Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg

Transkript

1 Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september

2 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2

3 Kvalitetsstandard. Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Udlånshjælpemidler 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112 Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 2. Målgruppen Borgere der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse for borgeren. Eller være nødvendig for at borgeren kan udøve erhverv. 3

4 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Levering, instruktion og tilpasning. Reparation af udlånte hjælpemidler. Batterier til hjælpemidler - når der er behov for batterier som ikke kan købes i almindelig handel. Dæk og slanger til kørestole når, borgeren har behov for mere end én årlig udskiftning. De typiske hjælpemidler der er omfattet er: Rollatorer Trehjulede cykler Trehjulede knallerter Manuelle kørestole El-drevne kørestole Hjælpemotorer til kørestole Arbejdsstole til brug i private hjem Senge- og arbejdsborde Toiletstole Badetaburetter Klodser til forhøjelse af senge Plejesenge Personlifte Vendelagner/glidestykker Trygsårs forebyggende madrasser Trygsårs forebyggende puder Strømpepåtagere Børnehjælpemidler (stå-støtter, skalstole) Lupper Tekstforstørrelsesanlæg Teleslyngeanlæg Talemaskiner Computerprogrammer til blinde/ordblinde 5. Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i ydelsen? Almindelig vedligeholdelse. Driftsudgifter. Forbrugsgoder. Der kan normalt ikke gives tilskud til et hjælpemiddel borgeren han anskaffet inden det er bevilget. 6. Ydelsens omfang? Der gives tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. 7. Opfølgning Der foretages opfølgning på om hjælpemidlet i tilstrækkeligt omfang afhjælper borgerens funktionsnedsættelse. 4

5 8. Hvem leverer ydelsen? Kommunens depot. Kommunen har indgået indkøbsaftaler på området. Borgeren kan vælge at benytte en anden leverandør end den kommunen har indkøbsaftale med. Borgeren vil da kunne få refunderet et beløb svarende til den udgift kommunen ville have haft ved kommunens leverandør. Det frie valg gælder ikke, såfremt kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at anskaffe. 9. Egenbetaling Der er ikke egenbetaling. 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren. Men borgeren skal selv afholde udgiften til almindelig drift. Herunder rengøring og almindelig vedligeholdelse i låneperioden. 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Det er kommunens kvalitetsmål at ukomplicerede ansøgninger behandles inden 10 arbejdsdage, og at de leveres til borgeren indenfor samme frist, såfremt det vedrører almindelige hjælpemidler der forefindes på depotet. Mere komplicerede ansøgning på f.eks. el kørestole behandles inden 2 måneder. Ved særligt akutte situationer hvor der skal bruges et hjælpemiddel til plejen af en borger, f.eks. ved udskrivelse fra sygehus: Vil hjælpemidlet kunne stilles til rådighed senest 3 arbejdsdage fra henvendelsen dog normalt indenfor 1 døgn. 12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Der tages løbende kontrol på sagsbehandlingstiden. Der følges op i forhold til vores dialog med borgerne. 13. Klageadgang Kommunens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan indbringes for det sociale nævn, inden 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. 5

6 BOLIGINDRETNING 6

7 Kvalitetsstandard Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Boligindretning 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social Service 116. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Bekendtførelse om afgrænsning af tilbagebetaling og sikring ved pant. 2. Målgruppen Borgere der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 3. Hvad er formålet med ydelsen? At gøre boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren, og dermed formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Indretning af adgangsveje til boligen. Mur, - og naglefaste ændringer. Reetablering af boligændringer i lejebolig. De typiske hjælpemidler der er omfattet er: Opsætning af greb Ændring/fjernelse af dørtrin Ændre døre bredere a.h.t. kørestole Belysningsarmaturer Dør åbnere/lukkere Elevatorer, løfteplatforme Trappelifte Ramper Tilpasse badeværelser f.eks. fjerne skillevæg til bruseplads Tilbygninger til soveværelse/badeværelse 5. Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i ydelsen? Indretning af fritidsbolig. Istandsættelse, alm. vedligeholdelse eller modernisering. Indretninger der er udført eller påbegyndt inden der er givet bevilling. 7

8 6. Ydelsens omfang? Nødvendig hjælp til ændring og indretning af boligen. Hvis der er behov for det vil der kunne gives tilskud til en tilbygning til boligen. I ganske særlige tilfælde kan der til borgere der ikke modtager social pension, og som har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne ydes hjælp til anskaffelse af anden egnet bolig. 7. Opfølgning Der foretages stikprøver på om ændringen i tilstrækkeligt omfang afhjælper de boligmæssige ulemper. Samt stikprøvekontrol på om arbejdet er udført håndværksmæssigt forsvarligt. 8. Hvem leverer ydelsen? Håndværkere ansat på kommunens depot. Eller private firmaer, efter aftale mellem borger og kommunen. Ved større ændringer vil der blive indhentet tilbud fra flere håndværkere. Borgeren kan vælge en anden håndværker end den kommunen har valgt. Eller vælge andre materialer end dem, som kommunen har valgt. Borgeren vil da kunne få refunderet et beløb svarende til den udgift kommunen ville have haft ved kommunens håndværker/leverandør.. 9. Egenbetaling Der er generelt ikke egenbetaling. 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren. Der kan stilles krav om tilbagebetaling af hjælpen, såfremt den har medført en forøgelse af en ejerboligs værdi. Værdiforøgelsen vil blive sikret ved pant, og vil forfalde til betaling ved ejerskifte. 8

