Selvevaluering Undervisningsevalueringsresultater

Transkript

1 Selvevaluering 2012 Dybdegående analyse af de udfordringer skolen står overfor via data fra undervisningsevalueringer for både hovedforløb og grundforløb 3. og 4. kvartal 2012, samt via analyse af UNI-Cs forløbsstatistik for skoleåret Undervisningsevalueringsresultater Skolen har en meget systematisk evalueringskultur på både hovedforløb og grundforløb. Skolens selvevaluering for 2012 tager i år udgangspunkt i skolens undervisningsevalueringer. Heri ligger en stor mængde data, som vi til hverdag benytter på de enkelte hold og en gang i kvartalet foretager en samlet status for de enkelte afdelinger. Der ligger dog også en stor viden gemt i dataene, som siger noget om de overordnede tendenser på skolen. Heri de udfordringer skolen står overfor set ud fra et elevperspektivsamt nogle givtige forslag til løsninger og udvikling. Denne selvevaluering er således lavet på et relativt stort datagrundlag, hvor besvarelser fra 1892 elever på enten grundforløb eller hovedforløb fra efteråret 2012 er blev analyseret. I nedenstående kan I se de kvantitative opgørelser over, hvilke udfordringer, som undervisningsevalueringerne kortlægger. Herefter fremgår de tendenser, de kvalitative svar skitserer. Slutteligt kan I læse en mindre konklusion på analysen. Kvantitative udfordringer for både grundforløb og hovedforløb 3. og 4. kvartal 2012 Information om aflysning af undervisning Hjælp i undervisningen Lærernes samarbejde og koordinering indbyrdes Lærernes evne til at gøre undervisningen interessant og udfordrende og lytte til eleverne Problemer med at følge med i timerne Det sociale fællesskab mellem eleverne Analyse af de kvalitative svar for både hovedforløb og grundforløb 3. og 4. kvartal 2012 som skitserer udfordringerne og giver råd og forbedringsforslag Ved at analysere de små 2000 besvarelser fra elevernes kvalitative svar, er der en række temaer, som går igen. Disse er her skitseret i forhold til de ting, som eleverne har været utilfredse med. Eleverne har også skrevet rigtig mange positive ting, omkring det, de har været meget tilfredse med. Disse er taget til efterretning i de enkelte afdelinger, og kan være forgang for positiv udvikling her. I denne analyse har vi dog valgt at begrænse fokus til at se på de ting eleverne skitserer som skolens udfordringer. Nedenstående er en liste over de temaer, som går igen i evalueringerne. 1

2 Beskrivelse af hvorfor mulighederne for vejledning ikke har været tilfredsstillende: (vedlednings- og støttetilbud) MaDårlig kommunikation med praktikpladskonsulenten Manglende vejledning nglende hjælp til at finde læreplads (i modsætning til dem der kommer fra EUX) Beskriv hvorfor du har været utilfreds med hjælpen/støtten: (kontaktlærer og uddannelsesplan) Usikkerhed om hvem kontaktlæreren er manglende hjælp Manglende indgriben ved larm, uro, ukoncentrerede elever i klassen Mangel på computere/manglende koordination Manglende information om specifikke opgaver i timerne Manglende tid Kontaktlærer: forvirret, manglende genkendelse af kontaktelever, fraværende, for mange jern i ilden, ikke forberedt, for meget irrelevant snak i undervisningen, mangelende kontakt til kontakteleven, manglende erkendelse af egen utilstrækkelighed (efter klage fra hele klassen), godkender ikke uddannelsesplaner, følger ikke med i udviklingen hos kontakteleven Trusler om udsmidning Manglende vedledning om praktikpladser Manglende interesse for undervisningen Dårlig til at forklare og vejlede Beskriv hvad der især har været utilfredsstillende: (lærerne) Lang ventetid for at få hjælp for mange elever i forhold til den ene lærer For meget repetition undervisningen kunne udnyttes bedre Læreren forlader nogle gange undervisningen, giver for tidligt fri i stedet for at udnytte tiden For meget larm i klassen Der er ikke blevet taget hånd om larm i klassen Manglende kommunikation mellem lærer og studerende Manglende kommunikation mellem lærerne resulterer i manglende koordination Mange lærere kommer for sent (5-10 min) Flere er dårlige til at lære fra sig Har ikke styr på indholdet i undervisningen Manglende info om opgaver og opgaveforløb Faglige selvudviklingstimer: mangler konkret indhold Manglende kontakt mellem lærerne skaber usikkerhed om fx afleveringsfrister, tilgangen til undervisningsmetoder og opgavernes indhold Manglende hjælp til de svagere elever 2

