Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Transkript

1 Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger udvidelse og renovering Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Beskrivelse af evalueringsområde og formål Formålet med skolens indsats er at forbedre elevernes skriftlige kompetencer i alle fag og skriftlige opgaver. Vi ønskede derfor at eleverne skrev mere og afleverede alle skriftlige opgaver at fagene udviklede en progression for det skriftlige arbejde i fag med elevtid at alle fag arbejdede med skriftlighed i undervisningen som redskab til læring Skolen indførte en ny praksis omkring skriftlige afleveringer, hvor formålet var, at alle elever afleverede alle opgaver. Den særlige indsats indebar, at elever som ikke afleverer deres skriftlige afleveringer til tiden skal enten skrive opgaven i den følgende time eller skrive opgaven på skolens skriveværksted / skriveboden. For at styrke elevernes lektielæsning og skriftlige afleveringer videreførte skolen: Lektiecafeer i matematik, kemi, fysik og i dansk, engelsk og samfundsfag Lektietimen i 1. hf: et fælles modul for alle 1. hf klasser, hvor eleverne med faglæreres bistand kan læse lektier og arbejde med skriftlige afleveringer. Skrivetimer i 2. hf: 1 modul ugentligt, hvor dansk- og engelsklærere træner skriftlige kompetencer I løbet af skoleåret arbejdede faggrupperne videre med skriftlige progressionsplaner og skriftlighed som læringsredskab i fag uden elevtid. Skriveboden blev etableret med støtte fra både elever og lærere. Lærere visiterede elever til skriveboden, og skolens administration sørgede for at give og indsamle opgaver fra skriveboden.

2 Respondenter Alle lærere og elever har deltaget i at implementere en samlet strategi for både skriftlighed og skriftligt fravær. Analyse og rapporteringsform Skriveboden blev belyst i en spørgeskemaundersøgelse og et fokusinterview i oktober. Undersøgelsen viste, at eleverne var tilfredse med ordningen. Eleverne var også tilfredse med lærernes håndtering af skriftlige opgaver gode og klare opgaver, god koordinering af skriftligt arbejde og hurtig tilbagelevering af opgaver. Ledelsen har i samarbejde med faglærerne sikret afleveringer af skriftlige opgaver i skriveboden. I en undersøgelse over elevernes afleveringer af skriftlige arbejder viste det sig, at målene for skriftlige afleveringer i høj grad var opnået. Sammenlignet med var skriftlige fravær samlet set nedbragt fra 8,72% til 2,37%, antallet af elever med over 10% skriftligt fravær fra 214 elever til 44 elever og antallet af elever med over 20% skriftligt fravær fra 87 elever til 8 elever. Samtidig blev én elev bortvist på baggrund af manglende skriftlige afleveringer. De skriftlige progressionsplaner er diskuteret i faggrupperne og ved faggruppemøder med ledelsen. Implementeringen af progressionsplanerne er i gang. Opfølgningsplan Målene for skriftlige afleveringer fastholdes i det kommende skoleår. Ledelse og faglærere er aktører. Skriftlige progressionsplaner indarbejdes yderligere i fag med elevtid, Arbejdet med skriftlighed i fag uden elevtid indarbejdes fortsat i næste skoleår. Alt i alt er nøgleområdet stadig centralt i næste skoleår. Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Beskrivelse af evalueringsområde og formål Formålet med nøgleområdet er at fokusere på klasseteam og faggruppers indsats i forhold til elevernes gennemførelse af uddannelserne med det bedst mulige resultat for den enkelte elev.