9 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Det er kommunens kvalitetsmål at: Sagsbehandlingen iværksættes inden 10 arbejdsdage, fra modtagelsen af ansøgningen. Boligændringen udføres indenfor 15 arbejdsdage, fra modtagelsen af ansøgningen, såfremt det vedrører mindre ændringer, og der ikke er brug for at indhente yderligere oplysninger. Sagsbehandlingen iværksættes inden 2 måneder, hvis det er større eller mere komplicerede ændringer der søges om. Ved særligt akutte situationer f.eks. ved udskrivelse fra sygehus, vil sagsbehandlingen kunne sættes i gang senest 3 arbejdsdage fra ansøgningen dog normalt indenfor 1 døgn. 12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Der tages løbende stikprøver på sagsbehandlingstiden. 13. Klageadgang Kommunens afgørelse om hjælp efter denne bestemmelse kan indbringes for det sociale nævn, inden 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. 9

10 FORBRUGSGODER 10

11 Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Forbrugsgoder 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 113. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. 2. Målgruppen Borgere der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse for borgeren. Eller være nødvendig for at borgeren kan udøve erhverv. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt, med henblik på forbrug hos befolkningen i almindelighed. De typiske forbrugsgoder er: Husholdnings redskaber Tørretumblere Opvaskemaskiner Telefonapparater med store taster Særlige/specielle kontorstole El-køretøjer El-cykler 11

12 5. Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i ydelsen? Forbrugsgoder der normalt indgår i sædvanligt indbo, som f.eks.: Almindelige: Hvile, og kontorstole Senge Telefoner Vaskemaskiner Computere Forbrugsgoder der i den enkelte ydelsessituation koster under 500 kr. Forbrugsgoder som borgeren har anskaffet inden de er blevet bevilget. Almindelig vedligeholdelse Driftsudgifter. 6. Ydelsens omfang? 1. Der ydes 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt. 2. Derudover kan der gives tilskud til forskellen i pris på det bedst egnede og billigste produkt - og standardproduktet. 3. Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel ydes der tilskud til den fulde anskaffelsespris. Udskiftning Der ydes ikke tilskud til udskiftning af standardprodukter. Er forbrugsgodet bevilget efter pkt. 2 ydes der tilskud til prisforskellen. Er forbrugsgoder bevilget efter pkt. 3 ydes der tilskud til den fulde anskaffelsespris. Reparation Der ydes ikke tilskud til reparation af standardprodukter Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af forbrugsgoder anskaffet efter pkt. 2 Der ydes 100 % tilskud til udgiften til reparation af forbrugsgoder anskaffet efter pkt Opfølgning Der foretages opfølgning på om forbrugsgodet i tilstrækkeligt omfang afhjælper borgerens funktionsnedsættelse. 8. Hvem leverer ydelsen? Momsregistreret virksomhed efter borgerens valg. 9. Egenbetaling Forbrugsgoder der i den enkelte ydelsessituation tilsammen koster under 500 kr. skal betales af borgeren. 12

13 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Borgeren skal selv betale 50 % af prisen for et standardprodukt. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel vil det være gratis for borgeren. Udskiftning Borgeren skal selv betale hele udgiften til udskiftning af standardprodukter. Er forbrugsgodet bevilget efter pkt. 2 skal borgen betale hvad et standardprodukt koster. Er forbrugsgoder bevilget efter pkt. 3 er det gratis for borgeren. Reparation Borgeren skal selv betale for reparation af standardprodukter. Er forbrugsgoder anskaffet efter pkt. 2 skal borgeren selv betale 50% tilskud til udgiften. Er forbrugsgodet anskaffet efter pkt. 3 er reparation gratis for borgeren. 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? 12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Det er kommunens mål at sagsbehandlingen iværksættes senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen. Såfremt en sag er kompliceret eller varer længere end forventet, vil borgeren blive underrettet om sagsforløbet. Der tages løbende stikprøver på sagsbehandlingstiden. Der følges op i forhold til vores dialog med borgerne. 13. Klageadgang Kommunens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan indbringes for det sociale nævn, inden 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. 13

