STATUSRAPPORT 2017/2018. Valhøj Skole

Transkript

1 STATUSRAPPORT 2017/2018 Valhøj Skole

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD LÆSEVEJLEDNING... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.2 Rapportens opbygning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 PRÆSENTATION AF SKOLEN RAMMEBETINGELSER Kompetencedækning Elever Undervisning ELEVERNES TRIVSEL Trivsel i klasse Trivsel i klasse Fravær ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING Nationale test Elever med gode resultater i Nationale test Elever med fremragende resultater i Nationale test Elever med dårlige resultater i Nationale test Folkeskolens prøver Andel, der har aflagt alle prøver Hogrefe-prøver OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse Uddannelsesparathed Tilmelding til ungdomsuddannelse SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 1 FORORD Skoleåret var året hvor skolen på mange måder markerede skolens 60 års fødselsdag en gammel sag fyldt med glade elever og personale - stadig i god form! Valhøj Skole bevæger børn, hvilket har været skolens slogan i 10 år. Valhøj Skole er præget af en mangfoldighed og stor lyst til at gå nye veje i forhold til at skabe de mest optimale læringsmiljøer i forhold til den enkelte elev og fællesskabet. I statusrapporten kan der læses om hvilke fokusområdet skolen har arbejdet med, samt se mange af de tal, der er blevet opgjort af skolens virke. Herunder de nationale test, prøvekarakterer mm.. God læselyst Bo Slemming Skoleleder 2

4 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolen har 28 normalklasser, 6 klasser i skolens Pædagogiske Center for Autisme og 3 modtageklasser. Skoleåret startede 1. august 2017 med 687 elever, samme tidspunkt 1. august 2018 var vi 743 elever, dvs. på et år voksede skolen med 56 elever. Det er dejligt at være en skole, der er tilvalgt og modtage nye elever fra Irmabyen. Det giver muligheder og samtidig en krævende opgave for personale og elever at sørge for at vores nye elever føler sig hjemme og kan indgå i skolens kultur. Trivsel. De nationale trivselsmålinger viser at eleverne trives både fagligt og socialt på Valhøj Skole. I de fleste parametre trives eleverne rigtig/meget godt. Valhøj ligger på kommunalt niveau eller højere. De fleste parametre viser også en fremgang, men da de er små, kan det også være helt tilfældigt. Eleverne udtrykker stor/meget stor tilfredshed med deres lærere. Selvom vi arbejder på at eleverne bliver inddraget/ er medbestemmende svarer 44% af eleverne fra klasse, at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne!! Dog ligger vi under de 48% som kommunen ligger på. Det er et bedre resultat end året før, men klart et potentiale til forbedring, da en større grad af medbestemmelse også gerne skulle give en større motivation og dermed læring. En definition af medbestemmende skal der også være fokus på, så eleverne også ved, hvad de svarer på! For at fastholde og styrke skolens trivsel arbejdes der pædagogisk med læringsfællesskaber på tværs af årgange (makkerlæsning, mediepatrulje, legepatrulje, venskabsklasser, fælles arrangementer m.m.), initiativer der gerne skulle styrke eleverne fagligt og dermed også elevernes trivsel. Inklusion På Valhøj Skole er den faglige og sociale trivsel tæt forbundne og eksisterer ikke adskilt. Der er fokus på den enkelte elev i fællesskabet og vi har faglige og sociale forventninger til vores elever. Der arbejdes med holddeling, hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra den enkelte elev, der medtænkes bevægelse i undervisningsforløb. Åben skole inddrages i stort omfang også mere end de obligatoriske Åben Skole arrangementer. Skolens center for autisme, PCA, inspirerer hele skolen, så elever der har svært ved skole også kan blive indrammet i det almene miljø. Skolens modtageklasser bliver ligeledes brugt til at underbygge arbejdet med den sproglige dimension i alle fagene. Disse tiltag er en del af den inkluderende praksis, udover at skolens vejledere (læse, AKT, matematik, PLC) understøtter den daglige praksis. Skolens aktioner handler bl.a.om, hvordan der etableres en varieret og samtidig fast klassestruktur for at kunne rumme og udfordre alle elever. Fravær. Hver dag registeres elevernes fravær. Skolen har et elevfravær på 5,8%, en stigning på 0,5% i forhold til skoleåret 16-17, men stadig 0,5% under det kommunale gennemsnit. 1,2% er ulovligt fravær et lille fald i forhold til 16-17, men da vi ikke accepterer ulovligt fravær er tallet stadig for højt. Lærere og ledelsen kontakter forældrene, når vi registrerer ulovligt fravær. Ved 3

