Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / 46 69, s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl Matt.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt."

Martin Lauritsen
8 år siden
Visninger:

1 Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / 46 69, s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags evangelium og så denne uges stærke billeder i alle medier af store flokke af mennesker på vej ad danske motorveje på flugt fra et forfærdeligt liv og på vej mod en uvis fremtid enten det nu bliver i Danmark eller i et andet land. Jeg oplever det voldsomme sammenstød, når jeg læser Jesu opfordring eller formaning: Vær ikke bekymrede for jeres liv! og til sidst i dagens tekst: Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen! I mit totalt trygge og sikrede liv burde det ikke være særlig svært at tage imod den opfordring. Jeg bruger ikke megen tid på at tænke over, hvad jeg skal spise og drikke i morgen. Og tøjet hænger jo på rad og række inde i skabet og skal bare hentes ud det grønne det grå eller det blå eller hvad jeg nu lige har lyst til denne dag. Så jeg har da ingen grund til at bekymre mig om dagen i morgen og har da også undertiden held til at lade være med det. Men billederne af de mange mennesker på motorvejen ældre, yngre og børn giver jo anledning til at tænke lidt dybere over Jesu opfordring. For tænk nu, om det var mig, 1

forfærdeligt liv og på vej mod en uvis fremtid enten det nu bliver i Danmark eller i et andet land.

2 der var jaget hjemmefra af en vanvittig borgerkrig, der fx har betydet, at fodboldbanens græs gemmer små, næsten usynlige landminer, der river foden eller benet af, hvis man kommer til at træde forkert?? Tænk, om der lige nu nede på den bageste bænk i Domkirken sad en mor fra Syrien med sine fire små børn og savnede børnenes far, der var blevet henrettet dernede. Hvordan ville hun høre Jesu opfordring: Vær ikke bekymrede for jeres liv? Eller måske der på bænken lige foran sad en ung dansk mor uden et hår på hovedet og en truende diagnose hængende over hovedet en af fighterne fra sidste weekends Stafet for livet. Kunne hun høre Jesu ord som en trøst? eller kommer de til at virke som en hån? Ja, hvis det var mig, der sagde sådan til dem: Nu skal I ikke være bekymrede, så ville ordene virke særdeles malplacerede!! Så ville jeg jo overhovedet ikke tage de menneskers liv og skæbne alvorligt. Men det er altså ikke mine ord! Det er ord af ham, der ved vores dåb citeres for at sige: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Ham der selv sent Skærtorsdag aften bad Gud om at slippe for det frygtelige, der ventede. Ja, Lukas kan berette, at så indtrængende bad han, at hans sved blev som bloddråber. Jesus kendte bekymringen til fulde og magtede alligevel ved den lejlighed at tilføje: dog ske ikke min vilje, men din! 2

Hvordan ville hun høre Jesu opfordring: Vær ikke bekymrede for jeres liv?

3 Men sådan er jeg jo ikke. Jeg er ikke Jesus. Vi er ikke Jesus og hvad gør vi så med hans opfordring til at lægge bekymringen fra os? Ja, i første omgang tænker vi vel: Gik jeg kunne! For mange mennesker kender til at blive hærget af bekymringer om de store livsafgørende spørgsmål og om dagligdagens små. Bekymringen for morgendagen kan suge al glæden ud af en dejlig dag i dag og gøre også den til en uoverkommelig affære. Måske kunne jeg lære at sondre mellem små bekymringer og store og på den måde få lidt proportioner på plads. Så bekymringen for hvordan jeg skal nå at få høstet æblerne, ikke kommer til at stå på linje med bekymringen for de mange flygtninges skæbne. Men det udrydder jo ikke bekymringen det sætter dem blot ind i en prioriteret rækkefølge. Jesus laver også en prioritering. Han sammenligner os med himlens fugle og markens liljer og spørger retorisk, om vi da ikke er meget mere værd, end de er? Underforstået: når de kan leve så ubekymret, så kan vi vel også vi lidettroende. For når Gud sørger for både fugle og liljer, så vil han da selvfølgelig også sørge for os! Og måske er svaret på dagens evangelium simpelthen, at vi må bekende os som lidettroende? At vi vedgår, at vi ikke magter at følge Jesu opfordring til at give slip på alle vore bekymringer i en fast tillid til Guds omsorg? Men at vi tværtimod igen og igen gribes af den forskruede ide, at 3

Bekymringen for morgendagen kan suge al glæden ud af en dejlig dag i dag og gøre også den til en uoverkommelig affære.

