Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Transkript

1 18. mødedag, torsdag den 25. oktober, 2007 kl. 13:00. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen. Jeg indstiller hermed at Landsstyret godkender Lorethe Henriksens deltagelse i Landstingets møde den 25. oktober som suppleant for Anthon Frederiksen. Kan man gå ind for, ja, det er hermed godkendt. Velkommen Lorethe Henriksen, du bedes indtage din plads i Landstinget. Og jeg skal også lige medtage som jeg sprang over forslagsstilleren har anmodet om udsættelse af førstebehandlingen af punkt 16 til forårssamlingen Det ville vi også indstille til godkendelse fra formandskabet, og der er ikke nogen, der er imod. Og nu er vi så nået til dagens dagsorden og første så er det afstemninger.

2 18. mødedag, 25. oktober Dagsordenens punkt 32. Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om stempelafgift. (Fritagelse for stempelafgift) ( Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) ( 2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Forslaget har været behandlet i udvalg, og der er således afgivet betænkning. Og jeg skal udtale, at et enigt udvalg har i betænkningen indstillet lovforslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsendt ændringsforslag. Er der nogen, der har bemærkninger? Det er ikke tilfældet. Nu skal vi så have en afstemning om den. Dem, der går ind forslaget nr. 32 bedes rejse sig: 27 for. Det er så samtlige tilstedeværende. Dermed er den blevet vedtaget.

3 18. mødedag, torsdag den 25. oktober Dagsordenens punkt 34. Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om forvaltning af skatter. (Ophævet sambeskatning for ægtefæller og fortrykt selvangivelse) (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) ( 2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Og den har også ligeledes været behandlet i udvalg. Og man har allerede uddelt betænkningen. Og Landsstyret har fremsendt ændringsforslag. Og udvalget har ikke haft bemærkninger til dette ændringsforslag. Jeg skal spørge, om der er nogen, der har bemærkninger. Det er ikke tilfældet. Og som sagt, så har Landsstyret fremsendt ændringsforslag og et enigt udvalg indstiller dette ændringsforslag til vedtagelse. Og vi går nu til afstemning om ændringsforslaget. De, der stemmer for ændringsforslaget, bedes rejse sig: 26 for. Er der nogen, der er imod? Er der nogen, der undlod at stemme? Dermed er den blevet vedtaget. Og da der var tale om et arbejde i enighed, og der ikke blev fremsendt ændringsforslag og jeg foreslår at den tredjebehandles nu.

4 Og dem, der er for dette forslag, bedes rejse sig: 26. det er så samtlige tilstedeværende, der her har færdiggjort arbejdet. Og vi er nu nået til punkt 33.

5 18. mødedag, torsdag den 25. oktober, Dagsordenens punkt 33. Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat. (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler om transfer pricing, tynd kapitalisering og CFC-beskatning) (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) ( 2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Det skal vi have en andenbehandling om. Og den har også været behandlet i udvalg. Og betænkningen er også blevet omdelt. Og Landsstyret har fremsendt ændringsforslag. Og et enigt udvalg indstiller dette ændringsforslag til vedtagelse. Er der nogen, der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Og vi skal nu til at afslutte sagen. Landsstyret har fremsendt ændringsforslag og et enigt udvalg indstiller dette ændringsforslag til vedtagelse. Vi går nu til afstemning om ændringsforslaget. De, der stemmer for ændringsforslaget, bedes rejse sig: 26. Det er så samtlige tilstedeværende. Og da der ikke blev fremsendt ændringsforslag, og der er enighed om den ved afstemning, der ville jeg foreslå, at vi tredjebehandler den nu, og får den færdiggjort. Tak. Og så skal vi nu have en afstemning om denne her ved tredjebehandlingen. Hvem er for, at den bliver færdiggjort i sin foreliggende form her ved tredjebehandlingen. Dem, der er for, bedes rejse sig:

6 26. Dermed er denne sag også færdigbehandlet.

7 18. mødedag, torsdag den 25. oktober, Dagsordenens punkt 35. Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige. (Én landsdækkende inddrivelsesmyndighed) (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Og dette blev også henvist til udvalgsbehandling, og der er også afgivet en betænkning som også er omdelt. Og Landsstyret har også fremsendt ændringsforslag på det område. Og et enigt udvalg indstiller dette ændringsforslag til vedtagelse. Jeg skal spørge, om der er nogen, der ønsker ordet? Nej. Vi skal nu have en afstemning om ændringsforslaget. Dem, der stemmer for ændringsforslaget, bedes rejse sig: 25. Er der nogen, der er imod? Nej. Er der nogen, der undlod at stemme? Nej. Og da ændringsforslaget nu er blevet godkendt, og man er enig i afstemningen, der ville jeg gerne indstille, at vi færdiggøre den her ved tredjebehandlingen.

8 Dem, der er for dette forslag her ved tredjebehandlingen, bedes rejse sig: 25. Denne sag er således også blevet færdigbehandlet.

9 18. mødedag, torsdag den 25. oktober, Dagsordenens punkt 41. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug. (Landbrugsrådet kompetence og sammensætning). (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Den har også været behandlet i udvalget, og der allerede omdelt en betænkning. Og et enigt udvalg har i betænkningen opfordret Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker ordet? Landsstyremedlemmet for landbrug, vær så god. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Atassut. Tak. Det er med glæde, at Landsstyret kan konstatere, at forslag til Landstingslov om ændring af Landbrugsloven er behandlet indgående af udvalget. Jeg vil i den forbindelse gerne fremkomme med følgende bemærkninger til udvalgets betænkning. Landsstyret skal påpege, at det er Landbrugsrådet selv via sin forretningsorden der bestemmer, hvilke interessegrupper og myndigheder, der skal være faste til forordningen for Landbrugsrådet jævnfør 1, 4 i Landbrugsrådets forretningsorden.

