PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Institutionens navn: Adresse: Agerbækhuse herunder også dagcentret Blumesvej Gymnasievej 30, 4600 Køge Dagcentrets adresse: Blumesvej 3, 4600 Køge Tlf.: Kontor tlf Dagcenters kontor tlf adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Døgninstitution Dagcentret hverdage kl Forstander Inger Lynggaard Praktikansvarlig Viceforstander Kirsten Breinholt Agerbækhuse, der er bygget i 1985 har til huse på Gymnasievej i Køge. Husene ligger som en klynge af gule murstenshuse med skov og mark som naboer. Husene kalder vi Skovhuset, Markhuset, Krathuset, Enghuset, Flintehuset, Grøftehuset og Føllehavegård, som er beliggende i Lellinge, seks kilometer fra Køge (sidstnævnte er svært at komme til med offentlige transportmidler). Dagcentret består af 6 grupper fordelt i flere bygninger samt en skovgruppe og en terapeutgruppe, hvor fagpersonalet bl.a. har ansvar for borgernes fysiske/motoriske træning. Borgere og personale bruger flittigt butikker, restauranter og kulturelle tilbud i Køge og omegn. Antal børn/unge/voksne: 45 pladser jf Servicelovens 108 Dagcentret 50 pladser jf Servicelovens 104 Aldersgruppe: Voksne mennesker mellem år Beskrivelse af målgruppen: Voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. For alle borgerne gælder, at de har et udpræget behov for omsorg og pleje samt et trygt og roligt miljø, hvor de mødes med udfordringer afpasset den enkelte. De fleste af borgerne kommunikerer uden verbalt sprog. Borgerne visiteres til bofællesskaberne og 1

2 dagcentret på baggrund af deres forskellige behov. Borgere med svære fysiske og psykiske handicap - her bruger de fleste kørestol og er ikke i stand til selv at bevæge sig rundt. Borgere med kontaktvanskeligheder og f.eks. urolig og voldsom adfærd. Læs mere om borgerne på hjemmesiden Arbejdsmetoder: Agerbækhuses psykologiske og pædagogiske forståelsesramme er baseret på Daniel Sterns udviklingsteorier om, at mennesket er født som et socialt individ, der udvikler sig i kraft af og i samspil med tilknyttede omsorgspersoner. På Agerbækhuse ser vi derfor borgeren som et menneske med potentiale for udvikling og som har behov for at blive mødt med anerkendelse og med sit eget sprog. Vores grundforståelse kan udtrykkes i følgende læresætninger og menneskesyn: Al adfærd er kommunikation og skal tillægges værdi. Der ligger en følelse bag enhver handling. Det et menneske gør, giver mening for det selv. Ligeledes vil mennesket søge efter mening i det, andre gør. Mennesket er grundlæggende socialt og vil søge samspil med andre mennesker. Det er i relationen med andre mennesker, at mennesket udvikler sig. Alle kan udvikle sig. Ingen kan udvikle andre, men de kan hjælpe. Der arbejdes med relationspædagogik ud fra den Det kan Nytte -pædagogiske referenceramme og med socialmotoriske processer. Vi betragter og udfører alle omsorgs- og plejeopgaver som en del af det pædagogiske arbejde med mulighed for tætte relationer og samspil borger og medarbejder i mellem. 2

3 Læs mere på vores hjemmeside samt på Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Vores huslæge samt diverse speciallæger, konsulenter og sagsbehandlere i kommuner og Region Sjælland. Pædagoger Social- og sundhedsmedarbejdere Fysioterapeut og ergoterapeuter Medhjælpere pædagogisk og praktisk Køkken-, teknisk- og administrativt personale Organisering af praktikken: Agerbækhuse modtager typisk mellem 7-10 studerende i hver periode. Dagcentret modtager typisk mellem 3-5 studerende i hver periode. Det besluttes forud for hver praktikperiode hvor de aktuelle praktikpladser placeres. De studerende indkaldes til en fælles ansættelsessamtale, hvor de præsenteres for information om Agerbækhuse, en rundvisning i et par huse samt hører om de aktuelle praktiksteder. De studerende præsenterer ligeledes sig selv og deres faglige forventninger og kompetencer. Den endelige fordeling af de studerende foretages efter samtalen af viceforstander og repræsentanter for afdelingslederne. Herefter aftales et besøg i det konkrete hus, hvor praktikvejlederen tager i mod den studerende. Fordeling af de studerende på dagcentret foregår på en tilsvarende måde. Forventninger til studerende Vi forventer, at de studerende møder borgere og personale på Agerbækhuse med nysgerrighed og åbenhed. Vi forventer, at de studerende orienterer sig i og overholder regler omkring tavshedspligt og magtanvendelser. Det forventes, at de studerende orienterer sig på vores hjemmeside inden praktikkens start. Det forventes, at de studerende deltager i det fælles informations- og fordelingsmøde og efterfølgende læser det udleverede materiale. Det forventes, at de studerende inden praktikstart er påbegyndt arbejdet (skriftligt) med 3

