1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj Lerbjerg Svejstrup Vandværk

Transkript

1 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del Generelt om tilstandsrapport og handlingsplan Tilstandsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent, DVN Side 1

2 Indholdsfortegnelse: Baggrund... side 3 Hovedkonklusioner med anbefalinger... side 3 Vandværkets indvinding og kildeplads... side 5 Beskrivelse og vurdering af indvindingsopland... side 5 Beskrivelse og vurdering af kildeplads... side 5 Beskrivelse og vurdering af boringer... side 6 Beskrivelse af anlægget... side 7 Skitse over anlægget... side 8 Oplysninger om anlægget, drikkevandskvalitet m.m.... Side 9 Handlingsplan - forslag til opgaver... side 10 Bilagsliste... side 11 Forord: Delrapport nr. 1 Denne tilstandsrapport med forslag til handlingsplan og opgaver bygger på anvisninger og forslag fra FVD s håndbog nr. 5, som DVN har deltaget i udvikling af tilbage til Delrapport nr. 3 For at gøre tilstandsrapporten mere overskuelig, har vi valgt at tilstandsrapport og handlingsplan kan læses sammen med en generel beskrivelse af tilstandsrapport og handlingsplan - del nr. 3, som kan benyttes til inspiration for bestyrelsen. Her gives eksempler på andre emner og spørgsmål, som kan være relevante at få inddraget i ledelsen af vandværket. Udvidelsesmuligheder med teknisk hjemmeside og egenkontrolprogram Rapporten kan udvides med teknisk hjemmeside, som sammen med vandværkets forbrugerhjemmeside, kan gøre det lettere at dele oplysninger i bestyrelsen og udgøre samtidig et ekstra e-arkiv for de vigtigste oplysninger. Den tekniske hjemmeside vil gøre det lettere for bestyrelsen at følge udviklingen og dokumentere drikkevandets kvalitet overfor myndigheder og forbrugerne. Vandværket kan evt. også få udvidet med egenkontrolprogram Side 2

3 Baggrund og resumé 3. maj 2010 blev Lerbjerg Svejstrup Vandværk gennemgået sammen med formand Jens Olesen med henblik på udarbejdelse af forslag til handlingsplan for vandværket med fokus på forbedring af den nuværende vandkvalitet. Det er aftalt, at der evt. senere udvides med en egentligt registreringer og tilstandsrapport med oplæg til fremtidig plan for egenkontrol og overvågning - herunder beskrivelse af plan for pasning af vandværket. Lerbjerg Svejstrup vandværk er blevet kontaktet af Favrskov kommune om løsning af deres problem med forhøjet kalium i drikkevandet. Der findes også rester af BAM i drikkevandet under grænseværdien. DVN deltager som vandværkets sparringspartner efter aftale med vandværksforeningen, FVD. DVN optræder ifølge aftale med vandværksforeningen som uvildig rådgiver og er ikke udførende. Hovedkonklusioner med anbefalinger: Lerbjerg Svejstrup vandværk leverer drikkevand til 2 trykzoner og forsyner 75 forbrugere. Indvindingsboring, vandværksanlægget samt bygning fungerer, men den tekniske tilstand og funktion samt indretning bærer præg af at være opbygget og udvidet over flere omgange. Det er aftalt, at rapporten i første omgang kun omfatter en beskrivelse af handlingsplan for, hvorledes drikkevandskvaliteten på kort og lang sigt kan forbedres ved forsøg på levetidsforlængelse med den nuværende indvindingsboring og udvidelse med ny boring senere. Indvindingsboring : Det anbefales, at den nuværende og eneste boring undersøges ved tryktest og separationspumpning. Opgaven beskrives nærmere under afsnittet handlingsplan samt ved illustrationer i bilag. Råvandskvalitet : I bilag 2 er der vist udvalgte analyseparametre for vandværkets boring. Andre stoffer kan følges på grafer på den tekniske hjemmeside, som samtidig er opbygget som informationssystem med forklaringer, hvor der også læses om betydningen for hvert enkelt stof. Informationssystemet kan udvides med flere oplysninger og benyttes til at følge udvikling på flere nøgletal for driften. Vandværket, vandbehandling og udpumpningsanlæg m.m. Råvandet suges op af 2 x 2 sugepumper på en fælles sugeledning. Drikkevandet udpumpes via 2 frekvensstyrede trykfiltre og 2 udgange. Side 3