5 længerevarende fravær bliver forældre eller pårørende indkaldt til samtale på skolen for at afklare hvad skolen og forældre/pårørende kan gøre. Hvis det ikke er nok, kan det medføre at vi tager kontakt til Bøfa for at få sparring/hjælp til familien. KK- og lokaliseringsmøder bliver også benyttet. Afgangsprøvekarakterer. Skolens karaktergennemsnit for er på 7,0 (i LIS) og 7.1 i undervisningsministeriet opgørelse. Det betyder, at skolen/eleverne præsterer mere end den socioøkonomiske reference angiver. Det er meget tilfredsstillende. Samtidig kan vi notere, at alle (100%) af skolens 9.klasses elever har aflagt prøven, samt at ganske få (en enkelt) har fået en karakter under 02. Andelen af elever med 02 eller derover i både dansk og matematik har været let stigende siden skoleåret 15-16, hvilket betyder at vi nu er oppe på 98%. Det er også interessant at se, at drengene præsterer bedre i matematik og pigerne i dansk, hvilket giver anledning til en overvejelse omkring en mere kønsopdelt undervisning i perioder. Kvalificering af optag på ungdomsuddannelserne. Andelen af elever som vurderes uddannelsesparate viser at der er en stigning, så at alle (100%) pigerne erklæres uddannelsesparate og for drengenes vedkommende er det 94%, dvs. 2 drenge. Siden skoleåret er der sket et markant fremskridt, da skolen var på ca. 89% af en årgang, der blev erklæret uddannelsesparate. Årsagen til dette fremskridt skal bl.a. ses i at lærerne arbejder endnu mere bevidst omkring, hvilke krav der skal opfyldes for at blive uddannelsesparate og eleverne ligeledes har lært at uddannelsesparathed ikke kun er et spørgsmål om karakterer, men også hvordan men interagere med sine kammerater, lærere og skolen generelt. Andelen af elever som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder efter afsluttet 9.klasse er på 91,5% hvilket er højere end det kommunale gennemsnit på 85%. Der er et stort samarbejde mellem skole og UU-Vestegnen netop for at hjælpe vores elever videre, og det er godt at se at det giver resultat. De nationale test I forhold til at skolen gerne skulle rykke elever med dårlige resultater væk fra bunden og gøre vores dygtige elever endnu dygtigere, er der et stykke vej endnu. Det kan dog konstateres, at der er sket et ryk i læsning i forhold til oversigten over om andelen af elever med gode resultater i dansk læsning er over de 80% på 8.klasses årgang. Det er ikke set før og det er højere end landsgennemsnittet. Ligeledes ser resultatet for 8.klasses årgang for matematik ud til, at der er en markant fremgang. Andelen af elever med dårlige resultater i testene for dansk og matematik er nogenlunde på landsniveau, hvilket betyder svagt faldende, (færre med dårlige resultater), igen kan man aflæse at for matematik 8.kl. er der markant færre med dårlige resultater. Positivt. I forhold til læsetestene og de efterfølgende læsekonferencer viser, at flere elever har brug for ekstra læseindsats for at nå de forventede mål for årgangen. Skolens læsevejledere arbejder med fokus på at lave ekstra læseforløb for alle, f.eks. læsemaratons og makkerlæsningsforløb, samtidig med at de elever som skal have ekstra støtte tilbydes forskellige kortere læsekurser. Kompetencedækning. Skolens kompetencedækning opdelt på fag viser at der primært er 3 fagområder, hvor kompetencedækningen ikke er optimal dvs under 60%, det gælder historie, natur/teknik og billedkunst. 4

