Velkomst Sprogarbejdet i børnehaven - Hvorfor hvordan hvad? Ideer til praksis Pause m. kaffe og tid til materialer Ideer fortsat

Transkript

1

2 Velkomst Sprogarbejdet i børnehaven - Hvorfor hvordan hvad? Ideer til praksis Pause m. kaffe og tid til materialer Ideer fortsat Brovst d. 10.okt. 11 Helle Frost CFU Hjørring & Helle Toppenberg CFU Aalborg

3 Mål for formiddagen At give et indblik i børns læseudvikling At give inspiration til det daglige arbejde med skriftsproget i børnehaven, specielt med fokus på de kommende skolestartere At vise relevante materialer både konkrete, pædagogiske og fagpædagogiske

4 Fokus på: genrer ( eventyr, drama, lyrik- rim og remser) bogstaver og tal kommunikation med mimik, kropssprog og talesprog brug af computere tale, lytte, spørge og svare udvikle ordforråd og begreber interesse for det skrevne sprog, f.eks. gennem legeskrivning og legelæsning udvikle talesproget eksperimentere med forskellige udtryksformer f.eks. fortælling, pjattesnak digte, rim og remser

5 Det produktive talesprog - ordforråd, genfortælling, ords endelser, udtale af sproglyde Det receptive talesprog - sprogforståelse Lydlig opmærksomhed - skelnen af sproglyde, bogstavkendskab, hurtig navngivning Kommunikative kompetencer

6 Overordnet formål er at: kvalificere sprogarbejdet identificere børn med sprogvanskeligheder iværksætte kompenserende indsats

7 Børn, der allerede som 3-årige vælger at sidde med en bog, får ikke så ofte læsevanskeligheder Når børn beskæftiger sig med bogstaver og skrift, er det de første skridt mod læsefærdighed Det har betydning for børns læseudvikling, at de viser opmærksomhed over for sætningsopbygning og er i stand til at dele ord i stavelser (Robotsprog) Der er en sammenhæng mellem børns kendskab til rim og tidlig læsning over til opmærksomhed på lyde og stavemåde (Elbro)

8 Barnet lærer at skriften kan supplere og symbolisere det talte sprog Barnet får interesse for og lyst til at eksperimentere med skriftsprog Barnet får kendskab til bogstaver, tegn, tal, læseretning m.m. Ønske om at skabe en kultur for skriftlighed i institution og i hjemmet (Kjertmann)

9 Bør indgå i samværet når det naturligt supplerer det emne barnet og den voksne i fællesskab har rette opmærksomheden imod Bør være en uformel og afslappet social aktivitet gennem leg og uden læringspres

10 Må vi legelæse med vore børn? Javist. Vi ville aldrig spørge:må vi lege med talesproget med vore børn? " (Ragnhild Söderbergh)

11 Sådan arbejder man i Öjaby Förskola Læsekort med nære og kære ord: mor, far, køre bil, navne, bamse Ord i forbindelse med konkrete her-og- nu-oplevelser Viser kortene: her står der Barnet udvikler sin egen strategi, bliver opmærksom på ligheder, forskelle, bogstavernes forskellige lyde Barnet oplever sig hurtigt som skriver og læser

12 Min læselyst begyndte, da mine bedsteforældre mødte hinanden på biblioteket. (Liv Engen)

13

14

15 Tegning på datokalender Opgaver: Beskrive ordet Finde associationsord Hvad kommer du til at tænke på. Finde ord der fortæller om tingen - en stol kan være gammel, stor. Digte historie om tingen i fællesskab. Robert Robot: dele ordet i stavelser Børnene tegner og skriver deres bidrag på små tavler.

16 Rime Find ord, der rimer på.. I fællesskab laves et lille digt med rimordene. Digtet skrives på det store papir på væggen og børnene tegner til

17

18 Børnestavning på tavler

19

20

21

22

23 Ideer til opgaver: Rim Hvad er det? Fortæl om billedet Find farver. Hvad hedder han/hun? Sig en god ting om. Ideer til indhold: Ord + billede Billede Ting Fotos af børnene

24 Find billederne i Multimedieklip online eller

25 Læg ting i rusen. Ideer til aktiviteter: Tag en ting i rusen: uden at de andre ser den. Beskriv den og de andre skal gætte Fortæl tre ting om den sig hvilken lyd/bogstav den starter med find et andet ord med samme forlyd sig ordet og sig det i stavelser Robert Robot sig ordet tydeligt og lad børnene lægge antallet af lyde med klodser, knapper..