4 Arbejdsplanen Konferencetimer m.v. praktikdokumentet og 1. udkast til deres læringsmål. Det forventes, at de studerende viser interesse, initiativ og er villig til at lære. Det forventes, at de studerende indgår i alle dele af arbejdet pædagogisk og praktisk (herunder omsorgs- og plejeopgaver) efter aftale med vejleder og afdelingsleder/dagcenterleder. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i og lever op til de gældende ansættelsesregler f.eks. omkring syge- og raskmeldinger, mødestabilitet m.v. Det vil være en fordel, hvis den studerende har kørekort. Den studerendes arbejdstid planlægges af afdelingslederen. De første 14 dage er den studerende på indkøring hvilket betyder at han/hun følger praktikvejlederens eller en anden uddannet medarbejders arbejdsplan og praksis. Den studerendes arbejdsplan indeholder arbejdstid mellem kl Der vil- på hverdage - være flest eftermiddags/aftenvagter, da det er på dette tidspunkt, at borgerne er hjemme - og relationsarbejdet primært foregår. For studerende på Føllehavegård indgår sovende rådighedsvagter (efter foregående indkøring) i arbejdsplanen. Der afholdes konferencetime mellem vejleder og studerende hver 14. dag a 2 timers varighed. Der tilrettelægges en række fælles oplæg for de studerende. Disse erstatter nogle af de studerendes konferencetimer. Den studerende har et informations/diskussionspunkt på personalemødet hver 14. dag 4

5 1. praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål: Målet er at den studerende kan: a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces Uddannelsesplan for 1. praktikperiode Via observation, refleksion og diskussion af pædagogens samspilsprocesser med borgeren, opnås kompetencer til selv at indgå i samspilsprocesser med stedets borgere. Via refleksion/diskussion med praktikvejleder og øvrige personaler forfines samspilsprocesser til mere betydningsbærende relationer. Eksempel: Rikke skal til at have børstet tænder, hun råber højt på badeværelset. Den studerende prøver at være undersøgende på, hvad Rikke prøver at fortælle ved sine råb, dog uden resultat. Den studerende siger samtidig med, at hun tager hænderne op til sine ører; Rikke jeg får ondt i mine ører, når du råber så højt, jeg går lige ud fra badeværelset. Opfølgning hvorfor råber Rikke, når hun skal have børstet tænder? Antagelser/hypoteser: Kan Rikke ikke lide at få børstet tænder? Har hun ondt? Gør omsorgspersonen det på en forkert måde? Var det ikke lige nu Rikke ville have børstet tænder? Vil hun selv børste tænderne? Vil hun selv gøre tandbørsten klar? Skulle det være en anden omsorgsperson der skulle hjælpe Rikke? Var der sket noget i en anden sampilsproces forinden? Etc. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen Den studerende opnår viden om samspilsprocessers betydning for den enkeltes borgers oplevede livskvalitet ved, at observere, diskutere og reflektere over borgernes progressive forventninger til omsorgspersonens kvalificerede med og modspil. Dette ud fra borgerens erfaringer fra tidligere samspilsprocesser, hvor der fra omsorgspersonens side, er lagt vægt på borgerens selvbestemmelse i samspilsprocessen, hvilket betyder at borgeren får en oplevelse af, at det nytter noget at stille krav til (forvente) kvalificeret hjælp til eget ønske om livsførelse. I vejledningstimerne drøftes den studerende indflydelse på og 5