3 Aftaler omkring projekter og afleveringer For meget teori der er nødt til at være sammenhæng mellem teori og praksis Manglende enighed og tilgangen til arbejdet blandt underviserne Manglende info om ansøgninger, lærepladser, profession resulterer i manglende læreplads Ikke fyldestgørende undervisning i flere sammenhænge Manglende respekt fra nogle læreres side Afleveringstidspunkter der falder sammen Accept af dovne og udisciplinerede elever Bl.a. at have en it-lærer der ikke er fortrolig med computeren Arbejdsgangen i køkkenet (problemer med pauser osv.) Larm Usikkerhed angående hjemmearbejde For få vandhaner i bageriet Ikke nok disciplin blandt eleverne, der bliver ikke forventet nok fra lærernes side For meget sløseri Manglende kommunikation og enighed mellem undervisere resulterer i forvirrende udmeldinger og informationer Mangel på faglærere Manglende kommunikation lærerne imellem skaber forvirring og resulterer i forskellige eller forkerte oplysninger Mangel på computere, dårligt lokale Ideer til hvorledes information om aflysninger og ændringer af undervisningen kan blive bedre: (information) Bedre information til de studerende Lærerne skal være enige om ændringer Systemerne skal holdes aktive og opdateres jævnligt, lægges ud på elevplan Info om aflysning og ændring af undervisning 1-2 timer inden mødetidspunkt God ide med en facebook-gruppe, så info kommer ud hurtigere blandt eleverne Information, kort med navne og numre på, så det er muligt at komme i kontakt med lærerne og skolen generelt Bedre information til eleverne angående aflysning eller ændring af timer Kommunikere hurtigere ud til eleverne forbedring af elektronisk system (fx sms) Ideer til hvordan undervisningen kan blive mere udfordrende eller hvordan der kan komme mere sammenhæng mellem teoretisk og praktisk undervisning: (fagligt niveau) Giv eleverne ansvar Teori inden praksis 3

4 Færre elever (der er ikke nok elevpladser) Mere variation i timerne Man må tænke på den enkelte elevs kompetencer nogle teoretiske opgaver er så nemme at det virker omsonst at lave dem, niveauinddeling. Hvis man altid tager efter laveste fællesnævner skræmmer man de stærke elever væk. Flere køkkentimer man lærer teorien bedre ved at have det praktiske sammen med Praktisk erfaring i køkkenet om eftermiddagen baseret på erfaring fra teoritimer først på dagen Mere struktur Lærerne skal følge deres egne regler (eksempletvis angående hygiejne i køkkenet) Mere kommunikation mellem lærerne Færre elever i hver klasse Langt mere disciplin. Det skal være en selvfølge at folk laver deres ting. Fokus Højere niveau (fx engelsk og programmering, matematik) for folk der har taget en gymnasial uddannelse Mangel på praktisk undervisning Gode ideer til hvordan enten tidsspild eller travlhed kan undgås i forbindelse med gennemgangen af de faglige emner: (fagligt niveau) Telefonkæde, sms-lister, skrive det på elevplan Færre emner mere uddybende undervisning inden for hvert emne Lærerne er forberedte til undervisningen (kopier osv.) Undgå unødvendige opgaver Niveauinddeling Flere projekter Opfølgning på emner Beskriv hvorfor information om aflysninger og ændringer af undervisning ikke har været tilfredsstillende: (information) Dårlig information Manglende kommunikation mellem lærerne skaber forvirring for de studerende Mangel på lokaler ved ændring eller flytning af timer Manglende eller for sen information om aflysninger og ændringer (især da der er mange der kommer langvejs fra) Ændring eller usikkerhed omkring tid eller sted for undervisning skaber tvivl om hvad man skal medbringe Sms og mailkommunikation fungerer ikke optimalt manglende info om aflyste/ændrede timer eller ændret undervisningsindhold Sms og mailkommunikation fungerer ikke optimalt manglende info om aflyste/ændrede timer eller ændret undervisningsindhold, alt for sen udmelding meget problematisk for folk der kommer langvejs fra 4