10 Endvidere kan Landbrugsrådets formand såfremt det skønnes, at der er behov herfor til forordnede personer eller institutioner som har en særlig viden om emner der skal behandles, jævnfør 1,5 i Landbrugsrådets forretningsorden. Det er således ikke op til Landstinget at bestemme, hvem der skal være med tilforordnet i Landbrugsrådet. Vedrørende at Landbrugsrådet i øvrigt gives mulighed for at tilkalde ekstern sagkundskab, som nævnt ovenfor har Landbrugsrådet mulighed for at tilforordne personer eller institutioner som har særlig viden om emner, der skal behandles i Landbrugsrådet. Således har Landbrugsrådet til enhver tid mulighed for at tilkalde ekstern sagkundskab. På baggrund af ovenstående vurdere Landsstyret, at der ikke er behov for at ændre lovændringsforslaget. Med disse ord skal jeg endnu engang på vegne af Landsstyret takke udvalget for den konstruktive behandling af sagen, og håbe på en god debat i Landstinget. Tak. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug og nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ja tak. Det er da vores formand i udvalget er fraværende. Her vil jeg lige sige, at det var et enigt udvalg i betænkningen, der har fremkommet med en opfordring til ændringsforslaget, og vi konstatere, at man ikke vil få den realiseret. Det er at med hensyn til 1, 4 i Landbrugsrådets kommissorium, så indstiller Landbrugsrådet og opfordre Landsstyret, at der skal kunne fremsættes et ændringsforslag her ved andenbehandlingen. I 1,4 så er det institutioner og nogen der er tilknyttet til forholdene, de er den man kun snakker om. Og her ville vi gerne have, at man medtager at den tidligere i den islanske Landbrugsforordning tilforordnet Landbrugsrådet, og det er det, vi gerne ville have skal medtages i ændringsforslaget. Derfor ville jeg gerne foreslå, at denne sag, og det er et enigt

11 udvalgs pålæg, at den så vidt muligt skal færdiggøres. Og derfor må andenbehandlingen af sagen her udsættes. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Ja tak. Jeg skal ikke gentage landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits bemærkninger. Men vil blot præcisere, at det er et enigt udvalg, der har opfordret Landsstyret til at skulle fremsætte et ændringsforslag og dette er ikke sket. Derfor ville vi også fra Demokraterne ønske, at andenbehandlingen bliver udsat og ønsker også, at den bliver genbehandlet i udvalget. For hvis Landsstyret ikke finder det nødvendigt, skulle fremsætte et ændringsforslag, så vil jeg gerne indstille at udvalget fremkommer med et forslag til at lave en ændring. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Hvis betænkningen ikke er færdigbehandlet, det ser også sådan, så kan vi stoppe behandlingen af dette nu, og opfordre til, at den bliver færdigbehandlet i udvalget. Og når den er blevet færdig, så skal vi vende tilbage til den på et senere tidspunkt. Det næste er punkt 155.

12 18. mødedag, torsdag den 25. oktober, Dagsordenens punkt 155. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret afsætter de nødvendige midler på Finansloven for 2008 til imødekommelse af Ilimmarfik s ansøgning om et University Charter. (Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Det er landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits forslag der skal andenbehandles. Dette har også været henvist til udvalgsbehandling, og der er således betænkning om forslaget. Og et enigt udvalg har indstillet i betænkningen indstillet forslaget til forkastelse. Og der er ikke fremsat ændringsforslag. Derfor skal vi også have en afstemning om den, da der ikke blev fremsat ændringsforslag. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Tak. Det er at Ilisimatusarfik kan have et større samarbejde med andre univerteter i udlandet, og mit forslag her bliver andenbehandlet. I vores udvalgsbehandling er jeg glad for, at vi blev enige om, at Ilisimatusarfik finder det helt nødvendigt at Ilimmarfik får et sådant University Charter. Men det er konstateret, at det ikke er realistisk at der skulle afsættes midler til næste års finanslov. Og derfor et enigt udvalg pålægger ordlyd til Landsstyret, og det ville vi gerne stemme for fra Inuit Ataqatigiit.

13 Og vi mener, at det er ikke det vigtigste her med fremlæggelsen af forslaget, hvornår dette sker, men at forberedelserne i Ilisimatusarfik skal være realistiske ud fra mit, og derefter har jeg kunnet opnå, at der ville være midler til den. Og jeg siger tak til partiernes støtte. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Den næste er Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Demokraterne. Tak. Demokraterne vil gerne benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på, at der forelægger en overhængende risiko for, at det kan blive meget svært i fremtiden for Ilisimatusarfik at opfylde kravene til Erasmus University Charter, såfremt et flertal i Landstinget udenom Demokraterne fortsat agter at vedtage det foreliggende lovforslag om Ilisimatusarfik. Jeg vil samtidig henvise til pressemeddelelsen fra læregruppen ved Ilisimatusarfik som fremhæver, at vedtagelsen af lovforslaget om Ilisimatusarfik helt sikkert vil have vidtrækkende negative konsekvenser for såvel forskningen som de faglige niveau på univertiter, samt at Ilisimatusarfiks omdømme som forskningsinstitution og dermed som universitet ville blive bragt i fare. De således gode intentioner i de foreliggende forslag risikere dermed at være tabt på gulvet. Tak. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Tak Så er det landsstyremedlemmet for uddannelse. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Familier, Kultur, Uddannelse og Forskning, Siumut. Ja tak. Landsstyret vil takke Landstingets Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkeudvalg for betænkningen angående Ilisimatusarfiks medlemskab af ERASMUS University Charter.

