1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

Transkript

1 Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler 2. at den foreslåede Handleplan for specialundervisning godkendes. Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 19. april 2006 Punkt 3: 1) Skoleudvalget har drøftet høringssvarene. 2) Indstillingen tiltrådt. Økonomiudvalgets møde 8. maj 2006 Punkt 6: Ad 2: Anbefales til kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Skole- og Kulturforvaltningen kunne i foråret 2005 konstatere en stærk stigning i udgifterne til specialundervisningen. Årsagen hertil var, at flere og flere børn blev udskilt til vidtgående specialundervisning. Skole- og Kulturforvaltningen henvendte sig til KL s konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse for at få foretaget en analyse af sagsgange og økonomistyring vedrørende specialundervisningen i kommunen. Analysen skulle udover at skabe et bedre grundlag for styring af udgifterne etablere et udgangspunkt for overtagelse af den vidtgående specialundervisning den 1. januar Endelig ønskedes inspiration til, hvorledes der kan opnås et bedre samspil mellem faglighed, økonomi og administration. KL afleverede den 7. oktober 2005 rapporten: Hvidovre Kommune/specialundervisning en analyse af sagsgange og økonomistyring. Rapporten indeholder en række anbefalinger som tager udgangspunkt i Hvidovre Kommunes ønske om: 1. en øget rummelighed på distriktsskolen 2. en øget økonomisk effektivitet Grundlaget for at gennemføre anbefalingerne er, at der foretages en revision af den kommunalpolitiske målsætning for specialundervisningen i Hvidovre Kommune. Vision og mål for skolerne i Hvidovre Kommune indeholder et indstik med titlen Plads og udfordringer til alle I dette indstik er angivet tre mål: At videreudvikle en folkeskole, der understreger, at forskellighed og mangfoldighed ses som en ressource og en forudsætning for udvikling af den enkelte og af fællesskabet.

2 At anvende lærernes kompetencer og samarbejde i en målrettet indsats for at øge elevernes faglige, personlige og sociale udbytte af den almindelige undervisning. At kvalificere specialundervisningen til både en højt udviklet professionel støtte til udvikling af den almindelige undervisning og en særlig indsats for den del af eleverne, der har særlige forudsætninger. Disse mål ønskes skærpet med mål for den inkluderende skole: 1. Børn og unge får fuldt tilfredsstillende udbytte af deres skolegang i deres nærmiljø. 2. Skolen tager udgangspunkt i børnene og de unges behov samt undervisningens mål og indhold det enkelte barns behov og forskellighed sættes i fokus. 3. Flest mulige børn undervises i almenundervisningen, hvorved antallet af børn i særlige tilbud reduceres. Der stilles hermed tydelige krav til skolens resultater, herunder krav om læringsgaranti indenfor de basale kundskaber (måles i nationale test). Rapporten indeholder anbefalinger omhandlende øget rummelighed i den almene undervisning, PPR s rolle, ressourcestyring og politisk styring. Anbefalingerne i forhold til øget rummelighed i almenundervisningen peger bl.a. på en højere grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen, teamdannelse og forskellige typer af holddannelse på tværs af klasser og årgange. Som grundlag for den fortsatte skoleudvikling anbefales det, at Hvidovre Kommune selv foretager eller lader foretage en undersøgelse af, hvor langt de enkelte skoler er i deres organisatoriske udvikling mod en fleksibel og inkluderende skole. PPR s rolle anbefales forskudt fra en visiterende rolle til en konsulterende rolle, og at denne konsulterende virksomhed i højere grad knyttes til almenundervisningens udfordringer. I den anbefalede ressourcestyringsmodel anbefales det i forhold til skolerne, at fordelingen mellem de tre puljer til specialforanstaltninger skal ændres, så nogle af ressourcerne lægges ud på de enkelte skoler, at der fastsættes en prisgrænse for de undervisningstilbud, som det forventes, at den enkelte skole selv finansierer, at ressourcetildelingen til skolerne udmeldes i kroner og ikke i timer, og at der udarbejdes en prisliste over timer/tilbud ved forskellige undervisningstilbud almenpædagogisk som specialpædagogisk. Anbefalinger i forhold til forvaltningsniveauet peger på, at der indføres rammestyring på ressourceudmøntningen til den del af det specialpædagogiske område, der ligger uden for distriktsskolernes undervisning. Og at denne ramme enten gives til PPR med et selvstændigt budgetansvar eller gives til et visitationsudvalg. Anbefalingerne i forbindelse med den politiske styring angiver, at der gennem de politiske mål gives signal om forventningerne til hvilke opgaver almensystemet skal løse inden for de rammer, der bliver stillet til rådighed, samt hvilket serviceniveau det forventes, at et barn med særlige undervisningsmæssige behov skal tilbydes. Endvidere anbefales det, at der gennem kontraktstyringen på skoleområdet sikres, at såvel almen- som specialområdet bliver omfattet af kontraktstyringen, samt at det af kontrakten fremgår, hvilke forventninger der er til løsningen af undervisningsopgaven for børn med særlige undervisningsmæssige behov. Endelig peges der på, at det altid er væsentligt at følge op på de mål, der er sat for en given aktivitet. Af andre anbefalinger skal nævnes leder- og medarbejdernetværk også på tværs af skolerne.

