Skærtorsdag I. Sct. Pauls kirke 2. april 2015 kl Salmer: 178/434/473/456//458/192/190

Transkript

1 1 Skærtorsdag I. Sct. Pauls kirke 2. april 2015 kl Salmer: 178/434/473/456//458/192/190 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Den stille Uge. Påskefesten begynder, fem dage med gudstjenester, i aften den første. Klods op af den mørke, strenge fredag har vi denne renselsens torsdag. Farven er hvid, i stærk kontrast til i morgen, men fordi det er den aften, Jesus gav os nadveren. Og det kalder glæde frem og så er der fest. Gudstjenesten slutter i aften anderledes end normalt. Dels ved at vi efter nadveren, under den sidste salme, afklæder alteret og slukker alle levende lys som tegn på Jesu død. Dels ved at vi efter velsignelsen lige inden vi går ud under postludiet lytter til, hvad der sker efter de har forladt måltidet indtil Jesus tages til fange. Men inden det fejrer vi denne højmesse om aftenen, fordi nadveren er aftensmad, sat i gang netop denne torsdag aften. Med døden tæt på og Jesu venner viser, at det onde og feje er i dem. Lige derind hvor det viser sig, kommer Han i et måltid, hvor Han vil bespise os med sig selv og række os hele påsken igennem.

2 2 Lad os nu i aften gå til Gud og bekende det, vi fortryder og angrer allermest. Vi beder sammen syndsbekendelsen, side fire Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 26,17-30 Bøn. Lad os bede! Jesus. Jesus, evig tak. Amen. Prædiken Hvordan er vi egentlig? Lad os spejle os i disciplene særligt her Skærtorsdag. De var gode, de ville og mente det godt ligesom vi. De ofrede arbejde og delvis familie, de brød op fra deres eget og fulgte Jesus i tre år i tykt og tyndt. Ja, og så også mennesker på ondt. De var skrøbelige: de forstår så lidt af det hele til trods for lang tids vandringsfællesskab med Ham. Og en af dem, kassereren, bliver forræder, en anden, selve lederen blandt dem, fremturer i at fornægte Ham. Alle skændes om hvem af der er den bedste. Da Han bliver taget til fange, lader samtlige disciple Ham i stikken og flygter (Matt 26,56). Menneskene aktisk ikke forandret sig trods andre tider og megen teknik, større viden og flere informationer. Vi er gode og onde samtidig. Sådan er vi og sådan er

3 3 vi kristne også, vi er ikke bedre, det tror vi somme tider, vi er, men det passer ikke. Vi er altså onde herinde, meget mere end vi ved og tror. Og der hvor Guds nåde står allerstærkest, nemlig i nadveren, lige dér viser det sig, hvor svage vi er og hvor meget vi dog går op i os selv. Vi bryder os ikke om forrædere. Men det kan vi alle blive, navnlig de mest ivrige af os. Derfor skal vi spejle os i Judas. Han blev det. Han var ven med Jesus men sælger Ham til dem, der kunne få Ham ud af verden. Men hvorfor dog det? Det er en gåde. Forræderiets gåde. Et forslag til måske noget af det, der ligger bagved, selv om det ikke forklarer det, der egentlig ikke kan forklares. Judas havde et berømt jødisk navn, mange gode mennesker har heddet Judas, en af de andre disciple gjorde. Han har set et lys i Jesus, brugt meget tid på Ham, lyttet, set og lært af Ham. Judas har måske håbet på, at Jesus ville tage magten som en ny David og smide romerne ud. Iskariot, som han også hed, kan betyde knivstikker og tilhørt en modstrandsbevægelse mod romerne. Men han finder ud af, at Jesus ikke er med på det, men vil lide og dø! Da mister Judas tålmodigheden, nu vil han ikke lege med mere. De tanker rumsterer i ham. Til han bliver ond af det og så stikker han Ham. Ligesom

4 4 man kan forvandles fra at hade Jesus, som Paulus og andre, sådan kan man også gå fra at være ven med Jesus, til at vende sig imod Ham. Judas fortrød det bagefter, men han havde ikke noget ønske om at få et nyt venskab med Jesus og han kunne ikke gennembryde angeren til tro igen og tog sit liv. Den, der har elsket Jesus, men ikke længere gør det, bliver Jesushader eller bare kold. Vi kan også blive forrædere. Se det for jer: Du bliver f.eks. vred på Gud over, at Han vælger den vej for dig og andre. De hverken kan og vil du ikke acceptere. Gud skuffer dig, du bliver bitter på Ham og så skrotter du Ham, bliver kold over for tro og kristendom hvis du ikke ligefrem vil bekæmpe den. Man ved aldrig, hvad der foregår inde bagved hos os, måske også nu Ind i alt det kommer Jesus. Med et måltid. Ved det måltid viser Han manden til venstre for sig en særlig omsorg: Og hvem ligger - den aften lå de til bords som tegn på at de var frie - dér? Judas! Det ved vi, de dypper i samme skål de to. Det gjorde og gør man med sidemanden. Judas var med ved den første nadver! Denne venstreplads, hæderspladsen tættest på værten kunne Jesus give til den, Han ville vise en særlig ære og omsorg. (Johannes lå til højre for Jesus og Peter ovre på den anden side i hesteskoen.) Jesus

5 5 lod Judas være med, viste Ham kærlighed helt til det sidste, mod ham, som havde gjort sig til ét med det onde og som Satan fór ind i (Luk 22,3; Joh 13,27). Lad os nu leve os ind i, hvad der sker ved dette påskemåltid. De er kun Jesus og disciplene, 13 til bords, ikke noget problem, de tror jo på Gud. De har altså ikke kvinderne og børnene med, selv om det er påske og masser af folk rejser til Jerusalem og de derfor sikkert har været med. Påskemåltidet bliver fejret i private hjem til minde om befrielsen fra slaveriet i Ægypten. Den er fyldt med traditioner og måltidet har et ganske bestemt ritual som man ikke rører ved. Her er Jesus husfader. Han leder måltidet. Og så bryder Han ritualet! Da har de spærret øjnene op. Det gør man ikke, men det gør Han! For midt i det fører Han pludselig påskemåltidet i en ny retning hen på sig selv og taler om sin krop gennem usyret brød og vin. Mit blod, mit liv, min død, alt sammen for jer, det hele for at alle synder kan blive tilgivet. Her er det til jer! Spis og drik! Disciplene har måbet! Han vil, at vi, der lever nu, skal huske Ham, kopiere og repetere det. Han gør her for at det skal gå os til hjerte. For Han Jesus vil komme til os gennem et måltid, altså noget vi er sammen om, noget vi

6 6 indtager. Han er værten. Og føden og drikkevarerne. Han brød det usyrede brød i stykker ligesom Hans legeme blev brudt ned fredag. Vinen hældte Han fra kalken ind i dem, ligesom Hans blod skulle udgydes. Skærtorsdag og langfredag i ét. De henviser gensidigt til hinanden. Siger du nadver, siger du Jesu død. Siger du Jesu død, siger du også nadver som det særlige sted, hvor frugten derfra rækkes til os for at udgøre livskraft og energi i vores liv. Hver gang, det sker, vises vi hen til fremtiden, til at Jesus kommer igen. Så skal vi se Ham og Han spise med os, vinen skal da have en ny og særlig kvalitet. Det lever vi i allerede nu i den nye kvalitets-tid og den nye ordning, den nye pagt, som har afløst den gamle. I nadveren giver Han os sit legeme og blod som pant og tegn på, at også vort legemlige liv har del i frelsen. I alt dette er der en særlig magt bag ordene, handlingens magt, måltidets kraft! Den rører ved os og læger os i vores brudthed og rodede liv. Slip Ham til. Brug det. Lad dig fylde af Ham. Troen spiser og drikker, troen er fysisk. Sådan noget her er en dyb hemmelighed, et vidunderligt mysterium. Vi mærker hjertets hårdhed, hjertets kulde, men selv da kan Han tvætte blodskyld af! Amen.

7 7 Alterets afklædning. Vi synger nu nr. 190: Her ser ja et lam at gå, men alterets afklædes og alle levende lys i kirken slukkes alt sammen som tegn på, at Jesus afklædes, ydmyges og dør. Lyset dør og mørket råder langfredag.

8 8 Meddelelser Påskeaftensmesse på lørdag kl Rom: maj To aftener om byen for alle og virkelig med udbytte for alle og kl kr. pr. aften. To påskegaver: Prenter. Virkelig opstanden. Ulsdal: Gudstjenesten Guds befaling. Værsgo. Læsning af fire læsninger Lidelseshistorien: Og når jeg lige om lidt har modtaget velsignelsen, bliver vi siddende lidt endnu og lytter til fire tekster fra Ny testamente, om det, der skete først efter at de havde forladt nadversalen og påskemåltidet. Vil I følge med, kan I slå op i Salmebogen side Derefter er gudstjenesten til ende og vi kan stille gå ud under postludiet. Velsignelsen

9 9 P: Herren være med jer. M: Og med din ånd! P: Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! M: Amen, amen, amen! NB: Læsning af Lidelseshistorien efter Velsignelsen (=lige inden postludiet) på kortrappen: Lidelseshistorien afsnit 1-4: I Getsemane (Salmebogen side ): Afsnit 1: Over Kedronbækken (Salmebogen side 1314): Karsten Thorlund Afsnit 2: Sjælekampen (Salmebogen side 1314): Martin Meyer Afsnit 3: Judas forræderi (Salmebogen, side 1315f): Iris Pedersen Afsnit 4: Tilfangetagelsen (Salmebogen, side 1316f): Emil Børty Nielsen Menighedsrådet havde forleden en inspirationsdag. Vi formulerede noget, vi gerne vil skal præge os de næste par år og som vi skal have foran os: Nemlig denne udfordring: Troen i hverdagen mødet med medmennesket. Troen er ikke kun om søndagen også mandag til lørdag. Og troen har med medmennesket at gøre. Det vi modtager herinde, bærer vi med os ud i livet.

10 10 Lad os tænke over hvad det betyder, se det for os, spejle os i det. Og det kan betyde rigtigt mange gode ting. Kun fantasien sætter grænsen Troen i hverdagen mødet med medmennesket Jeg vil tit minde os om det. Det er vigtigt ligesom Kato: For øvrigt mener jeg, at Karthago bør udslettes! Når fint sammen med det, jeg selv gerne vil understrege i år: at være pilgrim