14 Af betænkningen fremgår, at et enigt Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkeudvalg indstiller, at beslutningsforslaget ikke vedtages i sin nuværende form, men at der på Finansloven for 2009 afsættes de nødvendige økonomiske midler til at sikre Ilisimatusarfiks indgåelse i ERASMUS University Charter. Som Landsstyret tidligere har anført under 1. behandlingen af forslaget, vurderes de nødvendige udgifter til Ilisimatusarfiks medlemskab af ERASMUS University Charter at være betydeligt lavere end de 1,1 mio. kr, som Ilisimatusarfik nævner. Det skyldes dels, at der i Ilimmarfikbygningen vil være plads nok til at rumme aktiviteterne, og dels at det udvidede Ilisimatusarfik vil rumme de nødvendige faglige og økonomiske ressourcer. Landsstyret har derfor fuld tiltro til, at det vil være realistisk for Ilisimatusarfiks nye ledelse og bestyrelse at finde de nødvendige ressourcer til indgåelse i ERASMUS University Charter samarbejdet. Skulle det mod forventning ikke være muligt for Ilisimatusarfiks nye ledelse og bestyrelse at finde de fornødne midler, vil Landsstyret indarbejde disse midler i den kommende finanslov for Landsstyret er således enig med udvalget i, at beslutningsforslaget ikke vedtages. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for familie, kultur, uddannelse og forskning. Og nu er det Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen, Siumut. Dette forslag nemlig at Ilimmarfiks ansøgning om univerty charter, den støtter vi principielt fra Siumut. Men vi kan ikke gå ind for dette forslag på nuværende, fordi da vi afholdt møde med Ilisimatusarfik, fordi udvalget selv har ønsket, at det ville være mest realistisk at man får det oprettet i Og da Landsstyret også har udmeldt at man ville arbejde for det i 2009, og derfor har vi taget beslutning i Siumut, at vi ville følge Landsstyrets indstilling.

15 Til Demokraternes Lene Knüppels udtalelse med hensynt til Ilisimatusarfik, så mener vi at med hensyn til Ilisimatusarfiks reaktion i den seneste tid, at hvis og såfremt man får ændret kravene, og også at der er grønlandsk uddannede ledere, og at man burde være åben for disse, således, at der også kan være med til at ansøge stillingen som prorektor eller rektor. Og derfor at man allerede nu kommer med en vurdering, at det ville have negative konsekvenser, det mener jeg ikke er grund til. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Og nu går vi over til afstemningen. Det er et enigt udvalg der indstiller forslaget til forkastelse i sin betænkning. Dem der er for en forkastelse, bedes rejser sig: 27. Det er så samtlige tilstedeværende. Dermed er vi færdige med behandlingen af dette dagsordenspunkt og den blev afvist. Den næste er punkt 44.

16 18. mødedag, torsdag den 25. oktober, Dagsordenens punkt 44. Forslag til Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Og der er en andenbehandling. Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er afgivet betænkning. Og Landsstyret har fremsat ændringsforslag på opfordring fra et enigt udvalg. Jeg skal spørge, om der er nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Og derfor skal vi færdiggøre forslaget. Landsstyret har fremsat ændringsforslag på forordningen fra et enigt udvalg. Vi går nu til afstemning om dette ændringsforslag. De, der stemmer for ændringsforslaget, bedes rejse sig: 27. Det er så samtlige stemmeberettigede, der her har vedtaget den. Og dermed bliver den vedtaget her ved andenbehandlingen. Og hvis der ikke er nogen, der er imod, så ville jeg foreslå, at vi færdiggøre den her ved tredjebehandling, da alle gik ind for den. Og dem, der er for her ved tredjebehandlingen, at den bliver vedtaget, og dem der er for dette ændringsforslag bedes rejse sig: 27. Således er dette også blevet færdigbehandlet. Og nu er vi så nået til punkt 46.

17 18. mødedag, torsdag den 25. oktober, Dagsordenens punkt 46. Forslag til landstingsforordning om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Det er landsstyremedlemmet for boliger, der har fremsat forslaget. Og i den forbindelse så skal jeg udtale, at vi skal have en andenbehandling af den. Og den har følgende titel. Forslag til Landstingsforordning om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig. Forslaget har også været behandlet i udvalget, og der er således givet betænkning. Og et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne har i betænkningen indstillet lovforslaget til vedtagelse. Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit har i betænkningen indstillet lovforslaget til forkastelse. Og derudover er der ikke blevet fremsat ændringsforslag. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit ønsker ikke, at folk, der ønsker at købe deres bolig eller lejlighed, skal komme i klemme og miste deres hjem efter købet af en lejlighed, blot fordi der var så meget der skulle laves, og dette har man ikke råd til. Overordnet ser Inuit Ataqatigiit forslaget som et godt forslag. Det er godt, at alle nu får mulighed for at købe deres bolig. Men pas på, find jer en byggesagkyndig tekniker til at gennemgå boli-gens tilstand, inden i køber, for at undgå ubehagelige overraskelser.

18 Inuit Ataqatigiit håber, at de øvrige partier og landsstyret inden tredjebehandlingen kan se det fornuftige i det, vi siger. Inuit Ataqatigiit er godt klar over, at der ikke er nogen hindring for selv at skaffe sig en tilstands-rapport for egne penge. Men vi mener, at det skal være en pligt for det offentlige, når de sælger sine udlejningsejendomme. Vores mindretalsudtalelse lyder således (citat) Et mindretal i udvalget bestående af repræsentanten fra Inuit Ataqatigiit skal omkring oplysnings- og informationsniveauet ved salg særligt bemærke: I lovgivningen skal ved salg fastholdes et krav om, at der skal udarbejdes en teknisk tilstandsrapport for ejendommen, således at køber ved salg har modtaget loyal, objektiv, reel information om boligens tekniske tilstand, herunder et overslag over, hvad det vil koste at udbed-re mangler ved boligen samt hvilke udgifter, der skal påregnes til fremtidige renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. Formålet med dette er at, køber ikke pludselig står og skal gennemføre uventede omfattende og bekostelige renoveringer, som ikke var kendte ved handlens indgåelse. (citat slut) Med disse bemærkninger kan vi ikke godkende forslaget, som det foreligger, og indstiller det til forkastelse. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Og nu skal vi færdiggøre den her ved andenbehandlingen. Og som det allerede er blevet nævnt, så er det et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne har i betænkningen indstillet lovforslaget til vedtagelse. Og et mindretal i udvalget bestående Inuit Ataqatigiit har i betænkningen indstillet lovforslaget til forkastelse. Og landstingsmedlem Esmar Bergstrøm har også citeret mindretalsudvalgets indstilling. Og det kan man se her i betænkningen. Og nu skal vi have en afstemning om den. Det er et flertal bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne, at dem der er for at indstillingen bliver vedtaget, bedes rejse sig: 20 for.