4 det hele står og falder med vores indsats og at vi jo dermed sætter os selv i Guds sted!!! Men dagens evangelium kan forhåbentlig også høres som en opmuntring til at stole på Gud. Måske en og anden ligefrem kunne føle lettelse ved at blive mindet om, at vi er omsluttet af Guds kærlighed og må lægge noget af ansvaret over på ham. Vi lever jo i en tid, hvor vi bombarderes med budskaber om at tage ansvar: for egen læring for eget helbred for egen succes og på mange andre felter. Og nogle mennesker er ved at segne under kravene. Hvis man vover at tro budskabet i dagens evangelium, så er der faktisk megen aflastning at hente i Jesu ord. Drop dine bekymringer! ofte kommer der kun hovedpine og forhøjet blodtryk ud af dem. Vov at stole på Gud! Det er måske ikke specielt moderne, men det kunne måske være en kæmpe befrielse. Og så til sidst endnu en vinkel på bekymringer. Martin Luther har fremført en meget væsentlig sondring om bekymringer. Han siger et sted: Den bekymring, der udspringer af kærlighed er befalet, den derimod, som stiller sig ved siden af troen, er forbudt. Når man af kærlighed til sin nærmeste søger at sikre dem ved planlægning og omtanke, så er det ikke udtryk for en bekymring, vi blot skal lade fare; nej, en sådan bekymrethed udspringer af kærlighedens væsen. Har man f.eks. fået givet et lille barn, så vil en sådan gave stille en række krav til forældrene om omhu, planlægning, omsorg 4

Vi lever jo i en tid, hvor vi bombarderes med budskaber om at tage ansvar: for egen læring for eget helbred for egen succes og på mange andre felter. Og nogle mennesker er ved at segne under kravene.

5 og dermed bekymring. At leve i kristentro er ikke ensbetydende med at lade stå til og sige: Det ordner Gud nok for os! Nej, det er at bruge den forstand og de evner, Gud har givet os, til at arbejde for et godt liv for vor næste. Men ifølge Luther gives der bekymringer, der stiller sig ved siden af troen, og det er sådanne bekymringer, Jesus her i Bjergprædikenen opfordrer os til at lægge fra os. Hvad vil det så sige: en bekymring, der stiller sig ved siden af troen? Det må vel blandt andet dreje sig om den bekymring, der udspringer af en opfattelse af, at det her er et spørgsmål om min formåen. En bekymring der udelukker muligheden af Guds indgreb og støtte. Ikke nødvendigvis et mirakuløst indgreb, der pludselig gør den syge rask eller den sultende mæt. Men dog et indgreb, der ændrer tingenes tilstand på en måde, jeg ikke kunne forudse eller bevirke. F.eks. at Gud giver én det mod, der skal til at leve videre med smerten. At Gud giver én de kræfter, man mente var helt opbrugte. At Gud åbner ens øjne for nye veje, man ikke før havde set. At Gud åbner ens hjerte, så man får modet og viljen til at hjælpe de mange flygtninge, som lige nu er tvunget hjemmefra og befinder sig i en stor utryghed rundt om i store dele af Europa. Den, der lever uden tro på Gud, er henvist til at stole på egne kræfter, og det giver mange bekymringer, for hvad så når kræfterne ikke rækker længere? Den, der lever i tro på Gud, har erkendt sine egne 5

Men ifølge Luther gives der bekymringer, der stiller sig ved siden af troen, og det er sådanne bekymringer, Jesus her i Bjergprædikenen opfordrer os til at lægge fra os.

6 kræfters begrænsning og søger at fastholde, at Gud virkelig har givet Jesus al magt i himlen og på jorden. Det er ham vi er døbt til at tilhøre, og det er hans pagt med os, der er vort livsgrundlag og forudsætningen for ubekymrethed og frimodighed. Derfor må vi slutte dagens prædiken med at ønske os selv og hinanden: Gud i vold! AMEN. 6

Det er ham vi er døbt til at tilhøre, og det er hans pagt med os, der er vort

Relaterede dokumenter

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes