MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

Transkript

1 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

2 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets lovbekendtgørelse nr. 711 af 11. september 1997) kan Trafkmnsteren fastsætte almndelge regler og normer for anlæg, vedlgeholdelse og drft af de offentlge veje, herunder for vejenes forhold tl omgvelserne, for entreprsebetngelser og for sådanne forhold, som øvrgt er af betydnng for vejnettets ensartethed og trafkskkerhed. I henhold tl 24, stk. 3 lov om prvate fællesveje (Prvatvejsloven) (Trafkmnsterets lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september 1997) kan Trafkmnsteren fastsætte almndelge regler og normer for anlæg, udvdelse og ombygnng af prvate fællesveje, herunder for vejenes forhold tl omgvelserne og for sådanne forhold, som øvrgt er af betydnng for vejenes ensartethed og trafkskkerhed. Det fremtdge kompleks af almndelge regler og normer på vejområdet benævnes vejregler og nddeles følgende kategorer: normer, retnngslner, vejlednnger og kommentarer. " Normer omfatter fundamentale forudsætnnger og krav. " Normtekster kan være forsynet med kommentarer, men vl normalt kke angve metoder, der bør " eller kan anvendes for at få de specfcerede krav opfyldt. " Normer skal altd følges. Fravgelse fra normer kan dog ske med dspensaton fra Trafkmnsteren. " Normer er anført med dobbelt anførselstegn margenen. ' Retnngslner er regler tl anvendelse under normale forhold. ' Retnngslner ndeholder angvelse af metoder, der bør anvendes tl løsnng af bestemte problemer ' og kan ndeholde anbefalnger af typeløsnnger og typekonstruktoner tl brug under specfcerede ' betngelser. ' Retnngslner bør så vdt mulgt følges, med mndre omstændghederne konkrete tlfælde gør det ' nødvendgt eller fordelagtgt af fravge dem. ' Retnngslner er anført med enkelt anførselstegn margenen. Vejreglerne kan udover dsse to kategorer efter behov suppleres med: Vejlednnger ndeholder rådgvnng baseret på ajourført erfarngsmaterale, og deres anvendelse vl normalt være hensgtsmæssg. Vejlednnger er kke anført med enkelt anførselstegn margenen.. Kommentarer ndeholder forklarnger og uddybende tekst tl ovennævnte normer, retnngslner. og vejlednnger.. Kommentarer kan lgeledes ndeholde henvsnnger tl andre bndende regler.. Kommentarer er anført med punktum og ndryknng. Et vejregelhæfte kan prncpelt ndeholde alle kategorer: " Normer ' Retnngslner Vejlednnger. Kommentarer

3 MM V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet - Vej regel udvalget Oktober 1998

4 FORORD Nærværende "Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse" er udarbejdet af projektgruppe 5 om færdselsregulerng og udstyr. Projektgruppen er nedsat af Vejregeludvalget på dettes møde nr. 126 den 24. marts Trafkmnsteren godkendte forslaget den 30. September Projektgruppen havde følgende sammensætnng: Cvlngenør Knud Pedersen, Eget frma (formand). Cvlngenør Stg V. Jeppesen, Carl Bro Anlæg A/S (sekretær). (Cvlngenør Erc Gauter, Peek Trafk A/S ndtl oktober 1994). Vejchef Klaus Bach Andersen, Hernng Kommune. Ingenør Mogens M. Foder, Rambøll. Akademngenør Jens Gudum, Hansen & Henneberg A/S. Cvlngenør Kenneth Kjemtrup, Vejregelsekretaratet. Cand. psyk. Lselotte Larsen, Rådet for Trafkskkerhedsforsknng. Cvlngenør Tm Larsen, Eget frma. Afdelngsngenør Henrk S. Ludvgsen, Justtsmnsteret. Afdelngsngenør Hans E. Pedersen, Fyns Amt. Cvlngenør Erk Randrup, Vejdrektoratet. Cvlngenør Ka Sørensen, Lys & Optk.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ALMENT 1.1 Om trafkspejle Defntoner og målng 8 2. SPECIFIKATIONER FOR NYE TRAFIKSPEJLE 2.1 Spejlkvaltet Ramme, ophæng og monterngsbeslag 9 3. LEVERINGSGARANTI UDSKIFTNINGSKRITERIER ANVENDELSE, PLACERING OG VALG AF TRAFIKSPEJLE 5.1 Anvendelse af trafkspejle Placerng af trafkspejle Valg af spejlets udførelse Valg af krumnng og dmenson 13

6 1. ALMENT 1.1 Om trafkspejle Trafkspejle kan anvendes tl hjælp for kørende trafk på steder, hvor mulgheden for oversgt forhndres af bebyggelse eller genstande og hvor den kørende samtdg har td tl at lokalsere spejlet, studere og tyde spejlblledet. Dette vl normalt være forbndelse med udkørsler med ubetnget vgeplgt eller det mndste ved kørsel med meget lav hastghed, som vsse bygader. Det antages at der fndes et nogenlunde veldefneret betragtnngssted og dermed en betragtnngsafstand tl spejlet. Tydnng af spejblledet kræver nogen kyndghed af flere årsager. Spejlet gver et begrænset udsyn, det vser et formndsket bllede, som ses fra spejlets lokaltet snarere end fra betragterens og det bytter om på højre og venstre. Specelt natstuatonen, hvor gadeblledet er svært at tyde og bllygter er domnerende, er spejlblledet svært at tyde. Trafkspejle løser derfor kke oversgtsproblemer, men er kun en hjælp tl trafkanterne tl at afgøre om der fr bane. Trafkspejle består af selve spejlet, en ramme tl dette og et monterngsbeslag. Nogle spejle markedsføres med varmelegeme tl at modvrke dug, rm og s. Spejlet er udført et klart dækmaterale, som f.eks. kan være acryl, polycarbonat eller glas, på hvs bagsde der er påført et spejlende lag, som kan være alumnum, sølv eller andet. Spejlet bør være af en god kvaltet, karakterseret ved en høj reflektans, fravær af "slør" spejlblledet og et så jævnt krummende forløb, at spejlblledet kke vser fortegnnger generende grad. Rammen bærer spejlet og beskytter dets bagsde mod vejr og vnd. Der fndes udførelser med dels en ca. 5 cm bred hvd kant forsynet med refleks og dels en smal rød kant. Monterngsbeslaget har ophæng på rammen og et led tl justerng af spejlets stllng. Trafkspejle er crkulære eller rektangulære, størrelsen beskrves af en dmenson. Spejlet et trafkspejl er konvekst med tlnærmet form som en kugleflade, hvs radus er spejlets krumnngsradus. Herved tllades et større udsyn tl det spejlede vejrum, som tl gengæld gengves formndskelse. Udsynet bestemmes det væsentlge af forholdet mellem spejlets dmenson og krumnngsraden, mens formndskelsen det væsentlge fremgår af forholdet mellem krumnngsraden og betragtnngsafstanden tl spejlet. Et trafkspejl må de fleste tlfælde monteres nogen højde for kke at genere trafkanter og deres udsyn, og for kke at nvtere tl vandalsme. For at kunne ses, må de derfor monteres nogen afstand fra det sted, hvor de skal betragtes, f.eks. ved den modstående vejsde ved en vejudmundng.

7 1.2 Defntoner og målng Spejles størrelse fastlægges af en dmenson, som måles for den del af spejlet, der kan benyttes og kke er afdækket af rammen eller andet. For crkulære spejle er dmensonen lg med dameteren. For rektangulære spejle er dmensonen lg med bredden, eller lg med 1,5 gange højden hvs spejlet er så lavt at 1,5 gange højden er mndre end bredden. Reflektansen for spejlende reflekson kan benyttes for en spejlende overflade og er forholdet mellem lumnansen af spejlblledet af et llle lysende emne og lumnansen af det lysende emne målt drekte. Reflektansen måles for en ndfaldsvnkel på 8 forhold tl normalen tl overfladen det sted, hvor spejlblledet fndes. Tl laboratoremålng benyttes en lumnansnormal som lysende emne og et lumnansmeter med gode specfkatoner. Målnger af overslagsmæssg karakter kan fortages n stu ved brug at et passende lysende emne omgvelserne, som f.eks. et sted på hmlen eller en lystavle. Slør er et udtryk for lyssprednng en spejlende overflade, der gver sg udslag at spejlblledet af et lysende emne er omgvet et slør selve overfladen. Slør kan studeres ved vsuel nspekton af spejlblledet af f.eks. forlygter på et køretøj. Det bemærkes at det menneskelge øje sg selv har lyssprednng og at sløret herfra kke må forveksles med et evt. slør den spejlende overflade. Krumnngen af et konvekst spejl beskrves ved dets krumnngsradus, som måles med sfærometer med et trepunktsanlæg og en bass af størrelsen ca. 100 mm. Hvs krumnngsradus varerer fra sted tl sted på spejlets overflade, benyttes værden spejlets centrum tl beskrvelse af krumnngen, mens lokale afvgelser herfra benyttes tl en beskrvelse af overfladens afvgelse fra kuglefacon. Krumnngsradus og dens lokale afvgelser kan måles såvel laboratoret, som n stu.

8 2. SPECIFIKATIONER FOR NYE TRAFIKSPEJLE > 2.1 Spejlkvaltet Spejlet skal overalt have en reflektans for spejlende reflekson på mndst 75%. Spejlet skal være fr for synlge defekter og være uden synlgt slør. Spejlets krumnngsradus, som målt spejlets centrum, må højst afvge med 25% fra den nomnelle værd. Bortset fra de yderste 5% af spejlets areal skal dets overflade være jævnt forløbende så spejlblledet af f.eks. et rasternet kke forvanskes generende grad. På denne del af spejlets areal må krumnngsraden kke afvge mere end 25% fra værden centrum. > 2.2 Ramme, ophæng og monterngsbeslag Rammen kan have hvd, rød eller sort kant om spejlet. En hvd kant skal være mm bred, afrundet og forsynet med reflekser rødt retroreflekterende materale type 4 henhold tl vejregler for vejtavler. Reflekserne skal være anbragt på en symmetrsk måde rundt langs kanten. En rød eller sort kant skal være smal og dffust reflekterende. Rammen skal være så stv at den sammen med ophæng og monterngsbeslag forhndrer spejlet at udføre bevægelser eller vbratoner under påvrknng af vnd og rystelser, der generer ndkg spejlet. Monterngsbeslaget skal tllade en nem ndstllng af spejlet, der ved fastlåsnng er så stabl at den kke ændres ved påvrknng af vnd og rystelser og kke nemt kan ændres ved håndkraft. >

9 3. LEVERINGSGARANTI Afhjælpnngsperoden er 5 år. Ved afhjælpnngsperodens udløb kan der foretages en vsuel nspekton. For at garanten umddelbart skal anses for overholdt, må det konstateres at spejlet er uden defekter dækmaterale og spejlbelægnng, som reducerer reflektans eller forårsager slør, samt at ramme, ophæng og monterngsbeslag er rmelg god stand. 10

10 4. UDSKIFTNINGSKRITERIER > Et trafkspejl bør udskftes eller repareres, hvs det kke længere fungerer tlfredsstllende. Vsuel nspekton kan foretages med passende mellemrum, og det vurderes om et trafkspejl skal udskftes, såfremt det konstateres at spejlet har defekter dækmaterale eller spejlbelægnng, som reducerer reflektansen eller forårsager slør, eller hvs ramme, ophæng eller monterngsbeslag er dårlg stand. Såfremt forholdene på stedet har ændret sg skal trafkspejlets fortsatte berettgelse revurderes. \ 11

11 5. ANVENDELSE, PLACERING OG VALG AF TRAFIKSPEJLE I det følgende betegnes den overordnede vej som prmærvejen, mens sdevej, udkørsler og lgnende betegnes som sekundærvejen. For beregnng af stopsgtlængder henvses tl vejregler for afmærknng på kørebanen. For beregnng af oversgtsarealer henvses tl vejregler for byernes trafkarealer og vejregler for kryds åbent land. 5.1 Anvendelse af trafkspejle Trafkspejle kan anvendes kryds, ved udkørsler og skarpe 90 svng på ekssterende veje. " Spejlene må kke anvendes, hvor trafkanten på sekundærvejen på anden " rmelg måde kan brnges tl at se et område, som mndst svarer tl over- " sgtsarealet. Anvendelse af trafkspejle er en nødløsnng. Spejlene gver et begrænset udsyn tl trafk og omgvelser og vser dsse formndskelse. Det er således vanskelgt at bedømme afstande og hastgheder for de køretøjer, der kan ses spejlet. Det bør derfor altd undersøges, om det nødvendge oversgtsareal for trafkanten på sekundærvejen kan opnås på anden måde, for eksempel ved ndsnævrng af prmærvejens kørebane ud for krydset (Fg. 2) eller ved at fjerne objekter, der hndrer oversgten fra sekundærvejen. Trafkspejle bør kun anvendes ved kryds mellem svagt trafkerede veje, eller hvor sekundærvejen har meget rnge trafk. Trafkspejle bør kun anvendes, hvor der køres med lave hastgheder på prmærvejen. Anvendelse af trafkspejle sker samråd med poltet efter bestemmelserne færdselslovens Placerng af trafkspejle Trafkspejle opsættes normalt efter de regler, der gælder for opsætnng af færdselstavler. Spejlene placeres normalt ved den modsatte sde af det vejareal, der skal overskues.. Se eksempel på en normal opsætnng af et trafkspejl Fg. 1 og på en. alternatv løsnng Fg. 2.. Efter opsætnng kontrolleres om chauffører såvel personvogn som. lastbl kan se den nødvendge del af vejarealet spejlet. 12

12 Spejl og ndstllng skal vælges således, at trafkanten på sekundærvejen kan se et område svarende tl mndst stopsgtlængden for trafkanten på prmærvejen.. Som grundlag for beregnng af stopsgt anvendes Vgs på prmærvejen,. hvs V85 er større end den tlladte hastghed. 5.3 Valg af spejlets udførelse Spejle, hvor dækmateralet er glas bør kke anvendes tl trafkspejle, når der er fare for vandalsme eller stenslag ved snerydnng. Spejle med dækmaterale slagfast plastk kan foretrækkes, hvor der er rsko for vandalsme.. Der er ofte tale om et valg mellem akryl eller polykarbonat. Sdst-. nævnte er slagfast, men har ldt rngere optske egenskaber, og fører tl. en højere prs på spejlet. 5.4 Valg af krumnng og dmenson Der bør normalt anvendes trafkspejle, hvor spejlet har en dmenson, der er mndst 1/4 af dets krumnngsradus. I forhold tl betragtnngsafstanden bør spejlets krumnngsradus være mndst 1/6 og spejldmensonen være mndst 1/20. Se Tabel 1 og eksempler Fg. 3. Hvor mere end 15% af trafkanterne på prmærvejen kører hurtgere end 40 km/t (V 85 > 40 km/t), anvendes spejle med krumnngsradus på mndst 2,0 m og samtdg mndst 1/4 af betragtnngsafstanden. Betragtnngsafstand 6 m 8m 10m 12 m Krumnngsradus mnmum 1,00 m (2,00 m) 1,33 m (2,00 m) 1,67 m (2,50 m) 2,00 m (3,00 m) ' Dog mnmum 1/4 af den aktuelle krumnngsradus Spejldmenson mnmum 0,30 m (0,50 m) ^ 0,40 m (0,50 m) 1) 0,50 m (0,63 m) ^ 0,60 m (0,75 m) ^ Tabel 1. Mnmale værder af krumnngsradus og spejl-dmenson for forskellge betragnngsafstande. Tallene parantes gælder hvor V S5 > 40 km/t. 13

13 Kørebanekant 3 S. O o v> 5" (O 0) -t 5 5r (A <D a (A os' H S Spejlets dæknngsområde Spejl J5 f.* ' J -V-Ta '...- ' :-;-,'.. : / v. -^ *-/ -'N:. '- " -' f-j

14 Fg. 2. Eksempel på alternatv løsnng. 15

15 Afstand 0,40 m (for llle) Dmenson 0,60 m 0,80 m 8 m 12m 16m (for llle radus) Fg. 3. Eksempler baseret på spejle med krumnngsradus på 2 m. Størrelsesforholdene er nogenlunde naturlge når fguren studeres fra 30 cm afstand. Spejlet på 0,40 m er for llle forhold tl krumnngsraden, og ved 16 m afstand er krumnngsraden for llle. 16

16 Vejdrektoratet Vejregelsekretaratet Nels Juels Gade København K "S Tryk: From & Co. ISSN y ISBN