19 Dem, der er imod bedes rejse sig: 7 imod. Er der nogen, der undlod at stemme? Det er ikke tilfældet. Dermed er den blevet vedtaget af flertallet. Men da der ikke er enighed, så er den parat til tredjebehandling og den vender vi tilbage til på et senere tidspunkt.

20 18. mødedag, torsdag den 25. oktober, Dagsordenens punkt 97. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. (Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Og nu er vi så nået til førstebehandlingerne. Og jeg skal også udtale, at fra og med i morgen, så holder Landstinget en uges pause i samlingen. Derfor, da vi skal gerne være færdige og da man ikke kan regne med, at vi skal kunne være færdige kl. 18 præcis. Og fra kl. 18 så kan man gå ned og spise, således at både medlemmerne sørges for at blive bespist. Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne. Demokraterne er glade for, at vi i vort land er i gang med en større omstillingsproces, der med tiden forhåbentlig fører til, at vi får en sund og god industri inden for råstofområdet. Imidlertid er det vigtigt, at vi samtidig tænker på de miljømæssige konsekvenser ved alle de nye muligheder. Her ser Demokraterne det som et problem, at vi endnu ikke har en lovgivning, der sætter grænseværdier for industriens udledning i naturen. Dette ikke mindst set i lyset af, at Landsstyret har indgået en aftale med ALCOA om at undersøge mulighederne for at bygge en aluminiumssmelter. Dette er en god ting for Grønland, men det må ikke betyde, at vi udsætter vores skrøbelige natur for forurening. Derfor er det vigtigt, at vi gennem lovgivning sikrer os, at den nye industri arbejder miljømæssigt forsvarligt i vort land.

21 Når man vælger at opbygge en industri, så vælger man også, at der kan være en risiko for utilsigtet forurening. Risikoen kan nedsættes ved, at der indføres grænseværdier for udledninger til den omkringliggende natur det være sig til vands, til lands eller til luften. Da Alcoa i sin tid fik etableret sig i Island, havde Island ikke grænseværdier for industrien. Lad os i Grønland udvise rettidig omhu og få indført grænseværdier, som det kendes fra Island, Norge og andre industrilande i arktiske områder. Med disse indledende bemærkninger håber jeg, at et flertal i Landstinget vil se velvilligt på mit forslag. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til forslagsstiller, og nu er det landsstyremedlemmet med en besvarelse. Aqqaluk Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Atassut. Landstingsmedlem Palle Christiansen har fremsat forslag om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke for Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag. Dette giver mig anledning til at fremhæve, hvor vigtigt det er, at vi tænker på Grønlands sårbare natur, når vi f.eks. planlægger at etablere råstofudvinding, aluminiumsfabrikation og andre former for storindustri her i landet. Det er naturligvis ikke acceptabelt, at der udledes forurenende stoffer fra disse virksomheder, som kan være miljø- og sundhedsskadelige. I den grønlandske miljølovgivning er der ikke fastsat bestemte grænseværdier for udledning af forurenende stoffer fra industrien til vands, til lands eller til luften. Derimod er der i Miljøforordningens kapitel 5 fastsat regler for etablering af virksomheder, hvor der kan være en risiko for udledning af forurenende stoffer til det omkringliggende miljø. Denne godkendelsesordning har været gældende siden Hensigten med godkendelsesordningen er, at de pågældende virksomheder også kaldet kapitel 5 virksomheder ikke må etableres, uden at der først er givet en miljøgodkendelse.

22 Det betyder således, at såfremt Alcoa skulle til at anlægge en aluminiumssmelter, skal selskabet forinden opførelse af aluminiums-smelteren indhente en miljøgodkendelse hos Direktoratet for Miljø og Natur. I miljøgodkendelsen vil der blive fastsat en række krav til virksomhedens udledninger og øvrige miljøforhold efter en grundig gennemgang af det konkrete projekt. Disse krav omfatter blandt andet krav om overholdelse af grænseværdier for udledning til luft, vand og jord krav om bortskaffelse af affald krav om begrænsning af støj krav til virksomhedens indretning og drift Med denne godkendelsesordning fastsættes der således grænseværdier i hvert enkelt tilfælde for hver enkelt virksomhed efter en nærmere gennemgang af miljøforholdene hos den pågældende virksomhed. Fordelen ved ordningen er at der kan fastsættes grænseværdier, som er gældende for den pågældende virksomhed, idet der tages hensyn til virksomhedens beliggenhed at der kan stilles krav om anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi, f.eks. med henblik på rensning spildevand samt at alle virksomhedens miljøforhold behandles under ét, og på et tidligt tidspunkt inden virksomheden er etableret Når der fastsættes krav til begrænsning af udledningen af forurenende stoffer, tages der udgangspunkt i internationalt vedtagne grænseværdier, samtidig med at der tages hensyn til sårbarheden af den omkringliggende natur. Endvidere anvendes det princip, at udledningen skal begrænses så meget som overhovedet muligt under anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi. Der er ingen tvivl om, at en lovgivning, der sætter faste grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien, kunne være et nyttigt redskab for myndighederne. Det må dog betænkes, at en lovgivning om grænseværdier ikke kan erstatte den nuværende godkendelsesordning, der behandler virksomhedens samlede miljøforhold i alle aspekter.