3 Ledelsen gennemførte i efteråret to samtalerunder med klasseteam (TUS) og faggrupper (FUS), hvor formålet dels var at komme tættere på team og gruppers daglige arbejde og dels medvirke til at afklare rammer og mål for klasseteamenes og faggruppernes arbejde. Klasseteam Skolen har et klasseteam for hver klasse. Klasseteamet har den grundlæggende viden om elevernes faglige og personlige udvikling, deres potentialer og begrænsninger. Klasseteam kan løfte sammenhænge, som den enkelte lærer ikke kan i forbindelse med et elevfokus (elevens vej fra elev til student) og et klassefokus (planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen). Klasseteamene er sammensat af tre teammedlemmer i 1. hf klasserne og to i 2.hf, 1.g, 2.g og 3.g klasserne. Klasseteamene består af: Teamleder med ansvar for klassenes samlede kompetenceudvikling, bl.a. koordinering af undervisningsforløb, AT, Studieplanen og skriftligt arbejde. Teamlærer(e) med ansvar for klasserumskultur og kontakt mellem klassens elever og lærere I samtalerne med klasseteamene blev der lagt vægt på, at teamene kunne handle konkret på især opstilling af mål for den enkelte klasse, klasserumskulturen, koordinering af klassens skriftlige arbejde, fællesfaglige forløb og samarbejdet med klassens lærere, studievejleder og ledelse. Fokus for samtalerne var således på skolens rammesætning for elevernes undervisning og læring. Hvert klasseteam tilknyttes en pædagogisk leder. Faggrupper Faggrupperne er en central del af skolens liv og deres betydning er vigtig i forhold til udviklingen af undervisningen og lærernes generelle trivsel. Formålet med samtalerne er at styrke faggrupperne i deres virke ved at understøtte en udvikling frem mod velfungerende praksisfællesskaber, hvor gensidig faglig inspiration, kollegial støtte og udvikling af faget går hånd i hånd. Stærke faggrupper og ikke mindst faggruppeledere bliver omdrejningspunktet for en faglig og fællesfaglig udvikling på skolerne. Det gælder udvikling af fagenes faglige profil, fagenes placering i uddannelsen som SR eller som hf fag og i samarbejdet med andre fag i den fællesfaglige sammenhæng som store skriftlige arbejder og fællesfaglige forløb som at, nv, ap, nf og ks. Det er faggrupperne, der i de kommende år står med opgaver som toning af faget i forhold til studieretninger på stx, anvendelsesorientering på hf og progressionsplaner for

4 skriftligt arbejde. Derfor ønskede ledelsen være i tæt kontakt med faggrupperne, dels som jævnlig personlig kontakt og dels som en organiseret udviklingssamtale med hele faggruppen (FUS). I forbindelse med skolens organisation besluttet ledelsen at oprette en tydeligere funktion som faggruppeleder. Formålet er at styrke faggruppernes arbejde i den daglige undervisning og i det udviklingsarbejde, der ligger foran. Faggruppelederens opgave er ud over daglig drift at have overblik (læreplaner, forsøg mv.), ansvar (budget, udviklingsopgaver) samt koordinere (efteruddannelse). I dette år har skolen særligt fokus på toning af SR /anvendelsesorientering på hf og skriftlighed. Vi vil i samarbejde med faggruppelederne uddybe arbejdsfunktionen og støtte med relevant materiale og kompetencer til at løse opgaven. Hver faggruppe vil blive tilknyttet en pædagogisk leder. Respondenter Alle skolens klasseteam og faggrupper deltog i ti runder af samtaler. Analyse og rapporteringsform Ledelsen gennemførte to runder af samtaler med klasseteam og faggrupper. Før faggruppesamtalerne havde en pædagogisk leder et formøde med faglederen, hvor dagsordenen for den enkelte faggruppe blev lagt. Samtalerne foregik fra september til januar. Samtalerne peger på, at det er givende for ledelsen at komme tættere på både team og faggruppe. For teamene blev samtalerne en del af et flerårigt forløb, hvor roller, ansvar og arbejdsopgaver indgår. For faggrupperne viste samtalerne mange forskellige sider af fagenes arbejde. Med de mange nye kollegaer viste der sig et generelt behov for videndeling og for nogle grupper flere faggruppemøder. Opfølgningsplan Skolens arbejde omkring klasseteam og faggrupper vil stadig være centralt placeret i næste skoleår. For klasseteam drejer det sig især om at præcisere følgende områder: TeamUdviklingsSamtaler (TUS) gennemføres i efteråret 2012 Opstilling af årets mål for teamets arbejde med klassen. Klassens samlede kompetenceudvikling, herunder planlægning og afholdelse af LF- møder i november og februar og gennemførelse af de opfølgende samtaler med elever. Endvidere udvikling af klassens IT- kompetencer, koordinering af skriftlige afleveringer, fællesfaglige forløb (AT), rejser og studieplan

