Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Transkript

1 Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes i lov bestemmelser om, at ministeren har pligt til at forhandle med biskopperne, før ministeren tager initiativ til regulering af indre anliggender, samt at biskopperne får mulighed for at opfordre ministeren til at tage et initiativ. at der i lov fastsættes regler om de procedurer, der kan føre frem til ændringer i indre anliggender, herunder at såvel bispekollegiet som ministeren kan eller skal nedsætte bredt sammensatte udvalg til at forberede ændringer. at der i lov fastsættes regler om høringer, før ministeren beslutter, om forslag til nye regler skal indstilles til kgl. resolution eller kgl. anordning. 1

2 Indre anliggender Model 2: Kirkeråd med begrænset kompetence Model 3: Kirkeråd med udvidet kompetence Model 2 indebærer: at det ved lov fastsættes, at der etableres et kirkeråd, der består af medlemmer, som vælges af de forskellige folkekirkelige grupperinger, der er afbildet i oversigten, samt sagkyndige medlemmer, der udpeges af ministeren. Kirkerådet afgiver indstilling til ministeren, som beslutter, om forslag til nye regler vedrørende indre anliggender skal indstilles til kgl. resolution eller kgl. anordning. at der ved lov fastsættes et samspil mellem kirkerådet og bispekollegiet, så biskopperne får formel indflydelse i sammenhæng med deres læremæssige tilsyn. at kirkerådet i model 2 alene skal beskæftige sig med de indre anliggender, der reguleres ved kgl. resolution eller kgl. anordning (det vil sige: gudstjenesteordning, ritualer, dåb og konfirmation samt salmebog og bibeloversættelse). Model 3 indebærer ud over ovennævnte: at kirkerådet desuden inddrages i folkekirkelige kerneanliggender, der reguleres ved lovgivning (det vil bl.a. sige gejstlig retspleje, præsteuddannelse og tilladelse til at søge præstestilling) 2

3 Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 a: Lovregulering og forelæggelse for Folketingets Finansudvalg Model 1 indebærer: at ordningen med en budgetfølgegruppe og et budgetsamråd, der rådgiver ministeren, bliver fastsat ved lov i stedet for som i dag i en bekendtgørelse, der er udstedt af ministeren. at der ved lov eventuelt kan bestemmes, at det kirkelige organ, som skal rådgive ministeren, skal have en anden sammensætning end nuværende budgetfølgegruppe og budgetsamråd. Model 1 a indebærer ud over ovennævnte: at det i lov fastsættes, at ministeren skal forelægge fællesfondens budget og landskirkeskatten for Folketingets Finansudvalg ved et orienterende aktstykke, der giver Folketinget indsigt - at lov om folkekirkens økonomi præciseres, så den indeholder mere detaljerede regler om fællesfondens udgiftsområder og omfanget heraf. 3

4 Model 2 a: Et folkekirkeligt organ med besluttende kompetence Model 2 b: Enighedsmodel Model 2 a indebærer: at der ved lov etableres et nyt folkekirkeligt organ (en bestyrelse), der får kompetence til at fastlægge budget og regnskab for fællesfonden inden for retningslinjer, der er fastsat af ministeren. Dette organ sammensættes af medlemmer, der vælges af de forskellige folkekirkelige grupperinger, der er afbildet i oversigten, samt sagkyndige, der udpeges af ministeren. Repræsentanter for frie folkekirkelige organisationer og folkekirkens personaleorganisationer får kun observatørstatus i organet. at der ved lov fastlægges overordnede rammer for de retningslinjer, som ministeren kan udstede til afgrænsning af organets kompetence. Model 2 b indebærer: at der ved lov etableres et organ som nævnt ovenfor. at organet og ministeren skal nå til enighed om budgettet for fællesfonden og landskirkeskatten. Der kan fastsættes en forhandlingspligt for det tilfælde, at organet og ministeren ikke kan blive enige. Hvis der ikke opnås enighed, kan den endelige beslutning ligge hos ministeren, eller budgettet kan videreføres uændret, indtil enighed opnås. Model 2 a og model 2 b kan kombineres med den inddragelse af Folketingets Finansudvalg, som indgår i model 1 a. 4

5 Model 3: Folkekirkens økonomibestyrelse (Et folkekirkeligt organ med mest mulig kompetence) Model 3 indebærer: at der ved lov etableres et organ - folkekirkens økonomibestyrelse - som får kompetence til at fastsættes fællesfondens budget og landskirkeskatten, og som desuden udarbejder forslag til budget for anvendelse af statens tilskud til folkekirken. Bestyrelsen sammensættes på samme måde som det organ, der er nævnt under model 2 - eventuelt med et større antal læge medlemmer. at økonomibestyrelsen får kompetence til at iværksætte fælles folkekirkelige anliggender, der skal gennemføres på landsplan samt fastlægge finansiering af sådanne initiativer. Afgrænsning af økonomibestyrelsens initiativret i forhold til sådanne anliggender fastlægges ved lov. at modellen eventuelt kan udvides med en institutionalisering af et årsmøde for stiftsrådene, der kan fungere som idé- og dialogpartner for økonomibestyrelsen omkring nye initiativer. Et årsmøde for stiftsrådene kan også indgå i model 2 a og model 2 b. 5