3 Følgende forslag til handleplan forudsætter den inkluderende skole. Målet er at alle børn i Hvidovre Kommune tilbydes undervisning som følger: Flest mulige børn undervises i almenundervisningen i nærmiljøet. Kommunale specialpædagogiske tilbud udenfor distriktsskolen. Specialpædagogiske tilbud i nærliggende kommuner eller specialskoler, pga. barnets ganske særlige vanskeligheder. Og at vi anvender de eksisterende ressourcer bedst muligt, således at støtten gives til de børn, der har de mest omfattende behov. De specialpædagogiske tilbud skal have et tæt samarbejde med almenmiljøet, og der skal være fokus på, at der er børn, der efter en periode kan vende tilbage til almenundervisningen. Hvidovre Kommune sikrer, at alle børn med omfattende særlige behov tilbydes en specialpædagogisk indsats i nærmiljøet eller i så kort geografisk afstand fra hjemmet som muligt. Øget rummelighed i almenundervisningen: Ændring af mangeltænkning til ressourcetænkning i forhold til det enkelte barn. Mange undervisningsformer læringsstile, Mange Intelligenser, Reading Recovery Rum for forskellighed Organisationsændringer mod en mere fleksibel skole, teamdannelse, holddannelse, aldersintegreret indskoling. Det undersøges løbende, hvor langt de enkelte skoler er i deres organisatoriske udvikling mod en mere inkluderende skole. PPR s rolle: PPR arbejder videre med udvikling af en mere konsulterende rolle over for personalet, der skal undervise børn med særlige behov. PPR skal overtage en stor del af den specialrådgivning, som amter mv. nu udfører. Endvidere medvirker PPR til: Etablering af specialcentre på skolerne Styrke almenmiljøets pædagogiske muligheder Udarbejdelse af handleplan for læsning Gennemgang af de kommunale specialpædagogiske foranstaltninger med henblik på større fleksibilitet. Etablering af administrative og økonomiske modeller for styringen af det specialpædagogiske område, der ligger uden for distriktsskolernes undervisning samt den specialpædagogiske indsats over for børn i småbørnsområdet med sprog- og talevanskeligheder Ressourcestyring: Alle ressourcer til specialpædagogiske tilbud over 11 ugentlige lektioner svarende til takstbeløbet på , kr. i 2005 fordeles af PPR / Skole- og Kulturforvaltningen. Resten af 20.1 timerne og støttecenterressourcerne fordeles til skolerne. Fordelingsnøgle aftales. (Der henvises i øvrigt til anden sag om ændret økonomistyring af skolerne) For den del af det specialpædagogiske område, der ligger uden for distriktsskolernes undervisning skal det afklares om den økonomiske ramme gives til