6 betydning for relationen. Der evalueres på samspilsprocesser og mønstre der optræder i disse, der forberedes nye måder at afprøve lignende samspilsprocesser på, for at være undersøgende på den studerendes indflydelse på processen. Eksempel: Hvilken betydning havde den studerendes gøren under samspilsprocessen med Rikke, da hun skulle have børstet tænder. Hvordan havde den studerende forberedt Rikke på hvad der skulle ske? Brugte den studerende for mange ord i den kommunikative proces? Hvordan var den studerendes kropssprog, tonalitet, mimik, aflæste og responderede den studerende meningsfuldt(inden for Rikkes begrebsverden) i situationen? Kunne den studerende have benyttet sig af kreative kompenserende redskaber i den pædagogiske proces, eksempelvis sanglege for at flytte fokus fra, at tandbørstning bliver et problem til at det opleves som en leg, altså noget rart? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationen Den studerende opnår faglige kompetencer i forhold til kommunikation, samspil og konflikter i relationen ved, at observere, reflektere, diskutere og evaluere med praktikvejleder og øvrige personale. Dette gøres i forhold til egen og andres erfaringer fra praksissituationer på bostedet med henblik på en forfinelse af omsorgspersonens handlemønstrer. Der diskuteres, samt afprøves forskellige kommunikative processer i forhold til planlagte eller spontant opståede samspilssituationer med borgerne. Der søges andre pædagogiske handlemuligheder i samspilssituationer, der enten har været konfliktfyldte, eller som kunne være potentielt konfliktfyldte. Eksempel: den studerende opfordres til at lave en pædagogisk analyse, samt handleplan (sammen med vejleder eller øvrigt personale), i forhold til samspilsprocessen med Rikke og tandbørstningen. Situationen søges afdækket og afprøves ved forskellige pædagogiske tiltag. d) Magt og etik i relationer Der sættes fokus på det lovmæssige grundlag for pædagogisk handlen i samspilssituationer, samt det etiske og sundhedsmæssige aspekt. Der sættes fokus på en dybere forståelse af begreberne omsorgspligt og indgreb i selvbestemmelsesretten, samt deres indbyrdes forhold. Eksempel: Samspilsprocessen hvor Rikke skal til at have børstet tænder, skal sættes ind i en ramme, hvor det lovmæssige grundlag, det etiske aspekt og det sundhedsmæssige aspekt skal integreres i den pædagogiske praksis. Dette skal integreres i en eventuel pædagogisk handleplan, hvor den pædagogiske kompleksitet afdækkes så borgeren oplever, at tandbørstning ikke opleves som en negativ handling. Der er ikke lovmæssigt grundlag for at gennemføre en tandbørstning mod borgerens vilje, men der er lovmæssigt grundlag for at være undersøgende på, hvordan Rikke ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv og altså på længere sigt en øgede oplevelse af livskvalitet kan opleve det at få børstet tænder som noget rart og dermed beholde den funktion at have sine tænder så længe som muligt. Omsorgspersonens fornemmeste opgave er her, at processen under, før og efter tandbørstningen har det etiske aspekt som fokuspunkt. 6

7 Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende kan lære at indgå i fagligt professionelle samspilsprocesser med voksne mennesker med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den studerende kan lære om totalkommunikation og forskellige kommunikative processer ud fra Den socialmotoriske proces som metode. Den studerende bliver præsenteret for udviklingsbeskrivelser, ud fra Det ka nytte princippet, pædagogiske handleplaner, samt pædagogiske analyser. Endvidere bliver det lovmæssige grundlag for at arbejde med borgerne på bostedet og dagcentret perspektiveret. Hvordan? Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen Den studerende vil modtage undervisning/kursus i de pædagogiske metoder samt blive superviseret af praktikvejlederen på egen praksis. I den første praktikperiode, er den studerendes arbejdstid næsten udelukkende sammen med sin vejleder. Der udarbejdes forholdsvis hurtigt læringsmål, dette i samarbejde med praktikvejleder og seminariet. Vejledning, supervision og evaluering planlægges løbende. Den studerende har krav på en times vejledning om ugen, eller to timers vejledning hver 14. dag. Her vedligeholdes praktikdokument, samt skriftlighed og refleksion. Den studerende får mulighed for at besøge dagcentret / andre afdelinger samt at danne netværk med de øvrige studerende. Relevante hjemmesider: Relevant litteratur: Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik af Per Holm m.fl. Fra tilskuer til deltager af Per Lorentzen Praktikvejlederen er forpligtet til at have opdateret viden om bekendtgørelsen om praktikuddannelsen og deltage i relevante arrangementer på seminariet. Der vil igennem praktikken ved de fælles oplæg - blive fulgt op på de studerendes trivsel i praktikken af viceforstanderen eller en anden ledelsesrepræsentant. På Agerbækhuse vil vi bestræbe os på at støtte den studerende i at få en vellykket og lærerig praktik. 7

