer på hele skolen før etablering af et egentligt "Mhold". Og Marlborough Family Center tilbyder kurser om aftenen for interesserede lærere på skolen. Medarbejderne på Centret er således på mange måder optaget af at skabe større rummelighed i kraft af, at alle parter får fokus på, hvordan de kan bidrage til "det nye". Litteratur: Side 6 af 7
7 Antonovsky A (2000) Helbredets Mysterium. København, Hans Reitzels Forlag. Asen E Dawson N McHugh B (2002) The family in the classroom. In: Andolfi M Manicardi PF Adolescenti tra scuola e famiglia. Raffaello Cortina Editore, Milano Carr A (2002) What works with children and adolescents. A critical review of research on psychological interventions with children, adolescents and their families. London, Routledge. Dalsgaard C Meisner T Voetmann K (2002) Værdsat. Værdsættende samtaler i teori og praksis. København, Psykologisk Forlag. Dawson N McHugh B (1994) Parents and children. In: The family and the school: a joint systems approach to problems with children. London, Routledge. Dencik L (1999). Små børns familieliv - som det formes I samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg. Et komparativt nordisk perspektiv. I: Dencik L og Jørgensen PS Børn og familie i det postmoderne samfund. København, Hans Reitzels Forlag Foucault M (1980) Power/ knowledge. New York, Pantheon. Gergen KJ (1997) Virkelighed og relationer. København, Psykologisk Forlag. Hertz S Nielsen J (1999) Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings". Oslo, Fokus på Familien, Hertz S (2004) Diagnose i kontekst. Psykolog Nyt 15, Nielsen J (2004) Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til Fællesskabet. København, Hans Reitzels Forlag. White M Epston D (2000) Narrativ terapi - en introduktion. Stockholm, Mareld. Side 7 af 7
Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger
Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet
Læs mereKapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd
Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum. Når børn og unge fremviser problemadfærd, så tillægges den en mening og reaktionerne fra
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereMarlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng.
Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng. Søren Hertz Faktabox På Educational Unit i Marlborough Family Service i London har forældre
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereDen narrative familieklasse
Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er
Læs mereDet dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder
Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereNye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol
Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereHvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz
Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereAf Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk
Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereSkolebestyrelsens principbeslutning
HER ER VI GODE VED HINANDEN Her er vi gode ved hinanden er Gjern Skoles trivselspolitik/antimobbestrategi. Formålet med strategien er løbende at have fokus på den enkelte elevs trivsel i fællesskabet,
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereDIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereFABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.
FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereProgram for Specialundervisningstræf 2010
Program for Specialundervisningstræf 2010 Onsdag d. 17/11 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 11.00 Ankomst og morgenkaffe Velkomst og præsentation af programmet Koordinator på et specialcenter v/ Rikke Alber Jørgensen
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereKunsten at tale med børn
Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereSamskabende kommunikation. Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden
Samskabende kommunikation Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden Hvordan kommer specialisten ud over rampen med sin ekspertviden? Workshoppen tager udgangspunkt i at vores ekspertviden
Læs mereNordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereJeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet.
Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Børnene og de unge viser os med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er
Læs mereSKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereÅrsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning
Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt
Læs mereReaktioner på forandringer
Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.
Læs mereDIALOG # 12. Skal alle elever behandles ens?
DIALOG # 12 Skal alle elever behandles ens? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereSorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter
Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereProfessionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen
Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereTRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5
A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereForældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle
Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mere