4 PPR med et selvstændigt budgetansvar. Det er så PPR s opgave at tilpasse aktivitetsniveauet og foretage prioriteringer, der matcher den økonomiske ramme, eller Et Visitationsudvalg. Det skal så sikres, at der til hver indstilling fra PPR er en eller to alternativer. Og at samtlige forslag følges af en pris på foranstaltningen. Uanset hvilken model der vælges forudsættes en meget stram visitation til de foranstaltninger, der ikke ligger på distriktsskolerne. For de foranstaltninger, der ikke ligger på distriktsskolerne ønskes en højere grad af fleksibilitet i det administrative og økonomiske system. Det betyder, at Skole- og Kulturforvaltningen i samspil med PPR får bemyndigelse til f.eks. at oprette gruppeordninger. Politisk styring: Politisk stillingtagen til den inkluderende skole. Hvilket serviceniveau et barn med særlige undervisningsmæssige behov skal tilbydes. At der gennem kontraktstyringen på skoleområdet sikres, at såvel almen- som specialområdet bliver omfattet af kontraktstyringen, samt at det af kontrakten klart fremgår, hvilke forventninger der er til løsning af undervisningsopgaven for børn med særlige undervisningsmæssige behov. Udviklingen af den inkluderende folkeskole er en omfattende indsats og må nødvendigvis forløbe forskelligt på kommunens enkelte skoler. Skole- og Kulturforvaltningen vil forslå følgende forløb: Foråret 2006: Politisk stillingtagen til den inkluderende skole Målformulering for Udvikling af PPR s konsulterende rolle, herunder arbejdet med oprettelsen af specialcentre til styring af skolernes specialressourcer og handleplan for læsning. Ressourcefordelingsmodellen for 2007 aftales og udmeldes til skolerne. Beslutning vedr. PPR budgetansvar eller visitationsudvalg herunder PPR s bemanding og budget i forhold til de nye opgaver. Erfaringsindsamling i forhold til modeller der fremmer den inkluderende skole. Lederudvikling påbegyndes. Efteråret 2006: Lederudvikling fortsætter. Arbejdet med øget rummelighed i almenundervisningen påbegyndes. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Netværksdannelse. Gennemgang af de kommunale specialpædagogiske foranstaltninger med henblik på større fleksibilitet. Evaluering. Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra PPR, Socialforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen. Ovenstående indsats forventes at indfri ønsket om øget rummelighed på distriktsskolerne samt ønsket om øget økonomisk effektivitet. Med henvisning til Undervisningsministeriets rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handleplan for læsning, Idékatalog til sprog- og læseindsats i Hvidovre Kommune samt Udviklingsplan for integration af tosprogede børn og unge skal det her nævnes, at en øget indsats i førskolealderen vil medvirke til mindre behov for specialundervisning i skolealderen. Skole- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at der inviteres til et tværsektionelt samarbejde i forbindelse med anbefalingerne i ovenstående tre dokumenter.

