HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2009

Transkript

1 HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2009

2 2

3 3 1. Velkommen til Inatsisartut Kære Landstingsmedlem, Jeg vil på Landstingets Bureaus vegne gerne byde dig velkommen som nyt eller genvalgt medlem af Grønlands Landsting. I Landstingets Bureau er der samlet en betydelig viden om regler og praksis for Landstingsarbejdet. Denne håndbog er en del af Landstingets Bureaus forsøg på at samle og formidle en del af denne viden til en bredere kreds. I et moderne, demokratisk samfund skal lovgivningen være letforståelig, gennemskuelig og af høj kvalitet. Det er Landstingets og Landsstyrets fælles pligt at sørge for, at lovgivningen opfylder disse krav. Læsningen af denne håndbog for Landstingsmedlemmer er et skridt på vejen til at leve op til denne forpligtelse. Det er herudover tanken, at håndbogen skal kunne bruges som opslagsværk af såvel Landstingets medlemmer som partisekretariaterne samt alle andre, der måtte interessere sig for Landstingets arbejde. Det er derfor mit håb, at håndbogen bliver et hyppigt anvendt værktøj i dit daglige arbejde med lovgivningen og det politiske arbejde både i og udenfor Landstinget. Håndbogen suppleres af en mindre lovsamling, der omfatter de vigtigste love vedrørende Landstingets arbejde på grønlandsk og dansk. Håndbogen er en sammenskrivning af bidrag udarbejdet af medarbejdere i Landstingets Bureau, som alle har det til fælles, at de i en årrække har beskæftiget sig med det parlamentariske arbejde i Landstinget og udvalgene. Håndbogen er derfor emnemæssigt ganske omfattende. Der er derfor udarbejdet en detaljeret indholdsfortegnelse og som noget nyt i forhold til tidligere udgaver en beskrivende liste over vigtige udtryk i Landstinget. God læselyst og endnu engang velkommen. Ellen Kolby Chemnitz Generalsekretær

4 4 Indholdsfortegnelse 2. Sådan bliver en lov til Nu må Landstinget gribe ind! For at kunne fremsætte et overbevisende lovforslag Hvis lovforslaget finder politisk opbakning Under 1. behandling Under 2. behandling Under 3. behandling Når forslaget er vedtaget i Landstinget Juridiske retskilder Introduktion til arbejdet i Landstingssalen Indledning Landstingets konstituerende samling Landstingets samlinger Landstinget skal samles mindst to gange om året til ordinære samlinger. Landstinget samles i øvrigt ekstraordinært så ofte som Landstingsformanden finder det fornødent. Landstinget skal endvidere samles, såfremt Landsstyreformanden eller mindst halvdelen af Landstingets medlemmer kræver det. Under ekstraordinære samlinger behandler Landstinget kun de sager, der ligger til grund for den ekstraordinære indkaldelse Generelle bestemmelser vedrørende arbejdet i Landstingssalen Bestemmelser vedr. behandlingen af forskellige typer dagsordenspunkter Forslag til Landstingslov og forslag til Landstingsforordning Forslag til Landstingsbeslutning Forespørgselsdebatter Forslag til Landstingsudtalelse Spørgsmål til Landsstyret Redegørelser fra Landsstyret Ugentlig spørgetime Udskrivelse af valg til Landstinget Landstingets Formandskab Hovedpunkter i Formandskabets arbejds- og ansvarsområder omfatter:...25 Repræsentation af Landstinget udadtil, inklusive; Ansøgninger til Formandskabet om udgiftskrævende tiltag Udvalgenes arbejdsform Indledning Nedsættelse og konstituering af udvalg Udvalgsformandens rolle Udvalgenes opgaver Behandling af forslag Tilsyn med udviklingen og Landsstyrets forvaltning

5 6.4. Udvalgenes møder Henvendelser til og fra udvalget Spørgsmål og samråd Samråd eller spørgsmål? Åbne og lukkede samråd Samrådets afvikling Initiativet til spørgsmål og samråd Deputationer Høringer Udvalgsrejser, konferencer m.v Videregivelse af oplysninger fra et udvalg Bistand fra udvalgssekretæren God mødeledelse og mødedeltagelse Case 1: Det vellykkede udvalgsmøde Møde nr. 1 i Alfa-udvalget fredag den 2. maj 200x kl Case 2: Det mindre vellykkede udvalgsmøde Møde nr. 2 i alfa-udvalget fredag den 9. maj 200x kl Landstingets og udvalgenes arbejde efter valgudskrivelse Landstingets Ombudsmand Landstingets partier og samarbejdet med Landstingets administration De politiske partiers funktion Partiernes organisation Uden for partierne: Kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere Tilskud til de politiske partier m.v Samarbejdet imellem de politiske partiers sekretariater og Landstingets administration Partikonsulent Forberedelsen af Landstingets samlinger Finanslovsprocessen Udvalg, Råd og Nævn Indkaldelse af Suppleanter under Landstingssamlingerne Kopiering og omdeling af mødemateriale til Landstingets møder Nordisk Råd Gennemgang af Vederlagsloven og praktiske forhold Indledning Gennemgangen er bygget op omkring følgende temaer: Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og familieledsagelse Vederlag Omkostningstillæg Boligforhold Rejseudgifter

6 Orienteringsrejser for Landstingsmedlemmer m.v Forsikringsforhold under orienteringsrejser Landstingsmedlemmers suppleanter Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse af andre hverv Eftervederlag Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn Pension Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende Bemyndigelse Ikrafttræden Praktiske forhold Oplysninger til Landstingets administration Curriculum Vitae (CV) Officielle rejser, såsom Udvalgsrejser o.a Arbejdsforhold IT i Landstinget Leksikon over vigtige udtryk i Landstinget A...72 B...73 C...74 D...74 E...75 F...75 G...77 H...77 I...77 J...78 K...78 L...79 M...80 N...80 O...81 P...81 Q...82 R...82 S...82 T...83 U...84

7 V...84 Y...85 Æ...85 Ø...85 Å Appendix Appendix 1: Bistand ved udarbejdelsen af forslag, forespørgsler og spørgsmål Appendix 2: Forholdstalsvalgmetode (D Hondts metode) Appendix 3: Oversigt over Landstingets nuværende udvalg og deres opgaver De Lovpligtige udvalg og Lovudvalget Landstingets Finansudvalg Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg Landstingets Lovudvalg Landstingets Dagsordensudvalg (Formandskabet) Landstingets Erhvervsudvalg Landstingets Familieudvalg Landstingets Sundhedsudvalg Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug Landstingets Udvalg for Forretningsordenen Landstingets Frednings- og Miljøudvalg Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse Nordisk Råd Vestnordisk Råd Appendix 4: Skabeloner og huskelister

8 8 2. Sådan bliver en lov til 2.1 Nu må Landstinget gribe ind! - Sådan lyder en velkendt bemærkning i den offentlige debat, når landets lovgivning ønskes ændret. Kravet kan blive stillet af politikere, borgere, virksomheder eller organisationer. Kravet kan komme frem i forsamlinger, i avisen, i radio og tv, under en diskussion på arbejdspladsen eller i familiekredsen samt mange andre steder. Men i sidste ende er det op til Landsstyrets og Landstingets medlemmer at afgøre, om et problem skal løses gennem ny lovgivning. 2.2 For at kunne fremsætte et overbevisende lovforslag - kræves der ofte en vis ekspertise på det pågældende fagområde, f.eks. kendskab til trafikstrukturen, erhvervsforhold, sundhedsvæsenet eller uddannelsessystemet. De foreslåede nye regler skal passe sammen med de eksisterede, formkrav skal være overholdt, de samfundsmæssige konsekvenser skal undersøges grundigt og der bør være en finansieringsmulighed til eventuelle udgifter. I praksis udarbejdes derfor langt de fleste lovforslag i hjemmestyrets departementer, som har erfaring med denne opgave. Ganske ofte tager departementerne selv det første initiativ til en ny lovgivning, fordi embedsmændene i deres arbejde bliver opmærksomme på mangler i lovgivningen. Men heller ikke departementerne kan være alvidende, hvorfor de ofte inddrager eksperter og bredt sammensatte arbejdsgrupper i lovforberedelsen. Desuden vil et lovforslag som regel blive sendt i en offentlig høring, således at andre myndigheder, institutioner og private organisationer kan give deres bud på forslagets virkninger og anvendelighed i praksis. Der vil i den forbindelse ofte blive rejst en offentlig debat, som giver et fingerpeg om, hvorvidt forslaget kan samle et politisk flertal. 2.3 Hvis lovforslaget finder politisk opbakning - kan det blive fremsat i Landstinget. For at sikre, at lovgiverens beslutning ikke bliver forhastet, er det bestemt, at et lovforslag skal behandles altså diskuteres - tre gange i Landstinget, og der vil som regel gå et stykke tid mellem behandlingerne. Dermed har Landstingets medlemmer den nødvendige tid til at sætte sig ind i forslaget, drøfte det med deres partier, lytte til den offentlige debat og stille uddybende spørgsmål til Landsstyret om emnet. 2.4 Under 1. behandling - vil Landstingets partier meddele, om de grundlæggende kan gå ind for forslaget, og hvor de ser problemområder. Debatten kan ende med, at forslaget forkastes med det samme, men det er mere almindeligt, at lovforslaget sendes videre til 2. behandling. Inden da vil forslaget typisk blive sendt til nærmere behandling i et landstingsudvalg, det vil sige en fast gruppe af

9 9 landstingsmedlemmer, der løbende følger med i det pågældende fagområde. Udvalget meddeler resultatet af sine undersøgelser og overvejelser i form af en skriftlig beretning, som kaldes en betænkning. 2.5 Under 2. behandling - vil Landstinget drøfte forslaget på ny under hensyntagen til partiernes, Landsstyrets og landstingsudvalgets tilkendegivelser siden 1. behandlingen. Hvis Landsstyret, udvalget eller nogle landstingsmedlemmer har stillet ændringsforslag, vil også disse blive diskuteret. Hvis debatten påviser flere åbne spørgsmål, kan landstingsudvalget følge op med nye anbefalinger i en tillægsbetænkning. 2.6 Under 3. behandling - er det sandhedens time. Hvis forslaget ikke på dette tidspunkt har kunnet samle et politisk flertal, vil den stå til forkastelse ved den afsluttende afstemning. I langt de fleste tilfælde vil lovforslaget dog blive vedtaget, eventuelt med de ændringsforslag, der blev resultat af Landstingets behandlinger. 2.7 Når forslaget er vedtaget i Landstinget - er det endnu ikke en færdig lov. Først skal det nemlig sendes til underskrift (stadfæstelse) i Landsstyret, og så skal det også kundgøres overfor offentligheden ved at sende den færdige lov ud til de centrale myndigheder i landet. Borgerne skal orienteres om de nye regler, så de kan indrette sig efter deres nye rettigheder og pligter. Det offentlige, massemedierne og relevante private organisationer hjælper i praksis alle med for at sikre, at de berørte institutioner og borgere kender den nye retstilstand senest den dag, når loven træder i kraft. En lov vil herefter bestå, indtil den ændres eller ophæves ved en ny lov. Men det kan regnes for sikkert, at efterhånden som tiden går og samfundet ændrer sig, vil retstilstanden blive diskuteret på ny. Og før eller siden vil der atter melde sig stemmer og kræve at: Nu må Landstinget gribe ind!

10 10

11 11 3. Juridiske retskilder Dette bidrag indeholder en kort orientering om retskilder med speciel vægt på den retlige trinfølge samt Hjemmestyrets/Selvstyrets brug af retsakter. Dernæst noget omkring reglernes indhold, og lidt omkring Nalunaarutit. DEN RETLIGE TRINFØLGE: GRUNDLOVEN LOVE BEKENDTGØRELSER CIRKULÆRER VEJLEDNINGER Den retlige trinfølge indebærer, at Grundloven går forud for - har højere rang- end love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. Tilsvarende gælder, at love gør forud for bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, osv. Grundloven er gældende for Danmark, Grønland og Færøerne. Ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 577 af 29/ om Grønlands Hjemmestyre - Hjemmestyreloven - blev en række områder gjort til grønlandske særanliggender, hvor Grønlands Hjemmestyre fik den lovgivende og administrative myndighed. Det er fastsat i Hjemmestyreloven, at Grønlands Hjemmestyre består af et Landsting (Inatsisartut), og en forvaltning, der ledes af et Landsstyre (Naalakkersuisut). Hjemmestyreloven er i 2009 blevet erstattet af Lov om Grønlands Selvstyre; Selvstyreloven (Lovforslag nr. 128, folketingsåret ). Med loven etableres Grønlands Selvstyre inden for rammerne af Grundloven. Det kommende grønlandske selvstyre vil herefter kunne beslutte at overtage en række sagsområder, som i dag administreres af Staten, og der fastlægges med lovforslaget samtidig en ny ordning for de økonomiske relationer mellem Staten og Selvstyret. Af Hjemmestyreloven og Selvstyreloven, og af den retlige trinfølge følger, at forvaltningen i Grønland (Landsstyret) ikke må træffe afgørelser uden retlig bemyndigelse fra lovgivningsmagten (Landstinget). Af den retlige trinfølge følger yderligere, at har Landsstyret fået bemyndigelse på et givent område til at træffe afgørelser, må disse afgørelser under ingen om-

12 12 stændighed stride eller være uforenelige med Landstingslove og Landstingsforordninger vedtaget af Landstinget. Fra indførslen af Hjemmestyre i 1979 har man sondret imellem Landstingslove og Landstingsforordninger, når Landstinget har vedtaget love indenfor Hjemmestyrelovens grænser. Regler er hidtil blevet fastsat i en Landstingslov, når de sagsområder, der er blevet lovgivet om, er overtaget af Grønlands Hjemmestyre, og Hjemmestyret afholder de udgifter, der er forbundet med områdets varetagelse (selvfinansierede områder), jf. 4 i lov om Grønlands Hjemmestyre. Når Folketinget har vedtaget en lov ( bemyndigelseslov ), hvorefter Grønlands Hjemmestyre bemyndiges til at fastsætte regler, er reglerne derimod blevet fastsat i en Landstingsforordning. Der er ydet bloktilskud til disse sagsområder (tilskudsfinansierede områder), jf. 5 i lov om Grønlands Hjemmestyre. I forrige afsnit er det kort nævnt, at en Landstingslov og en Landstingsforordning skal behandles tre gange i Landstinget forud for eventuel vedtagelse. Der skal i øvrigt henvises til materialet om Arbejdet i Landstingssalen. Bekendtgørelser benyttes af Landsstyret, når der i Landstingslove eller Landstingsforordninger er fastsat bemyndigelse hertil. Bekendtgørelser er i lighed med Landstingslove og Landstingsforordninger retlig bindende overfor både myndigheder og borgerne. Cirkulærer eller tjenestebefalinger, som de også kan kaldes, benyttes, når et regelsæt retter sig mod myndigheder. Cirkulærer/tjenestebefalinger er ikke bindende for borgerne. Den myndighed der har udstedt et cirkulære kan i visse tilfælde dispensere herfra, men alene hvis der foreligger en saglig begrundelse herfor. Vejledninger eller instrukser kan rette sig mod både myndigheder og borgerne. Vejledningsformen skal anvendes ved orientering om reglers indhold, baggrund og i forbindelse med meddelelse af oplysninger om fortolkning og administration af regler. Vejledninger er ikke bindende for borgerne. Er den retlige vægt af et regelsæt fastlagt, kan man vende blikket mod indholdet at det givne regelsæt. For så vidt angår vedtagne love og øvrige retsregler, herunder bekendtgørelser, er det helt fundamentalt, at disse efterlever og respekterer den retlige trinfølge og udledte principper heraf.

13 13 Lovgivningsmagten skal i forbindelse med udarbejdelse af retsregler udvise megen omhu under lovbehandlingen, således at indholdet og konsekvenserne af retsreglen afspejler hensigten og formålet med retsreglerne. Det må som minimum være påkrævet at de, som reglerne retter sig imod, skal have mulighed for at læse og forstå de vedtagne retsregler. Fortolkning af retsregler kan tage afsæt i retsreglens ordlyd, udarbejdede almindelige og særlige bemærkninger, betænkninger afgivet i forbindelse med retsreglens tilblivelse, administrativ praksis, formålet med reglens tilblivelse, hidtidige retspraksis på området samt hensyn til borgerens retsbeskyttelse m.v. Derudover kan Ombudsmanden, for så vidt denne ikke efter Ombudsmandsloven er udelukket, fremkomme med en juridisk vurdering af brugen og indholdet af en retsregel. Det skal herudover fremhæves, at Grundloven giver mulighed for domstolsprøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser. Heri ligger kort beskrevet, at domstolene kan efterprøve, hvorvidt den retlige trinfølge er overholdt; eksempelvis om en bekendtgørelse er i modstrid med en Landstingslov, om Grundlovens bestemmelser er blevet tilsidesat, om Landsstyret følger egne retsregler osv. Vedtagne forslag til Landstingslove og Landstingsforordninger skal for at være gyldige stadfæstes af landsstyrets formand og offentliggøres af Landsstyret. Nærmere forhold herom er fastsat i Landstingslov om Landsting og Landsstyre. I biblioteket samt hos medarbejderne i Landstingets Bureau findes Nalunaarutit ( Grønlandsk Lovsamling). Nalunaarutit indeholder en årlig ajourføring og offentliggørelse af Landstingets retsakter. Nalunaarutit er opdelt i 4 afdelinger/bøger. Afd. A Afd. B Afd. C Afd. D indeholder alle danske love og bekendtgørelser gengiver grønlandske kommunalvedtægter og cirkulærer m.v. fra ministerier. indeholder arbejdsmarkedsoverenskomster, lønregulativer m.v. indeholder alle Hjemmestyrets retsakter. Et praktisk redskab til at få overblik over Nalunaarutit er ved at anvende det årlige Grønlandsk Lovregister, hvori der blandt andet findes et udmærket stikordsregister. På hjemmesiden findes en komplet samling af landstingslove, landstingsforordninger og bekendtgørelser fra 1979 til dags dato. Materialet forefindes på både grønlandsk og dansk.

14 14 4. Introduktion til arbejdet i Landstingssalen Indledning En række regler regulerer arbejdet i Landstingssalen. Disse bestemmelser er først og fremmest formuleret i Landstingets Forretningsorden og i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. I det nedenstående beskrives de ikke alle, men en række af de centrale og oftest anvendte bestemmelser for arbejdet i Landstinget vil blive præsenteret. Opmærksomheden henledes derudover på, at Landstingets arbejde og dagligliv reguleres af en række uskrevne kutymer og sædvaner Landstingets konstituerende samling. Ifølge Landstingslov om Landsting og Landsstyre træder Landstinget sammen snarest muligt og senest 45 dage efter nyvalg. Indkaldelsen til den konstituerende samling foretages af den af de valgte kandidater, der længst har været medlem af Landstinget; eller af den ældste af de valgte, hvis flere har været medlem af Landstinget lige længe. Det indkaldende medlem leder Landstingets Forhandlinger, indtil valg af Formandskab har fundet sted. Indtil valg af Formandskab har fundet sted, fungerer det indkaldende medlem, sammen med yderligere to medlemmer udpeget af Landstinget, som midlertidigt dagsordensudvalg. Før der foretages valg af Formandskab, og Landsstyre, samt nedsættes lovbundne og stående udvalg, skal det afgøres, om de valgte kandidater lever op til det værdighedskrav, som gælder for Landstingets medlemmer. En valgt kandidat kan ikke indtage sin plads i Landstinget, hvis kandidaten har været pålagt kriminalretlige foranstaltninger for et forhold, som i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af Landstinget. Afgørelsen træffes af det samlede Landsting efter indstilling fra det foreløbige Udvalg til Valgs Prøvelse. Det foreløbige udvalg til valgs prøvelse består af det medlem, der har indkaldt Landstinget samt fire andre medlemmer, som det indkaldende medlem udpeger. Formandskabet består af fem medlemmer. Landstingsformanden vælges ved almindeligt flertal. Første, anden, tredje og fjerde næstformand vælges ved forholdstalsvalg (se appendix 4.1.), idet Landstingsformanden besætter det første af de mandater, der tilfalder dén valggruppe, hvortil formanden hører. Landstingets Formandskab er på valg hvert år ved landstingsårets begyndelse. Et flertal i Landstinget kan imidlertid fritage (d.v.s. afsætte) Landstingsformanden eller enkelte næstformænd. Hvis Landstingsformanden fritages, skal det samlede formandskab træde tilbage.

15 15 Landsstyreformanden vælges ved almindeligt flertal, hvorefter Landsstyreformanden indstiller valg af fra 2-6 Landsstyremedlemmer. Landstingets valg af Landsstyremedlemmer sker herefter ved en samlet afstemning om Landsstyreformandens indstilling. Landsstyret vælges for hele valgperioden, men et flertal i Landstinget kan ved et mistillidsvotum fritage (d.v.s. afsætte) Landsstyret eller enkelte medlemmer af Landsstyret. Hvis Landsstyreformanden fritages, skal det samlede Landsstyre træde tilbage. Landstinget nedsætter på den konstituerende samling efter valget og ved landstingsårets begyndelse den 3. fredag i september en række lovpligtige udvalg. Det drejer sig om Landstingets Finansudvalg, Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens regnskaber samt Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg. Det følger derudover af bestemmelsen i 25, stk. 1, i Landstingets Forretningsorden, at der skal nedsættes et Lovudvalg. På den konstituerende samling og ved landstingsårets begyndelse nedsættes endvidere efter Landstingets nærmere bestemmelse øvrige stående udvalg. Såvel de lovbundne som de øvrige stående udvalg vælges ved forholdstalsvalg (se appendix 4.1.). Udvalgene består af fem Landstingsmedlemmer, der ikke samtidig er Landsstyremedlemmer. For hvert udvalgsmedlem udpeges en personlig suppleant Landstingets samlinger. Landstinget skal samles mindst to gange om året til ordinære samlinger. Landstinget samles i øvrigt ekstraordinært så ofte som Landstingsformanden finder det fornødent. Landstinget skal endvidere samles, såfremt Landsstyreformanden eller mindst halvdelen af Landstingets medlemmer kræver det. Under ekstraordinære samlinger behandler Landstinget kun de sager, der ligger til grund for den ekstraordinære indkaldelse. I forbindelse med Landstingets samlinger fungerer Formandskabet som dagsordensudvalg. D.v.s, at Formandskabet udarbejder en indstilling til Landstingets godkendelse for, hvorledes de forslag, forespørgsler m.v., der er anmeldt til den pågældende samling, skal behandles. Forud for en samlings afholdelse fremsender Formandskabet en fortegnelse over de forslag, forespørgsler m.v., der forventes at komme til forhandling på den forestående samling, til Landstingets medlemmer Generelle bestemmelser vedrørende arbejdet i Landstingssalen. Medlemmerne af Landstingets Formandskab leder efter indbyrdes aftale Landstingets møder. Et medlem af Formandskabet, der er forslagsstiller, som rejser en forespørgselsdebat eller et spørgsmål eller som er ordfører for sit parti på et givet dagsordenspunkt, kan ikke være mødeleder under det givne punkts behandling.

16 16 Hvis et Landstingsmedlem ønsker ordet, skal vedkommende henvende sig til mødelederen, som under hensyntagen til de gældende taletider (Taletiderne er vedlagt Landstingets forretningsorden som bilag) giver ordet til medlemmerne i den rækkefølge, de har bedt om det. Mødelederen påser, at der er ro og orden under Landstingets møder, og medlemmerne skal efterkomme mødelederens afgørelse i alt, der vedrører opretholdelse af ro og orden. Mødelederen kan i den forbindelse standse et møde i Landstingssalen, hvis der opstår uro. Der kan ikke fra Landstingets talerstol eller fra salen fremsættes kritik af mødelederens afgørelser. Hvis et medlem ikke er tilfreds med mødelederens afgørelse, må medlemmet efterfølgende rette skriftlig henvendelse til Formandskabet om forholdet. Normalt afholder Landstingets medlemmer sig endvidere fra under Landstingets forhandlinger (eller på anden måde offentligt) at udtrykke kritik af Landstingets Formandskab og Dagsordensudvalg. Dette for at udvise respekt for Formandskabet og Dagsordensudvalget, men også for at værne om Landstingets omdømme. Det er endvidere en uskreven regel, at såvel Landstingets som Landsstyrets medlemmer under Landstingets forhandlinger tiltales (og omtales) med respekt og med anvendelse af både forog efternavn. For så vidt angår landsstyremedlemmer anvendes normalt også titel. Det anses endelig som dårlig tone at udtrykke kritik af Landsstyrets og Landstingets embedsmænd fra talerstolen i Landstinget. Dels kan disse ikke svare igen, og dels er det Landsstyremedlemmet/Landstingsformanden, som har det overordnede formelle og politiske ansvar for embedsmændenes handlinger, såfremt disse i øvrigt er foretaget i embeds medfør. Møderne i Landstingssalen er offentlige - med ganske få undtagelser, som f.eks. ved forhandlinger om personrelaterede spørgsmål. Landstingets Formandskab drager omsorg for, at forhandlingerne i Landstingssalen offentliggøres på både grønlandsk og dansk. I forbindelse med behandlingen af forslag, er Landstinget beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved flertal. Hvis der falder lige mange stemmer for og imod et forslag, bortfalder forslaget. Afstemning sker ved benyttelse af Landstingets elektroniske afstemningssystem. Såfremt systemet er ude af drift kan mødelederen beslutte, at afstemningen foregår ved, at medlemmerne rejser sig. Ved valg af medlemmer til udvalg skal afstemning dog ske skriftligt, hvis et flertal af medlemmerne kræver det Bestemmelser vedr. behandlingen af forskellige typer dagsordenspunkter. De punkter, der optages på Landstingets dagsorden fordeler sig på: Forslag til Landstingslov Forslag til Landstingsforordning

17 17 Forslag til Landstingsbeslutning, herunder også forslag om Landstingets udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland, og forslag om Landstingets udtalelse vedr. tiltrædelse af internationale traktater Redegørelser til forhandling Forespørgselsdebatter rejst af et landstingsmedlem Spørgsmål til Landsstyret fra et landstingsmedlem Punkter, som Landsstyret eller et landstingsmedlem ønsker optaget på Landstingets dagsorden, skal i henhold til Landstingets Forretningsorden være fremsat eller indgivet til Landstingets Formand (Landstingets Bureau) senest 5 uger før den pågældende samlings begyndelse. Punkter som ikke er afleveret forinden den af Landstingets Formandskab fastsatte frist kan ikke påregnes optaget på dagsordenen. Landstingets Bureau er i sådanne tilfælde forpligtet til at indstille til Formandskabet, at punktet afvises. I Landstingets Forretningsorden er desuden fastsat en række formkrav til forslag og forespørgsler, der ønskes behandlet i Landstinget og endvidere udarbejder Landstingets Formandskab forud for en samlings afholdelse supplerende krav til den typografiske opsætning, antallet af eksemplarer o.lign. for sager, der ønskes behandlet i Landstinget. Det forventes, at Landstinget i stadigt stigende omfang vil overgå til elektronisk omdeling af dokumenter. I et bilag til Landstingets Forretningsorden er endvidere fastsat hvilke taletider, der gælder for behandlingen af forslag, forespørgsler og andre sager Forslag til Landstingslov og forslag til Landstingsforordning. Såvel Landsstyret som Landstingets medlemmer har mulighed for at fremsætte forslag til landstingslov eller landstingsforordning. Næsten alle de forslag til landstingslov og -forordning, der fremsættes i Landstinget, fremsættes dog af Landsstyret, hvis personalemæssige ressourcer væsentligt overstiger Landstingets. Som nævnt knytter der sig en række formkrav til sådanne lovforslag. Mest grundlæggende er kravet om, at forslag til landstingslov eller landstingsforordning skal fremsættes i lovform og være ledsaget af bemærkninger. Der skal være såvel almindelige bemærkninger som særlige bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Et medlem af Landstinget kan (i det omfang de fornødne ressourcer er til stede) få bistand hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau til den tekniske udarbejdelse af et forslag til landstingslov eller landstingsforordning (se appendix 4.2.). Udarbejdelse af forslag til landstingslov eller landstingsforordning er imidlertid meget tids- og ressourcekrævende, og ofte vil et landstingsmedlem derfor i stedet vælge at fremsætte sit forslag som et beslutningsforslag, der pålægger Landsstyret at udarbejde og fremsætte et nærmere bestemt lovforslag.

18 18 Forslag til landstingslove og landstingsforordninger skal gives tre behandlinger i Landstinget. 1. behandlingen omfatter som regel en principiel drøftelse af de store linier i forslaget. Der kan ikke under 1. behandlingen fremsættes ændringsforslag, men ordførerne kan evt. tilkendegive, hvilke ændringsforslag, man agter at fremsætte. Forinden 1. behandlingen kan der eventuelt være omdelt rettelsesblade til forslaget. Rettelsesblade kan bruges til at korrigere fejl og mangler i alle typer forslag helt frem til 1. behandlingen. Herefter henvises forslaget normalt til behandling i ét af Landstingets lovbundne eller stående udvalg. Et forslag kan imidlertid henvises til udvalgsbehandling på ethvert tidspunkt af behandlingen af forslaget. Landstinget kan således beslutte at afbryde behandlingen af et forslag og henvise det til et udvalg. Behandlingen stilles i så fald i bero, indtil udvalget har afgivet betænkning, hvorefter behandlingen genoptages. Dette forekommer dog kun sjældent. I langt de fleste tilfælde henvises forslag til landstingslove og landstingsforordninger således til udvalgsbehandling ved 1. behandlingens afslutning. Når udvalget har færdiggjort sin behandling, afgiver det til 2. behandlingen af forslaget en betænkning, i hvilken udvalget tager stilling til forslaget. Herunder formuleres eventuelle ændringsforslag og andre bemærkninger til forslaget fra udvalget som helhed eller fra flertal henholdsvis mindretal i udvalget. Landsstyret fremsætter normalt et svarnotat til udvalgsbetænkningen, hvori Landsstyret kommenterer udvalgets bemærkninger og indstillinger, herunder eventuelle ændringsforslag. Under 2. behandling drøfter Landstinget de bemærkninger, udvalget har formuleret i betænkningen, ligesom ordførerne og andre medlemmer ofte fremfører bemærkninger om enkelthederne i forslaget. Ændringsforslag kan under 2. behandlingen fremsættes af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal ethvert Landstingsmedlem Landstingets partier, samt Landsstyret Kombinationer, der følger af ovenstående. Ændringsforslag skal være skriftligt formulerede og omdelt inden behandlingen af dét punkt, de vedrører, begyndes. Ved afslutningen af 2. behandling skal Landstinget stemme om, i hvilken form forslaget skal overgå til tredje behandling. Er der fremsat flere ændringsforslag, kommer det mest vidtgåen-

19 19 de ændringsforslag til afstemning først. Som regel går forslaget herefter direkte til 3. behandling, men Landstinget kan beslutte, at forslaget skal udvalgsbehandles påny. I så fald afgiver udvalget en tillægsbetænkning til 3. behandlingen. Det kan også ske, at Landstinget beslutter, at forslaget skal behandles i et andet udvalg, end dét, der behandlede forslaget mellem 1. og 2. behandlingen. I så fald afgiver det nye udvalg betænkning til 3. behandlingen. Som nævnt går forslaget dog oftest direkte til 3. behandling uden ny udvalgsbehandling. Ændringsforslag kan under 3. behandlingen fremsættes af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal Landsstyret fire landstingsmedlemmer i forening Landstinget stemmer om eventuelle ændringsforslag, og derefter om forslagets vedtagelse i dets endelige form Forslag til Landstingsbeslutning. Beslutningsforslag kan fremsættes af ethvert landstingsmedlem, ethvert parti samt af Landsstyret. I modsætning til forslag til landstingslov og landstingsforordning underkastes beslutningsforslag kun to behandlinger. Et beslutningsforslag er et forslag om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til ny lovgivning eller til ændring af gældende lovgivning (landstingslove, landstingsforordninger eller bekendtgørelser) eller til at gennemføre konkrete tiltag. Hvis Landstinget vedtager et forslag til landstingsbeslutning, påhviler det Landsstyret at efterleve landstingsbeslutningen. Flere andre former for forslag behandles dog ligeledes som beslutningsforslag. Det drejer sig om: Forslag om Landstingets tilslutning til rekommandationer fra Vestnordisk Råd. Bevillingsansøgninger, som Finansudvalget har henvist til afgørelse i det samlede Landsting. Forslag om godkendelse af Landskassens regnskaber. Forslag om fastsættelse af de skattemæssige fradrag. Forslag om Landstingets udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland. Forslag om Landstingets udtalelse vedr. tiltrædelse af internationale traktater, aftaler m.v.

20 20 Forslag i øvrigt, som i henhold til anden lovgivning (d.v.s. anden lovgivning end Landstingslov om Landstinget og Landsstyret, samt Landstingets Forretningsorden) kræver Landstingets udtalelse. Andre forslag af principiel betydning, hvor det er afgørende, at Landstinget træffer beslutning. Forslag til landstingsbeslutning skal være indgivet til Landstingsformanden (Landstingets Bureau) senest 5 uger inden en landstingssamling. Forslaget indgives skriftligt samt elektronisk (d.v.s. på diskette eller fremsendt pr. mail). Der er endvidere knyttet visse formkrav til forslag til landstingsbeslutning. Mest grundlæggende er kravet om, at forslaget skal være affattet i beslutningsform, og at der til forslaget skal være knyttet en begrundelse. At forslaget skal være affattet i beslutningsform indebærer, at det skal være formuleret på en sådan måde, at det er egnet som grundlag for en afstemning (om at pålægge Landsstyret et bestemt lovgivningsinitiativ). Det vil sige, at forslagets titel (Afstemningstemaet) skal være formuleret klart og entydigt. Beslutningsforslagets begrundelse bør som minimum indeholde: en redegørelse for de forhold og den retstilstand, som ønskes ændret med forslaget. en redegørelse for de fordele, der er forbundet med forslaget. en redegørelse for forslagets økonomiske og administrative konsekvenser. Oplysninger til brug for udarbejdelsen af begrundelsen vil ofte med fordel kunne indhentes gennem forudgående fremsættelse af spørgsmål til Landsstyret. Landstingets Formandskab indstiller ikke et beslutningsforslag til optagelse på Landstingets dagsorden, med mindre beslutningsforslaget opfylder de gældende formkrav. Landstingets medlemmer opfordres derfor til at få bistand hos udvalgssekretærerne til den tekniske udformning af et forslag til landstingsbeslutning (se appendix 4). Henvendelse til udvalgssekretærerne med henblik herpå bør ske mindst 7 uger før en landstingssamlings begyndelse (og meget gerne tidligere). Almindeligvis afholder Landstingets medlemmer sig fra at genfremsætte et beslutningsforslag, som i samme valgperiode er blevet forkastet. Med mindre faktiske eller politiske forhold i mellemtiden er blevet afgørende ændret, taler sandsynligheden jo for, at et sådant forslag atter vil blive forkastet. Hertil kommer, at de relativt korte landstingssamlinger sætter grænser for, hvor mange forslag, der på betryggende vis kan behandles under hver samling. Genfremsættelse af forslag indebærer en belastning af de i forvejen begrænsede tids- og personalemæssige ressourcer i Landstinget. Forslag til Landstingsbeslutning underkastes som nævnt to behandlinger, hvor taletiderne er som ved første og 3. behandlingen af forslag til Landstingslove og -forordninger.

21 21 Med mindre beslutningsforslaget er fremsat af Landsstyret, fremsætter Landsstyret normalt et såkaldt svarnotat forud for 1. behandlingen. I svarnotatet kommenterer Landsstyret beslutningsforslaget og afgiver eventuelt indstilling til Landstinget om at vedtage eller forkaste forslaget. Under 1. behandlingen af beslutningsforslag kan ethvert landstingsmedlem fremsætte ændringsforslag. Det samme kan Landsstyret. Landstinget kan på ethvert tidspunkt beslutte at afbryde behandlingen med henblik på at henvise et forslag til landstingsbeslutning til behandling i et udvalg. Typisk henvises beslutningsforslag dog til udvalgsbehandling mellem første og 2. behandlingen. Det forekommer også, at et beslutningsforslag slet ikke henvises til udvalgsbehandling - navnlig hvor forslaget ikke støttes af andre end forslagsstiller selv. I sådanne tilfælde kan Landstinget vurdere, at udvalgsbehandling vil være spild af udvalgets tid. Det samme gælder, hvis alle (herunder også Landsstyret) under 1. behandlingen støtter beslutningsforslaget. For så vidt angår andre former for beslutningsforslag end medlemsforslag (f.eks forslag om Landstingets udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland) kan udvalgsbehandling dog tjene et formål, også i tilfælde hvor alle under 1. behandlingen støtter forslaget. Skulle forslaget indeholde mindre tekniske mangler eller uhensigtsmæssigheder, vil dette nemlig ofte komme for dagen i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Bliver Landstingets administration opmærksom på eventuelle fejl eller mangler, henleder udvalgssekretæren udvalget herpå, i forbindelse med udarbejdelse af udvalgets betænkning. Hvor et beslutningsforslag henvises til udvalgsbehandling, afgiver udvalget en betænkning, hvilket normalt sker til forslagets 2. behandling. Landsstyret fremsætter normalt et svarnotat til udvalgsbetænkningen, hvori Landsstyret kommenterer udvalgets bemærkninger og indstillinger, herunder eventuelle ændringsforslag. Der kan i forbindelse med 2. behandlingen fremsættes ændringsforslag af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal Landsstyret mindst fire landstingsmedlemmer i forening Under 2. behandlingen drøftes udvalgets bemærkninger, hvorpå Landstinget stemmer om eventuelle ændringsforslag og herefter om forslagets vedtagelse i dets endelige form Forespørgselsdebatter. Et Landstingsmedlem kan til enhver tid stille spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmål behandles imidlertid kun summarisk, og efter Formandskabets godkendelse, i salen. Hvis et medlem af

22 22 Landstinget ønsker at bringe et spørgsmål om et offentligt anliggende (og Landsstyrets svar herpå) til debat i Landstingssalen kan medlemmet rejse forslag om en forespørgselsdebat. Forslaget skal være bestemt affattet, hvilket vil sige, at det klart og utvetydigt skal fremgå, hvilke problemstillinger og spørgsmål Landsstyret opfordres til at kommentere. Forslaget indgives skriftligt samt på diskette eller fremsendt pr. mail til Landstingsformanden (Landstingets Bureau) mindst 5 uger før samlingens start. Landstingets Formandskab indstiller ikke et forslag til forespørgselsdebat til optagelse på Landstingets dagsorden, med mindre forslaget opfylder de gældende formkrav. Et medlem, der ønsker at rejse en forespørgselsdebat, kan imidlertid få bistand til den tekniske udformning af forslag herom hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau (se appendix 4). Henvendelse til udvalgssekretærerne med henblik herpå bør ske mindst 7 uger før en landstingssamlings begyndelse (og meget gerne tidligere). Landstingets medlemmer fremsætter normalt kun forslag om en forespørgselsdebat, hvis den problemstilling, der ønskes debatteret, har en vis aktualitet og en bred og væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette hænger ikke mindst sammen med de i forvejen meget omfattende dagsordener for Landstingets samlinger. Hertil kommer, at forhold af udpræget teknisk karakter, og forhold, som primært har lokal betydning, som udgangspunkt er mindre egnet til debat i landstingssalen. Hvis det Landsstyremedlem, som forespørgslen er rettet til, anser det for at stride mod landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted, giver Landsstyremedlemmet forespørgeren besked herom, hvorefter forespørgselsdebatten bortfalder. Dette er dog ikke set i nyere tid. Forespørgslen gives én behandling, hvor forespørgeren og Landsstyret såvel som ordførere og andre Landstingsmedlemmer kan deltage i debatten. I bilag til Forretningsordenen fremgår de taletider, der gælder ved en forespørgselsdebat. Der kan ikke træffes beslutning i forbindelse med en forespørgselsdebat Forslag til Landstingsudtalelse I forbindelse med forespørgselsdebatter har Landstinget mulighed for at vedtage en landstingsudtalelse jfr. forretningsordenen 35, stk. 4. En landstingsudtalelse er et konkret udtryk for Landstingets stillingtagen til et specifikt spørgsmål. Et forslag til Landstingsudtalelse meddeles i kort skriftlig form til mødelederen i forbindelse med forespørgselsdebatten. Der kan ikke stilles ændringsforslag til udtalelsen, og udtalelsen udvalgsbehandles heller ikke. Landstingsudtalelsen er ikke formelt bindende for Landsstyret eller andre.

23 23 En Landstingsudtalelse kan i vidt omfang sammenlignes med en motiveret dagsorden i Folketinget Spørgsmål til Landsstyret. Et medlem har til enhver tid (dog ikke efter udskrivelsen af valg til Landstinget) mulighed for at indhente oplysninger om et offentligt anliggende ved at stille spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmål indgives skriftligt, kort, begrundet og bestemt affattet til Landstingsformanden (Landstingets Bureau). Skriftlige spørgsmål skal affattes i overensstemmelse med de formkrav, som gælder for spørgsmål til mundtlig besvarelse af Landsstyret. Spørgeren modtager herefter skriftligt svar fra Landsstyret, men kan også bede om at få lejlighed til at forelægge spørgsmålet mundtligt og få mundtligt svar fra Landsstyret i landstingssalen. (I fald spørgsmålet skal optages på Landstingets dagsorden skal der mindes om 5-ugers indleveringsfristen). I så fald får ingen andre end spørgeren og Landsstyret ordet, med mindre mødelederen skønner, at særlige forhold gør, at andre kan få ordet. Der kan ikke træffes beslutning i forbindelse med et spørgsmål til Landsstyret. I bilag til Forretningsordenen fremgår de taletider, der gælder, hvis et spørgsmål til Landsstyret forelægges og besvares mundtligt. Et medlem, der ønsker at stille et spørgsmål til Landsstyret kan få bistand til den tekniske udformning af spørgsmålet hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau (se appendix 4) Redegørelser fra Landsstyret. Landsstyret kan give Landstinget en redegørelse om et offentligt anliggende. Sådanne redegørelser forhandles normalt ikke. Dette vil sige, at de ikke drøftes i Landstingssalen, men blot omdeles til Landstingets medlemmer. Visse redegørelser forhandles dog altid. Det drejer sig om: Landsstyreformandens redegørelse (Åbningstale) til det nyvalgte Landsting Landsstyreformandens redegørelse (Åbningstale) ved landstingsårets begyndelse Udenrigspolitisk redegørelse Politisk-økonomisk beretning Særlige redegørelser fra Landsstyreformanden om forhold af ganske særlig betydning for det grønlandske samfund Landsstyret kan herudover anmode om forhandling af lovpligtige redegørelser. Ikke-lovpligtige redegørelser forhandles kun, hvis Landstingets Formandskab i særlige tilfælde giver tilladelse hertil.

24 24 Redegørelser, som forhandles, underkastes kun én behandling. Landstinget kan ikke træffe beslutning i forbindelse med forhandling af redegørelser. Taletiderne er som ved 1. behandlingen af forslag til landstingslove og landstingsforordninger. Landsstyret har dog ret til kort at redegøre for hovedindholdet af redegørelsen Ugentlig spørgetime Landstingets Formandskab kan jf. Landstingets forretningsorden 36, stk. 7, i forbindelse med tilrettelæggelsen af Landstingets møder fastsætte tidspunktet for en ugentlig spørgetime, hvor Landstingets medlemmer mundtligt og uden anmeldelse kan stille spørgsmål til Landsstyret til umiddelbar besvarelse. Dette har dog ikke været forekommende i en årrække Udskrivelse af valg til Landstinget Formelt er det Landstinget selv, som vedtager udskrivelsen af valg til Landstinget ved at vedtage en landstingslov om udskrivelse af valg til Landstinget. I realiteten har Landsstyreformanden dog sædvanligvis forinden tilkendegivet ønske om Landsstyrets tilbagetræden m.h.p. udskrivelse af landstingsvalg. Ifølge Landstingslov om valg til Grønlands Landsting må der højest gå 4 år imellem afholdelse af landstingsvalg. Så snart valget er udskrevet indstilles alle tiltag, som ikke er strengt nødvendige. Såvel Landstinget, Landsstyret og hjemmestyrets forvaltning må i denne periode kun foretage sig, hvad der er nødvendigt for uforstyrret at videreføre de offentlige forretninger. Men nye eller fremadrettede tiltag kan ikke iværksættes. Udskrivelsen af valg betyder bl.a. at alle planlagte udvalgsrejser og orienteringsrejser for medlemmerne straks aflyses. Mødeaktiviteten i udvalgene indstilles i videst mulige omfang. Landstingets administration vil ligeledes være forpligtet til at være yderst tilbageholdende med service og ydelser overfor de politiske partier og Landstingets medlemmer. Bevillingsansøgninger til Finansudvalget, som allerede ér fremsendt kan færdigbehandles, såfremt sagerne ikke er politisk kontroversielle, og nye bevillingsansøgninger kan kun fremsendes i yderste nødstilfælde, og kun hvor det søgte formål er politisk ukontroversielt. 5. Landstingets Formandskab Formandskabet repræsenterer hele Landstinget. Formandskabet består af en Formand og fire næstformænd valgt af Landstinget. Formanden er beskæftiget med varetagelsen af Formandskabets opgaver i en fuldtids stilling. Landstingets Formandskab er ansvarlig for varetagelsen af en lang række opgaver til sikring af hen-

25 25 sigtsmæssige arbejdsbetingelser for Landstinget og dets medlemmer samt samspillet mellem Landsting og Landsstyre. Endvidere påhviler det Formandskabet at repræsentere Landstinget udadtil og effektivt formidle information til offentligheden om Landstinget og resultaterne af dets arbejde. Endelig er Formandskabet ansvarlig for opbevaring og bevarelse af Landstingets arkivalier. Formandskabets hverv udøves i alt væsentligt i henhold til Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, Landstingsloven om vederlag til Landstingsmedlemmer m.v., og Landstingets Forretningsorden. Som en integreret del af dette hverv kan Formandskabet af egen drift behandle sager, der er af principiel betydning for Landstinget og Landstingets medlemmer. Formandskabets ansvars- og arbejdsområder kræver målrettet indsats året igennem, om end arbejdsbyrde og aktiviteter mest synligt fokuserer på perioderne i og omkring Landstingets samlinger. Hovedpunkter i Formandskabets arbejds- og ansvarsområder omfatter: Repræsentation af Landstinget udadtil, inklusive; koordinationsopgaver i forhold til Landsstyret, koordinationsopgaver i forhold til Rigsfællesskabets parlamentariske repræsentationer, værtskab ved inden- og udenlandske delegationers besøg, repræsentative opgaver i forbindelse med inden- og udenlandske invitationer, repræsentation i forhold til fagforbund og organisationer. Tildeling af Hjemmestyrets fortjenstmedalje Nersornaat efter indstilling. Opgaver i henhold til Landstingets Forretningsorden, inklusive; udarbejdelse og fremsendelse af fortegnelse over de emner der er fremsendt til beslutning eller udtalelse, samt de spørgsmål der forventes at komme til behandling, offentliggørelse af fortegnelsen over emner og spørgsmål, ledelse af Landstingets møder, fungere som Landstingets Udvalg for Forretningsorden (suppleret iflg. Forretningsordenen), behandling af sager der i henhold til Forretningsordenen forelægges Formandskabet, behandling af sager af principiel betydning for Landstinget og dets medlemmer. Drage omsorg for at Landstingets og udvalgenes arbejde tilrettelægges og afvikles forsvarligt, herunder; driften af Landstinget og dets tekniske faciliteter, fordeling af mødetidspunkter og lokaler, tilsikring af kvalitetsbetjening af udvalg ved tolke, oversættere og udvalgssekretærer, specifikation og gennemførelse af udredningsopgaver, tilsikring af professionel understøttelse af anvendelsen af IT og moderne kommunikation,

26 26 stillingtagen til udvalgsrejser, tilrettelæggelse og gennemførelse af udvalgsrejser, administrative og praktiske opgaver i forbindelse med Landstingsmedlemmers rejser og ophold i og omkring samlinger. Administration af Vederlagsloven i forhold til Landstingets medlemmer og tidligere Landstings- og Landsstyremedlemmer. Specifikke opgaver i henhold til Landstingsloven om Landsting og Landsstyre omfatter; meddelelse til rette vedkommende om udfaldet af Landstingets behandling af Landstingslov- og Landstingsforordningsforslag m.v., offentliggørelse af Landstingets forhandlinger på grønlandsk og dansk, opbevaring og bevarelse af Landstingets arkivalier. Til udførende opgaver betjenes Formandskabet af et formandskabssekretariat, der i fornødent omfang kan trække på Landstingets øvrige administration. Formandskabet ansætter og afskediger medarbejdere i 37. eller højere lønramme, medens Landstingets Formand ansætter og afskediger øvrige ansatte. På politisk og parlamentarisk niveau betjenes Formandskabet af Landstingets generalsekretær, der har det overordnede ledelsesansvar for Landstingets administration. 5.1 Ansøgninger til Formandskabet om udgiftskrævende tiltag Formandskabet kan behandle sager af principiel betydning for Landstingets medlemmer, herunder ansøgninger om midler til politiske og opkvalificerende tiltag, som er relevante for medlemmernes virke i Landstinget, såsom f.eks. ansøgninger om fagligt relevante kurser i Grønland. Formandskabet har kun mulighed for at imødekomme sådanne ansøgninger indenfor de gældende budgetrammer. Formandskabet kan principielt kun forventes at godkende ansøgninger om midler eller udgiftskrævende tiltag, såfremt der foreligger en positiv hjemmel til (eller lovlig fast praksis for) udgiftsafholdelsen. Formandskabet kan alene godkende ansøgninger for Landstingets egentlige medlemmer. Medlemmer, der afholder orlov, kan således ikke påregne godkendelse af ansøgninger om midler eller tiltag. Bevilling af midler eller ydelser til de politiske partiers sekretariater kan principielt ikke finde sted, såfremt formålet ikke er positivt hjemlet i landstingsloven om tilskud til politisk arbejde eller anden lovgivning. I det omfang Landstingets medlemmer har mulighed for at få udgifter til konkrete ydelser eller tiltag dækket via det i Vederlagsloven fastsatte omkostningstillæg eller via andre lovhjemlede ydelser til Landstingets medlemmer kan Formandskabet ikke påregnes at godkende ansøgninger om midler eller udgiftskrævende tiltag.

27 27 Der henvises i øvrigt til de sidste afsnit i håndbogens kapitel om Vederlagsloven. I nævnte afsnit gennemgås en række praktiske regler af betydning for Landstingsmedlemmernes økonomi. 6. Udvalgenes arbejdsform 6.1. Indledning. Landstingets udvalgs arbejdsform er reguleret ved Landstingets Forretningsorden, det enkelte udvalgs forretningsorden samt uskrevne kutymer og praksis for udvalgsarbejdet, der har udviklet sig gennem årene. Dette danner baggrund for den samlede beskrivelse af udvalgenes arbejdsform, der følger i det nedenstående Nedsættelse og konstituering af udvalg. På sin konstituerende samling samt ved hvert landstingsårs begyndelse (d.v.s. i forbindelse med efterårssamlingen) nedsætter Landstinget et antal udvalg. Ifølge Landstingslov om Landstinget og Landsstyret skal Landstinget nedsætte Finansudvalget, Udvalget for revision af Landskassens regnskaber, det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg, Udvalget for Forretningsorden, Udvalget til valgs prøvelse samt et dagsordensudvalg (Formandskabet). De lovpligtige udvalg suppleres af en række øvrige udvalg, nedsat efter Landstingets nærmere bestemmelse. Efter efterårssamlingen 2008 havde Landstinget nedsat følgende udvalg, inklusive de lovbundne: Erhvervsudvalget Familieudvalget Finansudvalget Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget Formandskabet (dagsordensudvalg) Frednings- og Miljøudvalget Infrastruktur- og Boligudvalget Landstingets midlertidige udvalg vedrørende eventuel etablering af en aluminiumssmelter i Grønland Landstinget midlertidige udvalg vedr. strukturreformen Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg Lovudvalget Selvstyreudvalget Skatte- og Afgiftsudvalget

28 28 Sundhedsudvalget Udvalget for Forretningsorden Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Udvalget for Revision af Landskassens regnskaber Udvalget til valgs prøvelse Med mindre andet er særligt bestemt består hvert udvalg af 5 Landstingsmedlemmer, som ikke samtidig må være medlem af Landsstyret. For hvert udvalgsmedlem udpeger Landstinget en personlig suppleant. Et udvalg konstituerer sig ved, at der blandt udvalgsmedlemmerne vælges en formand og en næstformand. Valget af formand og næstformand sker ved simpelt flertal. Ved dette valg, såvel som ved andre beslutninger, udvalget træffer, er udvalget beslutningsdygtigt, når halvdelen af dets medlemmer er til stede. Det bør dog tilstræbes, at udvalget er fuldtalligt i forbindelse med dets konstitution. Foruden valg af formand og næstformand, vedtager udvalget sin forretningsorden i forbindelse med sin konstitution eller snarest herefter. Af denne fremgår afgrænsningen af udvalgets sagsområder Udvalgsformandens rolle Formanden for et stående udvalg modtager ikke et særskilt vederlag eller andet i forbindelse med hvervet. Formanden er generelt at betragte som den første blandt ligemænd. Formanden nyder således ikke særlige fordele eller privilegier i fh.t. de øvrige udvalgsmedlemmer. Formanden fungerer som Udvalgets talsmand i repræsentative og arbejdsmæssige sammenhænge. Formanden leder møderne og har ansvaret for at sikre fremdriften og samarbejdet i udvalgsarbejdet. Han har ikke herudover beføjelser, som rækker ud over de øvrige medlemmers. En udvalgsformand bør fungere som en samlende person for udvalgets arbejde. Formanden har således ansvaret for at sikre, at alle medlemmer kommer til orde og så vidt muligt får deres synspunkter inddraget i udvalgsarbejdet. En formand bør aldrig afvise at holde møder eller undersøge en sag eller sætte et af et medlem ønsket punkt på dagsordenen, såfremt det overhovedet er muligt Udvalgenes opgaver. Et stående landstingsudvalgs hovedopgave er i henhold til Landstingets Forretningsorden, at behandle de forslag, som Landstinget henviser til behandling i det pågældende udvalg. Her udover har Landstingets udvalg til opgave: at holde sig à jour med udviklingen inden for udvalgets sagsområde.

29 29 at holde tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen og af hensynet til god forvaltningsskik. Det ligger i sagens natur, at udvalgene indgår i et aktivt samspil med Landsstyret m.h.p. fremadrettet at præge og skabe konkrete politikker indenfor udvalgenes arbejdsområde Behandling af forslag. Når et forslag er henvist til behandling i et udvalg, er det udvalgets formand, der har ansvaret for, at udvalgets arbejde med forslaget fremmes, således at der kan afgives betænkning senest 3 dage før, forslaget atter skal behandles i landstingssalen. En betænkning indeholder udvalgets stillingtagen til det pågældende forslag, med indstilling til at Landstinget enten: vedtager forslaget forkaster forslaget eller: vedtager et ændringsforslag fremsat af udvalget selv eller af andre kompetente parter. Da Landstingets udvalg er sammensat ved forholdstalsvalg, må det forventes, at et flertal i Landstinget støtter et udvalgsflertals indstilling. Dette forudsætter dog, at de enkelte medlemmer i udvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen har inddraget deres respektive partigrupper i overvejelserne vedr. forslaget. Hvis udvalget ikke kan blive enige om en samlet indstilling, kan udvalgets mindretal afgive særskilt(e) mindretalsindstilling(er). Til brug for et udvalgs behandling af et lovforslag gennemgår udvalget typisk kopi af høringssvar, ligesom udvalget kan søge elementer i forslaget yderligere belyst gennem samråd eller spørgsmål til Landsstyret. Udvalget kan også modtage henvendelser fra organisationer el. lign. vedr. forslaget. Udvalget kan endvidere af egen drift gennemføre møder med relevante parter og besøge konkrete institutioner, organisationer eller anlæg. Ofte indeholder udvalgsbetænkninger en redegørelse for de supplerende oplysninger, som på denne måde er tilgået udvalget. Betænkningen supplerer på denne måde lovbemærkningerne eller beslutningsforslagets begrundelse som grundlag for Landstingets beslutning. Ansvaret for, at landets lovgivning lever op til kravene for god lovkvalitet, påhviler ikke kun Landsstyret (som forslagsstiller) men også det Landsting, som vedtager lovene. Såfremt et udvalg bliver opmærksom på lovtekniske fejl og mangler i et lovforslag, påpeger udvalget normalt dette i betænkningen. Udvalget kan i sådanne tilfælde enten selv fremsætte ændringsforslag til afhjælpning af de pågældende uhensigtsmæssigheder, eller opfordre Landsstyret til

30 30 at fremsætte et sådant ændringsforslag. Et lovforslags bemærkninger (Herunder bemærkninger til finanslovens tekstanmærkninger) kan ikke ændres ved fremsættelsen af ændringsforslag. Men et udvalg kan i betænkningen påpege fejl og mangler i lovbemærkningerne. Såfremt Udvalget konstaterer særligt omfattende fejl, mangler eller uklarheder i et forslag, har Udvalget mulighed for anmode Formandskabet om at foreslå forslagets næste behandling i Landstinget udsættes til senere på samme landstingssamling eller til en kommende landstingssamling. Udvalgets sekretær bistår udvalget i udarbejdelsen af betænkningen. Udvalgets medlemmer har således selv ansvaret for at fremføre de forhold, som ønskes optaget i betænkningen. Betænkningen underskrives af de, der senest har deltaget i behandlingen af forslaget, inden den omdeles til Landstingets medlemmer. Udvalgets medlemmer har selv ansvaret for at møde op på det aftalte tidspunkt for at underskrive betænkningen. Udvalgets sekretær kan ikke påtage sig at opsøge udvalgets medlemmer på kontorer eller privatadresser m.h.p. underskrivelse af betænkninger. Der henvises i øvrigt til appendix 3, i hvilket der findes en beskrivelse af de forskellige udvalgs arbejdsopgaver Tilsyn med udviklingen og Landsstyrets forvaltning. Udover behandlingen af henviste forslag skal udvalget som nævnt holde sig a jour med sit sagsområde samt føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen og af hensynet til god forvaltningsskik. Hertil kommer, at udvalgene gennem orienteringsrejser og deltagelse i konferencer og seminarer gør sig bekendt med aktuelle problemstillinger inden for udvalgets ansvarsområde. Et udvalg kan endvidere blive opmærksom på problemstillinger inden for udvalgets område gennem pressen, ligesom Landstingets udvalg ofte modtager henvendelser fra foreninger, organisationer og borgere m.v. Udvalgene vælger ofte at anmode Landsstyret om at redegøre for problemstillinger, som udvalget på denne måde er blevet opmærksom på. Landstingets udvalg afstår imidlertid normalt fra at forholde sig til enkeltsager, her forstået som sager om en konkret forvaltningsafgørelse. Dette har flere årsager: For det første er det begrundet i rollefordelingen mellem Landstinget og Landsstyret. Landstinget udgør den lovgivende magt, mens Landsstyret udgør den udøvende magt. Dette betyder, at Landstinget har ansvaret for Hjemmestyre-lovgivningen, mens Landsstyret har ansvaret for Hjemmestyrets myndighedsudøvelse - altså for de opgaver, som lovgivningen på-

31 31 lægger Hjemmestyret i forhold til f.eks. landets borgere. Det følger af denne rollefordeling, at Landstinget som udgangspunkt ikke bør blande sig i Landsstyrets forvaltningsafgørelser, med mindre Landsstyret træffer afgørelser i strid med Landstingets love eller på baggrund af usaglige hensyn. (I så fald kan det komme på tale at drage det pågældende Landsstyremedlem til ansvar). For det andet har Landstinget valgt en Ombudsmand til at kontrollere Landsstyrets myndighedsudøvelse. Landstingets Ombudsmand afskæres imidlertid fra at behandle en sag, hvis Landstinget (herunder et landstingsudvalg) går ind i sagen. Af de ovennævnte grunde vil det være betænkeligt, hvis et Landstingsudvalg forsøger at presse Landsstyret til træffe bestemte forvaltningsafgørelser (f.eks. give en spiritusbevilling, ansætte en bestemt ansøger til en stilling, give en indhandlingstilladelse etc.). Ikke desto mindre kan enkeltsager have et udvalgs interesse, fordi en enkeltsag kan godtgøre et behov for at ændre gældende lovgivning. Hvis et udvalg modtager en klage fra en borger over en hjemmestyremyndigheds afgørelse, vil udvalget derfor ofte vejlede borgeren om muligheden for at klage til Landstingets Ombudsmand, men samtidig anmode Landsstyret om at redegøre for myndighedernes generelle praksis på det pågældende område, samt de problemer, som måtte være forbundet hermed Udvalgenes møder. Det påhviler udvalgsformanden at fremme arbejdet i Udvalget mest muligt. Det er udvalgsformanden, eller i dennes forfald næstformanden, der drager omsorg for, at udvalget indkaldes til møder. Oftest forestår udvalgssekretæren mødeindkaldelsen på vegne af formanden og efter aftale med denne. Uden for Landstingets samlinger afholdes udvalgsmøder typisk pr. telefon. Nogle udvalg afholder møde med faste intervaller, mens andre udvalg mødes efter behov. Hvis et udvalgsmedlem ønsker udvalget indkaldt til møde, kan medlemmet rette henvendelse til udvalgets formand eller til udvalgssekretæren. Under samlingerne arbejder udvalgene primært med de forslag, som Landstinget har henvist til udvalgsbehandling. Behandlingen af et forslag skal afsluttes i så god tid, at der kan afgives betænkning senest tre døgn før, forslaget atter forventes behandlet i Landstinget. For at sikre tilstrækkelig tid til udvalgets behandling indkalder udvalgsformanden derfor typisk til møde få dage efter, at et forslag er henvist til behandling i udvalget. Hvis et udvalgsmedlem ikke har mulighed for at deltage i et udvalgsmøde, hverken ved fremmøde eller pr. telefon, meddeler det pågældende udvalgsmedlem hurtigst muligt dette til udvalgets formand og sekretær, således der kan indkaldes en suppleant. Suppleanten indkal-

32 32 des alene, såfremt det fraværende medlem specifikt anmoder om det. Det fraværende udvalgsmedlem bistår suppleanten med oplysninger om status på udvalgets arbejde, og sørger for at relevant mødemateriale overdrages til suppleanten. Kan hverken medlemmet eller suppleanten deltage, kan den valggruppe, som medlemmet repræsenterer, skriftligt anmode Landstingets Formand om at lade et tredje af sine Landstingsmedlemmer repræsentere sig, jf. Landstingets Forretningsorden 10, stk. 2.. Dette bør kun undtagelsesvis finde sted. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af dets medlemmer er til stede (eller deltager pr. telefon). I praksis træffes langt de fleste udvalgsbeslutninger uden afstemning, idet der er tradition for, at udvalgene forsøger at nå til enighed. Såfremt udvalget ikke kan nå til enighed, kan beslutning ske efter afstemning. Ved afstemning træffes alle beslutninger ved stemmeflerhed. Såfremt der ved en afstemning falder lige mange stemmer for og imod et punkt på dagsordenen, anses punktet ikke for vedtaget, med mindre andet følger af særlige regler. Referat af udvalgsmøder udarbejdes af udvalgets sekretær. Der udarbejdes normalt kun beslutningsreferat. Beslutningsreferatet kan dog efter behov suppleres med et kort resume af udvalgets drøftelser. Referatet forelægges på et senere møde udvalget til godkendelse. Referatet må ikke offentliggøres, ligesom der generelt ikke må refereres offentligt fra udvalgenes møder. Udvalget kan dog beslutte, at meddelelser i nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden Henvendelser til og fra udvalget. Skriftlige henvendelser til et Landstingsudvalg skal fremsendes til Landstingets Bureau, hvor henvendelsen journaliseres. Henvendelsen fremsendes herefter i kopi til udvalgets medlemmer. Det hænder imidlertid, at foreninger, virksomheder, organisationer og borgere retter skriftlig henvendelse direkte til et udvalgs formand eller øvrige medlemmer. Det er i sådanne tilfælde vigtigt, at udvalgsmedlemmet straks sender kopi af henvendelsen til udvalgets sekretær med henblik på journalisering og indledende skridt til opfølgning på henvendelsen. Skriftlige henvendelser fra et udvalg underskrives af udvalgets formand eller i dennes fravær udvalgets næstformand. Følgeskrivelser, dagsordener og skrivelser uden et politisk indhold kan dog sædvanligvis underskrives af udvalgets sekretær. De enkelte udvalg har dog typisk hver sin arbejdsform på dette område. Et landstingsudvalg kan ikke rette direkte henvendelse til Landsstyrets embedsmænd. Ønsker udvalget oplysninger, eller ønsker udvalget arrangeret et møde eller et institutionsbesøg, må udvalget rette henvendelse til det ansvarlige Landsstyremedlem.

33 Spørgsmål og samråd. Et udvalg kan til enhver tid stille spørgsmål til Landsstyret, såvel i forbindelse med udvalgets behandling af forslag, som i forbindelse med varetagelsen af udvalgets øvrige opgaver. På samme måde kan udvalget til enhver tid kalde et Landsstyremedlem i samråd Samråd eller spørgsmål? Et samråd kan tjene flere formål. Et samråd kan indkaldes i tilfælde, hvor udvalget ønsker en forklaring på et forhold, som har vakt udvalgets opmærksomhed eller utilfredshed. Her er formålet med samrådsindkaldelsen at understrege overfor Landsstyremedlemmet, med hvilken alvor udvalget betragter det pågældende forhold. Samrådet giver Landsstyremedlemmet mulighed for enten at forklare (og forsvare) sig, eller at give sin uforbeholdne beklagelse i anledning af den omhandlede disposition. Et samråd vil i sådanne tilfælde kunne medvirke til at genoprette tilliden mellem udvalg og Landsstyremedlem. Et samråd kan også indkaldes med henblik på at indhente oplysninger, f.eks. vedr. et fremsat lovforslag. Her er skriftlige spørgsmål ofte et velegnet alternativ. Skriftlige spørgsmål rummer den fordel, at besvarelsen umiddelbart kan dokumenteres (hvilket er af betydning i forhold til eventuelle løfter, som Landsstyremedlemmet måtte afgive, og i forhold til urigtige eller mangelfulde oplysninger). For de fleste falder ufyldestgørende besvarelser endvidere lettere i øjnene, når de foreligger på skrift. Til gengæld rummer samråds-formen den fordel, at udvalget straks kan følge op på en besvarelse med uddybende spørgsmål eller kommentarer. Spørgsmål, som lægger op til en meget detaljeret eller teknisk besvarelse, egner sig dog sjældent til mundtlig besvarelse. Her vil udvalget med fordel kunne fremsætte skriftlige spørgsmål, for så om fornødent at følge op med et samråd vedr. Landsstyrets politiske intentioner i relation til de pågældende problemstillinger. Endelig forekommer samråd, som har karakter af generelle eller specifikke politiske drøftelser inden for udvalgets og det pågældende Landsstyremedlems område. Gennem sådanne samråd kan udvalget holde sig orienteret om (og evt. påvirke) aktuelle overvejelser i landsstyreområdet. Samtidig kan Landsstyremedlemmet forsøge at sikre sig politisk opbakning bag et påtænkt initiativ Åbne og lukkede samråd. Et samråd kan efter et udvalgs egen bestemmelse afvikles som et åbent eller lukket samråd. At et samråd er åbent vil sige, at offentligheden har adgang til at overvære samrådet. Lukkede samråd er derimod ikke tilgængelige for offentligheden.

34 34 Åbne samråd optages på bånd eller andet medium. Formålet hermed er at beskytte medlemmerne mod fejlcitering Samrådets afvikling. Et Landsstyremedlem, som er kaldt i samråd, kan vælge at lade sig ledsage af en enkelt embedsmand. Ønsker Landsstyremedlemmet at medbringe flere embedsmænd, kræver det udvalgets tilladelse. Embedsmænd udtaler sig under samrådet på Landsstyremedlemmets ansvar. Det vil sige, at Landsstyremedlemmet kan drages til ansvar, hvis Landsstyremedlemmets embedsmand under samrådet bevidst afgiver vildledende oplysninger eller fortier forhold af væsentlig betydning for Landstingets behandling af en sag. Der er tradition for, at udvalgets medlemmer rejser sig, når Landsstyremedlemmet træder ind i mødelokalet. Normalt gives der endvidere hånd til Landsstyremedlemmet (og den medfølgende embedsmand). Udvalgsformanden byder så velkommen, og opridser eventuelt kort baggrunden for samrådsindkaldelsen. Herefter gives ordet til Landsstyremedlemmet. Når Landsstyremedlemmet har afgivet sin redegørelse, gives udvalgets medlemmer lejlighed til at stille opfølgende spørgsmål. Når der ikke er flere spørgsmål, takker udvalgsformanden Landsstyremedlemmet for besvarelsen. En del udvalg lægger vægt på, at samrådet har karakter af en mundtlig forhandling, hvorfor Landsstyremedlemmets besvarelse af udvalgets spørgsmål ikke blot bør bestå i Landsstyremedlemmets oplæsning af et talepapir. Såfremt Landsstyremedlemmet imidlertid har medbragt et talepapir, anmoder udvalget normalt om kopi heraf ved samrådets afslutning. I de tilfælde, hvor Landsstyremedlemmet ikke har medbragt et talepapir, anmoder udvalget sædvanligvis om et kort notat om den behandlede sag. Hvor udvalget i forbindelse med behandlingen af lov- og beslutningsforslag har modtaget et sådant notat eller talepapir, medtages dette oftest som bilag til udvalgets betænkning. Der må ikke refereres fra et lukket samråd. Udvalget kan dog beslutte, at oplysninger fra samrådet i nærmere bestemt omfang kan tilgå offentligheden Initiativet til spørgsmål og samråd. Ethvert udvalgsmedlem kan i forbindelse med et udvalgsmøde foreslå, at udvalget skal kalde et Landsstyremedlem i samråd. Udvalget drøfter så forslaget og overvejer herunder, hvorvidt de spørgsmål, der ønskes belyst, eventuelt mere hensigtsmæssigt vil kunne besvares skriftligt. Beslutning kan træffes ved afstemning, men normalt søger Landstingets udvalg at nå til enighed vedr. sådanne forslag. Hvis udvalget beslutter at indkalde et Landsstyremedlem i samråd, beder udvalget typisk udvalgssekretæren om at udarbejde et udkast til samrådsindkaldelse. Udkastet forelægges enten udvalgsformanden eller det samlede udvalg til godkendelse, alt efter udvalgets nærmere bestemmelse.

35 35 Ligesom ethvert udvalgsmedlem kan foreslå, at et Landsstyremedlem indkaldes i samråd, kan ethvert udvalgsmedlem foreslå, at der skriftligt rettes nærmere bestemte spørgsmål til det pågældende Landsstyremedlem. Hvis forslaget fremsættes i forbindelse med et udvalgsmøde, drøfter udvalget forslaget. Beslutning kan træffes ved afstemning, men i praksis er der ikke tradition for, at Landstingets udvalg afskærer et medlem fra at fremsætte spørgsmål gennem udvalget. Ethvert medlem af Landstinget har ganske vist mulighed for på egne vegne at stille spørgsmål til Landsstyret, men udvalget har en klar interesse i, at enhver relevant oplysning tilgår udvalget. Ofte overlades den nærmere formulering til udvalgssekretæren, som forelægger et udkast for enten udvalgsformanden eller det samlede udvalg, efter udvalgets nærmere bestemmelse. Især udenfor samlingerne vil forslag om samrådsindkaldelser eller skriftlige spørgsmål ikke altid kunne fremsættes i forbindelse med et udvalgsmøde. Udvalgsmedlemmet er i så fald henvist til at rette henvendelse til udvalgsformanden - eventuelt gennem udvalgssekretæren. Normalt accepteres det, at udvalgets formand i sådanne tilfælde kan godkende et forslag om fremsættelse af skriftlige spørgsmål uden at indkalde udvalget. Udvalgssekretæren kopi-orienterer så resten af udvalget. Forslag om samrådsindkaldelse bør dog så vidt muligt forelægges det samlede udvalg til afgørelse. Samrådsindkaldelser og skriftlige spørgsmål, der fremsættes på udvalgets vegne, underskrives altid af udvalgsformanden eller i dennes fravær; næstformanden. For så vidt angår skriftlige spørgsmål, angives normalt en seneste svarfrist, ligesom udvalget beder om, at svaret fremsendes på både grønlandsk og dansk Deputationer. Landstingets udvalg modtager jævnligt henvendelser fra foreninger, organisationer, virksomheder og kommuner m.v., som ønsker at få foretræde for udvalget for at henlede udvalgets opmærksomhed på bestemte problemstillinger. Sådanne henvendelser rettes skriftligt til udvalgssekretæren, der forelægger anmodningen for udvalget. Som oftest accepterer udvalget at tage mod en deputation. Der afsættes normalt minutter til modtagelse af en deputation, men udvalget har naturligvis mulighed for at afsætte yderligere tid efter udvalgets nærmere anvisning. Udvalget anmoder typisk på forhånd om en skriftlig redegørelse for den pågældende organisations synspunkter. Under foretrædet bydes deputationen velkommen, hvorefter deputationen gives den fornødne tid til mundtligt at fremlægge sit budskab. Udvalget har herefter lejlighed til at stille spørgsmål til deputationen. Når udvalgets spørgsmål er besvaret, takker udvalgets formand deputationen, og der tages afsked. Udvalgsformanden kan i den forbindelse give udtryk for, at udvalget påskønner deputationens henvendelse, som vil indgå i udvalgets videre overvejelser. Udvalgsformanden bør dog i givet fald understrege, at udvalget ikke på det foreliggende tidspunkt kan binde sig til en bestemt stillingtagen. Det er vigtigt at undgå, at deputationen får

36 36 opfattelsen af, at udvalget har givet et løfte om støtte. Dels har udvalget jo endnu ikke haft lejlighed til indbyrdes at drøfte de modtagne oplysninger, og dels kan der efterfølgende komme nye oplysninger for dagen, som med afgørende vægt taler imod den pågældende deputations ønsker. Når foretrædet er afsluttet, og deputationen har forladt mødelokalet, kan udvalget drøfte de modtagne oplysninger og beslutte, hvorvidt (og i givet fald hvorledes) udvalget ønsker at følge op på oplysningerne. Der må som udgangspunkt ikke refereres fra et foretræde. Udvalget kan dog beslutte, at oplysninger i nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden, f.eks. i form af en pressemeddelelse. Såfremt udvalget ønsker at lade oplysninger om foretrædet tilgå offentligheden, bør udvalget på forhånd sikre sig deputationens accept heraf Høringer. Et udvalg kan afholde høringer, hvor eksperter og andre kan fremkomme med viden og synspunkter vedrørende et forslag eller tema, som interesserer udvalget. En høring kan have form af lukket høring, hvor kun udvalget og de indbudte eksperter deltager, eller af offentlig høring, hvor enhver har adgang. Udvalget tager selv stilling til form og indhold, herunder programpunkter, oplægsholdere, høringens udstrækning m.v. En høring kan være et godt udgangspunkt for drøftelserne i et udvalg. Men hvis en høring skal være vellykket forudsætter det, at udvalgets medlemmer forinden har sat sig grundigt ind i den problemstilling, som høringen skal afdække yderligere. Der afholdes af ukendte årsager kun sjældent høringer. Planlægning og gennemførelse af høringer kan være meget ressourcekrævende, hvorfor større høringer ikke bør søges gennemført med kort varsel. Det bør i sådanne tilfælde overvejes, om det vil kunne være fordelagtigt at anmode Landsstyret om at forestå planlægningen og gennemførelsen af den ønskede høring. Hvis afholdelsen af en høring er forbundet med økonomiske udgifter, skal der søges midler hertil hos Landstingets Formandskab Udvalgsrejser, konferencer m.v. I forbindelse med, at udvalget skal holde sig á jour med udviklingen indenfor sit sagsområde, kan udvalget eller repræsentanter for udvalget nu og da gennemføre udvalgsrejser eller deltage i konferencer, seminarer o. lign. vedr. udvalgets sagsområde i Grønland eller i udlandet.

37 37 Gennemførelse af en udvalgsrejse bør ikke i sig selv være et mål for udvalget. En udvalgsrejse skal således være sagligt og fagligt velbegrundet. En udvalgsrejse bør først gennemføres efter et indledende forarbejde, hvor udvalget indledningsvis har undersøgt et sagsområde, f.eks. via spørgsmål til Landsstyret, og efterfølgende drøftet mulighederne for at indhente yderligere relevante oplysninger eller inspiration. Det kan ofte være fordelagtigt, såfremt der udarbejdes en overordnet plan for udvalgets rejser en vis periode frem i tiden. Hvis udvalget ønsker at foretage en udvalgsrejse eller at deltage i et seminar el. lign, søger udvalget Landstingets Formandskab om midler hertil. I forbindelse med ansøgningen redegøres der for de forventede udgifters omfang, samt rejsens formål. Det indebærer typisk relativt store udgifter at foretage en udvalgsrejse, og Landstinget har ikke ubegrænsede midler til dette formål. Hvis et udvalg skal gøre sig håb om en bevilling fra Landstingets Formandskab, er det derfor vigtigt, at udvalget nøje overvejer (og beskriver) hvilke problemstillinger udvalget vil benytte rejsen til at søge belyst. Formandskabet vil typisk vurdere, hvorvidt begrundelsen for rejsen udgør et tilstrækkelig seriøst grundlag for bevilling af midler. Formandskabet kan efter eget skøn meddele afslag på en rejseansøgning, såfremt det anses, at formålet med rejsen kan opnås på anden eller billigere vis. Et udvalg har således ikke krav på at kunne udnytte et bestemt beløb til udvalgsrejser eller andre aktiviteter. Såfremt der ved årets afslutning er uforbrugte midler på Landstingets budget til udvalgsrejser tilbageføres disse midler til landskassen. Der kan således ikke opspares midler til udvalgsrejser eller andet over flere år. Oplysninger om udvalgsrejser og de hermed forbundne omkostninger medtages i Landstingets årsberetning, som er tilgængelig for offentligheden. Der bør som hovedregel ikke indkaldes suppleanter i forbindelse med udvalgsrejser, og udvalgsrejser gennemføres kun, hvis mindst 3 af udvalgets faste medlemmer er i stand til at deltage. Et udvalg kan dog beslutte, at lade et eller to medlemmer repræsentere udvalget ved f.eks. konferencer, seminarer eller andet. Vælger et udvalg at lade sig repræsentere sig ved to medlemmer er det kutyme, at der vælges et medlem fra koalitionen og et medlem fra oppositionen. Såfremt et medlem beslutter ikke at deltage i en aftalt udvalgsrejse skal dette øjeblikkeligt meddeles Landstingets administration, således at billetter og reservationer så vidt muligt kan annulleres. Afbud i sidste øjeblik bør kun forekomme i nødstilfælde. Udvalgssekretæren bistår udvalget i planlægningen af udvalgsrejsen (programlægning, reservation af fly og hotel m.v.). Under selve rejsen tager udvalgssekretæren noter fra udvalgets møder med kommunalbestyrelser, virksomheder og organisationer m.v., med henblik på efterfølgende udarbejdelse af en rejserapport, som sædvanligvis er tilgængelig for Landstingets øvrige udvalg, herunder formandskabet. Rejserapport bør drøftes grundigt i udvalget med

38 38 henblik på relevant opfølgning på rejsen. Udvalget bør herudover allerede under rejsen drøfte, hvorledes erfaringerne fra rejsen mest hensigtsmæssigt kan udnyttes i udvalgets kommende arbejde. Under rejsen er udvalgets medlemmer selv ansvarlige for at bestille morgenvækning, møde til aftalt tid, medbringe billetter og pas, tilvejebringe bortkomne eller glemte ejendele, betale (eller lægge ud) for måltider og overnatninger etc., Der henvises i øvrigt til vederlagslovens bestemmelser om omkostningstillæg til Landstingsmedlemmer. Hvis et udvalgsmedlem på eget initiativ ønsker at ændre sin rejseplan eller benytte et andet hotel end det reserverede, skal dette ske via henvendelse til Landstingets administration, som foretager de fornødne aflysninger og reservationer. Eventuelle meromkostninger herved dækkes af udvalgsmedlemmet selv. Under en udvalgsrejse deltager udvalgets medlemmer i samtlige programpunkter, med mindre et medlem er forhindret af sygdom eller af Formandskabet har fået tilladelse til at afkorte programmet. Under udvalgsrejsen fungerer udvalgets medlemmer som Landstingets ambassadører. Hvert enkelt udvalgsmedlem repræsenterer Landstinget og er med sin optræden med til at påvirke Landstingets omdømme. I forbindelse med udvalgsrejser modtages et landstingsudvalg ofte af kommunalbestyrelser, virksomheder og organisationer m.v., som velvilligt og uden betaling har afsat tid til at mødes med udvalget og besvare dets spørgsmål. Ved at møde veloplagt op og udtrykke åbenhed, imødekommenhed og interesse, viser et udvalg sin påskønnelse heraf. Ligesom det er tilfældet i forbindelse med modtagelse af deputationer, bør et udvalg være forsigtig med under en udvalgsrejse at fremkomme med tilkendegivelser, der kan tolkes som et løfte om støtte til bestemte projekter m.v. Uanset hvor lovende, sympatisk og støtteværdigt et projekt måtte forekomme, er det ikke altid muligt at finde midlerne til at finansiere projektet. Det er bedre fra starten at understrege, at udvalget intet kan love, end at risikere senere at måtte skuffe de implicerede, og dermed svække Landstingets troværdighed. Indenfor rammen af udvalgets rejseprogram kan udvalgssekretæren under udvalgsrejsen i relevant omfang fungere som rejsefører. Udvalgssekretæren har dog intet ansvar for udvalgsmedlemmernes fremtræden, vækning, måltider, adfærd, penge, papirer, mødematerialer, tøj, håndtering af bagage eller andet. Under en udvalgsrejse kan der forekomme forsinkelser i trafikken. Såfremt et udvalg forsinkes i trafikken sørger udvalgssekretæren for at orientere eventuelle berørte mødeparter, hoteller o.l. Hvis et udvalg strander i en lufthavn er det af væsentlig betydning for Landstingets

39 39 værdighed, at situationen håndteres med ro og værdighed. Udvalget bør således under ingen omstændigheder søge at udnytte sin position til at opnå fordele på bekostning af øvrige rejsende udvalget rejser på lige vilkår med øvrige rejsende. Særligt kan udvalget ikke forvente Formandskabets tilsagn til chartring af private fly, såfremt ordinære rutefly aflyses Videregivelse af oplysninger fra et udvalg Landstingets stående udvalg bliver jævnligt stillet over for ønsker om indblik i bilag og andet materiale, der er tilgået udvalget. Som nævnt må der ikke refereres offentligt fra udvalgets møder, hverken i Landstingssalen, til pressen eller på anden vis og ligeledes må referater, bilagsmateriale m.v. ikke offentliggøres. Udvalget kan dog beslutte, at meddelelser i et nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden. Landstingets udvalg og administration er ikke omfattet af Sagsbehandlingsloven og Offentlighedsloven. Der kan derfor ikke kræves indsigt fra pressen eller andre i Udvalgenes arbejde. Landstingets Formandskab giver dog sædvanligvis aktindsigt i udvalgenes udgiftsbilag og rejseprogrammer m.v.på ulovbestemt grundlag. Dette har særligt været forekommende i de senere år Bistand fra udvalgssekretæren. Der er til hvert udvalg knyttet en udvalgssekretær, der - som det fremgår af det ovenstående - bistår udvalget med udarbejdelsen af skrivelser, det være sig mødeindkaldelser, spørgsmål, samrådsindkaldelser, referater m.v. Udvalgssekretæren kan endvidere bistå udvalget ved gennemgangen af forslag, ved fremskaffelsen af oplysninger og materiale og ved den almindelige sekretariatsmæssige ekspedition i forbindelse med udvalgets arbejde i øvrigt. Meget ressourcekrævende opgaver falder normalt udenfor udvalgssekretariaternes muligheder. Såfremt Udvalget finder behov for iværksættelse af større udredningsopgaver kan Udvalget rette en henvendelse desangående til Landstingets For mandskab. Det er herefter op til Formandskabet at vurdere, hvorvidt der bør afsættes egentlige bevillinger til formålet. Normalt vælger Udvalget dog at anmode Landsstyret om at igangsætte et sådant udredningsarbejde. Udvalgets sekretariat er upolitisk. Sekretariatet kan derfor ikke påtage sig at lave politiske taleudkast eller lignende til enkeltmedlemmer eller at udarbejde politisk baggrundsmateriale m.v. til medlemmerne. Udvalgets sekretariat betjener såvel Udvalgsformanden som de øvrige medlemmer på lige fod. Udvalgets formand kan derfor ikke kræve særlige rettigheder eller indsigt i forhold til udvalgets øvrige medlemmer. Alt materiale stilet til Udvalget, der tilgår Udvalgets sekretariat, omdeles således som udgangspunkt altid samtidig til alle udvalgets medlemmer.

40 God mødeledelse og mødedeltagelse Landstingets forretningsorden giver kun få, om nogen, anvisninger på, hvorledes et udvalgsmøde skal gennemføres. For nye medlemmer af Landstinget kan det derfor være et spørgsmål om at føle sig frem til hvorledes et udvalgsmøde gennemføres på den mest hensigtsmæssige vis. Det kan i sådanne tilfælde være relevant at læse en håndbog i praktisk mødeledelse og mødedeltagelse. I dette afsnit gives et par praktiske råd om, hvorledes et udvalgsmøde gribes bedst muligt an. Og der illustreres et par fiktive forløb fra et vellykket og et mindre vellykket udvalgsmøde. De gode råd først: Giv besked om ændringer i god tid. Hvis du f.eks. skal deltage i mødet per telefon bør du give besked til mødearrangøren i så god tid som muligt. Det gælder også hvis bliver du bliver forhindret i at deltage i mødet. Kom til tiden hvis du kommer for sent, vækker du irritation blandt de øvrige mødedeltagere, der således allerede fra mødets begyndelse vil være negativt indstillet over for dit budskab. Vær velforberedt Sørg for at have læst dagsordenen med tilhørende materiale i god tid, og hav gjort klar med dig selv, hvad du vil sige. Finder du dagsordensmaterialet mangelfuldt, så kontakt udvalgssekretæren i god (senest 24 timer før) inden mødet. Tag ansvaret Hvis du har glemt mødet eller mødematerialet er det dit eget ansvar. Hold dig til dagsordenen. Hvis du ønsker at drøfte et spørgsmål, som ikke er på dagsordenen, så anmod så kortfattet som overhovedet muligt om at få sat spørgsmålet på som et punkt på dagsordenen ved mødets begyndelse eller tag det op under eventuelt. Udtryk dig konkret, kort og klart og lad være med at gentage dig selv. Respekter talerækken Undlad at tale i munden på de øvrige deltagere. Lad være med at love noget, som du ikke vil eller kan holde Den slags svækker tilliden til dig blandt de øvrige mødedeltagere, der vil være tøvende for at indgå aftaler med dig en anden gang. Tag om fornødent forbehold, så det står alle klart, at du har reservationer. Respekter de andre mødedeltageres synspunkt og hold den gode tone Det er en del af den politiske virkelighed, at der ikke altid kan opnås enighed. Du vinder ingen for dit synspunkt ved at blive sur eller fornærmet over, at nogen er uenig med dig.

41 41 Vær konstruktiv, og undgå at blive følelsesladet. Hold fast i det du véd, er rigtigt, men glem ikke at lytte til de andres argumenter. Sørg for at der bliver truffet en klar konklusion på drøftelsen denne forpligtelse påhviler især, men ikke alene, mødelederen Case 1: Det vellykkede udvalgsmøde Det følgende forløb er fiktivt. Men det illustrerer forløbet af et møde, som rent mødeteknisk må betegnes som vellykket. Møde nr. 1 i Alfa-udvalget fredag den 2. maj 200x kl Formanden: Alle er mødt til tiden, så vi påbegynder nu mødet. Hermed velkommen til møde i alfaudvalget. Der er omdelt en dagsorden med 4 punkter. Punkt 1 er godkendelse af dagsordenen. Kan dagsordenen godkendes? Medlem2: Jeg vil gerne drøfte om udvalget skal udsende en pressemeddelelse vedr. sagen om alfa i AG i går. Formanden: Udmærket. Den tager vi under eventuelt. Er der flere bemærkninger til dagsordenen. [ ] Det er ikke tilfældet. Så går vi videre til punkt 2 på dagsordenen. Formanden: Punkt 2 er godkendelse af referat fra sidste møde. Er der nogen bemærkninger? Medlem3: Det er fejlagtigt anført, at mit parti tog forbehold for sagen under punkt 7 i referatet. Dette er ikke tilfældet. Formanden: Udmærket. Det medtages i dagens referat, at I ikke havde forbehold. Andre bemærkninger. [.] Det er ikke tilfældet. Referatet er således godkendt med den nævnte korrektion. Vi går videre til punkt 3. Formanden: Punkt 3 er behandling af udkast til betænkning vedr. punkt 19. Der er 2. behandling den 12. maj, så udvalget skal snarest færdiggøre arbejdet med betænkningen. Jeg går ud fra alle har læst udkastet grundigt igennem. Er der nogle bemærkninger til betænkningsudkastet? Medlem4: Som vi sagde ved 1. behandlingen i landstingssalen kan vi ikke støtte forslaget. Jeg har fremsendt min mindretalsudtalelse til udvalgssekretæren, og den er indarbejdet i betænkningen på side 5, sådan som jeg ønskede. Jeg kan derfor underskrive betænkningen i den foreliggende form. Medlem5: Vi fra vores parti støtter forslaget, og er ligeledes klar til at underskrive betænkningen. Formanden: Udmærket. Vi underskriver så betænkningen. [Betænkningen underskrives af samtlige medlemmer]. Arbejdet med betænkningen er hermed afsluttet i udvalget.

42 42 Jeg siger tak for et konstruktivt arbejde med forslaget og ikke mindst tak til udvalgssekretæren for et godt stykke arbejde. Vi går herefter videre til punkt 4. Formanden: Punkt 4 er eventuelt. Medlem2 ønskede at drøfte en pressemeddelelse? Medlem2: Tak. Ja, jeg finder, at udvalget bør reagere med en pressemeddelelse på baggrund af AG s historie vedr. alfa. Udvalget bør markere, at Udvalget ikke har ansvaret for den kuldsejlede økonomi på området. Tværtimod har vi jo fra udvalgets side netop søgt at fremme en større grad af økonomisk ansvarlighed på dette område. Formanden: Det kan jeg godt være enig i. Andre? Medlem4: Jeg er enig i, at vi bør reagere. Medlem5: Jeg synes ikke, at vi behøver blande os i sagen på nuværende tidspunkt, men hvis resten af udvalget ønsker det, så har jeg ikke noget imod det. Formanden: Udmærket. Udvalgssekretæren skriver et udkast til pressemeddelelse om sagen. Vi skriver i meddelelsen, at Udvalget ikke har ansvaret for problemerne på området og at ansvaret for fejltagelsen rettelig henhører under Landsstyremedlemmet for [.]. Ønskes pressemeddelelsen rundsendt til udvalget til godkendelse inden udsendelse? [.] Det er ikke tilfældet, I får den så blot til orientering via , når den er udsendt. Formanden: Er der andet til eventuelt? Det er ikke tilfældet. Jeg skal så blot oplyse, at næste møde afholdes fredag den 9. maj kl. 10 her i mødelokalet. Tak for i dag. [Mødet slut kl ] Det ovenstående møde tog en halv time. I løbet af den halve time tog udvalget en række klare beslutninger, og der var god fremdrift i mødet og mødeledelsen. Alle fik mulighed for at give deres mening tilkende, uden at der gik rundbordssnak over det. Mødet var således vellykket Case 2: Det mindre vellykkede udvalgsmøde Det følgende forløb er ligeledes fiktivt. Men det illustrerer forløbet af et møde, som rent mødeteknisk må betegnes som helt mislykket. Bemærk, at forløbet bygger videre på historien fra det vellykkede udvalgsmøde i afsnit Møde nr. 2 i alfa-udvalget fredag den 9. maj 200x kl Formanden: Det er nu 10 minutter over mødetiden, og vi har fortsat ikke hørt fra medlem2. Har nogen hørt fra medlem2. Ingen? Vil udvalgssekretæren prøve at ringe medlem2 op? [Udvalgssekretæren ringer op; der er ingen forbindelse på mobiltelefonen] Formanden: Vi må så vel blot gå i gang med mødet, men lad os lige vente et par minutter mere.

43 43 [.Udvalget venter, medlem4 går ud for at ryge i ventetiden] Formanden: Klokken er nu 10.20, lad os gå i gang! Hvor er medlem4 nu? [Medlem3 går ud for at hente medlem4. De kommer tilbage 5 minutter senere]. Formanden: Vi går så i gang med mødet i alfa-udvalget. Der er omdelt en dagsorden med 4 punkter. [Samtlige dagsordenspunkter oplæses]. Kan dette godkendes? Medlem5: I sagen vedr. xxxx udsendte vi en pressemeddelelse i sidste uge. Jeg er ikke enig i det der står i pressemeddelelsen om at ansvaret for den kuldsejlede økonomi på alfa-området er landsstyremedlemmet for [xxxx] s ansvar. I det hele taget var jeg meget imod, at der skulle udsendes en pressemeddelelse i sagen, og jeg finder derudover ikke, at udvalgsformanden og udvalgssekretæren bør udsende pressemeddelelser, der ikke er godkendt af hele udvalget. Medlem4: Vi var jo enige om, at skrive ud sådan som vi gjorde. Formanden: Jeg spurgte jo om udkastet skulle cirkuleres inden udsendelse, og det var der ikke ønske om. Og jeg nævnte jo netop, at vi ville påpege, at sagen var Landsstyremedlemmets ansvar. Så jeg forstår ikke helt problemet? Medlem5: Jeg snakkede med Landsstyremedlemmet i går og han sagde til mig, at det var hans administration, som ikke havde styr på sagen. Medlem3: Hvis det er Landsstyremedlemmets administration der har fejlet, så er det også Landsstyremedlemmets ansvar. [Herefter følger en langvarig diskussionen vedr. Landsstyremedlemmers ansvarlighed for deres administration.] Formanden: Nå, men vi kom til punkt 1 vedr. godkendelse af dagsordenen. Kan den godkendes? Medlem4: Jeg har ikke fået dagsordenen før lige før mødet, så jeg har ikke kunnet forberede mig til mødet. Medlem5: Den blev da ellers omdelt i tirsdags. Jeg fik den selv via både post og e- mail. Medlem4: Jeg har ikke fået den. Medlem5: Jeg kan se på den mail med dagsordenen, som jeg har printet ud, at du modtog den samme mail! Medlem4: Jeg har ikke fået den. Formanden: Det er meget beklageligt, at du først giver besked nu under mødet. Du har da ellers vidst en hel uge, at der skulle være møde i dag. Det kan være, at udvalgssekretæren kan skaffe en ekstra kopi?

44 44 [Udvalgssekretæren går til kopimaskinen for at kopiere et yderligere eksemplar af dagsordenen. Det tager 10 minutter, da der er mange bilag vedlagt. Udvalget venter endnu engang. Medlem4 går ud for at ryge i ventetiden. Da han ikke er kommet tilbage efter et stykke tid, går medlem 3 endnu engang ud for at hente ham]. Formanden: Så prøver vi endnu engang at gå i gang med punkt 1 vedr. godkendelse af dagsordenen. Jeg går ud fra den nu er godkendt. Vi går videre til punkt 2, som er Referat fra sidste møde. Er der nogen bemærkninger til referatet? [En mobiltelefon ringer højt. Tolkens elektroniske udstyr sætter ud på grund af mobiltelefonens ringen. Medlem3 tager sin telefon og fører en samtale med sin datter. Udvalget venter, imens medlem3 drøfter indretningen af datterens nye kollegieværelse.] Formanden: Jeg skal minde om, at vi slukker mobiltelefoner under udvalgsmøder. Nogle bemærkninger til referatet? Medlem4: Jeg har som sagt ikke læst det, så jeg ved ikke hvad der står i det. Formanden: Det forstås. Hvis der ikke er andre bemærkninger, er referatet godkendt. Formanden: Og så går vi til punkt 3, som er behandling af betænkningsudkast til punkt 40. Jeg kan ikke lige huske, hvornår punktet skal behandles i landstingssalen. Er der nogle bemærkninger til udkastet? Medlem5: Jeg har ikke fået talt med min gruppe, så jeg ved ikke, om jeg kan gå ind for forslaget i den form det har nu. Medlem4: Og jeg har ikke læst betænkningsudkastet før nu. Formanden: Hvis ingen er forberedte, må vi vel udsætte punktet til om en uge. [Udvalgssekretæren gør opmærksom på, at en uges udsættelse vil medføre, at afleveringsfristen for betænkningen overskrides] Formanden: Vi kan ikke udsætte mødet en hel uge. Vi bliver nødt til at tage et møde i løbet af ugen. Det bliver nok svært at finde tid under landstingssamlingen, så det kan være, at vi må tage et aftenmøde. Kan vi sige tirsdag aften? Medlem4: Der kan jeg ikke, for jeg skal til møde i kommunen. Formanden: Nå, kan vi så aftale, at vi giver udvalgssekretæren besked om, hvornår vi har tid til at holde møde - Så kan han indkalde os på et tidspunkt, hvor vi alle kan? [Dette vedtages] Formanden: Så går vi til dagens punkt 4 om eventuelt. Er der nogen der har noget? Medlem3: Vedrørende betænkningsudkastet til punkt 40 som vi snakkede om lige før, har vi drøftet spørgsmålet om kønnenes ligestilling i vores gruppe, og vi synes at det er vigtigt, at udvalget markerer sig med fokus på ligestillingen i denne sag, så

45 45 derfor kunne vi godt tænke os, at der også var et afsnit om ligestilling i betænkningsudkastet. Og jeg kunne også godt tænke mig, at vi tog et møde med en fra ligestillingsrådet, inden vi skrev betænkningen færdig. Medlem4: Hvis ligestilling skal med, så skal spørgsmålet om manglende finansiering af forslaget også med, jfr. det vi sagde ved 1. behandlingen. Formanden: Det bliver nok svært at nå et møde med ligestillingsrådet, når vi har så dårlig tid, men lad os drøfte det på næste møde. Er det andet? Medlem5: Vi mangler stadigvæk at drøfte spørgsmålet om, hvad vi gør med den pressemeddelelse, som formanden sendte ud i sidste uge. [Den samme diskussion gentages endnu engang, men intet konkluderes.] [Mødet slut kl ] Som det fremgår, gik alt galt i dette udvalgsmøde. Mødet tog 2 timer, men der blev reelt ikke besluttet ret meget konkret. Der kan bl.a. konstateres følgende problemer: Udvalget endte mødet med at udskyde den vigtigste beslutning (det næste og hastende udvalgsmøde) samtidig med at der ikke blev taget stilling til, hvorledes dette møde skulle (og kunne) koordineres med ønsket om et møde med ligestillingsrådet. Mødet blev forstyrret og forsinket af en masse støj i form af et medlem, der blev væk, ringende telefoner og medlemmer, der var ude for at ryge. En masse tid blev spildt ved, at dagsordenen ikke blev fulgt bl.a. blev der ganske uhensigtsmæssigt taget en lang drøftelse under pkt. 1, som oven i købet blev gentaget under pkt. 4. Et medlem sprang fra sit tilsagn på det første møde (måske grundet politisk pres?) og prøvede at løbe fra ansvaret, hvilket medførte en lang diskussion i udvalget. Et medlem var uforberedt, idet medlemmet ikke havde forhåndssikret den nødvendige afklaring i landstingsgruppen forinden mødet. Et andet medlem havde ikke fået læst og derudover ikke medtaget dagsordenen. Dette blev forsøgt skjult under anbringende af ikke at have modtaget dagsordenen, hvilket ledte til en unødvendig diskussion. Fremdriften i udvalgets arbejde blev givet underprioritet til fordel for et for udvalget uvedkommende møde i kommunen, uden at formanden greb ind Landstingets og udvalgenes arbejde efter valgudskrivelse Landstinget og Landsstyret vælges for Landstingets valgperiode. Efter udskrivelsen af landstingsvalg fungerer Landsstyret alene som et forretningslandsstyre. Forretningslandsstyret må alene foretage det der er nødvendigt for at sikre en uforstyrret videreførelse af den offentlige forvaltnings arbejde. Der må ikke sættes nye initiativer i gang, og der må ikke gennemføres politisk prægede foranstaltninger.

46 46 På samme måde som Landsstyret indstiller Landstingets udvalg udvalgsarbejdet, når der er udskrevet valg. Alle planlagte udvalgsrejser og møder aflyses straks. Der kan dog være behov for en vis begrænset aktivitet i Landstingets formandskab og Finansudvalget f.s.v. angår planlagte og uopsættelige aktiviteter. For Finansudvalgets vedkommende kan det f.eks. være nødvendigt at behandle bevillingsansøgninger om akut nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofer. Tiltag, der binder et kommende Landsting eller Landsstyre til en bestemt stillingtagen til et spørgsmål bør dog ikke gennemføres under nogen omstændigheder, ligesom nye eller politisk prægede initiativer ikke bør fremmes. Landstingets Bureau indstiller som en upolitisk organisation en væsentlig del af servicen over for det politiske system ved udskrivelsen af landstingsvalg. Bureauet kan således ikke bidrage med udformningen af forslag eller stille særlige faciliteter eller udstyr til rådighed for partierne eller for Landstingets medlemmer. Landstinget kan ligeledes ikke afholde udgifter til individuelle orienteringsrejser for landstingsmedlemmer efter udskrivelsen af landstingsvalg. 7. Landstingets Ombudsmand Landstingets Ombudsmand er et organ under Landstinget, som blev oprettet ved landstingslov nr. 7 af 13. juni I medfør af landstingslovens 3 fastsatte Landstinget den 14. juni 1995 Almindelige Bestemmelser for Ombudsmandens Virksomhed. Ombudsmanden indledte sin virksomhed den 1. april Ombudsmanden vælges af Landstinget efter hvert Landstingsvalg og ved embedsledighed. Landstinget kan afskedige ombudsmanden, hvis ombudsmanden ikke længere har Landstingets tillid. Den første ombudsmand var Emil Abelsen, som fungerede fra 1. april 1995 til udgangen af januar Siden 1. februar 1997 har Vera Leth været valgt som ombudsmand. Ombudsmanden har til opgave at kontrollere, at landsstyret og kommunerne administrerer i overensstemmelse med lovgivningen og andre regler, som gælder for den offentlige forvaltning. Ombudsmandens virksomhed omfatter også A/S Boligselskabet INI, fordi der er tale om et hjemmestyreejet selskab, som landsstyret har besluttet, skal omfattes af de forvaltningsretlige regler.

47 47 Ombudsmandsembedet er politisk uafhængigt. Det indebærer, at ombudsmanden ikke må tage politiske hensyn i sit arbejde, og at ombudsmanden ikke er forpligtet til at følge instruktioner fra Landstinget om behandlingen af sagerne. Samtidig skal ombudsmanden være uafhængig af de myndigheder, som ombudsmanden kontrollerer. Ombudsmanden arbejder på baggrund af klager fra borgerne eller ved af egen drift at tage sager op til behandling. Enhver kan klage til ombudsmanden, men ombudsmanden kan ikke behandle anonyme klager. En klage skal indgives inden der er gået et år fra det forhold, der klages over. Endvidere er det en betingelse for at klage til ombudsmanden, at den administrative sagsbehandling er afsluttet, herunder skal en eventuel klageadgang til en overordnet administrativ myndighed være udnyttet. Ombudsmanden kan kræve de oplysninger fra administrationen, som ombudsmanden finder relevant for sit arbejde. Ombudsmanden afviser klager, hvis klagefristen er overskredet, eller klageren ikke har udnyttet de administrative klagemuligheder. Resultatet af ombudsmandens behandling af de sager, som ombudsmand tager op til undersøgelse, er en udtalelse, hvori ombudsmanden gør rede for sin opfattelse af de spørgsmål, som sagen har drejet sig om. Ombudsmanden er ikke en del af den offentlige forvaltning, og kan derfor ikke træffe afgørelse i sagen, men ombudsmanden kan udtale kritik af fejl i administrationens sagsbehandling, og kan henstille, at myndigheden genoptager sagen. Ombudsmanden skal underrette Landstinget og Landsstyret om alvorlige fejl og forsømmelser i myndighedernes arbejde. Endvidere skal ombudsmanden underrette Landstinget og Landsstyret om fejl og mangler i lovgivningen, bekendtgørelser og andre regler. Ved fejl og mangler forstås tekniske og juridiske mangler, mens ombudsmanden ikke kan vurdere, om lovgivningen er rimelig eller nødvendig. Ombudsmandens underretninger til Landstinget indgives til Landstingets Lovudvalg.

48 48 Ombudsmanden afgiver en årsberetning til Landstinget, om embedets organisatoriske forhold og om de vigtigste sager, som ombudsmanden har behandlet i det forudgående kalenderår. Årsberetningen afgives til Lovudvalget, som afgiver en betænkning til Landstinget om godkendelse af beretningen. Ombudsmanden offentliggør herudover løbende på sin hjemmeside de udtalelser, som efterfølgende optages i årsberetningen. Offentliggørelse sker straks efter sagens afslutning, og er anonymiseret således, at klager og andre private parter ikke kan genkendes i teksten. 8. Rigsombudsmanden Rigsombudsmanden hører formelt under Statsministeriet. Rigsombudsmanden i Grønland er efter Lov om Grønlands Hjemmestyre rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland. Rigsombudets opgaver omfatter bl.a.: Afgivelse af periodiske indberetninger til Statsministeriet, overværelse af Landstingets samlinger samt afgivelse af indberetninger til Statsministeriet og andre relevante ministerier om Landstingets drøftelser. Varetagelse som overøvrighed af familieretlige anliggender, på samme måde som statsforvaltningerne i Danmark. Medvirke ved planlægning og afvikling af besøg i Grønland fra Kongehuset, Folketinget og regeringen m.fl. og deltagelse i den hermed forbundne mødevirksomhed. Koordinering af de i Grønland værende statslige myndigheders mere principielle henvendelser til Grønlands Hjemmestyre. Med ved forelæggelse for Grønlands hjemmestyre af lovgivning gældende for hele rigsfællesskabet samt rigslovgivning gældende særligt for Grønland. Udfærdigelse af transitopholdstilladelser til Thule Air Base til danske statsborgere, som har bopæl i Grønland. Afholdelse af valg i Grønland til Folketinget samt eventuelle folkeafstemninger, der bestemmes af Folketinget. Afgørelser af klager om folkeregistrering.

49 49 Indstilling om kongelige hædersbevisninger (ridderordener, medaljer og hæderstegn). Der henvises til hjemmesiden 9. Landstingets partier og samarbejdet med Landstingets administration 9.1 De politiske partiers funktion Hverken Grundloven eller Hjemmestyreloven nævner med ét ord de politiske partiers rolle i det demokratiske system. Ikke desto mindre er partiernes rolle central. Langt hovedparten af Landstingets medlemmer er valgt for et politisk parti. Et politisk parti er principielt at betragte som en privat forening, hvis medlemmer deler synspunkter på en række områder og ønsker indflydelse på de beslutninger, der træffes i f.eks. Landsting og kommunalbestyrelser. Ved at melde sig ind i et parti og deltage aktivt i det politiske liv søger borgeren sammen med ligesindede at opnå indflydelse på, hvordan samfundet indrettes, såvel lokalt som nationalt. Størst indflydelse opnår et parti gennem repræsentation i de demokratiske beslutningsorganer, d.v.s. ved at blive valgt ind i Landstinget, kommunal- og bygdebestyrelserne, eller i det danske Folketing, hvor Grønland sidder på 2 mandater ud af 179. Et parti kan opstille til et landstingsvalg, hvis det i forvejen er repræsenteret i Landstinget. Partier, som ikke i forvejen er repræsenteret i Landstinget, kan lade sig opstille, hvis partiet kan skaffe underskrifter fra et antal vælgere svarende til 1/31 af samtlige gyldige stemmer ved sidst afholdte landstingsvalg. 9.2 Partiernes organisation Landstingets medlemmer opdeles sædvanligvis i Landstingsgrupper, som består af de enkelte partiers landstingsmedlemmer. Landstingsgruppen mødes under Landstingssamlingerne dagligt for at drøfte landstingsarbejdet. Landstingsgruppen ledes sædvanligvis af en gruppeformand, og af én eller to næstformænd (Typisk henholdsvis en politisk og en organisatorisk næstformand). Endvidere har landstingsgruppen en række ordførere, der alt efter emne taler på partigruppens vegne i landstingsdebatterne.

50 Uden for partierne: Kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere Det er ikke kun partierne, der har mulighed for at opstille kandidater til et landstingsvalg. Det er også muligt at opstille til Landstinget uden partitilhørsforhold. Personer, der opstiller uden partitilhørsforhold kaldes enkeltkandidater. Det er vanskeligt for en enkeltkandidat at opnå tilstrækkeligt mange stemmer til at blive indvalgt i Landstinget. For enkelte er det dog lykkedes. Kandidater, som opstiller uden for partierne, kan ved indbyrdes aftale indgå i et kandidatforbund. Derved mindskes risikoen for stemmespild, idet der kan indgås aftale om, hvem en kandidats stemmer tilfalder, hvis kandidaten ikke selv opnår tilstrækkeligt mange stemmer til at blive valgt ind. Tilsammen kan tre kandidater i kandidatforbund måske opnå tilstrækkeligt mange stemmer til at få en enkelt kandidat valgt ind, selv om ingen af de tre kandidater hver for sig har opnået tilstrækkeligt mange stemmer. Et medlem af Landstinget, som er indvalgt for et parti kan udtræde af partiet, enten på eget initiativ eller gennem eksklusion. Et sådant landstingsmedlem kaldes en løsgænger. 9.3 Tilskud til de politiske partier m.v. Med henblik på at styrke det politiske arbejde i Landstingets, ydes der økonomisk tilskud til Landstingets partier, kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere. Tilskuddet udgør for tiden årligt kr. pr. indvalgt mandat i Landstinget. Herudover ydes et grundbeløb på kr. per parti, der er repræsenteret i Landstinget. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1. marts i ansøgningsåret. Mandattilskuddet ydes efter antallet af mandater i Landstinget per 1. januar i ansøgningsåret. Hvis et medlem af Landstinget udtræder af sin partigruppe for at blive løsgænger reduceres tilskuddet til partiet ikke for den tilbageværende del af året. Regnet fra udgangen af den måned et landstingsmedlem udtræder af sit parti eller kandidatforbund kan det udtrædende medlem efter ansøgning modtage en forholdsmæssig andel af den årlige mandatstøtte. Der skal senest 30. juni indsendes et revisorgodkendt regnskab for anvendelsen af de i foregående år udbetalte midler. Såfremt et regnskab ikke indsendes i rette tid må det påregnes, at kommende udbetalinger af tilskud udsættes eller bortfalder. Der afsættes normalt midler på Finansloven til tilskud til valgkamp i forbindelse med bygde-, kommunal- og landstingsvalg. Intet parti har dog retskrav på at modtage tilskud til at føre valgkamp.

51 Samarbejdet imellem de politiske partiers sekretariater og Landstingets administration Samarbejdet mellem partisekretariater og Landstingets Bureau er en integreret del af Landstingets administrations arbejde. Der er dog nødvendigt at erindre sig, at Landstingets partiorganisationer formelt set er private interesseorganisationer, mens Landstingets administration er en offentlig virksomhed. Landstingets administration må ikke hverken fysisk, organisatorisk, økonomisk eller på anden vis sammenblandes med de politiske partiapparater. Dette hindrer naturligvis ikke, at der foregår et konstruktivt og løbende samarbejde imellem administrationen og partierne. Samarbejdet evalueres løbende med henblik på yderligere forbedringer indenfor administrationens og partiernes formåen Partikonsulent Med virkning fra 1. januar 2005 er der som forsøgsordning givet mulighed for at stille yderligere arbejdskraft til rådighed for Partisekretariaternes betjening af Landstinget. De ansatte partikonsulenter udvælges af Partisekretariaterne der får ledelsesbeføjelser og ansvar. Ansættelse er hidtil sket under kontrakt med Landstingets Bureau. Det er imidlertid konstateret, at den eksisterende ordning medfører en lang række uhensigtsmæssigheder, hvorfor Landstingets formandskab i foråret 2009 har anmodet Landstingets administration udarbejde et lovforslag til ændring af partikonsulentordningen. Et lovforslag desangående forventes vedtaget i efteråret Forberedelsen af Landstingets samlinger Til løsning af opgaver, der kan have karakter af mindre egentlige udredningsopgaver, i forbindelse med forberedelse af forslag og spørgsmål, er det aftalt, at Partisekretariaterne har mulighed for at indhente hjælp fra udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau. Dette sker konkret efter aftale med Bureauets ledelse, der fordeler opgaverne efter ressourcer og ekspertise til rådighed. Til forbedring af medlemsforslag i det interne samarbejde i de enkelte partier er det som forsøgsordning aftalt, at partierne gives mulighed for afholdelse af et koordinationsmøde omkring en uge forud for frist-dagen til en samling. Med henblik på at sikre et mere klart hjemmelsgrundlag for denne ordning forventes det, at ansvaret for dette arrangement overgår til partierne selv i forbindelse med det i foregående afsnit omtalte kommende lovforslag. I forbindelse med det omtalte koordinationsmøde er der åbnet mulighed ved behov for at arrangere et IT-kursus for Landstingets medlemmer partivis med henblik på stadig bedre udnyt-

52 52 telse af muligheden for elektronisk distribution af skriftligt materiale og øvrige IT-anvendelsesmuligheder. Målet for samarbejdet, er at samtlige medlemsforslag foreligger i endelig form på begge sprog senest til fristdagen 5 uger før en samling. Det anses, at Partisekretariaterne i forbindelse med den almindelige koordination af partigruppernes interne behandling af medlemsforslag vil og bør kunne fremme tidlig informationssøgning og redigering i forbindelse med udarbejdelse af medlemsforslag. Bureauet vil uændret levere sine ydelser til Landstingets medlemmer på individuel basis, såfremt det måtte foretrækkes af enkelte Landstingsmedlemmer. Der stiles imidlertid imod en større vægtning af Partisekretariaternes medvirken forud for fristdagen. Bureauet vil derfor fortsat være til rådighed for Partisekretariaternes fremtidige indsats med udarbejdelse af medlemsforslag. Bureauets serviceydelser vil have samme indhold i forhold til Partisekretariaterne som overfor Landstingsmedlemmer. 9.6 Finanslovsprocessen. Under forudsætning af at behandlingen af Landsstyrets forslag til Finanslov i højere grad får karakter af en direkte forhandling mellem Landsstyret og de enkelte partier eller partigrupperinger, forventes det, at partisekretariaterne af egen drift kvalificerer partiernes bidrag til finanslovsprocessen, således at processen i højere grad får karakter af en overordnet politisk prioritering af landskassens midler. Det bør generelt tilstræbes, at andelen af enkeltstående udgiftskrævende forslag i løbet af året begrænses mest muligt. Det fremgår af den af Landstinget vedtagne Budgetlov, at den samlede prioritering af landskassens sker ved vedtagelsen af den årlige finanslov. Fremsættelsen og vedtagelsen af enkeltstående udgiftskrævende forslag underminerer den samlede prioritering af landskassens midler, hvilket medfører en forringet offentlig udgiftsstyring og -anvendelse. Det anses således, at partisekretariaternes bestræbelser på at sikre en forbedret beskrivelse af de økonomiske konsekvenser ved enkeltstående medlemsforslag med fordel fortsat kan udbygges og udvides. 9.7 Udvalg, Råd og Nævn. Det har i en årrække været en fælles målsætning at forbedre arbejdsgangen i forbindelse med valg til udvalg, råd og nævn. Materiale til fremlæggelse i Landstingets lukkede møder om sådant valg tilstræbes at foreligge i endelig form senest dagen før mødets afholdelse. Det forudsætter naturligt, at partisekretariaterne må levere ønsker om foretagelse af valg nogle dage inden det pågældende møde.

53 Indkaldelse af Suppleanter under Landstingssamlingerne. Fra den gældende procedure for indkaldelse af suppleanter skal særligt understreges: at det er Formandskabet, der beslutter om suppleant skal indkaldes, at der ikke vil blive indkaldt suppleant i tilfælde af en aftale om clearing mellem landsstyrepartierne og oppositionen, at clearing aftales internt mellem de politiske partier og at Formandskabet ikke indgår som part i sådanne aftaler, at Formandskabet står frit i fh.t. beslutningen om indkaldelse af en suppleant i de tilfælde et parti måtte ønske undladelse af indkaldelse. Formandskabet kan bl.a. tænkes at tage hensyn til om indkaldelse er påkrævet af hensyn til Landstingets beslutningsdygtighed, ligesom hensynet til Landstingets økonomi kan inddrages.. Der er enighed om, at opretholde den praktiske opgavefordeling ved indkaldelse af en navngiven suppleant efter ønske fra partigrupperne. Det er således partiernes ansvar at afklare indkaldelse eller undladelse af indkaldelse med foranstående suppleanter efter valgbogens stedfortræderliste. 9.9 Kopiering og omdeling af mødemateriale til Landstingets møder Landstingets Bureau har som løbende forsøgsordning siden FM2004 udvidet sin service ved på vegne af Landstingets partier at påtage sig kopiering og omdeling i salen af alt materiale fra partierne til Landstingets møder, under den klare forudsætning, at dette materiale afleveres til Landstingets Administration indenfor den aftalte tidsfrist. Med det stedfundne opnormering af partisekretariaterne anses behovet for denne service fra Bureauets side efterhånden begrænset. Det er aftalt, at partierne så vidt muligt og senest 24 timer før punktets behandling leverer materialet der skal omdeles. Denne ordning administreres fleksibelt under hensyn til de ressourcemæssige begrænsninger og partiernes arbejdspres under samlinger. Der ydes med andre ord, den service Bureauet formår. Det skal understreges, at intet parti har krav på ydelse af denne service. Dette gælder særligt for materiale, der afleveres mindre end 24 timer før punktets behandling. Det påregnes, at Landstinget i stigende omfang vil overgå til rent elektronisk omdeling af materiale, hvorfor behovet for denne service fra bureauets side forventes at bortfalde Nordisk Råd. Betjeningen af Landstingets delegerede i Nordisk råd er som forsøgsordning blevet varetaget af Partisekretariaterne. Dette har været anset hensigtsmæssigt ud fra en betragtning om, at de interesser, der varetages i dette arbejde, er mere politisk end fagligt betingede.

54 54 Bureauet har under forsøgsordningen forestået håndteringen af de store papirmængder, der administreres i forbindelse med Nordisk Råd, ligesom Bureauets faglige ekspertise har været til rådighed på de områder, hvor Landstingets delegerede deltager i Nordisk Råds udvalgsarbejde. Rejser er arrangeret af og afregnet med Bureauet efter sædvanlige retningslinier. Forsøgsordningen forventes evalueret i løbet af 2009, hvorefter Landstingets Formandskab forventes at tage stilling til forsøgsordningens eventuelle videreførelse. 10. Gennemgang af Vederlagsloven og praktiske forhold 10.1 Indledning I dette afsnit gennemgås reglerne om vederlag til Landstingets medlemmer. Gennemgangen suppleres af en række bemærkninger affødt af hidtidige erfaringer og praksis. Dernæst følger en række afsnit med praktiske oplysninger vedr. bl.a. arbejdsforhold og udvalgsrejser m.v. Udbetaling af vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret sker efter bestemmelserne i Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. Loven er ændret ved Landstingslov nr 1 af 27. marts 2006 og Landstingslov nr. 8. af 1. juni Bestemmelserne i vederlagsloven gennemgås i nærværende kapitel i kort form m.h.p. at give såvel kommende som nuværende Landstingsmedlemmer et overblik over lovens bestemmelser. Det skal derfor bemærkes, at dette ikke er en udtømmende gennemgang. Det skal videre bemærkes, at der i denne gennemgang generelt ikke er inddraget de særlige regler, der måtte gælde for Landstingformanden, Landsstyreformanden og medlemmerne af Landsstyret. Endelig rummer dette kapitel under pkt. 11 en del om praksis og praktiske forhold vedr. bl.a. orienteringsrejser, der har udviklet sig over årene. Gennemgangen er bygget op omkring følgende temaer:

55 55 Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og familieledsagelse: 1-4. Landstingsmedlemmers suppleanter: Vederlag, omkostningstillæg, rejseudgifter og familieledsagelse: 5. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne: Vederlag, boligforhold, repræsentationsudgifter, rejseudgifter og familieledsagelse: 6-8. Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse af andre hverv: 9. Eftervederlag: 10. Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn: 11. Pension: Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende: 18. Bemyndigelse: 19. Ikrafttræden m.v.: 20 Praktiske forhold: Oplysninger til administrationen, officielle rejser og praktiske arbejdsforhold i hjemmestyrebygningen Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og familieledsagelse Vederlag Som medlem af Landstinget har du jf. 1 ret til vederlag løn for dit arbejde. Hvervet som Landstingsmedlem anses som et fuldtidsarbejde 40 timer om ugen i gennemsnit og vederlaget er fastsat i lønramme 35. Det månedlige vederlag er pr. 1. maj 2009 sammensat således: Grundløn ,48 (*) Generelt tillæg 1.271,35,60(*) Særligt tillæg 5.402,98 (*) Omkostningstillæg 4.538,71 I alt: ,71 kr. Landstingets administration har forinden udbetaling indeholdt 5 % af de med (*) markerede beløb som Landstingsmedlemmets eget bidrag til pension. Vederlaget er skattepligtigt og udbetales som A-indkomst månedsvis forud. Du skal dog være opmærksom på de særlige skattemæssige forhold vedr. omkostningstillægget jf. afsnit 1.2.

56 56 Du oppebærer jf. 2, stk. 1, vederlag fra den 1. i den måned, hvor godkendelse af dit valg finder sted, eller hvor du indtræder i Landstinget på vegne af et fratrådt medlem. Vederlaget ophører med udgangen af den måned, hvor dit medlemskab af Landstinget ophører. Der udbetales normalt ikke vederlag m.m. eller optjenes pension i orlovsperioder, jf. 2, stk Fravær under sygdom samt orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption er lovligt forfald og omfattes ikke af disse bestemmelser. Der udbetales ikke særskilt honorar, diæt eller andet vederlag for deltagelse i møder m.v., hvori medlemmet deltager som medlem af Landstinget. Således refunderes f.eks. aldrig tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelse af andre hverv, som har måttet vige for hvervet som Landstingsmedlem. Hvervet som Landstingsmedlem honoreres jo netop som et fuldtidsarbejde Omkostningstillæg Omkostningstillægget udgør jf. 1, stk. 2, kr. årligt pr. 1. januar Tillægget dækker jf. 3 visse typer af udgifter, som du måtte have som Landstingsmedlem. Tillægget pris- og lønreguleres årligt. Omkostningstillægget anses som almindelig skattepligtig indkomst, i det omfang det ikke anvendes til politisk relaterede formål. Såfremt du forventer i løbet af året at afholde omkostninger i forbindelse med hvervet som Landstingsmedlem, bør du således få ændret dit skattekort. Det sker ved ændring af forskudsregistreringen hos skattemyndighederne, hvor det forventede fradragsberettigede omkostningsbeløb oplyses, og et nyt skattekort derefter udstedes. Fradragsberettigede udgifter, der falder ind under omkostningstillægget, omfatter bl.a.: Kontorhold (Sekretærbistand, leje af lokaler, papir, mapper, porto, kopiering, printerpatroner o.s.v.). Avisabonnementer og tidsskrifter fra Grønland (Men ikke fra Danmark eller det øvrige udland). Telefonudgifter, herunder mobiltelefonudgifter og telefaxudgifter. EDB-udgifter såsom oprettelse af personlig politisk hjemmeside, indkøb af computer/ programmer til hjemmekontor, indkøb af andet teknisk udstyr. Udgifterne kan kun fratrækkes i anskaffelsesåret. Kurser, der afholdes af politiske partier i Danmark og Grønland samt rejseudgifter i forbindelse hermed. Repræsentationsudgifter i form af gaver. Det er her væsentligt, at der ikke er et misforhold imellem gavens størrelse og anledningen. Ligeledes vil gaver mellem venner og nærtbeslægtede ikke være omfattet.

57 57 Særlig påklædning såsom smoking e.l., men kun såfremt denne påklædning er en nødvendig forudsætning for udførelsen af det politiske arbejde. Rekvirerede opgaver, f.eks. opgaver fra oversættere eller Grønlands Statistik. Rejser og anden befordring til politiske møder og lignende, f.eks. m.h.p. deltagelse i partiets landsmøde. Der udbetales ikke dagpenge under rejser, der er omfattet af omkostningstillægget. Det bemærkes, at ovenstående ikke er en udtømmende liste. Det er en ufravigelig betingelse for udnyttelse af fradraget, at udgifterne er fuldt ud og direkte relaterede til det politiske arbejde. Fradragsretten omfatter bl.a. ikke: Udgifter af privat karakter, såsom personlige udviklingskurser. Udgifter til kurser og efteruddannelse knyttet til landstingsmedlemmets private erhverv. Arbejdstøj og almindelig påklædning. Omkostninger til benzin/bil. Transportudgifter mellem hjem og arbejde. Det bemærkes, at ovenstående ikke er en udtømmende liste. Dokumentationen for fradraget tilsendes skattemyndighederne på sædvanlig vis i forbindelse med indgivelse af den almindelige selvangivelse. Det vil være en god idé at aflevere en specificeret regnskabsopstilling vedlagt de nødvendige bilag. Det bemærkes, at de rejste spørgsmål henhører fuldt ud under de skattelignende myndigheder med klageadgang i sædvanlig instansfølge. Skattemyndighederne vil derfor også være behjælpelige med besvarelse af eventuelle spørgsmål Boligforhold Der stilles mod betaling af et månedligt gebyr bolig til rådighed for udenbys landstingsmedlemmer, som ønsker at tage fast bopæl i Nuuk. Boligen stilles til rådighed fra en særlig pulje. Det boligsøgende landstingsmedlem indgår på lige fod med andre, der har ret til bolig fra puljen. Landstingets boligpulje er ikke del af hjemmestyrets almindelige boligmasse, og landstingsforordningen om leje af boliger finder ikke anvendelse. Boligen kan efter ønske være møbleret eller umøbleret. Møbler, der i givet fald stilles til rådighed er Landstingets ejendom, hvorfor du må påregne, at udgifter til udskiftning af ødelagte

58 58 eller bortkomne møbler (dog fraset almindelig slitage) indeholdes i dit vederlag eller eftervederlag. Landstingsmedlemmer, som i forvejen er bosat i Nuuk, får ikke en tilsvarende adgang til boliganvisning, med undtagelse af landstingsmedlemmer, som på grund af varetagelsen af landstingshvervet må afbryde deres hidtidige beskæftigelse eller studier og dermed give afkald på en tjeneste- eller kollegiebolig i Nuuk. Boligen fraflyttes ved hvervets ophør, dog således at der stilles indkvartering til rådighed i eftervederlagsperioden. Denne indkvartering skal være fraflyttet senest ved udgangen af den måned, hvor eftervederlaget ophører. Selv om indkvarteringen alene stilles til rådighed for en midlertidig periode (eftervederlagsperioden), har den ikke karakter af vakantbolig, og også for denne betales der således et månedligt gebyr. Der kan ikke anvises bolig efter eftervederlagsperiodens ophør. Opmærksomheden henledes særligt på, at du i eftervederlagsperioden således ikke kan påregne at blive boende i den samme bolig, som du oprindeligt fik stillet til rådighed fra Landstingets boligpulje. Flytteomkostninger og eventuelle rejseudgifter for medflyttende familiemedlemmer i forbindelse med til- og fraflytning dækkes efter regler gældende for tjenestemænd ansat i Grønlands Hjemmestyre. Der betales ikke depositum i forbindelse med boligen. Til gengæld opkræves et vedligeholdelsesgebyr på 10 % oveni det månedlige boliggebyr. Du er selv ansvarlig for den indvendige stand af din bolig. Såfremt der ved fraflytning konstateres misrøgt eller manglende vedligehold, der ikke kan dækkes af det almindelige vedligeholdelsesgebyr, må du forvente, at udgifterne til istandsættelse vil blive indeholdt i dit eftervederlag. Boliger, der stilles til rådighed for Landstingets medlemmer, kan ikke overtages som ejerboliger efter lejer-til-ejer ordningen. Under Landstingets samlinger stiller Landstinget logi til rådighed for Landstingsmedlemmer, som ikke har fast bopæl i Nuuk. Der vil sædvanligvis være tale om et hotelværelse eller lignende af almindelig standard. Opmærksomheden henledes særligt på, at Vederlagsloven alene giver Landstingets medlemmer krav på et ubestemt logi. Der kan således ikke fremføres krav om indkvartering i bestemte boliger eller i boliger af en særlig standard, beliggenhed eller størrelse. Landstinget dækker således ikke udgifter til ydelser, som går ud over Vederlagslovens eller anden lovgivnings bestemmelser. Udgifter til følgende ydelser dækkes bl.a. ikke af Landstinget: Satellit-tv eller dekoderkort Særlig rengøring eller istandsættelse af den til rådighed stillede bolig ved ind- eller udflytning (F.eks. i tilfælde af misligholdelse af boligen).

59 59 Morgenmad eller andre måltider (der ydes dagpenge, som dækker dette) Transportudgifter mellem boligen i Nuuk og Landstinget. Gebyrer eller efterbetalinger for ikke returnerede nøgler, tv-kort, elevatorkort o.l. Vaskeri- og renseri. Internetforbrug og telefon. Andre ikke lovbestemte ydelser. Opmærksomheden henledes i øvrigt på det anførte under afsnit 1.2 vedr. omkostningstillæg Rejseudgifter For Landstingsmedlemmer med bopæl udenfor Nuuk ydes der jf. 3 i forbindelse med Landstingets samlinger fri rejse og logi samt dagpenge. Der dækkes normalt kun én returrejse til Nuuk per samling. Dog kan ydes yderligere rejser under samlinger, såfremt den midlertidige hjemsendelse af landstingsmedlemmet samlet indebærer en besparelse for Landstinget. Eventuelle yderligere rejser er for egen regning. Der kan efter ansøgning til Landstingets Formandskab i visse tilfælde ydes fri rejse til deltagelse i særligt afgørende Udvalgsmøder o.l. indenfor udvalgets årlige rejsebudget. Dette er dog kun sjældent forekommende. For Landstingsmedlemmer med bopæl udenfor Nuuk kan der i forbindelse med en Landstingssamling én gang årligt ydes en fri rejse til Nuuk og logi til et Landstingsmedlems ægtefælle eller faste samlevende. Du skal have haft fælles folkeregisteradresse med samleveren i mindst de seneste 12 måneder, for at kunne udnytte denne rettighed. Hjemmeboende børn, men ikke børn på kollegier, efterskole o.a., under 18 år er omfattet af ordningen på tilsvarende vilkår. Landstingsmedlemmer, der samtidig er medlem af Landsstyret, er ikke omfattet af ordningen Orienteringsrejser for Landstingsmedlemmer m.v. Landstinget afsætter på sit budget sædvanligvis op til kr. årligt per Landstingsmedlem til orienteringsrejser for Landstingets medlemmer m.v. Landstingets medlemmer m.v. har dog ikke noget retskrav på tildeling af midler indenfor denne beløbsramme. Beløbet kan frit fordeles på en eller flere rejser efter konkret beslutning i partigrupperne. Der ydes efter fast praksis kun tilskud til rejser internt i Grønland. Dette skyldes, at muligheden for at gennemføre orienteringsrejser blev indført m.h.p. at give medlemmerne af Landstinget mulighed for at gøre sig bekendt med de politiske forhold i hele Grønland, efter at Grønland i slutningen af 90 erne blev én samlet valgkreds. Såfremt et medlem udtræder af Landstinget, f.eks. m.h.p. at blive Landsstyremedlem afsættes der ikke yderligere midler til orienteringsrejser for medlemmer af partigruppen indenfor sam-

60 60 me år. Såfremt alle pengene er brugt, må orienteringsrejser for det nye medlem afvente det næste budgetårs indtræden. Der er ikke mulighed for at opspare midler til anvendelse i efterfølgende budgetår. Medlemmet kan forinden en orienteringsrejse påbegyndes ansøge om rejseforskud til rejsen. Landstingets Bureaus administration har udfærdiget en særlig formular, der skal anvendes, til dette formål. I rejseansøgningen skal bl.a. anføres: rejsens mål og formål budget for rejsen rejsens tidspunkt deltagere Der skal, med mindre saglig grund foreligger, benyttes billigst mulige transportmiddel. Der udbetales ikke rejseforskud til nye orienteringsrejser, såfremt der ikke er afregnet for tidligere orienteringsrejser. Dette er ufravigeligt. Oplysninger om orienteringsrejser medtages i Landstingets Årsberetning. Derudover yder Landstingets formandskab sædvanligvis aktindsigt i samtlige bilag vedr. orienteringsrejser. Omhu med anmodningen om udlæg og rejsetilrettelæggelsen er derfor tilrådelig. Det er medlemmets eget politiske ansvar, at rejsen gennemføres som planlagt og på saglig vis. Der udbetales dagpenge under landstingsmedlemmernes orienteringsrejser. Efter rejsen skal der afregnes med Landstingets administration efter sædvanlige regler. Afregning skal ske senest 14 dage efter rejsens forventede afslutning. Gennemføres rejsen ikke efter planen skal udlægget til rejsen returneres uden unødigt ophold. Husk altid, at du skal gemme alle regninger, kvitteringer m.m. som dokumentation for dine udgifter. Det er meget vigtigt, at dine bilag lever op til skattevæsenets almindelige krav til bilagsmateriale. Hvis du f.eks. lejer en båd hos en privat udlejer, skal der som minimum anføres et aftalegrundlag, af hvilket det fremgår: Hvem der udlejer båden (Navn samt CPR-nummer ved privatperson og firmanavn ved kommercielt arrangement) Tidspunkt Den besejlede rute Hvordan betalingen sker (Overførsel til bankkonto eller kontant)

61 61 Underskrift, der bekræfter aftalens indgåelse samt modtagelse af betalingen Opmærksomheden henledes særligt på, at der udelukkende entreres med bådudlejere, som er sikkerhedsgodkendte til passagersejlads (P-godkendte). Det bemærkes, at disse krav er ufravigelige! Du må derfor påregne at afholde eventuelle udokumenterede udgifter af egen lomme. Landstingets administration kan være behjælpelig med sædvanlige rejsearrangementer, såsom flyreservationer. Dette inkluderer ikke hjælp til bådleje hos private udlejere. Ved chartring af både fra private bådudlejere kan det særligt anbefales, at der ikke betales priser der ligger højere end KNAPK s takster. Der kan ikke bevilges midler til orienteringsrejser i perioder efter valgs udskrivelse Forsikringsforhold under orienteringsrejser Det tilkommer det enkelte Landstingsmedlem selv at undersøge forsikringsforhold under orienteringsrejsen. Dette gælder især f.s.v. angår privat bådleje. Landstingets Bureau accepterer ikke nogen form for ansvar for ulykker, tyveri, mistede eller tabte effekter, tab af arbejdsfortjeneste, ansvarspådragende handlinger eller andet i forbindelse med Landstingsmedlemmers eller ledsageres orienteringsrejser. Opmærksomheden henledes særligt på, at der udelukkende entreres med bådudlejere, som er sikkerhedsgodkendte til passagersejlads (P-godkendte) Landstingsmedlemmers suppleanter I de tilfælde, hvor Landstinget bevilger et Landstingsmedlem orlov fra Landstinget, kan Landstingets formandskabets vælge at imødekomme en ansøgning om indkaldelse af en suppleant for Landstingsmedlemmet. Reglerne for indkaldelse af suppleanter skal ikke behandles nærmere her, i det der dog skal mindes om, at det enkelte Landstingsmedlem ikke selv afgør, hvem der skal indkaldes som suppleant. Ifølge hidtidig praksis indkaldes aldrig suppleanter, såfremt orlovsperioden er på mindre end 1 uge. Opmærksomheden henledes derudover på, at Landstingets formandskab jf. praksis er tilbageholdende med at bevilge længerevarende orlov til påbegyndelse på en landstingssamlings første dag eller umiddelbart efter. Ved behandlingen af sådanne ansøgninger har Formandskabet tidligere betinget sig, at orloven i givet fald påbegyndes 5 uger før landstingssamlingen m.h.p. at give en indkaldt suppleant mulighed for at forberede samlingen i det fraværende medlems sted.