8 2. praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende Uddannelsesplan for 2. praktikperiode Det er fortsat i fokus og den studerendes første mål at lære at indgå i fagligt professionelle samspilsprocesser med voksne mennesker med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den studerende skal via undervisning og samtaler med vejleder og andre kolleger opnå viden om institutionalisering som begreb både historisk og nutidigt. b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)internt og eksternt samarbejde f)magt og etik i den institutionelle ramme Den studerende skal teoretisk og i praksis kunne analysere pædagogiske situationer - og diskutere evt. dilemmaer. Den studerende skal lære om og reflektere over Servicelovens indhold og det bagvedliggende menneskesyn og hensigtserklæringer. Den studerende skal gøre sig overvejelser om de kulturelle og samfundsmæssige muligheder og begrænsninger, som handicappede borgere bydes i samfundet. Den studerende skal opnå indsigt i de arbejdsmiljømæssige rammer, som arbejdet foregår i. Den studerende skal opnå viden om Agerbækhuses organisering og kultur og kunne bruge denne til at danne sig overblik over tilbudets opgaver. Den studerende skal opnå viden om og erfaring med tilbudets forskellige former for internt og eksternt samarbejde. Den studerende skal afhængig af hvor praktikken foregår besøge andre afdelinger/ dagcentret i løbet af sin praktikperiode. Den studerende skal deltage i relevante interne og eksterne møder. Den studerende skal opnå viden om Servicelovens bestemmelser om indgreb i borgerens selvbestemmelsesret. Den studerende skal sammen med vejleder/kolleger drøfte 8

9 etiske problemstillinger og bidrage med egne faglige holdninger og erfaringer. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende kan lære at indgå i fagligt professionelle samspilsprocesser med voksne mennesker med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den studerende kan lære om totalkommunikation og forskellige kommunikative processer ud fra Den socialmotoriske proces som metode. Den studerende bliver præsenteret for udviklingsbeskrivelser, ud fra Det ka nytte princippet, pædagogiske handleplaner, samt pædagogiske analyser. Den studerende kan lære om vilkår for og organisering af arbejdet lovgivningsmæssigt, organisatorisk og arbejdsmiljømæssigt Hvordan? Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen Den studerende vil modtage undervisning/kursus i de pædagogiske metoder samt blive superviseret af praktikvejlederen på egen praksis. Den studerende vil via fælles oplæg for alle studerende samt andre kurser opnå viden om arbejdets rammer og organisering. Den studerende får en grundig introduktion til arbejdet med borgerne, pædagogiske metoder m.v. Der udarbejdes forholdsvis hurtigt læringsmål, dette i samarbejde med praktikvejleder og seminariet. Vejledning, supervision og evaluering planlægges løbende. Den studerende har krav på en times vejledning om ugen, eller to timers vejledning hver 14. dag. Her vedligeholdes praktikdokument, samt skriftlighed og refleksion. Den studerende får mulighed for at besøge dagcentret / andre afdelinger og opleve forskelligheder i opgaveløsningen. Relevante hjemmesider: Relevant litteratur: Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik af Per Holm m.fl. Fra tilskuer til deltager af Per Lorentzen Praktikvejlederen er forpligtet til at have opdateret viden om bekendtgørelsen om praktikuddannelsen og deltage i relevante arrangementer på seminariet. Der vil igennem praktikken ved de fælles oplæg - blive fulgt op på de studerendes trivsel i praktikken af viceforstanderen eller en anden ledelsesrepræsentant. På Agerbækhuse vil vi bestræbe os på at støtte den studerende i at få en vellykket og lærerig praktik. 9

10 3. praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan: a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Uddannelsesplan for 3. praktikperiode a)professionens arbejdsområder og opgavefelt b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e)professionsbevidsthed og identitet f)den pædagogiske Det er fortsat i fokus og den studerendes første mål at lære at indgå i fagligt professionelle samspilsprocesser med voksne mennesker med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På Agerbækhuse opfattes relationspædagogik helt central i forståelsen af borgernes udvikling. Den studerende skal opnå færdigheder i at kunne analysere pædagogiske processer, hvor der skelnes mellem observationer og tolkninger. Den studerende skal kunne forstå og deltage i arbejdet med en pædagogisk handleplan, hvor der opstilles mål, hypoteser, metoder m.v. for borgernes udvikling. Den studerende indgår i drøftelser om hvordan samfundets individualisering påvirker udvikling af handicapområdet politisk og pædagogisk. Eksempelvis fra sygdomsopfattelse til fokus på borgerens udviklingspotentialer og afdækning af individuelt støttebehov. Den studerende indgår i drøftelser af det pædagogiske fags udvikling. Den studerende indgår i praktisk samarbejde med andre 10