5 Høringssvar og efterfølgende tiltag. Skoleudvalget tiltrådte på sit møde den 18. januar 2006 at den kommunalpolitiske målsætning for specialundervisningen fastlægges, så den i højere grad understøtter den inkluderende folkeskole. Endvidere tiltrådte Skoleudvalget, at forslaget til Handleplan for specialundervisning i Hvidovre Kommune blev sendt til høring i skolebestyrelserne og hos andre interessenter. Høringssvarene spænder meget vidt, fra at forslaget falder fint i tråd med den allerede igangværende handleplan for ændring af skolens specialundervisning til, at det er svært at se, hvordan elever med særlige faglige eller sociale behov kan undgå at blive tabere i en situation, hvor de i rummelighedens navn skal blive i en undervisningssituation, som ikke er rettet mod deres behov. Derimellem svares der med, at handleplanen ses som nyskabende bestræbelser på at højne kvaliteten i skolens pædagogiske og undervisningsmæssige opgaver, handleplanen giver mulighed for større fleksibilitet i planlægningsarbejdet, at intentionerne er gode og rigtige. Flere skolebestyrelser beskriver dilemmaet med at skulle løse opgaven om større krav til fagligheden og øget rummelighed, og flere skolebestyrelser udtrykker bekymring for ikke blot eleverne i specialundervisningen men også eleverne i almenundervisningen. Generelt udtrykkes der bekymring for, om den økonomi, der stilles til rådighed, rækker i forhold til de opgaver, der skal løses. På baggrund af de generelt meget bekymrede høringssvar har Skole- og Kulturforvaltningen inviteret skolelederne og aktuelle ressourcepersoner til møde den 22. marts 2006 vedr. handleplanen. Endvidere er skolebestyrelserne og skoleudvalget inviteret til et orienteringsmøde den 6. april På mødet den 22. marts blev det understreget, at handleplanen skal ses som Hvidovre Kommunes forberedelse på kommunalreformen. I forbindelse med kommunalreformen har Undervisningsministeriet udsendt en ny bekendtgørelse BEK nr af 15/12/2005, der træder i kraft den 1. januar Handleplanen for specialundervisning i Hvidovre Kommune går i sin inklusion ikke længere, end det er beskrevet i bekendtgørelsen. Kommunerne har i Region Hovedstaden på et borgmestermøde den 4. januar 2006 givet hinanden tilsagn om gensidig tryghed ved den kommunale overtagelse af sociale institutioner og specialundervisningsinstitutioner. Denne hensigtserklæring er efterfølgende tiltrådt af FKKA samt i en række kommunalbestyrelser. Hensigtserklæringen gælder til og med Det betyder, at de børn, der i dag er i specialtilbud, fortsætter der, medmindre andet taler derfor. På mødet den 22. marts blev der orienteret om konsekvenserne af BEK nr af 15/12/2005, som medfører en betydelig ændring i ansvars- og opgavefordelingen. Skolerne skal sørge for, at ressourcerne bliver brugt kvalificeret og målrettet til børn med særlige behov, men får samtidig øgede muligheder for at samtænke almenundervisningen og den specialpædagogiske bistand. Handleplanen for specialundervisning forbereder skolerne på at overtage netop denne opgave. På mødet med skolebestyrelserne den 6. april orienteres der om forslaget til handleplan for specialundervisning og forslag til ny model for økonomistyring. Endvidere vil Ahmet Demir fortælle om skolernes rummelighed set fra Blæksprutten. Skole- og kulturforvaltningen skal beklage, at der i den tidligere sagsfremstilling ikke er gjort opmærksom på den på det tidspunkt netop vedtagne bekendtgørelse. Forslaget til Handleplan for specialundervisning har taget sit afsæt i anbefalingerne i KL s rapport Hvidovre Kommune Specialundervisning en analyse af sagsgange og økonomistyring og er dermed kommet før bekendtgørelse og hensigtserklæring.

6 Økonomiske konsekvenser: Den foreslåede handleplan vil føre til en større rummelighed i folkeskolen og en bedre økonomistyring af de foranstaltninger, der ikke kan gennemføres på distriktsskolerne. Der kan derfor forventes en bedre styring af ressourceforbruget til specialundervisningen. Der er i sagsfremstillingen ikke taget højde for, om de DUT-midler, Hvidovre Kommune får tildelt i 2007 og frem til løsning af den vidtgående specialundervisning, dækker den forventede ressourceanvendelse i 2007 og frem. Indtil videre tyder det på, at der bliver et underskud på ca. 1 mio. kr. på den konto. Personalemæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: 12 høringssvar fra skolerne og Hvidovre Lærerforening BEK nr af 15/12/2005