62 62 Suppleanter for Landstingsmedlemmer modtager for hver dag de fungerer som suppleant 1/365 af vederlag og omkostningstillæg. For suppleanter indkaldt fra kysten beregnes vederlag for perioden fra afrejse til hjemkomst. Der ydes derudover fri til- og fratrædelsesrejse og logi samt dagpenge som for almindelige Landstingsmedlemmer. I de tilfælde, hvor suppleanten indtræder i Landstingsmedlemmets sted for en periode af mere end 3 uger, kan Formandskabet efter ansøgning beslutte, at der ydes fri rejse til Nuuk for ægtefælle og hjemmeboende børn under 18 år på samme vilkår som for almindelige Landstingsmedlemmer. Det bemærkes, at suppleanten ikke har noget retskrav på Formandskabets godkendelse af en sådan ansøgning. Vederlag og omkostningstillægget beskattes på samme vilkår som de for de almindelige Landstingsmedlemmer gældende Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne Bestemmelserne i vederlagslovens 6-8 omhandler bolig, vederlag og repræsentation for Landstingsformanden, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmerne, hvilket ikke skal beskrives nærmere her. Det skal dog oplyses, at Landstingets Formandskab i sommeren 2009 forventes at udstede regelsæt til regulering af bl.a. Landstingsformandens repræsentation, boligforhold og hidtil ikke lovbestemte ydelser Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse af andre hverv Bestemmelserne i vederlagslovens 9 fastsætter, at formanden for Landstinget, formanden for Landsstyret og Landsstyremedlemmerne ikke må besidde andre hverv, med mindre Udvalget til valgs prøvelse har givet tilladelse hertil. En sådan tilladelse kan normalt ikke forventes Eftervederlag Bestemmelserne i vederlagslovens 10 fastsætter nærmere regler for udbetaling af eftervederlag for Landstingsmedlemmer, Landsstyremedlemmer, Landstingsformanden og suppleanter for Landstingsmedlemmer. Reglerne for Landstingsformanden og Landsstyremedlemmerne skal dog ikke gennemgås nærmere her. Du vil fortsat modtage et vederlag fra Landstinget i en periode, efter at du er fratrådt som Landstingsmedlem. Det månedlige eftervederlag sættes som udgangspunkt til samme beløb som din sidste månedsindtægt excl. omkostningstillæg som Landstingsmedlem.

63 63 Eftervederlag udbetales i mindst 3 måneder og højest 12 måneder. Du optjener 1½ måneds eftervederlag for hvert påbegyndt år, som du samlet har været Landstingsmedlem. D.v.s. at du, såfremt du har været Landstingsmedlem i samlet 3½ år, vil modtage eftervederlag i 6 måneder. For suppleanter, der er indtrådt på ubestemt tid i et Landstingsmedlems sted, ydes ligeledes eftervederlag. Suppleanten ydes 1 dags eftervederlag for hver 8 dage, som den pågældende har haft funktion som Landstingsmedlem. Det daglige eftervederlag for suppleanter udgør 1/365 af suppleanters samlede årlige vederlag excl. omkostningstillæg. Suppleanter, der er indtrådt i Landstinget for en på forhånd fastlagt periode, ydes ikke eftervederlag Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn Såfremt et Landstingsmedlem dør i løbet af valgperioden er den efterladte ægtefælle eller faste samlever berettiget til at modtage 3 måneders vederlag. I eftervederlagsperioden kan endnu ikke udbetalt eftervederlag overgå til ægtefælle eller faste samlever i op til 3 måneder. Såfremt ægtefælle eller faste samlever er død eller dør overgår vederlaget eller eftervederlaget til eventuelle efterladte børn under 18 år, som på tidspunktet var under Landstingsmedlemmets forældremyndighed. I begge tilfælde ydes maksimalt op til 3 måneders vederlag eller eftervederlag Pension Reglerne om pension til Landstingets medlemmer findes i Bestemmelserne i vedrører pensionsordningen for medlemmer af Landstinget, der før den 1. januar 2004 optjente ret til pension efter tidligere gældende vederlagslove. Disse bestemmelser gennemgås ikke nærmere her. Bestemmelserne i 17 regulerer pensionsforhold for landstingsmedlemmer fra og med 1. januar Bestemmelsen gennemgås nærmere nedenfor. Når du indtræder som Landstingsmedlem oprettes der en pensionsopsparing for dig i en pensionskasse i Grønland. Der findes i Grønland to pensionskasser/-selskaber, der lever op til vederlagslovens betingelser. Det drejer sig om SISA og PFA Soraarneq. Landstingets administration indbetaler 10 % af dit månedlige vederlag i pensionsopsparing. Herudover indeholder Landstinget 5 % i pensionsbidrag fra dig selv.

64 64 Samlet indbetales der pr. maj ,02 kr. månedligt på din pensionskonto. Der erindres om, at omkostningstillægget ikke er pensionsgivende. For landstingsmedlemmer, der har nået eller nærmer sig pensionsalderen, kan det i praksis vise sig umuligt, at tegne en pensionsordning en pensionskasse. Såfremt du var fyldt 50 år den dag du indtrådte i hvervet som Landstingsmedlem, kan du derfor vælge, at der sker udbetaling af det indeholdte pensionsbidrag på 10 % månedsvis. Dette beløb udbetales som almindelig A-indkomst, og det overlades det enkelte medlem selv at disponere det udbetalte beløb efter skat. Der opsættes ikke pensionsordninger for landstingssuppleanter. Til suppleanter udbetales i stedet indeholdte pensionsbidrag som almindelig A-indkomst på samme vilkår, som der gælder for ældre Landstingsmedlemmer, jf. foregående afsnit Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende I visse tilfælde, og hvor der er fastsat nærmere hjemmel, udpeges personer, der ikke er medlem af Landstinget, som repræsentanter for Hjemmestyret i diverse nævn og repræsentationer. Der kan f.eks. være tale om repræsentanter for bestemte interesseorganisationer, fagforeninger o.a. Der ydes efter bestemmelserne i 18 et dagligt vederlag til sådanne personer på 1/365 af det almindelige vederlag for Landstingsmedlemmer excl. omkostningstillæg. Der ydes ved mødedeltagelse derudover fri rejse og logi samt dagpenge efter de almindelige regler Bemyndigelse Landstingets Formandskab kan jf. vederlagslovens 19 fastsætte nærmere regler til uddybning af de allerede eksisterende. Landstingets Formandskab har endnu ikke udnyttet denne hjemmel. Dette forventes dog at ske i sommeren Ikrafttræden Landstinget vedtog Vederlagsloven på Forårssamlingen Lovforslaget var optaget på dagsordenen som pkt. FM03/123. (J.nr. 03EM/ ) Loven trådte i kraft 1. januar 2004.

65 Praktiske forhold Oplysninger til Landstingets administration Du bedes i forbindelse med dit valg til Landstinget opgive følgende oplysninger til Landstingets Bureau: CPR-nummer Adresse Telefonnumre (Incl. Mobilnumre) Evt. fax nr. Evt. adresse Bank konto nr. Oplysningerne opbevares fortroligt og udleveres ikke til andre uden forudgående aftale Curriculum Vitae (CV) På Landstingets hjemmeside forefindes billeder og en levnedsbeskrivelse for hvert enkelt Landstingsmedlem. Snarest efter indvalget i Landstinget bedes du fremsende en levnedsbeskrivelse eller oplysninger, som du ønsker, skal være offentligt tilgængelige på hjemmesiden. Opmærksomheden henledes venligst på, at Landstingets administration ikke af egen drift ændrer eller ajourfører i oplysningerne. Du bør derfor med mellemrum selv kontrollere, at oplysningerne er ajourførte i fh.t. dine ønsker og behov Officielle rejser, såsom Udvalgsrejser o.a. Når du er på en officiel rejse som Landstingsmedlem fungerer du som ambassadør for Landstinget. Det er derfor vigtigt, at din fremtræden og adfærd er uangribelig. For officielle rejser gælder samme regler for afregning og rejseforskud, som for almindelige orienteringsrejser. Der udbetales dagpenge under officielle rejser, hvorfor betalte officielle måltider undervejs skal opgives til Landstingets administration, således at der kan ske fradrag i dagpengene. Forbrug fra barer og minibarer er altid for medlemmets egen regning. Dette er ufravigeligt. Dokumenterede udgifter til taxa dækkes kun imellem havn/lufthavn og hotel. Telefonregninger under rejser dækkes kun imod bilag, der dokumenterer, at der er tale om tjenestelige samtaler. Alle hoteller udarbejder gerne en specificeret telefonregning til dette formål. Det bemærkes, at indhentning af disse oplysninger er medlemmets eget ansvar.

66 66 Udgifter til internetforbrug under rejser dækkes ikke. Såfremt udgiften er afholdt i tjenesteligt medfør vil den dog sædvanligvis være omfattet af Landstingsmedlemmets omkostningstillæg. Uforbrugte billetter/vouchers m.m. skal returneres til Landstingets administration senest ved afregning. Under landstingsmedlemmers rejse i Danmark og det øvrige udland skal fortrinsvis benyttes hoteller omfattet af "Hotelaftaler for offentlige institutioner". Landstingets Bureau har alene kompetencen til at bestille almindelige hotelværelser. I henhold til bureauets mangeårige praksis har alene Landstingets formand ret til at indlogere sig i juniorsuite. Øvrige landstingsmedlemmer har uden undtagelse alene ret til standardværelser, der normalt ligger i prisklassen kr. pr. nat. Til enkeltpersoner kan der alene bestilles dobbeltværelser, såfremt dette kan ske uden merudgifter for Landstinget. Landstingsmedlemmer befordres under rejser til/fra Danmark sædvanligvis på Air Greenland Nanoq Class, SAS Euroclass eller tilsvarende. Ved rejser til det øvrige udland vurderes det i forbindelse med rejseansøgningen, under hvilke forhold rejsen med fordel kan finde sted. For såvel rejser til Danmark og det øvrige udland benyttes altid economy extra flex billetter, såfremt sådanne er til rådighed. Ledsagende embedsmænd benytter samme klasse som politikerne. Under Udvalgsrejser i Grønland er Landstingsmedlemmer dækket af Hjemmestyrets almindelige rejseforsikring. Til rejser udenfor Grønland tilrådes det, at anskaffe et såkaldt Business Travel Insurance kort, som mod kvittering udleveres fra Landstingets administration. Ovenstående er en gennemgang af praksis. Bureauet søger at administrere ensartet i alle tilfælde, men forbeholder sig ret til i konkrete tilfælde at afvige fra praksis Arbejdsforhold. Landstingets medlemmer har ret til at benytte et kontor på partigangen, hvori der er opstillet PC til medlemmets benyttelse, samt telefon. Landstingets Bureau prøver så vidt muligt at imødekomme alle ønsker til kontorer på partigangen. De fysiske rammer sætter imidlertid begrænsninger. Det kan ikke påregnes, at der stilles kontorer til rådighed andre steder end på partigangen. Bureauet udlåner sædvanligvis endvidere en bærbar PC til hvert landstingsmedlem. Se nærmere herom under IT i Landstinget. Landstinget stiller endvidere kopimaskiner på Partigangen til fri afbenyttelse af Landstingets medlemmer. Papir hertil kan afhentes i Landstingets Bureau - dog kun i forbindelse med Landstingets samlinger.

67 67 Opmærksomheden henledes særligt på, at det af bureauet til rådighed stillede udstyr såsom kopimaskiner, printere, telefoner alene må anvendes til forhold af relevans for Landstingsmedlemmernes politiske arbejde i Landstinget. Såfremt der konstateres misbrug af telefoner eller EDB-udstyr til f.eks. private arbejdsaktiviteter må adgangen til disse ydelser forventes inddraget. Hvert landstingsmedlem får udleveret en elektronisk nøgle til Hjemmestyrebygningen og kontoret. Nøglen er som udgangspunkt kodet, hvorfor den kun giver adgang til dit kontor og dit partis faciliteter. Brug af nøglen registreres løbende i en central database. Nøglen er personlig og må ikke overdrages. Hvis du mister nøglen skal du snarest muligt give besked til Landstingets Bureau m.h.p. spærring af den gamle nøgle og udstedelse af en ny. For at sikre nøglens funktionalitet, skal den opdateres med jævne mellemrum. Opdatering sker, når nøglen anvendes til at åbne bygningens yderdøre og indre hoveddøre. Hvis du ikke kan låse dig ind på dit kontor kan du derfor prøve at låse en af yderdørene eller de indre hoveddøre op m.h.p. at opdatere nøglen.

68 IT i Landstinget Som medlem i Grønlands Landsting får du på dit kontor stillet en PC til rådighed. PC en er udstyret med de programmer, der anvendes som standard i Landstinget. Det drejer sig om: Kontorproduktet Microsoft Office (Tekstbehandling, regneark, m.m.) Mailsystemet GroupWise Internet adgang via Internet Explorer Brugernavn og password Ved din indtræden i Landstinget får du tildelt et edb-brugernavn, som er knyttet til dig personligt. Brugernavnet skal indtastes, når du tænder for din PC. Derudover skal du oprette et kodeord (password), som hænger nøje sammen med dit brugernavn. Kodeordet er strengt personligt, og må ikke udleveres til andre. Det er din sikkerhed for, at dit brugernavn ikke misbruges. Kodeordet skal skiftes med forud fastsatte mellemrum. Kodeordet skal læres udenad og bør ikke skrives ned, så det kan blive tilgængeligt for uvedkommende. Kodeordet skal skiftes, når følgende meddelelse kommer på din skærm: Your password has expired. Do you want to change your password now? You have 5 grace logins left. (Dit kodeord er udløbet. Ønsker du at skifte kodeord nu? Du kan koble dig på systemet 5 gange mere med det gamle kodeord.) Hvis du ikke herefter skifter dit kodeord, bliver systemet spærret for dig, og du kan kun få det åbnet ved henvendelse til den systemansvarlige i Bureauet. Et kodeord må ikke indeholde bogstaverne æ, ø og å. Opsætning Systemet er sat op således, at du får den samme opsætning af din PC, uanset hvilket kontor du arbejder fra på partigangen, og sådan at du kan gemme dine dokumenter på et netværksdrev (F-drevet). På netværket er brugerne samlet partivis, og adskilt fra de øvrige partiers brugere. Det er således kun muligt at kunne se egne partifællers filer, men ikke de øvrige partiers filer. Alle filer på serveren bliver desuden gemt i en daglig backup. Det kan ikke anbefales at du gemmer noget på din harddisk på PC en (C-drevet), idet der altid er en risiko for, at harddisken kan gå i stykker. Filer gemt på harddisken gemmes ikke i en backup, hvorfor de ikke kan gendannes, hvis uheldet er ude. Desuden er filer gemt på C-drevet ikke tilgængelig fra andre PC ere! Da kapaciteten på netværket er begrænset, skal netværksdrevene i videst mulige omfang holdes fri for ikke-arbejdsrelaterede filer, såsom musik, billeder m.m. Ikke-arbejdsrelaterede filer

69 69 bør derfor gemmes på computerens egen harddisk (C-drevet). Musik-, film- og billedfiler kan automatisk forventes slettet fra netværksdrevene i forbindelse med almindelig vedligeholdelse. s Dine elektroniske mails gemmes i en begrænset periode i en database på serveren adskilt fra andre brugeres mails. Det er muligt fra mailsystemet at sende mails til såvel alle internt i Grønlands Hjemmestyre som udenfor via Internettet. Det er tillige muligt for dig at hente dine mails fra en internetadgang udenbys, når dit system er sat op til det. Adressen til s via internet er Yderligere hjælp får du fra Landstingets Bureaus IT-ansvarlige. (Se nedenfor) Elektronisk mødebooking I forbindelse med tilrettelæggelse af udvalgsmøder, særligt under Landstingets samlinger, benyttes det elektronisk mødebookingssystem i GroupWise. Adgang til internet Du har adgang til internettet via computeren på dit kontor. Adgangen er reguleret via en firewall, som forhindrer adgang til sider med usømmeligt og skadeligt indhold. Landstinget stiller ikke internetadgang til rådighed uden om disse sikkerhedsfaciliteter. Dette er fastlagt af hensyn til generelle IT-sikkerhed og derfor ufravigeligt. Der kan ligeledes ikke påregnes installeret yderligere internetadgang via individuelle ADSLforbindelser e.a. Printer Der er tilknyttet en printer til partiet, og derudover er der en fælles laserprinter med adgang for alle. De fælles printere må ikke benyttes til private udprintningsopgaver, feriebilleder m.v. Misbrug kan medføre, at din adgang til de fælles printere i en periode bliver inddraget af Landstingets Bureaus EDB-ansvarlige. Afstemningskort Ved afstemninger Landstingssalen benyttes sædvanligvis et elektronisk afstemningssystem. Systemet aktiviseres ved anvendelse af et chip-kort, som indsættes i et stik ud for hvert Landstingsmedlems plads. Afstemningskortene er strengt personlige. De må under ingen omstændigheder overdrages til andre. Afstemningskortene må ikke efterlades i Landstingssalen heller ikke for korte perioder.

70 70 Afstemningskort udleveres hos Landstingets Bureaus IT-ansvarlige. Ved udlevering af afstemningskort kvitteres på en særlig kontrakt, der er udarbejdet til formålet. Såfremt du mister dit kort, skal der uden ophold gives meddelelse herom til Landstingets administration. Misbrug af afstemningskort anses som brud på Landstingets ordensregler, hvilket kan medføre udelukkelse fra Landstinget i op til 14 dage. Under denne periode udbetales der ikke vederlag. Hjemmeside Grønlands Landsting har sin egen hjemmeside. Hjemmesiden findes på adressen og På landstingets hjemmeside finder du bl.a. referater fra landstingets samlinger, lovforslag, ordførerindlæg, betænkninger, kontaktinformation m.m. Dertil findes der en kort biografi om hvert enkelt Landstingsmedlem. Bærbar PC Efter ønske udlåner Landstingets Bureau bærbare PC er til Landstingsmedlemmerne. Den bærbare PC udstyres med de samme standardprogrammer som din almindelige PC. Den bærbare PC giver dig mulighed for at arbejde hjemme og på rejser. Landstingets Bureaus EDBansvarlige kan hjælpe dig med opsætningen af den bærbare PC. Den bærbare PC er Landstingets ejendom, hvorfor den skal tilbageleveres til Landstingets administration, når din valgperiode slutter. Såfremt den bærbare PC mistes eller beskadiges må du påregne at erstatte den. Ved udlånet af den bærbare PC kvitteres på en særlig kontrakt, der er udarbejdet til formålet. Kursus Der arrangeres i forbindelse med den konstituerende samling et grundlæggende IT- kursus i de produkter, du forventes at anvende.. Deltagelse i kurset kan varmt anbefales, såfremt du ikke er fortrolig med brug af EDB. Specielt skal opmærksomheden henledes på brug af det elektroniske mailsystem, som en vigtig kommunikationsform mellem landstingsmedlemmerne og udvalgene.

71 71 Hjælp med EDB Har du brug for hjælp kan du kontakte de IT-ansvarlige i Landstingets Bureau, jf. nedenfor: Landstingets Bureaus EDB-ansvarlige: Udvalgssekretær David Jensen [email protected] Tlf Landstingets eksterne IT-konsulent: Max Petersen [email protected] Tlf

72 Leksikon over vigtige udtryk i Landstinget 1. behandling = førstebehandling: Ved 1. behandling i Landstinget af et lov- eller beslutningsforslag bliver hovedprincipperne i forslaget drøftet. Der kan ikke stilles ændringsforslag til lovforslag ved førstebehandlingen. Derimod kan der stilles ændringsforslag til beslutningsforslag allerede ved førstebehandlingen. Forslaget bliver derefter normalt henvist til behandling i et udvalg. Se også: Ændringsforslag. 2. behandling = andenbehandling: Ved 2. behandling i Landstinget af et lovforslag drøftes såvel lovforslaget i almindelighed som enkeltheder i det. Man slutter med afstemning om de ændringsforslag, der eventuelt er stillet. Lovforslaget går efter en afstemning derefter sædvanligvis videre til 3. behandling, men kan også henvises til ny udvalgsbehandling. Beslutningsforslag behandles kun to gange, og den afsluttende 2. behandling sker efter samme regler som 3. behandling af lovforslag. 3. behandling = tredjebehandling: Ved 3. behandling af lovforslag drøftes først eventuelle nye ændringsforslag siden 2. behandlingen, og der stemmes om dem. Derefter drøftes lovforslaget som helhed, og til sidst stemmes der om den endelige vedtagelse. 36-spørgsmål: se spørgsmål. A Ad hoc udvalg: Se: midlertidige udvalg. Afbrydelse af et forslags behandling: På ethvert trin af behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag kan forslaget henvises til udvalgsbehandling. Sker henvisningen under en allerede påbegyndt behandling i Landstingssalen, bliver behandlingen i Landstingssalen sat i bero under udvalgsbehandlingen. Normalt henvises forslag dog til udvalgsbehandling efter 1. behandling og - for lovforslags vedkommende - eventuelt også efter 2. behandling. Afstemning: Landstinget kan kun træffe beslutning, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede i Landstingssalen og deltager i afstemningen. Også medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod, betragtes som deltagende i afstemningen. Et forslag er vedtaget, når flere har stemt for end imod forslaget (bortset fra i særlige tilfælde, hvor der kræves kvalificeret flertal - se dette). Afstemninger i Landstingssalen foregår normalt ved hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg, men kan også ske ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser. Ofte afgøres afstemningspunkter dog uden egentlig afstemning, idet

73 73 Landstingets formand jfr. forretningsordenens 44, stk. 3, ofte blot kan konstatere, at et forslag er vedtaget i enighed. Den endelige vedtagelse af lov- og beslutningsforslag m.v. skal dog ske ved egentlig afstemning. Aktstykke: Se bevillingsansøgning. Anordning: En ministeriel retsforskrift. Der udstedes ikke anordninger i Grønland. Se også bekendtgørelser. B Bekendtgørelser: En bekendtgørelser er en retsforskrift, som administrationen (forvaltningen) udsteder med hjemmel i en lov for at udfylde og specificere rammerne i loven. Bemærkninger til lovforslag: Lovforslag skal ledsages af almindelige og særlige bemærkninger, der relaterer sig til de enkelte bestemmelser. Bemærkninger begrunder og uddyber forslaget og angiver bl.a. økonomiske og administrative konsekvenser af vedtagelsen af forslaget. Også ændringsforslag skal normalt være ledsaget af bemærkninger. Se også: Formkrav. Beretning: Hvis et udvalg ikke afslutter behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag med at afgive en betænkning med henblik på videre behandling af pågældende forslag i Landstingssalen, kan udvalget vælge at afgive en beretning over forslaget. Beretninger kan ligeledes afgives om emner, som udvalget finder relevante. Se forretningsordenen 18. Beslutningsdygtighed: Landstinget kan jfr. forretningsordenen 44 kun træffe beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen. Et udvalg er ligeledes efter forretningsordenen beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. I det daglige arbejde anvender udvalgene dog normalt mere uformelle regler, når der træffes beslutninger. Beslutningsforslag: Beslutningsforslag i medfør af forretningsordenens 32 fremsættes typisk af Landstingsmedlemmer, men i visse situationer også af Landsstyret. Beslutningsforslag skal begrundes. Et beslutningsforslag pålægger typisk Landsstyret at iværksætte konkrete initiativer, såsom at udarbejde et lovforslag efter nærmere angivne retningslinjer. Beslutningsforslag behandles kun to gange i Landstingssalen. Se også: Formkrav. Betænkning: Et udvalg afslutter sit arbejde med et lov- eller beslutningsforslag med en betænkning, som danner grundlag for forslagets 2. behandling i Landstingssalen. Betænkningen indeholder indstillinger fra medlemmerne af udvalget til Landstinget og eventuelt også ændringsforslag fra landsstyremedlemmet og/eller udvalgets medlemmer. Herudover kan betænkningen indeholde tilkendegivelser fra udvalgets flertal eller mindretal, f.eks. om hvordan