14 Kropsbårne hjælpemidler 14

15 Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Kropsbårne hjælpemidler 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. 2. Målgruppen Borgere der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse for borgeren. Eller være nødvendig for at borgeren kan udøve erhverv. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Befordring i forbindelse med ansøgning og afprøvning af hjælpemiddel Reparation af ortopædisk fodtøj Batterier til høreapparater De typiske hjælpemidler der er omfattet er: Ortopædiske hjælpemidler: sko, indlæg til sko, benproteser, bandager og skinner Brystproteser Kompressionsstrømper Incontinens hjælpemidler Stomi hjælpemidler Diabetes hjælpemidler Syns hjælpemidler: lupper og øjenproteser Høreapparater 5. Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i ydelsen? Almindelig vedligeholdelse Driftsudgifter Der kan normalt ikke gives tilskud til et hjælpemiddel borgeren har anskaffet inden det er bevilget. 15

16 6. Ydelsens omfang? Der gives tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Reservehjælpemidler ydes hvor der af hygiejniske hensyn er behov for det, f.eks. brystproteser og kompressionsstrømper. For visse hjælpemidler er der fastsat retningslinier for hvor ofte et hjælpemiddel kan udskiftes. 7. Opfølgning Der foretages stikprøver på om hjælpemidlet i tilstrækkeligt omfang afhjælper borgerens funktionsnedsættelse. 8. Hvem leverer ydelsen? Kommunen har indgået indkøbsaftaler på området. Borgeren kan vælge at benytte en anden leverandør end den kommunen har indkøbsaftale med. Borgeren vil da kunne få refunderet et beløb svarende til den udgift kommunen ville have haft ved kommunens leverandør. Det frie valg gælder ikke, såfremt kommunen kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed. Vælger en borger at få leveret et høreapparat ved en anden leverandør end kommunens, vil borgeren få refunderet et beløb der er fastsat i en takst af ministeriet. 9. Egenbetaling Der er generelt ikke egenbetaling. Men borgere der får bevilget ortopædisk fodtøj vil have en egenbetaling, svarende til den fastsatte sats. 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Ydelsen er som hovedregel gratis for borgeren. Men vælger borgeren en anden leverandør end den kommunen har valgt, kan der blive en merudgift borgeren selv skal betale. 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Det er kommunens mål at sagsbehandlingen iværksættes senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af ansøgningen. Såfremt en sag er kompliceret eller varer længere end forventet, vil borgeren blive underrettet om sagsforløbet. 12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Der tages løbende stikprøver på sagsbehandlingstiden. Der følges op i forhold til vores dialog med borgerne. 16

17 13. Klageadgang Kommunens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan indbringes for det sociale nævn, inden 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. 17

18 Høreomsorg 18

19 Ikke godkendt KVALITETSSTANDARD Høreomsorg 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 12 Vejledning om hjælpemidler kapitel 11 (Anvendt forkortelse høreapparat = HA) 2. Målgruppen Alle borgere der bruger høreapparat på grund af en varig nedsat hørelse. Borger der selv har anskaffet høreapparatet med tilskud fra det offentlige er også omfattet af målgruppen. 3. Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at sikre borgerne får mulighed for at udnytte de bevilgede høreapparater så optimalt som muligt. Sikre at høreapparaterne fungerer optimalt. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 5. Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i ydelsen? Vejledning i anvendelsen af HA og høretekniske hjælpemidler. Vedligeholdelse af HA herunder rensning og udskiftning af mindre dele. Udlevering af hørebatterier. Give råd og vejledning til brugerne. - Forsendelse af batterier til borgere der ikke kan komme i åbningstiden. Indsendelse af HA til reparation. Give vejledning i forbindelse med progredierende høretab. Ved behov formidle kontakt til Hørecenter Midt og ørelæge. Vejledning om hvilke tekniske hjælpemidler der vil være relevante. Opsætning af ukomplicerede tekniske hjælpemidler. Øreskylning Elektronisk indstilling af HA Vejledning om hvilke tekniske hjælpemidler der vil være relevante ved mere komplekse høretab. 19

20 6. Ydelsens omfang? Telefonkonsultation 4 dage om ugen. Personlig træffetid - på mindst 3 plejecentre spredt over hele kommunen. Hjemmebesøg ved behov, når borgeren ikke har mulighed for at komme ind selv. 7. Opfølgning Der aftales opfølgning, hvor der skønnes at være behov. 8. Hvem leverer ydelsen? Kommunens hørevejleder. Desuden udleverer Borgerservice batterier. 9. Egenbetaling Der er ikke egenbetaling 10. Hvad koster hjælpen for borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren 11. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Det er kommunens mål at borgerne i hele kommunen har adgang til kvalificeret høreomsorg, det gøres ved: Telefon træffetid til hørevejleder 4 dage om ugen, for alle brugere i kommune Ugentlig - Personlig træffetid hos hørevejleder på plejecentre fordelt i hele kommunen. At der ved behov kan tilbydes hjemmebesøg i hele kommunen 12. Hvordan følges op på kvalitetsmål? Der følges op i forhold til vores dialog med borgerne. 13. Klageadgang Kommunens serviceniveau for høreomsorg kan ikke indbringes for det Sociale Nævn. 20