11 professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? faggrupper og i drøftelser af de forskellige professioners bidrag i forhold til udviklingsmuligheder for borgerne. Den studerende kan lære at indgå i fagligt professionelle samspilsprocesser med voksne mennesker med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den studerende kan lære om totalkommunikation og forskellige kommunikative processer ud fra Den socialmotoriske proces som metode. Den studerende bliver præsenteret for udviklingsbeskrivelser, ud fra Det ka nytte princippet, pædagogiske handleplaner, samt pædagogiske analyser. Den studerende kan lære om vilkår for og organisering af arbejdet lovgivningsmæssigt, organisatorisk og arbejdsmiljømæssigt Den studerende kan lære om den pædagogiske professions arbejdsfelt i et videnskabeligt og samfundsmæssigt perspektiv og drage paralleller fra andre pædagogiske sammenhænge. Hvordan? Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Anbefaling af faglitteratur Den studerende vil modtage undervisning/kursus i de pædagogiske metoder samt blive superviseret af praktikvejlederen på egen praksis. Den studerende vil gennem samtale og mødedeltagelse få mulighed for forstå og diskutere pædagogisk praksis, professionsidentitet og muligheder for udvikling heraf i et fremtidsperspektiv. Den studerende får en grundig introduktion til arbejdet med borgerne, pædagogiske metoder m.v. Der udarbejdes forholdsvis hurtigt læringsmål, dette i samarbejde med praktikvejleder og seminariet. Vejledning, supervision og evaluering planlægges løbende. Den studerende har krav på en times vejledning om ugen, eller to timers vejledning hver 14. dag. Her vedligeholdes praktikdokument, samt skriftlighed og refleksion. Den studerende får mulighed for at besøge dagcentret / andre afdelinger i organisationen og opleve forskelligheder i opgaveløsningen. Relevante hjemmesider: Relevant litteratur: Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik af Per Holm m.fl. Fra tilskuer til deltager af Per Lorentzen Institutionslederens og Praktikvejlederen er forpligtet til at have opdateret viden om 11

12 praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen) bekendtgørelsen om praktikuddannelsen og deltage i relevante arrangementer på seminariet. Der vil igennem praktikken ved de fælles oplæg - blive fulgt op på de studerendes trivsel i praktikken af viceforstanderen eller en anden ledelsesrepræsentant. På Agerbækhuse vil vi bestræbe os på at støtte den studerende i at få en vellykket og lærerig praktik. Linjefag og specialisering På Agerbækhuse er følgende specialisering mulig: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Den studerende får stort kendskab til den psykologiske og pædagogiske forståelsesramme, der er baseret på Daniel Sterns udviklingsteorier om, at mennesket er født som et socialt individ, der udvikler sig i kraft af og i samspil med tilknyttede omsorgspersoner. På Agerbækhuse mødes borgeren som et menneske med potentiale for udvikling og som har behov for at blive mødt med anerkendelse og med sit eget sprog. Den studerende kan arbejde med relationspædagogik og opnå indsigt i totalkommunikation og kommunikative processer ud fra den socialmotoriske proces som metode. Den studerende får mulighed for at reflektere over begreber som livskvalitet og indflydelse på eget liv og gøre sig overvejelser om samfundssynet på handicappede medborgere. Den studerende lærer gennem praksis at få øje på borgernes ressourcer og muligheder for udvikling. Den studerende får mulighed for at reflektere over begreber som livskvalitet og indflydelse på eget liv og gøre sig overvejelser om samfundssynet på handicappede medborgere. Den studerende får relevant viden om det lovmæssige grundlag for omsorg/magt og erfaring med i praksis at udføre pædagogisk arbejde i dette spændingsfelt. 12

13 Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Den studerende kendskab til og erfaring med borgerne individuelt samt lidt erfaring med samarbejdet med de pårørende. Den studerende får gennem deltagelse i hverdagen i både kendte og uprøvede aktiviteter erfaring med at tilrettelægge og indgå i relationer med borgerne ud fra den enkeltes forudsætninger. Den studerende får kendskab til kulturelle og samfundsmæssige vilkår for handicappede medborgere Den studerende får kendskab til Serviceloven herunder regler for indgreb i selvbestemmelsesretten. Den studerende får erfaring med den grundforståelse, som menneskesynet på Agerbækhuse bygger på: Al adfærd er kommunikation og skal tillægges værdi. Der ligger en følelse bag enhver handling. Det et menneske gør, giver mening for det selv. Ligeledes vil mennesket søge efter mening i det, andre gør. Mennesket er grundlæggende socialt og vil søge samspil med andre mennesker. Det er i relationen med andre mennesker, at mennesket udvikler sig. Alle kan udvikle sig. Ingen kan udvikle andre, men de kan hjælpe. Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Den studerende får erfaring med forskellige kommunikationsformer og i særdeleshed med egen deltagelse i kommunikationsprocesser. 13

14 This document was created with Win2PDF available at The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only. This page will not be added after purchasing Win2PDF.