74 74 bemyndigelser til Landsstyret forventes udnyttet. Herudover udgør betænkningen et fortolkningsbidrag for den kommende lovgivning, eftersom udvalget i betænkningen sædvanligvis også fremlægger sine politiske holdninger til forslaget. Hvis udvalget får forslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling, afgives en tillægsbetænkning. Bevilling: En bevilling er en ret (og i visse tilfælde en forpligtelse) til at afholde udgifter indenfor visse rammer. Bevillinger gives sædvanligvis på Finansloven. (Se dette) Bevillingsansøgning: Konkret ansøgning om nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger fra Landsstyremedlemmet for Finanser til Landstingets Finansudvalg. I bevillingsansøgninger søges om tilladelse til at gennemføre dispositioner, som er ændret i forhold til eller ikke har kunnet forudses i den i finansåret gældende finanslov. Endvidere skal ændringer af anlægsprojekter over en vis beløbsgrænse forelægges Finansudvalget til godkendelse, og der findes rundt om i lovgivningen bestemmelser, der pålægger Landsstyret at forelægge nærmere angivne dispositioner for Finansudvalget. Finansudvalget har mulighed for at fastsætte særlige formkrav til bevillingsansøgninger. Bifalds- og mishagsytring: Bifalds- og mishagsytringer f.eks. i form af tilråb, piften og klappen betragtes som værende i strid med god orden i Landstingssalen. Landstingets formand vil derfor normalt påtale sådanne ytringer. Fra talerstolen anses Landstingets medlemmer sædvanligvis at have en vidtgående ret til at fremkomme med meninger eller ytringer. Landstingets medlemmer kan dog drages til ansvar for ytringer i Landstinget efter tingets samtykke. Ved grove brud på Landstingets ordensregler kan et medlem herudover pålægges op til 14 mødedages karantæne uden vederlag fra landstinget. C Citat: Citater anses ikke som fremmende for den levende debat i landstingssalen, hvorfor de sædvanligvis kun anvendes i begrænset omfang, og kun efter tilladelse fra mødelederen. Det skal klart fremgå, hvor citatet begynder og slutter, og hvorfra citatet er hentet. D Dagsorden: Dagsordenen er en trykt oversigt over de sager, der skal behandles på dagens eller kommende møde(r). Dagsordenerne for Landstingets møder omdeles til alle Landstingsmedlemmer og opslås på Landstingets opslagstavle. Den er ligeledes tilgængelig på Landstingets hjemmeside. På samme måde omdeles dagsordenerne for udvalgsmøderne til alle medlemmer af det pågældende udvalg. Første punkt på en dagsorden er sædvanligvis godkendelse af dagsordenen. Når dagsordenen er godkendt skal den følges. Deputationer: Borgere og organisationer kan henvende sig til et Landstingsudvalg og søge om foretræde. Under foretrædet får deputationen adgang til at komme med en kortfattet redegørelse for sine synspunkter, hvorefter udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til deputa-

75 75 tionen, og deputationen kan svare på spørgsmålene. Deputationen har ikke krav på at kunne stille spørgsmål til udvalget. Modtagelsen forventes normalt højst at vare minutter, men Udvalget kan konkret bestemme, at deputationen skal have længere tid til rådighed. Det enkelte udvalg afgør selv, om det modtager deputationer. E Efterbevilling: Bevilling ydet til et formål, efter at de ansøgte midler ér påbegyndt forbrugt. Det fremgår af bl.a. Budgetloven, at ingen udgift må afholdes uden forudgående bevilling. F Finanslov: Hjemmestyrets budget vedtages på den årlige finanslov, der omfatter alle Hjemmestyrets indtægter og udgifter for det kommende finansår. Forslaget til finanslov for det kommende finansår fremsættes sædvanligvis under efterårssamlingen. Finansloven er som al anden lov bindende. Landsstyrets medlemmer har et objektivt ansvar for overholdelsen af finanslovens bevillinger, og kan ifalde et ansvar, såfremt bevillingerne overskrides. Se også: Tillægsbevillingslov og Finansudvalget. Finansudvalget: Et af Landstingets lovpligtige udvalg. Finansudvalget behandler forslag til finanslove og tillægsbevillingslove og fører tilsyn med Landsstyrets forvaltning af hjemmestyrets økonomi. Endvidere godkender Udvalget på Landstingets vegne uforudsigelige nye eller ændrede bevillinger. Forespørgsel: Gennem en forespørgselsdebat i medfør af forretningsordenens 35 kan et eller flere medlemmer få en sag om et offentligt anliggende drøftet i Landstinget. En forespørgselsdebat kan slutte med, at der stemmes om et eller flere forslag til Landstingsudtalelse (se dette). Forhandling: Debat om et forslag eller en sag i Landstingssalen. Forhandling foranlediget af udvalg: Et udvalg kan i visse tilfælde henvise en sag eller et forslag til forhandling i Landstinget. Dette er sjældent forekommende. Formand: Landstingets formand vælges af Landstinget efter særlige afstemningsregler. Formanden udgør sammen med de 4 næstformænd (se: Næstformand) Landstingets Formandskab (Se: Formandskab.) Arbejdet i Landstinget tilrettelægges af Landstingets formandskab med bistand af Landstingets generalsekretær. Det er ligeledes formanden, der fra formandssædet leder forhandlingerne i Landstinget. Her kan formanden dog afløses af en af de fire næstformænd efter behov. Landstingets formand varetager de samlede interesser for alle Landstingets medlemmer uafhængigt af partitilhørsforhold. Landstingets formand nyder derfor sædvanligvis almen bred tillid og opbakning i Landstinget og det omgivende samfund.

76 76 Formkrav: I forretningsordenen optræder en række specifikke formkrav om tidsfrister, opstilling, og indhold af forslag til Landstingets behandling. Landstingets Formandskab har jfr. forretningsordenen 4, stk. 5, herudover fastsat en supplerende række krav om indhold og opstilling af forslag, spørgsmål m.v. Formkrav er generelt ufravigelige, hvorfor forslag og spørgsmål, der ikke overholder formkravene, ikke kan forventes optaget på Landstingets dagsorden. Se også: Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag. Forretningsorden: Landstinget har vedtaget en række regler for sin virksomhed, og disse regler står i Landstingets forretningsorden. En række regler fremgår dog også af Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret. Landstingets forskellige udvalg vedtager derudover en egen forretningsorden, der godkendes af Landstingets formandskab. Forslag til mistillid: Såfremt der vedtages et forslag til mistillid til Landsstyret (et mistillidsvotum) skal Landsstyret eller det pågældende Landsstyremedlem gå af. Det er dog sjældent, at der vedtages sådanne forslag allerede af den grund, at der som oftest fremsættes og vedtages en såkaldt afværgedagsorden. Se forretningsordenen 51. Forelæggelsesnotat: Den skriftlige eller mundtlige fremsættelsestale, der ledsager lov- og beslutningsforslag. Fortryk: De nedskrevne forhandlinger fra Landstinget. Landstingets formandskab drager omsorg for udarbejdelsen af fortryk. Forvaltningsloven: Se offentlighedsloven. Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag: Landstingets forretningsorden 41 giver mulighed for fravigelse af tidsfristerne i forretningsordenen. Forslag om fravigelse fra tidsfristen er vedtaget, såfremt mindst 1/2 af de stemmende stemmer herfor. Fravigelse fra tidsfrister bør kun finde sted efter grundig overvejelse og som en absolut undtagelse. Se også: Fristdag. Fremlæggelse: Landstingets og Landsstyrets medlemmers ytringer fremlægges fra Landstingets talerstol og i visse tilfælde fra medlemmernes pladser i Landstingssalen. I forbindelse med behandling af et dagsordenspunkt er talerækken følgende: 1. Forslagsstiller 2. Landsstyret 3. Partiordførere i rækkefølge efter antal partimandater: 4. Største partigruppe 5. Næststørste partigruppe 6. Tredjestørste partigruppe 7. Osv. 8. Svar fra forslagsstiller

77 77 9. Andre efter først til mølle -princippet Efter hver taler har afsluttet sin fremlæggelse har medlemmerne af Landstinget mulighed for at fremsætte korte bemærkninger eller spørgsmål af 2 minutters varighed. Disse bemærkninger skal rettes til seneste taler, der forbliver på talerstolen indtil der ikke er flere bemærkninger eller spørgsmål. Bemærkninger og spørgsmål til taleren skal rettes til taleren og have naturlig sammenhæng med det fremførte. Se i øvrigt forretningsordenens bilag med taletider. Fristdag: Ifølge forretningsordenens 39 skal punkter, der anmodes optaget på Landstingets dagsorden være indgivet til Landstingets formand senest 5 uger før begyndelsen af den samling, hvor punktet ønskes behandlet. Se også: Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag. G Generalsekretær: Den øverst rangerende embedsmand ved Landstingets administration. Tidligere betegnet bureauchef. Se Landstingets Bureau. Grundloven: Grundloven omfatter hele rigsfællesskabet, herunder Grønland. Grundlovens konkrete bestemmelser vedr. bl.a. forholdet mellem Regering og Folketing kan på uregulerede områder og med de modifikationer der følger af forholdets natur anvendes på forholdet mellem Landsstyret og Landstinget. Grundlovens 57: se Immunitet. H Høring: Udvalgene kan som led i deres arbejde holde høringer, hvor eksperter og eventuelt andre inviteres til at fremkomme med deres viden og synspunkter om et emne eller et forslag, der interesserer udvalget. Et udvalg beslutter selv formen for høringen, og om offentligheden skal have adgang. Høringer er sædvanligvis åbne, så pressen og offentligheden har adgang i en eller anden form. En sådan høring adskiller sig fra den høring, som et Landsstyremedlem sædvanligvis sender et kommende lovforslag ud i inden fremsættelsen af forslaget for Landstinget, og hvor relevante departementer og organisationer m.fl. anmodes om skriftligt at komme med deres kommentarer til forslaget. I Immunitet: Landstingets medlemmer kan som alle andre borgere underkastes politimæssig efterforskning eller tiltale. Tiltalerejsning eller frihedsberøvelse af Landstingets medlemmer forudsætter dog Landstingets samtykke, med mindre medlemmet er taget på fersk gerning. (Se Landstingslov om Landstinget og Landsstyret 33, stk. 1 samt Retsplejeloven 20a). I praksis har Landstinget hidtil altid givet sit samtykke. Bestemmelsen har alene til formål at sikre Landstingets medlemmer mod usaglig politisk pression fra den udøvende magt. Bliver et

78 78 landstingsmedlem ved endelig dom eller bødevedtagelse pålagt en kriminalretlig foranstaltning, eller bliver vedkommende undergivet en kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør medlemmet uværdig til at være medlem af landstinget, afgør landstinget efter indstilling fra udvalg til valgs prøvelse, om det forhold, medlemmet er dømt for gør vedkommende uværdig til fortsat at være medlem af Landstinget. (Jfr. forretningsordenen 2) Se også: Bifalds- og mishagsytringer. J Journalister: Såfremt de begrænsede fysiske rammer omkring Landstinget og Landstingets administration muliggør det, tilstræbes det, at der stilles et særligt presserum til rådighed, hvor journalister kan gennemføre interviews m.v. Der kan påregnes særskilt service, såsom catering, i presserummet. Adgangen til presserummet kan blive inddraget ved misbrug. Journalister, der anvender presserummet, har selv ansvaret for at rummet holdes ryddeligt. K Konstituerende landstingssamling: Der sondres overordnet mellem tre typer af konstituerende landstingssamlinger: Efter nyvalg ( 1), ved større landsstyrekoalitionsomdannelser samt ved Landstingsårets begyndelse den 3. fredag i september ( 3 samt 7-8). Ved konstituering forstås, at Landstinget og Landstingets udvalg nedsættes og dermed gøres formelt beslutningsdygtige. Landstinget konstitueres ved, at der vælges et Formandskab bestående af en formand og indtil 4 næstformænd. Konstituering af udvalg: Ethvert landstingsudvalg skal konstituere sig, d.v.s. vælge en formand og en næstformand samt vedtage en forretningsorden. Meddelelse om et udvalgs konstituering stiles til Landstingets formandskab. Se også: Konstituerende landstingssamling. Korte bemærkninger: Landstingsmedlemmerne kan under en debat få mulighed for ganske kort at kommentere indlægget fra den ordfører, der netop har været på talerstolen. Det sker da som såkaldte korte bemærkninger af normalt 2 minutters varighed uden for ordførerrækken. Disse bemærkninger skal rettes til seneste taler, der forbliver på talerstolen indtil der ikke er flere bemærkninger eller spørgsmål. Bemærkninger og spørgsmål til taleren og have naturlig sammenhæng med det fremførte. Se også: Fremlæggelse. Kvalificeret flertal: Flertal af nærmere bestemt størrelse. Der sondres mellem kvalificeret absolut flertal (mere end halvdelen af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer) og kvalificeret relativt flertal (flest af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer, men dog et angivet minimum). Forudsat Landstinget i øvrigt er beslutningsdygtigt anses en beslutning normalt truffet i Landstinget, når flere har stemt for end imod, men i visse tilfælde og kun efter konkret bestemmelse kan forslag vedtages med en større eller mindre andel af stemmerne. Se f.eks. forretningsordenen 45, stk. 3.

79 79 Kriminalretlig foranstaltning: Straf ydet med hjemmel i kriminallov for Grønland. Se: Immunitet og Ministeransvarlighedslov. L Landstingets Bureau: Landstingets Administration - i daglig tale LABU - er den lovgivende magts administrationsorgan. Landstingets administration omfatter økonomiske, administrative og rådgivende funktioner. Landstingets administration er uafhængig af Landsstyret og Landsstyrets administration samt ikke mindst af de politiske partier. Landstingsformand: Se: Formand. Landstingsforordning: Lov vedtaget af Landstinget jfr. konkret bemyndigelse i en lov vedtaget af Folketinget. Se også: Lovforslag. Landstingsudtalelse: Der kan stilles forslag til landstingsudtalelser i forbindelse med forespørgselsdebatter. Forslaget skal stilles i kort skriftligt form til mødelederen, hvorefter Landstinget stemmer om udtalelsen. Udtalelsen er ikke formelt bindende for Landsstyret. Der kan ikke stilles ændringsforslag og der sker ingen udvalgsbehandling. Se forretningsordenen 35, stk. 4. Landstingsudvalg: Landstinget nedsætter ved landstingsårets begyndelse en række lovpligtige og stående udvalg. Udvalgene består af 5 medlemmer, der udpeges efter forholdstalsvalgsmetoden. Lovpligtige udvalg er Finansudvalget, Revisionsudvalget samt Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg. Herudover er nedsættelsen af Landstingets Forretningsordensudvalg og Formandskab fastlagt i Landstingets forretningsorden. I udvalgene tilrettelægges arbejdet af en udvalgsformand i samarbejde med en eller flere udvalgssekretærer. Landstingslov: Lov vedtaget af Landstinget på et af de områder, der blev hjemtaget med hjemmestyreloven. Se: lovforslag. Landsstyre: Den grønlandske regering (Den udøvende magt). Landsstyret vælges og afskediges af Landstinget og ledes af Landsstyreformanden. Landsstyremedlem: Medlem af Landsstyret. Landsstyremedlemmerne behøver ikke være medlemmer af Landstinget. Hvis et Landsstyremedlem er medlem af Landstinget, kan den pågældende få orlov (se dette) i hele Landsstyremedlemsperioden. Et Landsstyremedlem kan ikke være medlem af Landstingets udvalg eller bestride andre hverv.

80 80 Lovforslag kan fremsættes enten af Landsstyret eller af medlemmer af Landstinget. Betegnelsen bruges ofte både om forslag til landstingslov og forslag til landstingsforordning. Ifølge Landstingets forretningsorden skal et lovforslag behandles 3 gange, inden det kan vedtages. Lukket møde: Møderne i Landstingssalen er som udgangspunkt offentlige, men der er mulighed for at beslutte, at mødet skal lukkes for offentligheden. Udvalgenes møder er som udgangspunkt lukkede. Et udvalg kan dog beslutte, at et samråd (se dette) kan finde sted for åbne døre, ligesom eksempelvis en høring (se dette) i en eller anden form kan være åben for offentligheden. Løsgænger: Medlem af Landstinget, der ikke indgår i en partigruppe. M Midlertidige udvalg: Landstinget kan ud over de stående udvalg nedsætte særlige udvalg, også kaldet ad hoc udvalg, til at tage sig af enkelte sager eller særlige emner. Se forretningsordenen 23. Mindretalsbeskyttelse: Demokratiet er kendetegnet ved dialog, samarbejde og den videst mulige hensyntagen til mindretallets holdninger. Konkrete bestemmelser til sikring af mindretallets interesser er dog sjældne i den grønlandske lovgivning. Et eksempel findes dog i 17a, stk. 4, i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. Ifølge bestemmelse kan et eller flere medlemmer af Revisionsudvalget foreslå Landstinget, at visse forhold indenfor udvalgets arbejdsområde skal undersøges nærmere. Forslag fremsat efter denne bestemmelse betragtes som vedtaget, såfremt mindst 2/5 af Landstingets medlemmer stemmer for forslaget. Minister: Se: Landsstyremedlem. Ministeransvarlighedslov: Ofte anvendt (og fejlagtig) betegnelse for Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 om Landsstyremedlemmers ansvarlighed. Mistillidsvotum: Se: Forslag til mistillid. Mundtlig fremlæggelse: Et udvalg kan efter tilladelse fra Formandskabet fremlægge en betænkning eller tillægsbetænkning samt de heri anførte indstillinger mundtligt for Landstinget. Se forretningsordenen 17, stk. 4. N Næstformand: Hvert af Landstingets 4 største valggrupper udpeger efter forholdstalsmetoden henholdsvis første, anden, tredje og fjerde næstformand i Landstinget. De 4 næstformænd udgør sammen med Landstingets formand Landstingets Formandskab. I hvert af Landstingets udvalg vælges en næstformand, der træder i udvalgsformandens (se formand) sted, hvis denne f.eks. er forhindret i at lede et udvalgsmøde. Se forretningsordenen 3, stk. 3.

81 81 O Offentlighedsloven: Landstingslov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) og Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (Sagsbehandlingssloven) gælder ikke for Landstinget og for Landstingets institutioner, da disse ikke udgør en del af den (udøvende) offentlige forvaltning. Ombudsmanden: Landstingets Ombudsmand. Efter Landstingsvalg samt ved embedsledighed vælger Landstinget en Ombudsmand, hvis virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning. Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Landstinget. Se også: Rigsombudsmand. Ordfører: Ved behandlingen af hver sag eller sager, der drejer sig om samme område, udpeger den enkelte partigruppe sædvanligvis en ordfører, der på gruppens vegne taler fra talerstolen i Landstingssalen. En ordfører må forventes at besidde en særlig dybdegående viden og indsigt indenfor sit ordførerområde, således at partiets politiske holdninger på området klart fremgår. Ordførerne taler i rækkefølge efter størrelsen af den partigruppe, de repræsenterer, med ordføreren for den største partigruppe først. Orlov: Et Landstingsmedlem har mulighed for at få orlov, f.eks. på grund af sygdom. Et Landsstyremedlem, der er medlem af Landstinget, har mulighed for at få orlov i hele embedsperioden. Hvis et medlem får orlov, indkaldes medlemmets stedfortræder som midlertidigt medlem. Et landstingsmedlem er forpligtet til at søge orlov, såfremt vedkommende ikke kan bestride sit hverv i Landstinget. Landstingets medlemmer oppebærer ikke vederlag under orlov. Overtagelse af forslag: Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen trækkes tilbage af forslagsstilleren. Når tilbagetrækningen anmeldes i Landstinget har andre Landstingsmedlemmer mulighed for at overtage forslaget. I bekræftende fald anføres forslaget herefter på dagsordenen som optaget af pågældende medlem(mer). Se forretningsordenen 33, stk. 7. P Parlamentarisk immunitet: Se: Immunitet Partigruppe: Landstingets 31 medlemmer har sædvanligvis organiseret sig i partigrupper, der svarer til de partier, der er repræsenteret i Landstinget. Ved udpegningen af medlemmer til udvalg, råd og nævn indgås sædvanligvis samarbejde mellem partigrupperne i såkaldte valggrupper. Protokol: Tidligere førte udvalgssekretærerne for hvert landstingsudvalg en protokol over udvalgets møder. Dette er dog bortfaldet, idet der typisk føres referat af udvalgenes møder.

82 82 Betegnelsen anvendes desuden om de skrevne og uskrevne regler for adfærd og arrangering af officielle begivenheder. Formandskab: Landstingets Formandskab består af Landstingets formand og 4 næstformænd. Se: Formand. Q Quorom: Se beslutningsdygtighed. R Redegørelse: Et Landsstyremedlem kan i henhold til forretningsordenen give Landstinget en mundtlig redegørelse om et offentligt anliggende. Redegørelsen kan dog også omdeles i skriftlig form, hvilket er det mest almindelige. Redegørelse for dagsorden: Sædvanligvis indledes Landstingets enkelte mødedage med en kort gennemgang af dagens mødedagsorden. Der gives i denne forbindelse meddelelse om særlige forhold af betydning for Landstingets arbejde, såsom f.eks. meddelelser om orlov. Redegørelsen for dagsorden fremlægges til Landstingets godkendelse, og der kan efter behov gennemføres afstemning om dagsordenen eller om konkrete forhold heri. Rigsombudsmand: Rigsombudsmanden er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland. Rigsombudsmanden refererer til Statsministeriet. S Samråd: Et udvalg kan kalde et Landsstyremedlem i samråd, dvs. stille spørgsmål, der skal besvares mundtligt af landsstyremedlemmet under et udvalgsmøde. Et udvalg accepterer sædvanligvis ikke, at et Landsstyremedlem blot oplæser en på forhånd nedskreven besvarelse af udvalgets spørgsmål, med mindre der er tale om meget komplicerede eller tekniske spørgsmål. Et udvalg bestemmer selv om samrådet skal være åbent eller lukket for offentligheden. Landsstyremedlemmet kan medbringe én embedsmand til samrådet. Embedsmanden udtaler sig i givet fald på Landsstyremedlemmets ansvar. Spørgetime: Landstingets forretningsorden giver under Landstingets samlinger mulighed for at gennemføre en ugentlig spørgetime, hvor Landstingsmedlemmerne har mulighed for at stille direkte spørgsmål til Landsstyrets medlemmer. Landstingets formandskab har dog ikke udnyttet denne mulighed i en årrække. En spørgetime kan atter indføres, såfremt formandskabet finder anledning hertil. Se forretningsordenen 36, stk. 7. Spørgsmål: Det enkelte Landstingsmedlem kan stille spørgsmål til Landsstyret om et offentligt anliggende og bede om skriftligt eller mundtligt svar. Sådanne spørgsmål kaldes 36-

83 83 spørgsmål, fordi reglerne om dem findes i 36 i Landstingets forretningsorden. Spørgsmålene kan stilles til skriftlig besvarelse eller mundtlig besvarelse. Såfremt der ønskes mundtlig besvarelse under Landstingets samlinger skal spørgsmålet være indleveret senest 5 uger før samlingens begyndelse, jfr. formkravene. Landstingets udvalg kan herudover stille skriftlige spørgsmål til Landsstyret eller Landsstyrets medlemmer efter udvalgets eget behov. Se også: Samråd. Stadfæstelse: Når et lovforslag er vedtaget af Landstinget, skal det stadfæstes, inden det får retskraft. Stadfæstelsen sker, ved at den færdige udgave af loven underskrives af Landsstyreformanden samt af ressortansvarligt Landsstyremedlem eller departementschef, hvorefter loven kundgøres. Stedfortræder: Til de stående udvalg kan hvert af de i udvalget repræsenterede partier sædvanligvis udpege en stedfortræder (suppleant) for hvert medlem i udvalget. Suppleanterne skal være medlemmer af Landstinget. I udvalgene oppebærer suppleanten alle rettigheder og forpligtelser som det fraværende udvalgsmedlem har. En anden type stedfortrædere er de stedfortrædere, der indtræder i Landstinget i stedet for et ordinært (fast) medlem. Dette kan eksempelvis ske i de tilfælde, hvor det faste medlem får orlov. Der henvises i øvrigt til Vederlagslovens bestemmelser vedr. stedfortræderes rettigheder. Suppleant: Se: Stedfortræder. Svarnotat: Landsstyret fremlægger sædvanligvis sine bemærkninger til et forslag i et svarnotat. Svarnotet afsluttes normalt med en indstilling om forslagets videre behandling. T Talerække: Se: fremlæggelse. Taletid: Landstingets forretningsorden indeholder bestemmelser for, hvor længe der kan tales under behandlingen af de forskellige typer af forslag i Landstingssalen. Ordførerne får ordet i rækkefølge efter partigruppernes størrelse. Medlemmerne kan derudover få ordet for korte bemærkninger (se dette). Tavshedspligt: Landstingets medlemmer (og medarbejdere) vil på varierende niveau få adgang til informationer, der er fortrolige. Det kan dreje sig om følsomme virksomhedsøkonomiske oplysninger, personlige oplysninger, samt oplysninger om politiske forhold og forhandlinger, der foregår under fortrolighed i Landstingets Udvalg eller under møder i øvrigt. Tavshedspligten for Landstingets medarbejdere begrænser ikke medarbejdernes grundlovssikrede ret til at udtale sig om arbejdsrelaterede forhold, ej heller ikke til politikere. I sidstkommende tilfælde skal det dog tydeliggøres, at udtalelse sker som privatperson. Se desangående Landstingets Ombudsmands beretning 2002 (20-3).

84 84 Tekstanmærkning: I finanslovens bilag 2 medtages tekstanmærkninger. Tekstanmærkningerne omfatter sædvanligvis forskellige bemyndigelser til Landsstyret. Herudover fastlægges en række satser og reguleringsgrænser. Tekstanmærkningerne har karakter af lovtekst. Tilbagetagelse: Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage ("trækkes") af forslagsstilleren, men kan så eventuelt blive optaget af en anden efter de samme regler, der gælder for fremsættelse af ændringsforslag. Se også: Overtagelse af forslag. Tillægsbetænkning: Se: Betænkning. Tillægsbevilling: En af Finansudvalget godkendt ny eller ændret bevilling eller tekstanmærkning på Finansloven. Brugen af tillægsbevillinger skal begrænses mest muligt. Tillægsbevillinger samles på den årlige tillægsbevillingslov. Se også: Efterbevilling. Tillægsbevillingslov: De af Finansudvalget godkendte tillægsbevillinger samt tillægsbevillinger godkendt af Landsstyret efter konkret bemyndigelse i finansloven optages på den årlige tillægsbevillingslov. Tillægsbevillingsloven behandles af Landstinget på den første ordinære landstingssamling efter udløbet af det finansår, som tillægsbevillingsloven vedrører. Se også: Finanslov. Tolkning: Landstingets Bureau råder over et antal tolke, som bistår udvalgene med oversættelser og simultantolkning. U Udvalg: Se Landstingsudvalg. Udvalgsbilag: De dokumenter, der omdeles i udvalgene, betegnes somme tider som udvalgsbilag. Udvalgssekretær: Til hvert udvalg er knyttet en eller flere højt kvalificerede udvalgssekretærer, der ikke er medlemmer af Landstinget, og som typisk har juridisk, nationaløkonomisk eller tilsvarende universitetsuddannelse på kandidatniveau. Udvalgssekretærerne bistår udvalget med udvalgets arbejde. V Valgbarhed: Landstinget afgør efter indstilling fra Udvalg for valgs prøvelse, om et medlem har mistet sin valgbarhed. Se Landstingslov om Landstinget og Landsstyret 1, stk. 3. Valggrupper: Når Landstinget skal vælge medlemmer til Landstingsudvalg m.v. (se Landstingsudvalg), kan partigrupperne slutte sig sammen i valggrupper.