26 Vælg et par stykker antal og digt en historie ud fra billederne Rundkredshistorie: hver får et kort og fortsætter historien ud fra sit kort Lav rimord til kortene og lav et digt med ordene Fordel bogstavplader på gulvet og læg kortene på den rigtige forlyd Kategoriser kortene Natur menneskeskabt Materiale; metal sten træ Farve Størrelse Kan bruges til gulvspil

27 _4._trinn/article html Norske film, der giver ideer til arbejdet med sproglege. Rimleker Rim med eget navn

28 En pose, kasse eller lign. med genstande, som indeholder de ting, som er de betydningsbærende elementer i en historie, en sang eller et emne. Rekvisitterne anvendes til at støtte sanglege, historiefortælling m.v. ved at visualisere handlingen for barnet.

29 Eventyr De tre Bukke Bruse: en trold, en bro og de 3 bukke bruse i forskellige størrelser. Sange Mariehønen Evigglad: Mariehøns, snegle, et lamineret tørret blad og teksten til sangen Emneposer På bondegården: en bog om gården, et får, en ko, en mus, en traktor.. Lydposer Ting med forskellige lyde, som skal gættes og leges med Begrebsposer Legetøj, frugt, redskaber..

30 Afgørende betydning for sprogudvikling og senere læse- og skrivekompetence Læse- og skrivekyndighed er forudsætningen for et demokratisk samfund Jo mere vi læser for børnene jo mere lærer de

31 Læseoplæring Læ Læseopdragelse Læ Læseoplevelse og læselyst Hentet fra: Trine Solstad: Læs mere! Udvikling af læsekompetence i børnehaven (Klim)

32 1. Skabe nysgerrighed 2. Stimulere læse-skriveudviklingen 3. Fremme børns tekstkompetence, genrekompetence (eventyr, tegneserier) 4. Fra her-og-nu-sprog til der-og-da-sprog

33 Barnet skal føle sig hjemme i skriftsprogskulturen, så det at læse og skrive bliver en naturlig del af deres liv og kan anvende det til eget formål

34 Det handler ikke om at lære førskolebarnet at læse og skrive men at give plads og mulighed for en tidlig indføring i skriftens univers

35 Forskellige motiver til at læse For at blive underholdt For at lære noget nyt For at få information For at bearbejde egne oplevelser og erfaringer

36 Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte." (Astrid Lindgren)

37 Viden om verden Viden om tekster Viden om sprog Ordkendskab Læselyst

38

39

40 Lyttestrategi Fra Verden fuld af ord Alinea

41 Forskning viser at: Oplæsning har størst betydning for børns ordforråd og generelle sproglige udvikling, hvis der undervejs tales med børnene om handlingen og om sproget i bøgerne. Dialogisk læsning styrker børnenes sprogtilegnelse ordkendskab læseforståelse og skaber fællesskab

42 Mette Nygaard Jensen: At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud. Klim Første dag en bog læses Bogen introduceres for børnene Bogen læses i sin helhed helst uden afbrydelser. Efter oplæsningen tales der om historien og der stilles spørgsmål til bogen. Genkaldelsesspørgsmål, hvor svaret kan findes i bogen. Kan børnene ikke huske svaret, kan man lære dem at slå op i bogen Relationsspørgsmål, som relaterer til børnenes egne erfaringer (har I prøvet at være rigtig sure ligesom elefanten? )

43 Inden: Kan I huske hvad bogen handler om? Anden oplæsning med børnene En vekselvirkning mellem oplæsning og samtale. Vigtigt, at børnene får mulighed for selv at fortælle og bruge nogle af bogens ord. Primært åbne spørgsmål Aktivitet efter oplæsningen børnene skiftes til at beskrive et billede fra bogen, og de andre gætter, hvad der er på billedet. drama, billeder, musik.