23 Desuden ville princippet om anvendelse af bedst tilgængelige teknologi stille krav til jævnlig revurdering af grænseværdierne i en sådan lovgivning. Herved kan der være risiko for, at vi har vedtaget nogle grænseværdier, der ikke er tidssvarende. Det er på den baggrund Landsstyrets opfattelse, at den nuværende miljølovgivning - i kraft af kapitel 5 godkendelsesordningen - er et effektivt redskab til at sikre vores natur mod tilførsel af uønskede stoffer fra industrien. For råstofområdet fastsættes bestemte grænseværdier for udledning til vands, til lands eller til luften for hvert enkelt projekt ud fra en konkret videnskabelig vurdering. Et efterforskningseller givent mineprojekt bliver vurderet i det konkrete tilfælde. Et mineprojekt skal igennem en miljøgodkendelsesproces før minestart. I denne godkendelse bliver det enkelte mineprojekt udsat for en konkret vurdering på baggrund af indsendelse af en VVM-rapport (Vurdering af Virkninger på Miljøet). En VVM bygger på en række baseline studier, som skal påvise det naturlige udgangspunkt før minestart. Baseline studier skal som hovedregel gennemføres over en 2-3 årig periode. Disse studier omfatter blandt andet: Vandprøver (her kan evt. naturlig forurening påvises) Analyse af flora og fauna Undersøgelse af tailings og udledning fra den kommende mine Før minestart skal Råstofdirektoratet desuden godkende tailingsdeponering. Desuden gennemføres der for hver mine et moniteringsprogram, som holder øje med vandkvalitet, støv, udledning etc. i forbindelse med minedriften. Ligesom der før minestart skal foreligge en nedlukningsplan. Hvis der skulle indføres bestemte grænseværdier, vil det være svært at tage højde for de nødvendige regionale forskelle. Et eksempel er zinkforekomsten i Citronen Fjord i Nordøstgrønland, hvor der i 1996/97 blev gennemført miljøstudier, der påviste en høj naturlig forurening af vandet med tungmetaller.

24 Landsstyret skal således anbefale, at der fortsat fastlægges objektive grænseværdier for hvert enkelt projekt ud fra konkrete videnskabelige vurderinger. Med disse bemærkninger skal Landsstyret indstille forslaget til forkastelse. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til landsstyremedlemmet og nu går vi over til partiernes ordfører. Først Siumut Vittus Mikaelsen og efterfølgende Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører. Vi har med i Siumut med interesse studeret Demokraternes Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag samt Landsstyrets besvarelse hertil. Virksomhederne i vort land har en stor påvirkning af miljøet, som ikke mindst forurener luften på verdens plan, herunder volder det store vanskeligheder i Arktis; det er videnskabeligt bevist, at det har en stor indflydelse på klimaforandringerne. Derfor er det meget vigtigt med kontinuerlige og grundfaste initiativer fra vort lands side. Forslagsstilleren vægter det højt i sit forslag og ønsker at være beredt med hensyn til at have den lovgivningsmæssige side af sagen på plads, idet der i den nærmeste fremtid er udsigt til, at der vil komme virksomheder, som har en stor risiko for at forurene miljøet i vort land, f.eks. Alcoa, som vil etablere en aluminiumsudvindingsvirksomhed. Landsstyret nævner i deres lange svar, at det er vigtigt i forbindelse med forebyggelse af miljøforurening at benytte sig af de nuværende gældende love, som også er en god faktor i forbindelse med restriktion af forureningskilder. Fra Siumuts side synes vi ligesom Landsstyret, at det er vigtigt, at samtlige råstofmæssige initiativer skal vurderes individuelt med videnskabeligt dokumentation, hvorefter der efterfølgende bliver og vil blive udstukket grænseværdier for udledning af forurenende stoffer fra industrien til lands, vands og i luften. Fra Siumuts side er vi tilfredse med Landsstyrets besvarelse, hvorfor vi ikke støtter forslaget i dens nuværende foreliggende form.

25 Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Vittus Mikaelsen, Siumut og nu er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Marie Fleischer, Demokraterne. Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi iler straks med at meddele at vi i princippet hælder mere til landsstyrets svarnotat til landstingsmedlem Palle Christiansens forslag til beslutning. Den væsentligste begrundelse for denne beslutning er de store forskelle der trodsalt eksisterer fra egn til egn i vort udstrakte land. De faktiske forhold i Citronen Fjord i Nordøstligtse Grønland er blot et eksempel blandt mange andre. For i de dele af landet hvor der er mineralske forekomster taler deres sprog om at en ensartet lovgivning om grænseværdier for hele landet nemt kan vise sig at være ringere i forhold til den nuværende fremgangsmåde om miljø- naturbeskyttelse. For den naturlige udvaskning, baggrundsforurening, af mineralske forekomster kan i visse lokaliteter kan nemt vise sig at forårsage en overskridelse af de internationalt vedtagne grænseværdier. Så sammenholdt med beslutningsforslagets sigte er fordelen med den nuværende fremgangsmåde efter vores overbevisning den at de grønlandske myndigheder vil skulle forhandle individuekt med hvert nyt produktionsenhed, mineselskab og i fremtiden med eventuelle metalraffinaderier udfra de enkelte produktionssteders egenart. Selvom det ikke er klart udtrykt i selve forslagets formulering vil vi tillade os at gætte at hoved-sigtet med herværende beslutningsforslag sikkert har været at eventuelle investorer at et in-dustrivirksomhed på forhånd skal kunne orientere sig om de grønlandske grænseværdier. De som de potentielle investorer skal vide er at grænseværdier her i landet er som minimum de internationalt vedtagne værdier. Herudover skal de som tommelfingerregel være forberedt på et særligt hensyn til det sårbare arktiske natur kan forårsage opstramning af de internationale grænseværdier.. Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget til forkastelse. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

