Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Transkript

1 Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

2 Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere)

3 Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500 FEN/ha 17 % råprotein i gennemsnit 1360 kg råprotein/ha Økologisk majsmark 9000 FEN (?) 6,2 MJ 878 kg råprotein/ha

4 Græsmarken kan det hele! Kvælstofbinding Kulstofbinding Jordfrugtbarhed Erosion Biodiversitet (=antal arter per hektar) Men mest af alt: Levér noget godt foder til vores køer Bidrager til sunde fødevarer

5 Græs er et alsidigt fodermiddel udnytter vi det godt nok? Opnået Målsætning GNS 1. slæt 1 GNS 3. slæt 1 Min 2 Max 2 Tørstof ,6 37, ,6 Fordøjelighed ,2 71,8 60,1 82,5 Energi MJ NEL så højt som muligt 6,3 5,47 4,51 6,71 Råprotein så højt som muligt 14,4 17,7 13,2 24 Udbytte så højt som muligt landsgennemsnit 2018 fra Landbrugsinfo 2 fra Elitegrovfoder 2018

6 Koens ønsker vs. græssets indhold Egenskaber i græsset Udfordring for koen Mulig løsning Høj indhold af let fordøjelige kulhydrater (forår) Høj vombelastning Græs med mere struktur Så synkron fodring som muligt Få kulhydrater (efterår) Energimangel Andet grovfoder eller tilskudsfoder Høj PBV Koen kan ikke udnytte al protein. Koen skal bruge energi på at udskille urea. Kombiner med energirigt græs, fx 1. slæt med 4. slæt Lav AAT i forhold til PBV Det dyre protein mangler Øget tørstofprocent eller hø

7 Hvad tilbyder du dine køer ved afgræsning? 40% kløver (DMS) 8 cm cm cm FK org. Stof Protein % AAT/kg ts PBV/kg ts NDF Sukker NEL/kg ts 6,53 6,49 6,30 Kg ts/fen 1,03 1,04 1,09 Hvad er det lige du gør med ensilagen?

8 Hvorfor giver det mening med foldafgræsning? Udbytte Styring Mindre tørkefølsom Større roddybde Græs der passer bedre til vommen (vomvenlig græs)

9 Foldafgræsning hvorfor? Eliteafgræsning 2018* Foldafgræsning Storfoldsafgræsning 7 dage eller flere mellem afgræsninger Mindre end 7 dage mellem afgræsninger Bedrifter Kg ts/ha Græsoptagelse kg TS/ko Antal køer Ydelsesniveau april Afgræsning ha/ko 0,32 0,27 Ydelse i forhold til forventet 99,8 98,9 *Opfølgning og rådgivning ved afgræsning.

10 Hvad gør man i andre dele af verden? (Anbefalinger) Foldafgræsser Sikre høj produktion i marken Køerne kan nemmere optage større mængde græs ved større udbud Høj græsoptagelse Skånsom for marken Bedre genvækst Maks. 1 døgn/mark Afpuds efter afgræsning hvis ikke græsset i bund Stribegræsning Ikke uden bagtråd (sikrer genvækst) Max afgræsse 1 døgn i samme fold Jo oftere græsset betrædes, jo ringere genvækst

11 Effektivitet og miljø Drivhusgasser og andet miljøbelastning skal betragtes i forhold til kg produkt Høj ydelse -> færre køer til at producere en vis mælkemængde -> vedligehold fortyndes (Knapp et al, 2014)

12 Der er flere steder at spare metan I forhold til drivhusgas, især metan betyder effektiviteten også: Færre vomme Styr på alder ved første kælvning også med afgræsning God holdbarhed Reduceret opdræt en opdrætskvier producer L metan om dagen Raske og velfungerende dyr

13 Dyrevelfærd? Hvordan måles dyrevelfærd? Ofte subjektive vurderinger Svært at måle Høj produktion = høj dyrevelfærd? Dødelighed Sygdomsforekomst

14 Dyrevelfærd?

15 Dyrevelfærd?

16 Dyrevelfærd? Hvad kan du gøre? Drivvejen Natafgræsning (den varme periode) Siestaafgræsning Synkronisering af næringsstoffer

17 Græsmarken er omdrejningspunktet Græs er en nødvendig del af den økologiske sædkskifte Der vil være foder til drøvtygger Koen er et naturligt bindeled i en bæredygtig produktion og konsum Foder til kvæg Græsmark Husdyrgødning Vegetabilske OG animalske fødevarer Næring til andre afgrøder

18 Feed no food det kommer køerne til gode! Globalt set fordeles landbrugsjord på 1/3 del omdrift til fødevarer 1/3 del omdrift til foderproduktion 1/3 del græsmarker Hvis vi stopper med at fodre menneskeføde til dyr, så kan vi nøjes med mindre areal til at forsyne det samme antal mennesker (1 kg svinekød = 3 kg rugbrød) Græsmarken får større betydning Den udnyttes af kvæg Schader et al., 2015

19 Feed-no-Food effekten på miljøet det vurderes at miljø- og klimabelastning reduceres i den grønne scenarie selv om der er flere køer!

20 Græsmælk vs. majsmælk Feed-no-food betyder i princippet at der slet ikke må gives kraftfoder det første kilo kraftfoder giver mest mælk hvor meget kraftfoder er der så korrekt at give? (Ferris et al., 2001)

21 Intensitet Feed-no-food Optimum??? Maksimal intensitet ingen kraftfoder lav ydelse meget metan/kg produkt høj kulstofbinding høj selvforsyning/regional foder flest kalorier per hektar? Sundere fødevarer høj intensitet med nødvendig KF høj ydelse mindst metan/kg produkt kulstofbinding? selvforsyning? næringsstoffer flyttes over langt distance

22 På vej til den optimale intensitet Feed-no-food Optimum??? Maksimal intensitet Hvor er dansk økologisk mælk mest konkurrencedygtig? Hvor er vi nu? Hvor skal vi hen? Hvad skal vi lære for at nå dertil? Plads til brancheaftaler/forbrugerønsker

23 Opsamling fremtiden krav til kløvergræsmarken Produktivitet Drivhusgasser Forbrugernes syn Tak for jeres opmærksomhed

24 Noget at glæde sig til!!!!!!! Studietur afgræsning, 12 til 14/5-2019