4 Hovedkonklusioner med anbefalinger - fortsat : Forsyningssikkerhed : Forsyningssikkerheden vurderes som ikke god, da vandværket kun har 1 boring og p.t. ingen nødforbindelse. Det foreslås derfor på sigt, at der søges om udvidelse med en ekstra boring enten ved nuværende kildeplads (afhængig af undersøgelsens resultater), eller der findes en alternativ kildeplads med en bedre beliggenhed. Der er også mulighed for at indgå et samarbejde med Hadsten Vandværk om levering af vand. Drikkevandets kvalitet. Vandværket følger kommunens kontrolprogram. I bilag 2 ses udvalgte grafer for drikkevandets analyser. Andre drikkevandsanalyser kan ses og følges på den tekniske hjemmeside på webstedet El-tavle og styring. El-tavle og styring af skylning er af ældre dato, men det er oplyst, at el og styring fungerer tilfredsstillende. Ledningsnet og forbrug. vurderes senere Egenkontrol og overvågning : der pejles ikke, så vi ved ikke noget om udviklingen i ro- og driftsvandspejl. Dette foreslås ændret, men program for egenkontrol og overvågning vil afhænge af undersøgelsen. Information til forbrugerne og den dokumentation af vandværkets teknik m.m. Det vil være muligt at fortsætte opdateringen af den tekniske hjemmeside og dermed udbygge en teknisk informationshjemmeside og samtidig udbygge med en lille forbrugerhjemmeside til information om vandkvalitet, pris m.m. Hvis vandværket vælger at fortsætte med egen indvinding og forsyning, kan dette være en enkel og billig måde at gøre forbrugerne i byen mere interesseret i egen vandforsyning, samt dokumentere anlægget løbende tilstand, resultater af den løbende overvågning og dokumentation overfor kommunen. Side 4

5 Vandværkets indvinding og kildeplads : Beskrivelse, Indvindingsopland Indvindingsoplandet er udlagt som område for drikkevandsinteresse. Indvindingsoplandet er beliggende i område med landbrug og skov. Vurdering af indvindingsopland. Det vurderes, at grundvandet kan være påvirket af forskellige punktkilder, herunder mink og andre punktkilder fra landbrug, jernbane, huse/haver m.m. Beskrivelse, Kildeplads Vandværket indvinder fra 1 boring beliggende inde på vandværket. Boring 1 - DGU er 23 meter dyb. Der indvindes fra m.u.t. i sandlag. Vurdering, Kildeplads Når der foreligger nogle undersøgelser af tæthedskontrol af forerør og grundvandskvaliteten i top og bund af filter, kan det bedre vurderes, om der vil være mulighed for bevarelse af anlæg og boring. Der kan herefter drøftes fremtidsmuligheder i samarbejde med kommunen. Side 5

6 Vandværkets boring : Boringens jordlag er illustreret på tegningen herunder. Borejournal er vedlagt som bilag Kote F1 B1 - DGU nr højde over havet Kote 0 = havet Overflade ( m) Forklaring grundvandsstand sandet ler filter Grå ler sand og grus -15 Oplysninger om boringer m.m. Lokalt ses det, at grundvandet er godt beskyttet af naturligt lerindhold, men det gælder ikke i hele indvindingsoplandet, da grundvandet har et moderat indhold af nitrat, og visse stoffer tyder på påvirkning af punktkilder. Der er ikke udført pejlinger. Boring 1 DGU nr Se forslag under handlingsplan Råvandet. Højt indhold af bor (600 µg/l) indikerer påvirkning fra spildevand. Se bilag 2 hvor der er vist udvalgte grafer. Side 6

7 Beskrivelse af anlægget Vandet indvindes fra en boring. Vandet suges op via 2 x 2 sugepumper, ledes i 2 filtre (parallelle) og ledes derefter i hydrofor. Vandet pumpes via 2 udgange direkte ud til forbrugerne. Vandværket forsyner i alt ca. 75 husstande. Komponent Type Alder Kapacitet Boring 1 - DGU m³/t 2 sugepumper CR5 10 m³/t 2 sugepumper CR4 8 m³/t 2 trykfiltre 2x10 m³/t 2 hovedmåler 2 udgange 4 sugepumper 2 trykfiltre 2 udgange Vandmålere Side 7

8 Indretning af vandværk - en forenklet skitse 4 sugepumper Udgang 2 trykfiltre Nedgang til vandværk DGU Udgang Side 8

9 Oplysninger om anlægget, drikkevandskvalitet m.m. Vurdering af anlægget: Afventer undersøgelse Vurdering af drikkevandsanalyser (evt. grafer): Der er tydelig udvikling i kalium, som kan skyldes påvirkninger fra punktkilder BAM er stigende i drikkevandet, men under grænseværdien - byforurening Bor ligger højt, hvilket også tyder på påvirkning fra punktkilder, men dette sporstof er for nedadgående, så måske kan punktkilden være af ældre dato Grafer for analyser fra ledningsvandet viser problemer med vandbehandlingen i forhold til oxygen/opløst ilt Side 9