6 Der arbejdes i faggrupper og afholdes fælles faggruppemøder, hvor der både sker en opkvalificering både i forhold til faget, didaktikken og en fælles planlægning, som betyder, at de lærere som ikke har de optimale faglige kvalifikationer kan blive sparret af nogle af skolens lærere, som har kompetencerne. Både office 365 og Min uddannelse bliver brugt til vidensdeling og fælles planlægnings fora. Teknologi og innovation. Skolens it-vejleder har igennem hele forløbet omkring at udforme en læseplan for Teknologi og innovation været en væsentlig og vigtig drivkraft. Det betyder, at Valhøj Skole fra år 0 har været med til at udvikle rammen for faget, og hvordan det kan implementeres. Der er arbejdet med innovation og teknologi i forskellige aktionsforløb og valgfag, flippedclassroom, Toolcamp, samarbejde med Edugaim,(Ålborg Universitet), vidensdeling på en arbejdslørdag for hele personalegruppen, afvikling af sommerskole med spildesign mm. Skolens PCA har haft et teknologiforløb med Edugaim og skolens klub (Klub Valhøj ) har startet deres TekX! Skolens TI-lærer (Teknologi og innovations-lærer) blev ansat i slutningen af skoleåret og har i samarbejde med skolens øvrige IT-lærere planlagt forløb for alle elever i skoleåret

7 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på fag i Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6

8 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 2.2 Elever Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Valhøj Skole, Valhøj Skole, 16/17 Valhøj Skole, ,9% 84,1% ,1% 87,9% ,2% 87,2% - - Kommunen, ,4% 1,1% Note: Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 2.3 Undervisning Undervisningsandel Note: Undervisningsandelen beregnes som arbejdstid brugt på undervisning (al personalets tid med eleverne, herunder fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og øvrig tid med eleverne) i forhold til den samlede arbejdstid. Undervisningsandelen beregnes på bruttoårsværk som er samlet arbejdstid inkl. ferie og søgnehelligdage. Et bruttoårsværk udgør 1924 timer 7

9 3 ELEVERNES TRIVSEL 3.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. 8

10 Er du glad for dine lærere? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Er lærerne gode til at hjælpe dig? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Lærer du noget spændende i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. 9

11 3.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5, Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. 10

12 Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5, Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5, Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent, opdelt på fraværtype Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

13 4 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING 4.1 Nationale test 4.2 Elever med gode resultater i Nationale test Oversigt over om andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. årg. 2. årg. 17/ årg. 3. årg. 17/1 8 11/1 2 13/1 4 15/1 6 17/1 8 13/1 4 15/1 6 17/1 8 15/1 6 17/1 8 17/1 8 12/1 3 15/1 6 17/1 8 14/1 5 17/1 8 17/1 8 Valhøj Skole Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Tabellen beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. ift. 2. årg. ift. 3. årg. 12/13 ift. ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. Valhøj Skole 0,0-6,8 17,8-2,5 5,5-17,5 3,8 28,2 3,7 Kommunen 5,1-13,3 8,6-13,1 5,2-14,8 3,6 12,6 3,8 Landstal -1,9 0,3 7,3-6,8 0,5-10,5 9,8 4,9 4,4 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'gode' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. 12

14 Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. 13

15 4.3 Elever med fremragende resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. ift. 2. årg. ift. 3. årg. 12/13 ift. ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. Valhøj Skole 0,0 4,3 10,8 4,7-7,3-0,9-0,4 Kommunen 2,7-3,7 5,9 1,7-3,1-0,4-0,2-0,4-2,3 Landstal 0,9-2,4 8,8-0,0-3,8-0,2 4,3-2,1 1,5 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. De 'allerdygtigste' betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. 14

16 Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint 4.4 Elever med dårlige resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. ift. 2. årg. ift. 3. årg. 12/13 ift. ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. Valhøj Skole 4,1 2,3 0,2 0,0 5,7 2,5-24,1-0,6 Kommunen -4,1 4,1-4,0 2,8-2,9 7,0 1,2-14,5-5,7 Landstal 0,8-1,0-2,1 3,5-1,6 5,8-1,2-7,4-2,1 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'dårlige' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint). Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 15

17 Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. 4.5 Folkeskolens prøver Karakterer ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Valhøj Skole, Valhøj Skole, 16/17 Valhøj Skole, 6,6 6,7 7,0 6,6 5,8 6,5 6,7 6,4 6,7 16