26 Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og nu er det Marie Fleischer, Demokraterne og efterfølgende Emilie Olsen, Atassut. Marie Fleischer, Demokraternes ordfører. Da forslagsstiller i sit forslag allerede udtrykker Demokraternes holdning til industriers udledning i naturen, tilslutter Demokraterne, uden yderligere kommentarer, sig forslaget, og sender det til miljøudvalget for effektuering. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Marie Fleiscer, Demokraterne og nu er det Emilie Olsen, Atassut og efterfølgende Lorethe Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Fra Atassut har vi følgende bemærkninger til beslutningsforslaget om, at der skal udarbejdes en lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien, fremsat af Landstingsmedlem Palle Christiansen fra demokraterne: Vi mener i Atassut at fremsatte forslag er interessant og forståelig. Det er interessant fordi, der allerede er klare indikatorer for at vort land er på vej ind i en udvikling indenfor industri, og vi er i Atassut ikke i tvivl om at det i de kommende år fortsat vil vokse. Ligeledes har vi forståelse for forslagsstillerens bekymring for at forskellig slags industri kan udlede forurenende stoffer til vore sårbare miljø og i hvor store mængder der udledes. Men forslagsstilleren står ikke alene med sin bekymring, der har i den senere tid været stort fokus på beskyttelse af vort miljø blandt andet på baggrund af aktiviteterne omkring FN s Polarår, samt hvilket konsekvenser klimaændringer kan have, og i den sammenhæng inviterede Landsstyremedlem for Miljø landstingsmedlemmerne til et Kick-Off møde i Forsamlingshuset den 1. oktober og i disse dage er der i Katuaq et workshop vedrørende Klima. Man kunne så i går i høre nogle af deltagerne fra workshoppen blive interviewet til radioen, om at der er blevet etableret en arbejdsgruppe der blandt andet skal se på CO2 reduktion derfor vil vi fra Atassut gerne spørge Landsstyret om indeværende forslag kan forbindes til

27 arbejdsgruppens arbejde eller om Landsstyret har andre planer der kan have relation til dette forslag? Det er vigtigt for os i Atassut, at der kan ske en samkoordinering af opgaver der har direkte forbindelse med hinanden, vi vil derfor gerne vide om Landsstyret har planer om at fremsætte noget til Landstinget i nærmeste fremtid vedrørende nedbringelse af miljøforurening, og såfremt det skulle være tilfældet vil vi fra Atassut indstille at indeværende forslag indarbejdes i det forventede arbejde. Men såfremt det ikke er tilfældet, vil vi fra Atassut indstille forslaget til viderebehandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, fordi vi mener at det er et interessant forslag. Vi skal dog understrege, at vi mener, at der er dele i den gældende Landstingsforordning om Miljøbeskyttelse som Landsstyret benytter sig af i dag som er værd at bevare, blandt andet de ting som Landsstyret i deres svarnotat fremhæver som fordele fordi det er vigtigt at huske på at naturen i sig selv indeholder forurenende stoffer på grund af de forskellige slags mineraler der findes i naturen, derfor er det vigtigt at såfremt der skal sættes grænseværdier, at disse er tilpasset til forholdene i landet og regionalt. Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut indstille forslaget til seriøs debat i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg og ligeledes indstille forslagets anden behandling til næste år. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Emilie Olsen, Atassut og nu er det Lorethe Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. Vi vil med fuld forståelse fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlem Palle Christiansen s forslag således: Vi finder det meget nødvendigt at der skal gives klare og grundlæggende retningslinier gennem lovgivningen for at sikre forebyggelse af forurening i forbindelse med råstofudvinding eller etablering af aluminiumsanlæg.

28 Vi mener forebyggelse af forurening af miljøet ligeledes bør sikres ved lovgivningen, ikke blot ved at sætte fokus på kommende virksomheder, men også på eksisterende virksomheder, såsom fiskefabrikker, hvis affald forurener havneområder visse steder. Med disse korte bemærkninger indstiller jeg sagen til behandling i relevant udvalg inden anden behandling. Jonathan Motzfeldt, Mødeleder, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Lorethe Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det forslagsstiller Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne. Tak skal du have. Jeg vil godt takke Landsstyret og de forskellige partiers for deres ordføreindlæg. Jeg kan se at Landsstyrets svarnotat selvom det på nogen områder er lidt selvmodsigende, at det er imod mit forslag, hvilket jeg ikke helt kan forstå. Det er sådan, at i mange andre lande omkring arktis, de er både USA, det er Canada, det er i Norge, Island, de har man indført miljølovgivninger med grænseværdier. Og det er lande som har en geografisk udstrækning der er større end Grønland. Og som også har områder i arktis, men de lande som er langt længere fremme end vi er på industriområdet, har trods alt kunne se en fordel i at indfører grænseværdier for udledninger fra industrien. Jeg kan godt lide, at Landsstyret trods alt skriver at de grænseværdier man så ville forhandle sig frem til med de forskellige virksomheder skal være sat ud for de internationale vedtagne grænseværdier der er. Men når nu man alligevel følger de grænseværdier de er vedtaget internationalt, hvorfor søren så ikke få dem indskrevet i loven. Hvorfor sidde og forhandle fra den ene gang til den anden. Hvorfor ikke bare indfører, det er det de er. Og jeg kan slet ikke forstå at Landsstyret i sit svarnotat skriver, at en lovgivning som den jeg foreslår ville stille krav om jævnlig revurdering af grænseværdierne i en sådan lovgivning, ja