10 HANDLINGSPLAN - forslag til opgaver i 2010 Indvindingsopland Opgaveplan afventer kommunens indsatsplan. Kildeplads og indvindingsboringer: På sigt bør det evt. planlægges en ny kildeplads/boring, som ikke er påvirket af de lokale arealanvendelser, som ses at være: Minkfarm Sportsplads Jernbane Alm. landbrugsdrift (dog næppe årsagen til stigende kalium i grundvandet) Punktkilder gårdspladser, parcelhuse, p-plads o.lign Boring 1: DGU Simpel undersøgelse af boring ved tryktest og korttidspumpning Separationspumpning Design af analysepakke (kalium, ledningsevne, bor, chlorid, BAM) Opstilling af forslag ud fra undersøgelse Vandværket Opgaver afventer undersøgelse af boring. Egenkontrolprogram og e-arkiv - Plan for Hvis vandværket fortsætter, kan der gives forslag til rapportdel 2 - plan for egenkontrol og overvågning. Der vil ikke være væsentlige ændringer i forhold til nuværende overvågning, men det vil være muligt løbende at indberette til en teknisk hjemmeside/informationssystem, som gør det lettere for bestyrelsen af følge udviklingen i vandværkets tekniske tilstand. Indgangen til hjemmesiden kan være fra Side 10

11 Bilag Bilag 1 Kapacitetsdiagram (side 12) Bilag 2 Resultater og præsentation af data (side 13) Bilag 3 Principskitse - separationspumpning (side 16) Bilag 4 Tryktest af boringer (side 17) Bilag 5 Ombygning af boring (side 19) Bilag 6 Foto - de vigtigste fotos for boringer og vandværk (side 20) Side 11

12 Bilag nr. 1 Samlet kapacitets og dimensionerings forhold. Indvinding behandling reservoir udpumpning, samt behov. Indvindingskapacitet m³/t : (5 + 5) + (4 + 4) = 18 m³/t Behandlingskapacitet m³/t 2 x 10 m³/t Beholdningskapacitet m³ 30 pct. af maks døgnforbrug Udpumpningskapacitet i m³/t 0 m³ 18 m³/t Forbrug - Årlig i m³ Forbrugere Døgn middel forbrug i m³ Maks. Døgnforbrug i m³ Time middel forbrug i m³ Maksimum timeforbrug m³ m³ m³ 148 m³ ( Fd = 1.8) 4 m³/t 13 m³/t ( Ft = 1,8) Normal døgnproduktion Maksimum døgnproduktion Kapacitetsdiagram m 3 /t Indvinding Behandling Beholdning Udpumpning Maks. Timeforbrug Reservekapacitet Side 12

13 Bilag nr. 2 Resultater og præsentation af data - drikkevand: Side 13

14 Bilag nr. 2 Resultater og præsentation af data - drikkevand: Resultater og præsentation af data - ledningsnettet: Side 14

15 Bilag nr. 2 Resultater og præsentation af data - råvand - DGU : Side 15

16 Bilag nr. 3 Bilag nr. 3 Separationspumpning - DGU illustration af boring Prøvetagning nedre vand som går til vandværk Pejlerør Prøvetagning - øvre vand som afledes til bæk/kloak Forerør Sandet ler Ofte viser undersøgelser, at forurening strømmer ind lige under jern-/forerøret, eller ind i utæt/tæret forerør. Ler Boringen er filtersat med 3 meter fra 18 til 21 meter under terræn. Sand Analyser fra den øvre og nedre pumpe vil vise, om grundvandet er forurenet i stor afstand, eller om forureningen er boringsnær. Er det sidste tilfældet, vil der ofte være en mulighed for at foretage forsøg med levetidsforlængelse ved ombygning eller ved afværgepumpning. Forslag til undersøgelse - se illustration: 1. Først udføres test af forerørets tæthed med trykluft i tre trin sammen med test af ledningsevnen under et kort pumpeforsøg, så specifik kapacitet for boringen kendes. 2. Dernæst aftales montering af et fælles sugerør lige over bund af filter samt et sugerør til afværgepumpning med en lille sugepumpe over filter i passende dybde. Der pumpes på begge pumper samtidigt i en uge. Der udtages prøver til analyse af udvalgte stoffer - herunder kalium og BAM, som kan afsløre, om Kalium og BAM strømmer til boringen via utætheder enten i forerøret eller ned langs forerøret udvendig, som følge af utilstrækkelig tætning med bentonite eller alm. skorstenseffekten. 3. Der tages herefter stilling til forslag om den fremtidige drift og indretning. 4. Se forslag til tæthedskontrol og indretning med sugerør i boring i efterfølgende bilag. Side 16