18 Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Kommunen, 6,2 6,6 6,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Valhøj Skole, Valhøj Skole, 16/17 Valhøj Skole, Kommunen, Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 5,8 7,5 7,2 6,1 6,5 7,7 5,8 7,4 5,5 6,0 5,9 7,0 6,3 7,1 6,8 5,9 6,6 6,7 5,3 7,1 6,8 6,8 6,1 7,4 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Andel med 02 eller derover i dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomisk reference Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel 17

19 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Valhøj Skole, 7,0 6,9 0,1 Valhøj Skole, 16/17 6,5 6,6-0,1 Valhøj Skole, 6,7 6,8-0,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret FP9. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. 4.6 Andel, der har aflagt alle prøver Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved FP9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse udregnes ud fra antallet af elever, der har aflagt alle prøver, overfor antallet af elever der har aflagt mindst én prøve ved FP9 samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 4.7 Hogrefe-prøver Fordeling i kategorier for Hogrefe - Skriftsproglig udvikling, 2017/2018 Kilde: Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Note: Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret

20 5 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på køn Note: Specialskoler er ikke indeholdt i kommunetallet. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på køn 19

21 Note: Specialskoler er ikke indeholdt i kommunetallet. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 5.2 Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate, opdelt på køn Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 5.3 Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse, opdelt på køn Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. 20

22 6 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har på sit møde d. 28. januar behandlet skolens Statusrapport for skoleåret , og kan konstatere, at skolen fortsætter den gode udvikling som kvalitetsrapporten fra 16/17 viste. Helt overordnede konstateres det af skolebestyrelsen, at Valhøj skole har haft en stor tilgang af elever. Skolens udvikling i elevtallet er skolebestyrelsen meget optaget af i forhold til, hvordan skolen skal/kan håndtere denne tilgang, og den indflydelse det har på indlæringen for eleverne, når klasserne vokser. For skoleåret er det fortsat lykkedes at skabe tilfredsstillende resultater vedrørende trivsel og faglighed. Det kan med tilfredshed konstateres at trivselsmålingerne for eleverne for de fleste parametre er på et niveau rigtigt/meget godt. Fremhævet på skolebestyrelsesmødet blev særligt den vigtige start på skolelivet diskuteret. Her er der tilnærmelsesvist sket en halvering af antal af børn i indskolingen, som svarer Ja til spørgsmålet Føler du dig alene i skolen i var det 5%, mod 9% i Indsatsen med venskabsklasser, store fælles skolearrangementer synes at have haft en positiv effekt på kammeratskabet på tværs af klasseskel. En fortsat fokus på fællesskabsaktiviteter og at ingen føler sig alene anses som meget positivt fra skolebestyrelsen. Derudover, konstateres det positivt, at skolen har fokus på arbejdet med antimobbestrategien, og at flere klasser har været igennem et vredens håndterings kursus, for at skabe bedst mulig trivsel i klassen. Et indsatsområde i forbindelse med trivslen er at finde det rette niveau for medbestemmelse af eleverne. Fra de nuværende målinger ligger skolen lidt under gennemsnittet for Rødovre kommune, og det anbefales på baggrund heraf, at der sikres en forventningsafstemning mellem skolen, lærerne og eleverne. De faglige rammer kan der ikke gås på kompromis med, og indenfor disse anbefales det, at der findes et passende niveau, hvor eleverne inddrages. Fagligt ligger Valhøj skole i toppen blandt skolerne i Rødovre. Tilnærmelsesvis alle elever i 9. klasse var vurderet uddannelsesparate, og 15 måneder efter afslutning af 9. klasse er 91,5 procent at eleverne i gang med en ungdomsuddannelse. Det konstateres med tilfredshed af skolebestyrelsen, at skolen har fokus på dette område i samarbejde med UU-Vestegnen, så flest mulige af vores elever, får en god start på deres ungdoms- og voksenliv. Samlet synes skoleåret at være gået tilfredsstillende, og der er sket en kompetenceudvikling blandt medarbejdergruppen ved ansættelse af en musiklærer. Det er konstateret, at 3 fagområder ikke har optimal dækning, men at det er et fokusområde som ledelsen er opmærksom på. I statusrapporten savnes af skolebestyrelsen også mål for de ansattes trivsel, da de ansattes trivsel og velvære har direkte betydning for elevernes udvikling, og vil give et samlet billede af skolens tilstand