29 det vil den, og hvad så? Lovgivningen skal vel hele tiden tilpasses, så de er tidsvarende den teknologi, der er i verden. Det er vel ikke noget problem. Det er sådan at Landsstyret også i sit svarnotat skriver, at der ikke er nogen tvivl om, at den lovgivning jeg foreslår vedtaget her ville være et nyttigt redskab for myndighederne. Så kan jeg slet ikke se, at Landsstyret er imod det, når nu de kan se, at det kan være et nyttigt redskab. Det kan så naturligvis også være nyttigt redskab for dem de kunne tænke sig at lægge noget industri i Grønland, da de ved, hvad det er for en lovgivning de har med at gøre, hvor de ikke skal ind og forhandle fra gang til gang. Landsstyrets svar med hensyn til virkningen af miljøet den tager jeg som pålydende, den er vi over er i gang med Alcoa. Også slutter de af fra Landsstyrets side med et afsnit, hvor de henviser til, hvad der sker oppe i Citronfjord med de naturlige udledninger der er. Jamen, jeg kan slet ikke se, hvad det her har med det her at gøre. Det jeg snakker om her, det er den industrielle udledning. Det er den udledning der er udover den naturlige. Hvis der så er sted hvor naturen en eller anden bestemt naturgiven forurening, så er det jo klart, så lægger man jo ikke noget industri i det område, hvis det også er der, der er beboelse og andet. Men et område som Citronfjord for eksempel, er jo et af de mest øde steder i Grønland, hvor der ikke er noget beboelse i nærheden af. Der bliver ikke dyrket nogen former for grøntsager eller der er ikke nogen former for kødressourcer vi anvender der. Så den forurening der kunne være i det område, har ikke nogen indvirkning på nogen af de ting vi indtager. Og derudover så ville de jo også kun bryde malmen i Citronfjord og så sejle det ud derfra. Det er de planer der ligger fra Citronfjorden. Siumuts ordføreindlæg vil jeg ikke bruge så meget tid på, det er et forkortet referat at Landsstyrets svarnotat, så det ville jeg ikke bruge så meget tid på. Inuit Ataqatigiit derimod skriver her, at de også henviser til de geografiske udstrækning der er i Grønland, men som jeg har sagt, den geografiske udstrækning har man også i Alaska, hvor den amerikanske miljølovgivning er, den har man også i Canada, hvor de har grænseværdier. Norge er et udstrakt land, de har en miljølovgivning med grænseværdier og så videre.

30 Inuit Ataqatigiit mener, at det er en fordel at man skal forhandle individuelt hver gang nogen ville lave det. Men når det er sådan, at man skal forhandle fra gang til gang, så kan man også opnå den situation at alle ikke bliver behandlet lige. Jeg håber selvfølgelig at Landsstyret forsøger at behandle alle folk lige. Men man kunne godt forestille sig, at man i nogen tilfælde er så forhippet på at få en virksomhed til Grønland, at man siger aarr lige de der udledninger dem kan vi godt se lidt bort fra, hvis bare i kommer her og laver arbejdsplader. Jeg mener ikke, at miljøet og det arktiske sårbare natur overhovedet skal stå til forhandling. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har en ensartet lovgivning man kan henvise til hele tiden. Så har Inuit Ataqatigiit gjort sig nogen tanker om, hvad der har været baggrunden for mit forslag, men de har gættet forkert, så det ville jeg heller ikke bruge så meget tid på. Jeg er glad for Demokraternes udtalte støtte til mit forslag. Og jeg er også glad for, at Atassut støtter det forslag, og jeg kan se, at Atassut har forstået, at det det drejer sig om her, det er den udledning der er af stoffer til vores natur udover den som er den naturligt forekomne. Jeg kan godt lide Atassuts ide om, at det forslag jeg her har fremlagt bliver lagt over i den arbejdsgruppe der er i gang indenfor miljøområdet, det synes jeg er en god ide. Og det håber jeg også at miljøudvalget vil bruge mere tid på, hvis den skulle være så heldig at blive henvist til miljøudvalget. Jeg vil også godt sige tak til landstingsmedlem Lorethe Henriksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Hun kom også ind på, at man for eksempel også kunne kigge på de eksisterende virksomheder, såsom fiskefabrikkerne og det er jeg helt enig med landstingsmedlem Lorethe Henriksen i. Fordi de udleder også meget store mængder biologisk affald som kan give problemer i nogen af de byer, hvor vi har de store fabrikker. Det var hvad jeg sådan set hvad jeg havde at sige. Jeg er lidt skuffet over at Landsstyret selvom de kan se, at det kan være et rigtigt redskab for myndighederne ikke kan støtte

31 forslaget. Jeg kan så acceptere, at man har en tiltro til den måde man køre tingene på nu er tilstrækkelig. Det tror jeg ikke den ville være, men det har flertallet sagt. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til forslagsstilleren. Det var så Siumut og Inuit Ataqatigiit der har givet afslag for forslaget og så er det Atassut, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat der henviser sagen til behandling i miljøudvalget. Og det kan man også gå ind for, fordi Landsstyret i deres svarnotat siger, at de er tilfredse med at de såkaldte kapitel 5 er tilstrækkelig i lovgivningen. Hvis det er med hensyn til kapitel 5, hvad er det for noget ekstraordinært og utilfredsstillende, så kan man få det undersøgt i udvalget. Derfor går jeg også ind for, at den kan sendes til udvalg. Og nu er det landsstyremedlemmet for sundhed og miljø. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Atassut. Jeg siger tak til de forskellige partiers ordføreindlæg. Der skal ikke herske tvivl om, at Landsstyret ligesom forslagsstilleren ønsker at på industriområdet her i landet med hensyn til forurening til vands, lands og i luften, at den skal man være meget påpasselig med. Det kan vi fuldt ud støtte. Men vi fra Landsstyret mener, at her i forslaget, at man skal fastsætte fastlagte grænseværdier. Det er ikke kun det, men at med udover disse, så skal man også vurdere mange forskellige forhold. Det er også en vigtig del, da der på nuværende tidspunkt, så foregår udviklingen meget hurtigt, og der er meget hurtige teknikker. Det kan man bruge til vurdering, og begrænsning. Og jeg mener også, at den lov, at den såkaldte kapitel 5, den er meget mere fleksibel med hensyn til bekæmpelse af forskellige forureninger. Fordi at man til stadighed stiller krav om, at det er den bedste tilgengælige teknologi man skal have med hensyn til at få minimeret forureningen. Her og det som Palle Christiansen nævner i sit forslag, det er at man skal have helt fastsatte grænseværdier i lovgivningen. Dette i sig selv er god, og de internationalt vedtagne værdier,