44 Ideer til aktiviteter: Stil åbne spørgsmål, typisk hv-spørgsmål, der skal få børnene til at bruge sproget og bruge de nye ord fra bogen. Børnene fuldfører en sætning, der bliver læst op. Robert Robot præsenteres. Han taler i stavelser med en lille pause mellem hver stavelse (fx he-li-kop-ter). Styrker børnenes fonologiske opmærksomhed.

45 Ordstrategi Fra: Verden fuld af ord

46 Undervisningsforløb: sning.aspx Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: Samtaleemner Gå i dybden med en af personerne Udvalgte temaer Samtale om illustrationerne Rim og remser Musik & rytmik Tegning, maling & kreative opgaver Drama, sanser, fagter & grimasser Skriftsprog

47 Lotte Salling: Dialogisk læsning Hvordan? Bog + plakater. Dafolo Lotte Salling: Aktive fortællinger, rim og remser - dialogisk læsning med børn. Dafolo Lotte Salling: Når børn får ordet Dafolo Mette Nygaard Jensen: At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud. Klim Dialogisk_opl_sning.pdf Fagenes idesider dansk indskoling dialogisk oplæsning

48 Projekt LæseLeg Forskningen viser, at dialogisk læsning gør børnene dygtige til at kommunikere og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt medlem af børnegruppen og få anerkendelse. Og dermed give en følelse af, at man hører til. Det står øverst på de fleste børns ønskeseddel, (Stig Broström udtalelse i forbindelse med Mary-fondens nye projekt LæseLeg)

49 e_læsning.aspx

50 Legelæser /legeskriver Logolæseren Bilka, Netto Begynderlæseren, som er ved at knække koden B i (len)

51 at give plads og mulighed for en tidlig indføring i skriftens univers på en afslappet og naturlig måde i institutionens almindelige aktiviteter at tage udgangspunkt i børnenes interesser, lyst og motivation, så barnet ser en mening med aktiviteten at synliggøre sproget ved at vise at sproget kan ses, når det skrives ned at lade børnene både se og høre de nye ord at stimulere og støtte børnene og være rollemodel At give ros og anerkendelse

52 Navneskilte og mærkater på kasser, knager, køkkenlåger.. Navne og billeder på børn, pædagoger, forældre Alfabetplakat bogstavplancher Magnetbogstaver tavle Whiteboard stort papir på væggen A3 tavler med tavlelak Computer Kasse med bogstaver af forskellig slags Gulvspil og gulvbrikker med bogstaver/billeder Læsehule/krog med bøger, lydbøger Små værksteder: Tegne og skrive Konkrete materialer til aktuelle emner

53 Legeskrivning ing-pa-film/

54 Tegneserie Dagbog Fortællerterninger Flaskehalsen peger på. Fortællebokse: Æsker med figurer til inspiration Tingkasse Tossestreger og genistreger Kæledyr bamse Bogværksted m. materialer og inspiration til at lave bøger Inddrag skriften i børnenes rollelege

55

56 Mariehøne

57 Forår

58 Tag billeder til bøger Brug af fotos i bøgerne med børnene med gruppens kæledyr med oplevelser, ting fra dagligdagen ide: I weekenden har et barn kæledyret med hjem og tager billeder, som bagefter bruges til en bog. en anden ide: Fotografer barnet i hel størrelse og klip ud og laminer. ( påklædningsdukke ) Dukken kan flytte ind i bøgerne.

59 Børnene laves sjove bøger

60 Lilla bog: sider med huller (trekanter, firkantede runde ) Halve og hele sider Sider med ombuk og lommer Pink bog: Foldebog med bølget overkant

61 Mit fuglehus: Formbog Gul orange foldet bog Regnebog Siderne bliver ca. 2 cm. bredere for hver side indtil midten hvor de derefter bliver 2 cm. Kortere. +1,+2-1,-2. Bog med foldede sider Hus: Formbog med ombuk forneden( lomme ) til dukker/figurer

62 Hemmelige lektier Den magiske skrift Skriv på livet løs Jeg kan også skrive Nej farfar for vi børnestaver Skal vi lave en bog Materialer Opdagende skrivning en vej ind i læsningen eb/0_2_klasse/ideer_til_skrivearbejde.aspx

63

64 Konkrete materialer

65 På gensyn! Tak for i dag