17 Bilag nr. 4 Principtegning: overvågning af indvindingsboringer, pejlinger, test for tæthed af boringens forerør, stigrør og kontraventil i dykpumpen samt råvandsledning. ( 3 ) ( 5 ) Manometer og kugleventil Manometer og kuglehane Flange for prøvepumpning ( 7 ) Prøvehane ( 6 ) Råvandsventil Overgang til råvandsledning ( 1 ) Pejlerør med kugleventil og pejlestuds Til vandværket Forerørsafslutning/ flangekobling ( 4 ) Ekstra kontraventil Rovandspejl Udluftning med kugleventil og manometer samt T-stykke til kompressortilkobling med ventil Driftvandspejl ( 2 ) Stigrør med flange i rustfri eller galvaniseret stål. Dykpumpe 1. Pejlerør (i PEL) med pejlestuds og kuglehane, som står lukket imellem pejlinger. Sørg for at afslutte med et stykke rør med afrundet kant og pejleprop (så ledning i pejleapparat ikke slides op). Pejlerør anbefales altid, hvor der er den mindste risiko for, at pejleapparat kan sidde fast. Pejling i ro og drift ifølge instruks (se vandværks-passer system). Side 17

18 Bilag nr Stigrør og dykpumpe med kontraventil. 3. Både stigrør og dykpumpens kontraventil testes tæt ved procedure forklaret under punkt 4 (typisk hvert kvartal eller ved mistanke om utæthed). 4. Når pumpen kører, lukkes råvandsventilen (6). Manometer (3) aflæses og noteres som målt pumpetryk ved spærret råvandsventil. Typen af manometer afpasses efter pumpens driftstryk. Pumpen slukkes, og manometer aflæses og noteres, når viseren er stabil. Manometer test viser, om pumpens kontraventil og stigrør er tæt. Falder manometerstanden, er der fundet tegn på en utæthed og brøndborer kontaktes. 5. Et mere følsomt manometer placeres til test af driftstrykket og ved pumpestop. Her kan man så følge udviklingen af en gradvis tilstopning af råvandsledning, og om råvandsledningen er tæt. Det er vigtigt at montere en ventil, så man kan lukke for manometeret, især hvis manometeret monteres før råvandsventil (6), da man ellers kan ødelægge det følsomme manometer under tryktest af pumpe og stigrør. 6. Der skal altid være en råvandsventil i tørbrønden, så man let kan afbryde for vandet i råvandsledningen ved reparationer og ved test af pumpens tilstand. 7. Prøvehanen skal være af god kvalitet (rustfri stålhane), som kan tåle at blive opvarmet ved prøvetagning - ex. ved test for kim/coliforme bakterier. De grafer, som løbende opdateres, vil afsløre fejl ved pumpe, kontraventiler, forerør, stigrør og råvandsledning og dermed udgøre en e-tilstandsrapport for hver boring. Tilsvarende oprettes grafer for vandværkets nøgletal/driftstal. Anbefaling: Når vandværket har valgt leverandør til opgaven, kan DVN drøfte den mest hensigtsmæssige måde at få indrettet overvågningen mht. de løbende tryktest. Data som så løbende kan indberettes på vandværkets tekniske hjemmeside.. Side 18

19 Bilag nr. 5 Ombygning af boring til forsøg med separationspumpning: Pejlerør Sugeledning 1 (ø63) Trykzone 1 Sugeledning 2 (ø63) Trykzone 2 Forerør Sugeledning 3 (ø63) Afværge Det foreslås, at der suges til hver trykzone fra 2 separate sugerør, som efter en længde på ca. 6 meter samles til et fælles sugerør, som føres til ca. 1 meter over bund af filter. Der monteres en lille sugepumpe til afværgepumpning. På den måde får alle forbrugere samme og formentlig den bedste vandkvalitet. Der monteres pejlerør i midten, som illustreret. Side 19

20 Bilag nr. 6 Fotos Nedgang til vandværket B Prøvehane Sugepumper Måler El-/styretavle Side 20