32 det er med minimum at se på den i henhold til den lov vi har, det er det som vi har. Og derfor at man kan tilpasse sig til de forskellige forhold. Jeg mener, at det er en styrke der i forhold til de fremlagte forslag. Og der blev stillet spørgsmål om fra Atassut og den kan jeg lige komme ind på. Nemlig at der blev opstartet her i oktober, nemlig en workshop omkring klimaet, og her er det så hele miljøet vi afholder workshop op. Og nu har man allerede oprettet 2 arbejdsgrupper. Det er en arbejdsgruppe, der skal se på formindskelse af CO2-udledningen som vi også har en forpligtelse til at hvordan det vedtagne kan opfyldes. Og derudover en arbejdsgruppe der skal se på, hvordan man kan tilpasse sig klimaforandringerne. Og det er med i deres opgaver. Jeg mener, at der overhovedet ikke er noget til hindring for, at man kan behandle dette mere indgående, hvis og såfremt den blev behandlet i udvalg. Jeg mener, at man også kan få vurderet meget nøje, at med hensyn til det der er gældende i forslaget og finde ud af hvad forskellen egentlig er. Jeg mener ikke, at der nogen hindring for det. Og det blev også foreslået fra Atassut, at man indstiller at andenbehandlingen udsættes til næste år. Det kan jeg godt forestille mig. Fordi jeg mener, at arbejdsgruppen skal have god tid til at kunne indhente forskellige oplysninger og videreføre denne sag. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for sundhed og miljø, og nu er det Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne. Tak. Jeg er glad for de nye toner fra landsstyremedlemmet om at de godt vil henvise den til udvalg, sådan så man kan få belyst nogen af de ting, jeg har været inde på. Fordi sådan som jeg ser det, så er Landsstyrets argumentation med reglerne om den bedst tilgengælige teknologi, den mener jeg ikke er uforlignelig med indførelse af grænseværdier.

33 De to ting kan godt hænge sammen i den samme lovgivning. Så man kan godt stadigvæk have Landsstyrets ønske om at stille de krav om den teknologi der skal bruges, samtidig med at man indføre nogen grænseværdier for, hvor meget må der udledes. De to ting, de kan nemt forenes i den lovgivning som jeg gerne ville have indført. Og så må vi huske på, at der i går blev skudt en valgkamp i gang, hvor mange partier mente, at miljø, det var vigtigt. Og hvis man mener det med at miljø er vigtigt, så virker det mærkeligt, at man går op og stemmer nej til indførelse af grænseværdier. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Da Landsstyret ikke har noget imod det, derfor bliver det sendt til frednings- og miljøudvalget, og dets arbejde så kan man få besluttet om den kan færdiggøres her under denne samling eller om den eventuelt skal udsættes til forårssamlingen. Landsstyremedlemmet for miljø. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Atassut. Jeg mener at det er ikke noget nyt, Landsstyret er altid parat til at have et samarbejde med udvalget. Og vi skal også huske på, at vores formål er meget ens, og forskellen ligger i, at vi i Landsstyret mener, at det værktøjer vi allerede har i dag, er så god, at den er bedre i forhold til det fremlagte forslag. Og jeg skal også huske at nævne følgende mere præcist, at de fastlagte grænseværdier, disse bliver selvfølgelig fastlagt på forskellige områder, men på en fleksibel måde. Det er så, at når en teknologi kommer, så kan man påvise af vores grænseværdier kan blive strammet op således, at det kan blive bedre. Og da de allerede er med der i loven, at man skal udnytte den bedst tilgengælige teknologi. Derfor mener jeg, at dette stade er bedre end at fastsætte fastlagte grænseværdier. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så landsstyremedlemmet for miljø og så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

34 Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits ordfører. Og jeg skal blot udtale at denne sag, hvis den sendes til miljøudvalg så ville vi også gerne være med. Og det er vi altid åben for, selvom vi har givet afslag for forslaget. Dog mener vi, at det er meget meget vigtigt og ikke mindst for samfundet at skulle udtale og få præciseret at med hensyn til miljøbeskyttelse, så har vi en forordning der er meget meget god her i Grønland. Og jeg mener også, at det er meget klart blevet nævnt i Landsstyrets svarnotat. Og her er der nogen særskilte virksomheder med hensyn til fiskefabrikker og produktionssteder, at hvis de skal få godkendelse, så er der en hel masse krav, der skal opfyldes forinden de går i gang med hensyn til forurening. Og her er det så minimum de internationale grænseværdier, det ville sige, at man har en metode, hvor man passer meget godt på naturen og miljøet. Det er alene på baggrund deraf, at vi har givet afslag for forslaget. Fordi vi mener, at det allerede igangværende metoder, de er meget gode. Men vi er åbne for en dialog. Derfor ville det nok også være glædeligt at få uddybet den i udvalget. Jeg skal afslutningsvis lige spørge til forslagsstilleren Palle Christiansen, i vores første indlæg så sagde vi, at med hensyn til sådanne forslag har vist nok været grund til at det er der bare er baggrunden. Det sagde Palle Christiansen at det i ikke er tilfældet. Men sagde ikke med hvilke formål han har stillet disse forslag. Derfor ville jeg gerne venligst anmode ham om, at hvis vi skal undgå gætterier, at han kort må redegøre om sin baggrund. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup, og nu er det forslagsstilleren for en kort bemærkning. Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne. Jamen jeg vil da gerne komme med en løsning på gættelegen. Det er at vi nederst på side 1 i den danske del, der står, at selvom det ikke er klart udtrykkes det i forslaget formulering, ville vi tillade os at gætte at hovedsigtet med herværende beslutningsforslag sikkert har været, at eventuelle investorer og så videre og så videre.