85 85 Vederlag: Landstingets og Landsstyrets medlemmer modtager løn; Såkaldt vederlag. Vederlaget er fastlagt i Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. Y Ytringer: Se: Bifalds- og mishagsytring. Æ Ændringsforslag: Der kan stilles ændringsforslag til såvel lov- som beslutningsforslag, men ikke til forslag til forespørgselsdebatter. Ændringsforslag kan stilles jf. reglerne i 33 i Landstingets forretningsorden. Ø Økonomi: Landstingets bevillinger fastsættes på den årlige finanslov. Landstingets Formandskab udarbejder budgettet for Landstingets virksomhed. Budgettet godkendes af Landstingets udvalg for Forretningsorden. Å Åbent møde: Se lukket møde. Åbningsdebat: Dagligdags udtryk for Landsstyreformandens redegørelse til Landstinget ved Landstingsårets begyndelse og efter nyvalg, jfr. forretningsordenen 34, stk. 5, litra 1-2. Redegørelsen forhandles (drøftes) af Landstinget.

86 Appendix Appendix 1: spørgsmål Bistand ved udarbejdelsen af forslag, forespørgsler og Hvis et medlem af Landstinget ønsker at fremsætte et forslag til Landstingslov eller -forordning, et forslag til Landstingsbeslutning, at rejse en forespørgselsdebat eller stille et spørgsmål til Landsstyret, har medlemmet mulighed for at modtage bistand til udarbejdelsen i Landstingets Bureau. I Landstingets Bureau er ansat et antal udvalgssekretærer for de stående og lovpligtige udvalg. Dén udvalgssekretær, som beskæftiger sig med det sagsområde, man ønsker at fremsætte et forslag eller rejse et spørgsmål indenfor, kan rådgive og yde bistand i forbindelse med den tekniske udarbejdelse. Medlemmet står for politikken, men kan hos udvalgssekretæren modtage rådgivning og bistand til, hvordan det, man ønsker at foreslå eller stille spørgsmål om, kan udformes rent teknisk. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvilke formkrav, der gælder for forslag, henholdsvis spørgsmål; herunder kan medlemmet få bistand til at få forslaget eller spørgsmålet opstillet, så det lever op til formkravene. Det kan også være oplysninger om, hvilke bestemmelser, der evt. allerede findes på det givne område og om der indenfor den seneste tid har været fremsat forslag eller spørgsmål om det givne emne i Landstinget. Medlemmet kan også modtage en vurdering af, hvorvidt et ønsket forslag strider mod f.eks. Grundloven, Hjemmestyreloven eller anden lovgivning og rådgivning om, hvordan forslaget evt. alternativt kan udformes. Der er i de senere år tilført yderligere økonomiske ressourcer til partisekretariaterne. Dette m.h.p. at give sekretariaterne mulighed for i højere grad selv at rådgive landstingets medlemmer. En henvendelse til Landstingets bureau bør derfor normalt forudsætte en forudgående drøftelse med partisekretariatet.

87 87 Appendix 2: Forholdstalsvalgmetode (D Hondts metode) Valg af medlemmer til Landstingets udvalg sker ved forholdstalsvalg efter D Hondts metode. (For Landstingets Formandskabs vedkommende, er det dog kun Landstingets næstformænd, der vælges efter D Hondts metode. Landstingets Formand vælges ved almindeligt flertal) Ved forholdstalsvalg efter D Hondts metode deles Landstingets medlemmer i de grupper, hvori de overfor Landstingsformanden har anmeldt at ville stemme sammen. Som udgangspunkt udgør hver enkelt partigruppe, kandidatforbund eller løsgænger en selvstændig valggruppe. Der er dog mulighed for, at partigrupper, kandidatforbund og løsgængere kan slå sig sammen i større valggrupper, i et såkaldt valgteknisk samarbejde (Se nærmere herom nedenfor). Hver valggruppes mandattal divideres med divisorerne 1, 2, 3, 4 og 5; det vil sige op til det antal medlemmer, der skal sidde i det pågældende udvalg. Herved fremkommer en række kvotienter. De 5 højeste kvotienter repræsenterer hver en udvalgspost.(bemærk dog, at Landstingets delegation til Vestnordisk Råd har 6 medlemmer, og at der er tradition for at Landstingets Formand indvælges i delegationen. Bemærk også, at Landstingets delegation til Nordisk Råd kun har 2 medlemmer.) Den valggruppe, som den højeste kvotient er knyttet til, opnår altså ret til at indsætte det første medlem i udvalget. Valggruppen med den næsthøjeste kvotient, opnår ret til at indsætte det andet medlem af udvalget, o.s.v. Opnår flere valggrupper en lige høj kvotient tildeles udvalgsposten efter lodtrækning. Valggrupperne bestemmer selv, hvilket medlem de vil indsætte i udvalget. Til illustration vises nedenfor fordelingen af udvalgsposter under den ekstraordinære konstituerende samling, januar 2003, som den ville have set ud, hvis ingen af Landstingets partier, kandidatforbund eller løsgængere havde indgået valgteknisk samarbejde. Hver af de farvede felter repræsenterer et udvalgsmandat. I det anvendte eksempel opnår Siumut således 2 pladser og Atassut, Inuit Ataqatigiit, og Demokraterne hver 1 plads i et udvalg med fem medlemmer:

88 88 Valggrupper Mandater Divisorer Siumut , 0 3,33 2,5 Inuit Ataqatigiit 8 8 4,0 2,67 2,0 Atassut 7 7 3,5 2,33 1,75 Demokraterne 5 5 2,5 1,67 1,25 Kandidatforbundet 1 1 0,5 0,33 0,25 Valg af udvalgsformand Bemærk, at medlemmet fra den valggruppe, der opnår den højeste kvotient, og dermed opnår ret til at besætte den første af udvalgets 5 poster, ikke nødvendigvis bliver udvalgsformand. Udvalget vælger nemlig selv sin formand. (Landstingets Formand vælges dog som tidligere nævnt ved almindeligt flertalsvalg). Valgteknisk samarbejde Hvert parti, kandidatforbund eller løsgænger udgør en særskilt valggruppe, med mindre det pågældende parti eller kandidatforbund indgår et valgteknisk samarbejde med andre partier, kandidatforbund eller løsgængere. Ofte vil fordelingen af udvalgsposter kunne forrykkes ved indgåelse af valgteknisk samarbejde. Til illustration er nedenfor vist en række eksempler på, hvorledes udvalgsposterne under den ekstraordinære konstituerende samling, januar 2003, kunne fordeles, afhængigt af hvilke partier, kandidatforbund og løsgængere, der indgik valgteknisk samarbejde:

89 89 Valggrupper Mandater Divisorer Siumut + Atassut ,5 5,67 4,25 3,4 Inuit Ataqatigiit 8 8 4,0 2,67 2,0 Demokraterne 5 5 2,5 1,67 1,2 Kandidatforbundet 1 1 0,5 0,33 0,25 Valggrupper Mandater Divisorer Siumut +Inuit Ataqatigiit ,5 3,6 Atassut + Demokraterne + Kandidatforbundet ,5 4,33 Valggrupper Mandater Divisorer Siumut +Inuit Ataqatigiit ,5 3,6 Atassut + Kandidatforbundet 8 8 4,0 2,67 2,0 Demokraterne 5 5 2,5 1,67 1,25

90

91 91 Valggrupper Mandater Divisorer Siumut + Demokraterne ,5 5,0 3,75 3,0 Inuit Ataqatigiit + Atassut ,5 5,0 3,75 Kandidatforbundet 1 1 0,5 0,33 0,25 Valggrupper Mandater Divisorer Siumut ,0 3,33 2,5 Inuit Ataqatigiit + Atassut + Demokraterne + Kandidatforbundet ,5 7,0 5,25

92 92 Appendix 3: Oversigt over Landstingets nuværende udvalg og deres opgaver. De Lovpligtige udvalg og Lovudvalget. Landstinget nedsætter på den konstituerende samling en række udvalg. Hvert udvalg vælges efter forholdstalsvalgmetoden (d Hondts metode) og består af 5 medlemmer. Disse må ikke samtidig være medlem af Landsstyret. Tre af Landstingets udvalg er lovpligtige: Landstingets Finansudvalg Fagområder: Behandle sager henvist til udvalget, Holde sig ajour med den økonomiske udvikling herhjemme og i de dele af verden, som påvirker den grønlandske økonomi, Behandle det årlige finanslovsforslag på Landstingets efterårssamling, og herunder medvirke ved fastlæggelsen af hovedlinierne for den økonomiske politik, Behandle forslag til tillægsbevillingslov på Landstingets første samling i året, Behandle konkrete bevillingsansøgninger fra Landsstyret gennem hele året, Medvirke til at sikre at anvendelsen af bevillingerne sker i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne. Finansudvalget har således en central placering i Hjemmestyrets budget- og bevillingssystem. I forlængelse heraf holder udvalget sig løbende orienteret om den generelle økonomiske politik og indgår i drøftelser af overordnede, økonomiske prioriteringer. Finansudvalget indkalder som et led i dette arbejde redegørelser fra Landsstyret, afholder samråd med Landsstyremedlemmer og udbygger sin generelle viden om den grønlandske økonomi gennem orienteringsrejser i Grønland såvel som internationalt. Finansudvalget søger videre at holde sig orienteret via afholdelse af møder med organisationer og større virksomheder især med henblik på parternes status og planer for fremtiden. Endelig kan Finansudvalget, på vegne af Landstinget, godkende, at Landsstyret i budgetåret afholder udgifter og oppebærer indtægter, som ikke kunne forudses ved finanslovens vedtagelse, jf. Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget, 1, stk. 2. Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber kaldes i daglig tale Revisionsudvalget. Revisionsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.

93 93 Inden for sit fagområde er Revisionsudvalget forpligtet til blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen og god forvaltningsskik. Fagområder: Bedømme om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med givne bevillinger. Bedømme om Hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt og stille forslag til interne regler, der forfølger dette sigte. Stille forslag til forbedringer af Landskassens regnskabssystem i det omfang, udvalget finder det påkrævet. Tage stilling til revisionsprotokollater og beretninger modtaget fra ekstern revision samt Landsstyrets redegørelse herfor. Afgive indstilling til Landstinget om regnskabets godkendelse. Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg blev oprettet ved en revision af landstingslov om landsstyret og landstinget i Landsstyret fremsender til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg redegørelser og oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af interesse for Grønland. Orientering kan endvidere gives mundtligt under møder i udvalget, der ligeledes afgiver udtalelse i sager, som af Landstinget eller Landsstyret er henvist til udvalget. Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg drøfter de modtagne oplysninger og fremsætter de spørgsmål og bemærkninger, som materialet og udvalgets overvejelser i øvrigt giver anledning til. Udvalget kan på Landstingets vegne, når Tinget ikke er samlet, godkende forhandlingsoplæg og give bemyndigelse til Landsstyret på områder, hvor dette findes at være påkrævet. Aktivitetsniveauet inden for udvalgets område er de senere år forøget. Landstingets Lovudvalg Landstingets Lovudvalg nedsættes i henhold til Landstingets Forretningsorden på linie med de lovpligtige udvalg. Landstingets Lovudvalg varetager almene retspolitiske opgaver og er ressortansvarlig for forfatningsretlige, forvaltningsretlige, kommunalretlige og formueretlige anliggender samt spørgsmål vedrørende retsvæsenet. Det forfatningsretlige område omfatter Danmarks Riges Grundlov, Lov om Grønlands Hjemmestyre samt hjemmestyrets egne regler vedrørende Landstinget og Landsstyret, herunder landstingsvalg, landsstyremedlemmers ansvarlighed og spørgsmålet om vederlag til medlemmer af Landstinget og Landsstyret.

94 94 På det forvaltningsretlige og kommunalretlige område beskæftiger udvalget sig med almene emner, der ikke henhører under Landstingets øvrige stående udvalg, eksempelvis sagsbehandlingsloven, offentlighedsloven, registerlovgivningen, tjenestemænd, hjemmestyrets administration samt kommunernes og bygdernes styrelse. Fra formuerettens område kan nævnes almindelig aftale- og erstatningsret, forsikringsret, immaterielle rettigheder, tinglysning og pant. Retsvæsenet omfatter politiet og domstole, kriminalretten og foranstaltningssystemet. Landstingets Lovudvalg påser overordnede retspolitiske synspunkter vedrørende borgernes retssikkerhed, lovgivningens kvalitet og forvaltningens borgerservice, og udvalget er ressortudvalg for Landstingets Ombudsmands almindelige virksomhed. De stående udvalg og de internationale delegationer Ud over de lovpligtige udvalg vælger Landstinget en række stående udvalg, hvis antal og arbejdsområder Landstinget kan fastsætte fra år til år. Ved den seneste konstituerende samling nedsatte Landstinget bl.a. følgende stående udvalg og delegationer: Landstingets Dagsordensudvalg (Formandskabet) Landstingets Erhvervsudvalg Landstingets Familieudvalg Landstingets Sundhedsudvalg Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug Landstingets Udvalg for Forretningsordenen Landstingets Frednings- og Miljøudvalg Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse Nordisk Råd Vestnordisk Råd Landstingets Dagsordensudvalg (Formandskabet) Der henvises til beskrivelsen af Formandskabets opgaver andetsteds i mappen. Landstingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.

95 95 Inden for sit fagområde er Erhvervsudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fagområder: Markedsforhold: Konkurrence. Handel. Servicekontrakter KNI Pilersuisoq Nuuk Imeq Næring. Køb/salg. Ind- og udførsel af varer. Vareforsyning. Håndværk. Erhvervsdrivende virksomheder. Bygdeforhold generelt. Produktion og anden virksomhed i bygderne. Beværtningsforhold, salg og udskænkning af alkoholdige drikke. Det veterinære område Energiforsyning Erhvervsstøtteforhold. Bank- og forsikringsforhold: Værdipapirhandel. Forbrugerforhold: Forbrugerråd. Markedsføring. Mærkning. Priser. Kreditforhold. Turisme: Turisme i Grønland. Turisterhvervet, finansieringsstøtte. Råstofanliggender: Udnyttelse af mineralske råstoffer i jorden og på havbunden.

96 96 Internationale handelsrelationer: WTO, mv. Arbejdsmarkedsforhold Landstingets Familieudvalg Familieudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Familieudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Lovområder, herunder fag- og interesseområder: Socialvæsenets styrelse og organisation: Socialvæsenets styrelse og organisation. Tværfagligt socialt samarbejde. Kommunernes indbyrdes betalingsforpligtigelser. Nordisk konvention om social tryghed. Handicapområdet: Hjælp til personer med vidtgående handicap. Døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap. Familieretlige regler: Myndighedsloven. Ægteskabets retsvirkninger. Børns retsstilling. Børnetilskud. Underholdsbidrag til børn samt adoptionstilskud. Børn og unge-området: Hjælp til børn og unge. Døgninstitutioner for børn og unge. Særlige institutioner for voksne: Særlige institutioner for voksne, herunder

97 97 Krisecentrer. Sociale sikringsydelser: Hjælp fra det offentlige. Hjemmehjælp. Takstmæssig hjælp. Orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Offentlig pension. Ældreinstitutioner. Førtidspension og revalidering. Boligsikring og boligbørnetilskud. Internationale forhold: Dertil kommer, at udvalget bør holde sig orienteret om udviklingen i socialpolitikken i de øvrige nordiske lande og samarbejdet i Vestnorden. I disse sammenhænge kan der være visse konventionsmæssige forpligtelser, rekommandationer, som Hjemmestyret har tiltrådt. Finanslove På de årlige finanslove bevilges midler indenfor Familieområdet. Disse midler hviler ikke alene på et "Lovgrundlag", og det er udvalgets pligt at føre tilsyn med om Landsstyret forvalter bevillingen indenfor de fastsatte rammer i de enkelte finanslove. Landstingets Sundhedsudvalg Sundhedsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Sundhedsudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Lovområder, herunder fag- og interesseområder: Sundhedsvæsenet i Grønland: Sundhedsvæsenets styrelse og organisation. Sundhedsvæsenets ydelser. Ansatte i sundhedsvæsenet (læger, sygeplejersker, jordemødre, mv.) Telemedicin Sygdomme, herunder blandt andet: Fysiske og psykiske lidelser

98 98 Vaccinationer. Epidemier og beredskab Kønssygdomme HIV/AIDS. Folkesundhed og folkesundhedsprogram Forebyggelse. Lægemidler. Svangerskab og fødsel: Svangerskabshygiejne og fødselshjælp. Abort og prævention. Tandpleje. Internationale konventioner om sundhed. Tobak og sikring af røgfri miljøer Kontrol med levnedsmidler (veterinære krav). Internationale forhold: Dertil kommer, at udvalget bør holde sig orienteret om udviklingen på sundhedsområdet i de øvrige nordiske lande og i samarbejdet i Vestnorden. I disse sammenhænge kan der være visse konventionsmæssige forpligtelser, rekommandationer, som Hjemmestyret har tiltrådt. Finanslove I de enkelte finanslove bevilges hvert år midler indenfor Sundhedsområdet. Det er udvalgets pligt at føre tilsyn med om Landsstyret forvalter bevillingen indenfor de fastsatte rammer i de enkelte finanslove. Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug Opgaverne for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget forpligtet til blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landssty-

99 99 rets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fagområder: Erhvervsmæssigt fiskeri og ikke-erhvervsmæssigt fiskeri. Kontrol med: Al fiskeri (Trawlfiskeri, rejefiskeri, sænkegarnsfiskeri, linefiskeri, laksefiskeri, ørredfiskeri, krabbefiskeri, kammuslingefiskeri, bundgarnsfiskeri m.v.) Licenser. Kvotefordeling. Indhandlingsrapportering, indhandling og produktion af: Fisk. Fangst. Landbrugsprodukter. Erhvervsmæssig fangst og ikke-erhvervsmæssig fangst af: (dog ikke fredningsspørgsmål) Havpattedyr. Landpattedyr. Fugle. Befordringsmidler under jagt. Fangst- og jagtbeviser. Landbrug: Erhvervsmæssig udnyttelser af arealer til planteavl og afgræsning. Husdyrhold. Akvakultur. Landstingets Udvalg for Forretningsordenen Landstingets formandskab udgør sammen med en af Landstinget valgt repræsentant for hvert parti eller kandidatforbund, der ikke er repræsenteret i formandskabet, Landstingets Udvalg for forretningsordenen. Landstinget vælger samtidig personlige suppleanter for hver repræsentant for hvert parti eller kandidatforbund, der ikke er repræsenteret i Landstingets formandskab, såfremt dette er muligt. Udvalget har det øverste ansvar for godkendelse af Formandskabets forslag til Landstingets budget.

100 100 Landstingets Frednings- og Miljøudvalg Frednings- og Miljøudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Frednings- og Miljøudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fagområder: Fredningsbestemmelser vedrørende jordfaste fortidsminder og bygninger. Naturfredning: International handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter Ind- og udførsel af udryddelsestruede vilde dyr og planter. Fredning af områder, arealer, mv. Flora. Fredningsbestemmelser vedrørende de levende ressourcer, så som: Havpattedyr. Landpattedyr. Fugle. Fisk. Vildtforvaltning. Miljøbeskyttelse på land, herunder Indlandsisen, i luften og i havet. Naturbeskyttelse: Fysisk planlægning. (Erhvervelse til rekreative formål) Kulturmiljø. Befordring og miljømæssige konsekvenser forbundet hermed. Forurening til lands, herunder af Indlandsisen, i luften og i havet. Miljøspørgsmål og konsekvenser i relation til udnyttelse af mineralske råstoffer i jorden og på havbunden. Grønlands Naturinstitut. Affaldshåndtering, mv.

101 101 Internationale- samt Rigsfællesskabsforhold: Det danske Miljø- og Energiministerium. Dansk Polarcenter. Miljøstyrelsen. Danmarks Miljøundersøgelser Forsøgs- og forskningsstationer i Grønland, såsom Zackenberg med flere. Nordisk Råd. Arktisk Råd. Vestnordisk Råd. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg Opgaverne for Infrastruktur- og Boligudvalget er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Infrastruktur- og Boligudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fagområder: Trafikforhold Beflyvning: Luftfart. -Anlæg af landingsbaner. -Heliporte. Søfart: Intern og ekstern. - Arbejdsvilkår og regler for besætningsmedlemmer. Havne: - Anlæg. - Vedligeholdelse. - Drift. Forsyning: Godstransport. Royal Arctic Line. Bygdeforsyning. Energiforhold: Vandforsyning i byer og bygder. Vandkraft. Elektricitet, herunder elforsyning i byer og bygder. Vedvarende energi og energikilder (- vind- og solenergi samt jordvarme).

102 102 Kommunikationsforhold Postbesørgelse. Forhold omkring EDB og informationsteknologi. Tele, TV og radioanlæg og udbygning heraf. Forhold vedrørende VHF og anden radiokommunikation. Forhold vedrørende telekommunikation og udbygning heraf. Boligselskabet INI: Administration af udlejningsboliger. Boligstøtte: Afdrag. Terminsrenter. Restancer. Boligudlejning: Vakantboliger. Restancer. Udlejningsboliger. Chefboligpuljen. Boliger: Personaleboliger. Renovering. 60/40-byggeri. Andelsboligbyggeri. Bygdeboligprogram. Selvbyggerhuse. 10/40/50-byggeri. Internationale relationer i forhold til udvalgets fagområder. Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke Kultur- og Uddannelsesudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Kultur- og Uddannelsesudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets for-

103 103 valtning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fagområder: Kultur- og nyhedsformidling: Aviser. Arkiver. Biblioteker. Bogforlag. Museer. Radio- og fjernsyn. Kirken. Den kirkelige højskole. Menigheden. Præsteuddannelsen. Kateketuddannelsen. Organistuddannelsen. Skole- og Undervisningsvæsen. Daginstitutionsområdet Folkeskolen. Specialskoler Gymnasierne. Videregående uddannelser. Erhvervsmæssige uddannelser. Fritidsvirksomhed. Folkehøjskoler. Uddannelsesstøtte. Elevindkvartering Idræt Forskning: Grønlands Statistik. Ilisimatusarfik. Internationale forhold:

104 104 Dertil kommer, at udvalget bør holde sig orienteret om udviklingen i Kultur og Uddannelsespolitikken i de øvrige nordiske lande og samarbejdet i Vestnorden. I disse sammenhænge kan der være visse konventionsmæssige forpligtelser, rekommandationer, som Hjemmestyret har tiltrådt. Finanslove I de enkelte finanslove bevilges hvert år midler indenfor Kultur- og Uddannelsesområdet. Disse midler hviler ikke på et "Lovgrundlag", men det er udvalgets pligt at føre tilsyn med om Landsstyret forvalter bevillingen indenfor de fastsatte rammer i de enkelte finanslove Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg Opgaverne for Skatte- og Afgiftsudvalget er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Skatte- og Afgiftsudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fagområder: Indkomstskat: Personskat. Selskabsskat. Udbytteskat. Undgåelse af dobbeltbeskatning. Skattebegunstigede opsparinger. Afgifter: Havneafgifter. Rejeafgifter. Lotteriafgifter. Stempelafgifter. Afgift på automatspil. Indførselsafgifter. Afgifter af motorkøretøjer. Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse Foreløbigt udvalg til valgs prøvelse.

105 105 I forbindelse med nyvalg nedsættes et foreløbigt udvalg til valgs prøvelse, bestående af aldersformanden og 4 andre af ham udpegede medlemmer, jvf. Landstingets Forretningsorden 1, stk. 3. Udvalget afgiver indstilling om de valgte Landstings- og Landsstyremedlemmers valgbarhed, jfr. Landstingets Forretningsorden 1, stk. 4 og 6, stk. 2. Udvalget til valgs prøvelse. Udvalget til valgs prøvelse nedsættes efter Forretningsordenens 7, stk. 2 på den konstituerende samling og ved landstingsårets begyndelse. Udvalget afgiver indstilling til Landstinget omkring Landstings- og Landsstyremedlemmers forhold, der i almindeligt omdømme kunne gøre et medlem uværdigt til at være medlem af Landstinget, jvf. Forretningsordenens 2 og 6, stk. 2. Endvidere forelægges udvalget spørgsmål til afgørelse efter Vederlagslovens 9, om Landstingsformandens mulige bevarelse af hverv i offentlige eller private virksomheder, som denne måtte ønske fortsat at varetage under sit formandskab. Nordisk Råd Nordisk Råd, som blev etableret i 1952, er et samarbejdsforum for parlamentarikere. Rådet har 87 valgte medlemmer fra de fem nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island) og fra de tre selvstyrende områder (Grønland, Færøerne og Åland). Siden 1971 arbejder de nordiske regeringer sammen i Nordisk Ministerråd. Nordisk Råd, som ledes af et præsidium, mødes til politiske diskussioner ved de årlige sessioner i oktober og til løbende temamøder. Det politiske arbejde i Nordisk Råd sker i udvalg og partigrupper. Ved udgangen af 2004 var de to grønlandske repræsentanter medlemmer af henholdsvis Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg og Nordisk Råds Miljø- og Naturressourceudvalg. Selvom Landstinget kun har 2 af de i alt 87 medlemmer, sikrer de gennem møderne i Nordisk Råds partigrupper og fagudvalg, at Grønlands interesser bliver markeret over for de øvrige nordiske parlamentarikere. De to grønlandske medlemmer er således Grønlands ansigt udadtil i det nordiske samarbejde og er med til at skabe international anerkendelse og viden om de grønlandske forhold. Det parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd udmøntes i rekommandationer til Ministerrådet. Vestnordisk Råd Vestnordisk Råd er et interparlamentarisk organ bestående af tre delegationer fra henholdsvis det Grønlandske Landsting, det Islandske Althing og det Færøske Lagting.

106 106 Hver delegation består af seks medlemmer. Rådets præsidium består af en repræsentant udpeget af hver landsdelegation. Island overtog formandsposten i august 2004 efter Grønland. I Rådets charter er det fastlagt, at formandsposten roterer mellem de tre medlemslande, således at formanden sidder for et år ad gangen. Vestnordisk Råd afholder årligt en temakonference samt et årsmøde. Disse roterer efter samme princip som formandsposten, således at der over en treårig periode afholdes temakonferencer og årsmøder i alle tre lande. Udvalgsarbejdets aktiviteter udspringer på de enkelte ressortområder af Landstingets behandling af forslag fra Landsstyret og Landstingets medlemmer. Endvidere diskuteres aktuelle politiske spørgsmål, og udvalgenes forskellige tiltag planlægges på grundlag af udvalgsmøderne. De ordinære udvalgsmøder med samråd, behandling af forslag og planlægning af udvalgsarbejdet foregår for lukkede døre, hvis udvalget ikke har bestemt andet.

107 107 Appendix 4: Skabeloner og huskelister I overensstemmelse med de af Formandskabet vedtagne formkrav er der udarbejdet skabeloner til følgende typer af forslag og spørgsmål: 32 Forslag til Landstingsbeslutning 35 Forslag til forespørgselsdebat 36 Spørgsmål til Landsstyret Benyttelse af disse skabeloner er obligatorisk. Det er dog tilladt at indsætte f.eks. partilogo og lignende. Landstingets Bureau rådgiver gerne om den korrekte brug af skabelonerne samt om øvrige formkrav.