5 Klasserumskulturen: Teamet opstiller rammer for det gode undervisningsmiljø i samarbejde med eleverne. Klassens lærere bakker op om indgåede aftaler Udvikling af SR- profilen. Klasseteamet har sammen med klassens øvrige lærere ansvaret for at udvikle SR- profilen for den enkelte SR, så SR fremtræder tydeligt for klassens elever. Faggrupper har følgende fokus i det kommende skoleår Ledelsen afholder et møde med alle fagledere omkring opgaverne i funktionen og etablerer en dialog, der kan understøtte faggrupperne i deres udvikling. Hver faggruppe vil blive tilknyttet en leder, der skal virke som sparringspartner og medspiller i processen. Drifts- og udviklingsopgaverne skal ikke løses af faglederen alene. Den enkelte faglærer har et medansvar for, at vi som skole kan styrke og udvikle alle vores faggrupper. Faglederen skal stå for driften: administration af budget, kontakt til samlingspassere, fordeling af bøger og andet materiale til alle lærere, ressourceperson i forhold fagets læreplaner og vejledninger, løbende kontakt med ledelsen og planlægning af møderække for faggruppen i løbet af året. Udvikling i faggruppen varetages af faggruppeleder og den enkelte faglærer: Udvikling af faget (holde sig orienteret om forsøgsarbejde på nationalt og regionalt plan, samarbejde med andre skoler mv.) Lokal udvikling af faget (tage initiativ til pædagogiske/didaktiske udviklingsprojekter/- forsøg) Faggruppebaseret efteruddannelse Indsatsområder i : o Faglig læsning (alle fag) o Toning af SR (alle SR- fag og dansk/historie - fortsættelse af arbejdet fra sidste skoleår) o Skriftlige progressionsplaner (fortsættelse af arbejdet fra sidste skoleår alle fag med elevtid) o Skabelon for undervisningen i grundforløbet (alle fag i grundforløbet) o Digital eksamen (dansk, engelsk og samfundsfag) Faglærere skal: Holde sig orienteret om læreplaner og vejledninger Deltage i faggruppemøder Videndeling med fagkollegaer Initiere/deltage i udviklingsarbejde og faggruppebaseret efteruddannelse

6 Nøgleområde 3/11 12: Bygninger udvidelse og renovering Beskrivelse af evalueringsområde og formål Formålet med nøgleområdet er ledelsens ønske om en dialogisk proces, der kan lede frem til elever og medarbejderes ejerskab til KREA- huset og renovering af de eksisterende krea- lokaler. Processen er således i fokus, hvor bestyrelse, elever, medarbejdere og fagrepræsentanter for de kreative fag er involverede. For at kvalificere området afholdt skolen og det rådgivende ingeniørfirma SWECO en række møder med dels bestyrelsen, dels følgegruppen Rum&Lys, dels medarbejdere og endelig informationsmøder med eleverne. Samlet ledte det frem et endeligt dispositionsforslag fra SWECO, der efter bestyrelsens godkendelse kom i udbud i februar / marts 2012 med følgende kontraktunderskrivelse og byggestart ultimo april Respondenter Alle elever, medarbejdere, involverede kreative fag, bestyrelse, rådgivende ingeniørfirma. Analyse og rapporteringsform Følgegruppen Rum&Lys og de kreative fag har som kommende brugere været tæt på udvikling af den samlede bygning og de enkelte faglokaler frem til det færdige projekt. Sammen med ledelsen og SWECO følger grupperne byggeriet tæt i byggeperioden frem til indvielsen medio marts Ledelsen afholder byggemøder med SWECO hver 2. uge i byggeperioden. I byggeperioden vil ledelsen informere skolens interessenter løbende. Skolen har ikke evalueret processen med de implicerede parter, men har løbende forespurgt til graden af involvering og information. Den endelige vurdering af processen kan endeligt foretages, når byggeriet er færdiggjort. Skolens mål er at opføre en bygning, der er anvendelig i undervisningen og giver medejerskab for involverede medarbejdere. Det er ledelsens opfattelse, at de forskellige interessenter oplever, at de er involverede i de beslutninger, der ledte frem til byggeriet, og de konkrete opfølgninger, der pågår under byggeriet.

7 Opfølgningsplan Ledelsen vil i byggeperioden følge byggeriet til indvielsen omkring april 2013, hvor de forskellige interessenter løbende vil blive inddraget. I efteråret 2012 vil vi konkretisere de overordnede planer for renovering af de tidligere kreative fagområder til klasserum. Renoveringen forventes færdig i august I processen vil vi igen inddrage de involverede faggrupper og have fokus på information til både elever og medarbejdere.