5 Læreren kommer nogle gange for sent eller må aflyse Skemaændringer fra dag til dag Manglende eller for sen information om aflysning af timer eller ændring af skema Yderligere kommentarer: Svært at koncentrere sig hvis andre elever er ukoncentrerede, kommer for sent osv., der skal slås hårdere ned på elever der ikke tager forløbet seriøst Madkultur: dele af faget er baseret på unødig viden eller ting der er almen viden Det er meget negativt at der i nogle tilfælde kommer folk ind fra andre hold der har modtaget undervisningen før skaber meget uro både fagligt og socialt Positive tilbagemeldinger til mange af lærerne God ide med oprettelse af grundforløb til folk med gymnasiebaggrund (niveau og alder) God ide med supplerende forløb Forslag om fodgængerovergang fra stoppestedet (bus 18) til skolen For meget larm og uro For lidt praktisk Man kan mærke vigtigheden i at lærerne møder forberedte og veloplagte til timen Nogle timer: for meget spildtid Ledninger i vejen for tavlen, stolene mangler reguleringsmuligheder Problemer med lokale og computere Problemer med opdateringer på elevplan Der skal være plads til folk på alle niveauer Konklusion Koger vi resultaterne helt ind kan man sige, at elevernes evalueringsresultater skitserer et billede af, at de organisatoriske rammer omkring undervisningen er afgørende for tilfredsheden hos eleverne. Særligt er skolen udfordret vedr. lærernes samarbejde og koordinering. Der er også en overordnet problemstilling vedr. elevernes evner til at følge med i undervisningen. Videre tegner undersøgelsen også et billede af, at undervisningsdifferentiering er svært at praktisere, da både hjælp og udfordringer i undervisningen, er en mangelvarer efter elevernes oplevelse. Sluttelig skal nævnes, at information om aflysning til stadighed er et område, hvor skolen har et udviklingspotentiale. Heraf kan udledes, at skolen står overfor en stor pædagogisk og didaktisk udfordring. Elevprofiler analyseret ud fra UNI-Cs forløbsstatistik Via UNI-Cs forløbsstatistik for skoleåret har vi udledt 3 overordnede elevprofiler for elevgrupperne; 1) opstartet, 2) fuldførte og 3) frafaldne uden omvalg. Elevprofilerne skal forstås således, at 5

6 ud fra de baggrundsoplysninger vi har til rådighed (køn, alder herkomst, frafald og afdeling) viser profilen, hvilke karakteristika eleven med højest sandsynlighed har: 1. For de opstartede elever skitseres hvilke karakteristika, som statistikken viser, at over 50 procent af eleverne har. I praksis betyder det, at eleverne med høj sandsynlighed har én eller flere af disse karakteristika. 2. For de fuldførte elever afspejler profilen de karakteristika, som statistikken viser, har den største sammenhæng med fuldførelsesprocent. I praksis betyder det, at eleverne med denne profil med høj sandsynlighed vil fuldfører. 3. For de frafaldne elever afspejler profilen de karakteristika, som statistikken viser, har den største sammenhæng med frafald uden omvalg. I praksis betyder det, at eleverne med denne profil med høj sandsynlighed vil frafalde. Elevprofilerne og deres karakteristika efter 6 måneder på grundforløbet er skitseret i nedenstående figur. 6

7 Af figuren kan udledes, at vi overordnet set har succes med de ældre danske kvinder og en udfordring med at fastholde de helt unge mænd og indvandrere. Der er dog stor forskel på de enkelte afdelingers elever, og hermed også deres succeser og udfordringer. Derfor har vi foretaget en profilanalyse for hver afdeling, som er skitseret i nedenstående tabel 1. 1 Ved nye elever er angivet en population som udgør mere end 50 procent. For fuldførte og frafaldne elever, er der her tale om den (del population) som har størst udslag indenfor enten fuldførte eller frafaldne. Eks. Construction Colleges kvinder fuldfører i højere grad end mænd. 7

8 Afdeling Agri College Auto College Construction College Dental College Food College Media College Metal College Style & Wellness College Tech College Mariagerfjord Technology College Nye elever Fuldførte elever Frafaldne uden omvalg /Kvinde 19 år eller yngre år Indvandrer 17 år eller yngre 19 år eller yngre Kvinde 20 år eller ældre /Kvinde 20 år eller ældre år Bred aldersspredning Kvinde u. 17 år eller 17 år eller yngre 20 år eller ældre / indvandrer Efterkommer Mænd Indvandrer/efterkommer Kvinde Indvandrer Kvinde Indvandrer år Indvandrer Indvandrer (og efterkommer 2 ) år Efterkommer år Indvandrer år år (og Efterkommer 3 ) Konklusion En sådan analyse har naturligvis mange forbehold. Nogle af grupperingerne er ganske små og udgør en forsvindende lille andel af det samlede billede. Og ud fra en økonomisk rationel tilgang er det muligvis 2 Efterkommer: Meget lille datagrundlag (2 ud af 2) 3 Efterkommer: Meget lille datagrundlag (1 ud af 1) 8

9 uinteressant. Men ud fra en sociologisk tilgang er det interessant. Det giver os indsigt i nogle elevmønstre, som vi ikke har været bevidste om før. Og disse elevmønstre kan være med til at gøre op med nogle af de antagelser og kulturer i dagligdagen, som måske er uhensigtsmæssige i forhold til fastholdelse. Analysen skal kun bruges til at se på, hvor der er nogle grupperinger som skiller sig ud. Det kan give stof til eftertanke. Eks. hvorfor kan vi i højere grad fastholde kvinder og så også indenfor afdelinger, som ellers traditionelt udbyder mandefag? Foretager vi nogle særlige indsatser i forhold til disse grupper, som kunne spredes ud på andre grupperinger etc.. Elevprofilerne vil blive brugt som baggrundsmateriale til de overvejelser der pågår i strategiarbejdet omkring skolens nye pædagogiske og didaktiske strategi. 9