Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø

Transkript

1 Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet

2 Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere og projekterende

3 Dialogmøder Arbejdstilsynet har med baggrund i aftalen Et godt og langt arbejdsliv udført dialogmøder med rådgivere og projekterende I har AT udført 93 besøg hos virksomheder, som var bygherrerådgivere og/eller projekterende i bygge- og anlægsbranchen Det drejer sig typisk både om arkitekter og ingeniørvirksomheder

4 Formål Bygherrerådgivere: Forståelse for at rådgive ud fra arbejdsmiljølovgivningen og skabe værdi for bygherren Projekterende: Fokus på pligter i forhold til arbejdsmiljølovgivningen samt metoder til at sikre at projekterne er arbejdsmiljømæssigt bygbare

5 Målsætning Bygherrerådgivere: Motivation til at inddrage forskning og erfaring om arbejdsmiljø og skabe værdi Fokus på forundersøgelser, planlægning, kvalitet, materialevalg, økonomi, koordinering, logistik og evaluering. Projekterende: motivation til at tage hensyn til bek. om rådgiveres og projekterendes pligter hensyn til forebyggelsesprincipperne

6 Udvælgelse til dialogmøder Aftalte og anmeldte besøg Typisk fra andre besøg, hvor der: Konstateres mangler ved projekteringen Væsentlige mangler, hvor der har været bygherrerådgivere tilknyttet Lokalkendskab

7 Indhold på dialogmøderne Eksempler: Gennemgang af regler og forsknings- og erfaringsbaseret viden Dialog om reglerne og sammenhængen mellem reglerne, der gælder henholdsvis bygherrerådgiver/projekterende, bygherren og de udførende arbejdsgivere, samt de praktiske konsekvenser heraf. Dialog om bygherrerådgiverens rolle ved rådgivning af bygherren om arbejdsmiljøforhold i relation til projekteringen, byggeperioden samt efterfølgende brug og vedligeholdelse af byggeriet. Dialog om den projekterendes ansvar for projektets arbejdsmiljømæssige bygbarhed og om efterfølgende vedligeholdelse og reparation af det færdige byggeri.

8 AT s vigtigste pointer At byggeriet i dag udover at bygge også producere mange alvorlige ulykker og kraftig nedslidning, samt et stort spild af tid og resurser, og med en utilfredsstillende kvalitet og lav produktivitet Hvordan sammenhængen er mellem bekendtgørelserne og særligt, hvordan samspillet mellem den/de projekterende og bygherrens koordinater skal og kan foregå Hvilke krav der gælder for en bygherrerådgiver jf. bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter med særlig fokus på 9 og 11 Hvilke krav der gælder for virksomheden når den projekterer jf. bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter. Hvordan de kan efterleve 6, og særligt 6, stk. 2 og stk.3 i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter Ansvarsfordelingen mellem flere projekterende i et byggeprojekt jf. fx 4 i bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter og konsekvenserne af bestemmelserne. (ABR89)

9 Hvordan er det gået? Generelt gode tilbagemeldinger fra tilsynsførende Evaluering vil være intern ultimo 2015 Svært at se i forhold til 2020-målene

10 Initiativer i BAR Bygge & Anlæg Hotline Klæde bygherrer på Rådgivere og projekterende Klæde koordinator er på Info- og netværksmøder Værdigrundlag Faktablad

11 Hotline Pr. 31. august 2015: 345 henvendelser Midtvejsstatus: 50 % er rådgivere, men 80 % af henvendelserne vedrører projekteringsfasen Hotlinen som kontakt til Arbejdstilsynet sparringspartner videndeler

12 Informations- og netværksmøder Projekteringslederens arbejdsmiljøopgaver og samarbejde med koordinator (P) Sammenhæng mellem lean construction og arbejdsmiljø Møder med Konstruktørforeningen Anlægsarbejde Arbejdsmiljøerfaringer fra DNU Møder om renovering (kommende) Projekt om kvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering (kommende)

13 Værdigrundlag Håndslag fra organisationerne Anbefalinger til de enkelte aktører Projekterende: Procesplanlægning Rådgiver: Koble arbejdsmiljø til kvalitet og tid, samt udfordre bygherren

14 Faktablad om projekterendes pligter Hvad indebærer pligterne? Anbefalinger på entrepriseniveau

15 Klæde koordinatorer på Fokus på at styrke uddannelsen og dermed koordinatorerne Behov og muligheder for efteruddannelse Survey til evaluering af koordinatoruddannelsen Udviklingsseminar Projekt finansieret af Nordisk Ministerråds arbejdsmiljøudvalg

16 Klæde bygherrer på Bygherren skal efterspørge hos projekterende og rådgivere Bygherrenetværk sammen med Bygherreforeningen Møder med kommuner

17 Bygherrenetværk om arbejdsmiljø

18 Møder i kommuner Målgruppe: Projektledere i byggeri og anlæg i kommunen Også gerne lokale forsyningsselskaber Afholdt fem møder, med i alt 13 kommuner Mulighed for at komme i dialog med deres rådgivere og projekterende

19 Klæde projekterende og rådgivere på Hvad skal der til, for at projekterende og bygherrerådgiver er klædt på til at indtænke arbejdsmiljøhensyn i projekteringsfasen? Case: Veje og cykelstier Case: Fredet bygning

20 Opsamling Case 1 Vej og cyklestier bygherrerådgiver: Overblik Proaktiv Dialog Skaffe oplysninger + løsninger Sagkyndig Koordinatoruddannelsen Rådgive om entrepriseformer

21 Opsamling Case 1 Vej og cyklestier projekterende: Kende projektgrundlag + særlige bygherrekrav Spørge ind til hvem arbejdsmiljøkoordinator(p) er Diplomatisk Gennemslagskraft Vilje Paradigmer Erfaring i relation til styring af projekt Kendskab til AM-lovgivning herunder bek. 110 Koordinatoruddannelsen Afmærkningsregler

22 Opsamling Case I1 Renovering af fredet ejendom bygherrerådgiver: Forundersøgelser Fredningsbestemmelser, arkæologi Koordinatoruddannelsen Byggematerialer + metoder + konstruktioner Udbudsform Logistik Historik Vedholdenhed Jordbundsforhold

23 Opsamling Case I1 Renovering af fredet ejendom projekterende: Forundersøgelser Tidsplan og planlægning Forebyggelsesprincipper Risikovurdering Materialevalg Godkendelser Erfaring fra lignende projekter Prækvalificering af entreprenører Beskyttelse i byggeperioden