KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
|
|
- Stig Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden
2 Er ER KIROPRAKTORPATIENTER OG LÆGEPATIENTER MED LÆNDESMERTER SAMMENLIGNELIGE? NEJ! Hestbaek et al. 2014
3 p < 0.05 Yngre Højere uddannelsesniveau Større forventning om at blive rask Mindre depresssive Mindre aktivitetsbegrænsning Højere selvvurderet helbred 934 kiro. patienter Hestbaek et al læge patienter Rygere Sygemeldt Højere sm.intensitet i lænd og ben Længere varighed af lændesmerter Flere tidl. episoder Øget fear avoidance beliefs
4 p > 0.05 BMI Privat sundhedsforsikring Hestbaek et al. 2014
5 FORSKEL I KARAKTERISTIKA PÅ KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER MED LÆNDESMERTER Betydning som kliniker? 1. Evidens baseret praksis 2. Guidelines i primærsektoren
6 SELVVURDERET HELBRED (SVH) Dårligt SVH N=207 (18 %) Godt SVH N=946 (82%) Christina Nielsen, masterafhandling, KU, 2012
7 KARAKTERISTIKA VED DÅRLIGT SVH Oftere og kraftigere lændesmerter Dårligere funktionsniveau Ingen uddannelse Højere score på depressionsskala Anden kronisk sygdom p 0.05 Øget fear avoidance beliefs Nedsat arbejdsevne
8 HØJERE RISIKO FOR BETYDELIG SYGEMELDING DE FØRSTE 3 MÅNEDER? % Dårligt SVH Godt SVH Dårligt SVH Højere risiko for betydelig sygemelding 0 > 20 dages sygemelding
9 HØJERE RISIKO FOR BETYDELIG SYGEMELDING DE FØRSTE 3 MÅNEDER? % > 20 dages sygemelding Godt SVH Dårligt SVH Dårligt SVH Sygemelding v. baseline Højere risiko for betydelig sygemelding Nedsat arbejdsevne Øget fear avoidance ift. arbejde
10 HØJERE RISIKO FOR NEDSAT FUNKTIONSEVNE EFTER 3 MÅNEDER? % Godt SVH Dårligt SVH Dårligt SVH Nedsat funktionsevne Nedsat funktionsevne
11 HØJERE RISIKO FOR NEDSAT FUNKTIONSEVNE EFTER 3 MÅNEDER? % Godt SVH Dårligt SVH Dårligt SVH Nedsat funktionsevne Nedsat arbejdsevne Nedsat funktionsevne > 30 dage med smerter seneste år Øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet
12 DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Dårligt SVH Godt SVH
13 DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Patienter med særlige karakteristika (biologisk, psykisk og socialt) Øger risiko for: Betydelig sygemelding, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. arbejde hvis sygemelding ved baseline Nedsat funktionsevne, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet hvis flere end 30 dage med smerter det seneste år Helbredstilstand er kompleks rygsmerter er ét bidrag
14 DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Patienter med særlige karakteristika (biologisk, psykisk og socialt) Øger risiko for: Betydelig sygemelding, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. arbejde hvis sygemelding ved baseline Nedsat funktionsevne, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet hvis flere end 30 dage med smerter det seneste år Helbredstilstand er kompleks rygsmerter er ét bidrag
15 DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Patienter med særlige karakteristika (biologisk, psykisk og socialt) Øger risiko for: Betydelig sygemelding, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. arbejde hvis sygemelding ved baseline Nedsat funktionsevne, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet hvis flere end 30 dage med smerter det seneste år Helbredstilstand er kompleks rygsmerter er ét bidrag
16 DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Patienter med særlige karakteristika (biologisk, psykisk og socialt) Øger risiko for: Betydelig sygemelding, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. arbejde hvis sygemelding ved baseline Nedsat funktionsevne, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet hvis flere end 30 dage med smerter det seneste år Helbredstilstand er kompleks rygsmerter er ét bidrag
17 KOMORBIDITET Er der en sammenhæng mellem komorbiditet og prognosen for patienter med lændesmerter, som henvender sig i kiropraktorpraksis i DK? 2-5 kroniske sygdomme 1 kronisk sygdom 0 kroniske sygdomme N=61 N=235 N=524
18 HVORDAN MÅLES PROGNOSEN? Smerteintensitet - målt ved 2 uger, 3 mdr. og 12 mdr.: Numerisk Rangskala (11-punkts smerteskala)
19 HVORDAN MÅLES PROGNOSEN? Smerteintensitet - målt ved 2 uger, 3 mdr. og 12 mdr.: Numerisk Rangskala (11-punkts smerteskala) Nej* Ja* Prognosen = Har du lændesmerter, ja/nej? *Stanton et al. 2011
20 % Komorbiditet i relation til lændesmerter over tid (95% CI) 2-5 sygdomme 1 sygdom 0 sygdomme 2-5 sygdomme 1 sygdom 0 sygdomme 2-5 sygdomme 1 sygdom 0 sygdomme 2-5 sygdomme 1 sygdom 0 sygdomme Baseline 2 uger 3 måneder 12 måneder
21 STØRRE RISIKO FOR LÆNDESMERTER OVER TID? Komorbiditet (1 kronisk sygdom) Dårlig prognose
22 MULIGE INDFLYDELSESRIGE FAKTORER
23 STØRRE RISIKO FOR LÆNDESMERTER OVER TID? Komorbiditet Jo lavere uddannelsesniveau Dårlig prognose Jo lavere selvvurderet helbred Lændesmerter ved baseline (NRS>2)
24 IKKE INDFLYDELSESRIGE FAKTORER FOR LÆNDESMERTER OVER TID? Komorbiditet Alder Cancer Dårlig prognose Køn Rygning BMI
25 KOMORBIDITET Betydning som kliniker? Ses ofte hos lændepatienter (36 %) Øger risikoen for en dårlig prognose, forklares delvist af Jo lavere uddannelsesniveau Jo lavere selvvurderet helbred Lændesmerter ved baseline (NRS > 2) Skal behandles, hvis muligt Studiet siger intet om effekten af specifikke kroniske sygdomme - andre studier har vist en dårligere prognose ved fx depression/psykiske lidelser Bair 2003 Paanalahti 2014
26
27 GULDKORN Læge- og kiropraktorpatienter med lændesmerter er IKKE ens Komorbiditet indikerer dårlig prognose, men det forklares delvist af SVH og uddannelsesniveau SVH kan benyttes til at score patienten med dårligt SVH ( 40) eller godt SVH (>40) Dårligt SVH indikator for: - særlige karakteristika - øget risiko for betydelig sygemelding og nedsat funktionsevne
28 FORSKEL I KARAKTERISTIKA PÅ KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER MED LÆNDESMERTER Betydning som kliniker? 1. Evidens baseret praksis 2. Guidelines i primærsektoren 3. Ressourcefordelingen i primærsektoren 4. Konkurrence forvridning
SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereMuskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.
Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været
Læs mereLændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?
Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Kan automatiseret mønstergenkendelse i patienters svar og scorer efter 1. konsultation hos kiropraktoren
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs meregrund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereForskere og praktikere
Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger
Læs mereBetydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning
Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereMonitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereForskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning
Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning KRÆFTPOLITISK FORUM 2019 Søren Paaske Johnsen spj@dcm.aau.dk Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenestforskning (DACS) Baggrund Rigsrevisionen
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereEmil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen
Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik
Læs mereAttestarbejde - på godt og ondt
Attestarbejde - på godt og ondt 11.00-12.15 Hvem er vi? Jesper Lundh praktiserende læge Praksiskonsulent Asmus Thun Bisgaard Tidl. praktiserende læge Tidl. afd.læge socialmed afd, Frb Overlæge 1813 Om
Læs mereSociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Læs mereK i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H
SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a
Læs mereTilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Overlæge Ann Kryger Arbejds og miljømedicinsk afdeling Bispebjerg
Læs mereHvordan har du sovet?
Hvordan har du sovet? En undersøgelse af faktorer, der påvirker søvnen hos rygkirurgiske I-dese patienter Sygehus Sygeplejerske Randi Jensen Rygkirurgisk sektor Middelfart Baggrund Patienterne klager over
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereForbrugsvariationsprojektet
Sundhedskoordinationsudvalget 13.6. 2016 Forbrugsvariationsprojektet Finn Breinholt Larsen Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)
Læs mereInddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces
Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inge Ris, PT, MR, PhD.-stud. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet,
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereLIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.
LIFE En målrettet indsats September 2017 2017 Willis Towers Watson. All rights reserved. Hvorfor LIFE? En kommunal medarbejder har i gennemsnit 13,03 sygedag om året 35 % af alt sygefravær er mere end
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereesundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje
esundhedskompetence blandt ambulante medicinske patienter med kroniske sygdomme Gustav From, Edith Nielsen, og Michael E. Røder fra Gentofte Hospital Lars Kayser og Astrid K. Knudsen fra Københavns Universitet
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereEtniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereHandleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune
Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereAudit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland
Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereOm sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereBeskæftigelse af personer med handicap
Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereSundhed i beskæftigelsesindsatsen
Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Lighed i Sundhed Udvikle metoder og tilbud der styrker afklaringen og den kortest mulige vej til job, samt forventeligt mindske mere indgribende indsatser. Forbedre livskvaliteten
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereSeksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereFlerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen
Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen Præsenteret af ph.d. studerende Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Vejledere: Marie Birk Jørgensen, Andreas
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereFortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering
Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist
Læs mereFlerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er
Flerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2015 Præsenteret af ph.d. studerende Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Vejledere: Marie Birk Jørgensen,
Læs mereTilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.
Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereMiniguide: Stærk ryg - hurtigt
Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereFOREBYGGELSE AF MSB BETYDNINGEN AF DET SOCIALE - SJAKKETS OG VIRKSOMHEDENS ROLLE
FOREBYGGELSE AF MSB BETYDNINGEN AF DET SOCIALE - SJAKKETS OG VIRKSOMHEDENS ROLLE Jeppe Z. N. Ajslev Phd. studerende Roskilde Universitet og Byggeriets Arbejdsmiljøbus FYSISK BELASTENDE ARBEJDE I BYGGEBRANCHEN
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereINTRO TIL GLA:D Ryg PROGRAM. GLA:D Godt Liv med Artrose i DK 14/11/2017
INTRO TIL GLA:D Ryg DKF s ÅRSMØDE 2017 Inge Ris Hansen & Alice Kongsted Jan Hartvigsen Per Kjær Line Thomassen HVAD ER GLA:D og GLA:D RYG? PRINCIPPER FOR GLA:D RYG PATIENTUDDANNELSE OG TRÆNING Pause PRAKTIK:
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011)
SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) PRAKSISDAG SYD 13. MAJ 2011 V/ 1 DISPOSITION Præsentation, mål med dagens oplæg Lægekonsulentens funktion i sagsbehandlingen samarbejde
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereSOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN
LØBESKADER SOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN KAN SKADESMÆNGDEN REDUCERES? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN Fysioterapeut, Sundhedsfaglig kandidat, Ph.D. Post Doc på Aarhus Universitet
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET
IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs mere