Udlæg af arealer til store husdyrbrug
|
|
- Christen Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sønderborg Kommune Udlæg af arealer til store husdyrbrug Redegørelse i henhold til trinmodellen i Statslig udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. 1
2 Udgivelsesår 2013 Politisk godkendt Udarbejdet af Henrik Züricho Udgiver Sønderborg Kommune Vand & Jord Rådhustorvet Sønderborg
3 Indholdsfortegnelse 1. Grundvandsredegørelse for store husdyrbrug i OSD områder Retningslinjer Redegørelse Hvorfor er det vigtigt? Statslige mål Indvinding af grundvand Grundvandsbeskyttelse Arealudlæg til store husdyrbrug i OSD områder Blans Ullerup Avnbøl Sjellerup Referencer
4 1. Grundvandsredegørelse for store husdyrbrug i OSD områder Sønderborg Kommune vil /4/ Tage ansvar for og sikre en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcerne, hvor der skabes sammenhæng mellem beskyttelse af grundvandet og arealanvendelsen. Sikre en drikkevandsforsyning, der er basseret på uforurenet grundvand mange generationer frem 1.1 Retningslinjer Ifølge planlovens kapitel 16 ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser gælder regionplanens mål og retningslinjer, indtil de bliver afløst af en statslig vandplan, der tager afsæt i miljømålsloven og EU s vandrammedirektiv. Udpegningen af Nitratfølsomme indvindingsområder sker iht. Bek. nr af den Redegørelse Denne redegørelse omhandler 4 arealudlæg til store husdyrbrug med mere end 500 dyreenheder (DE) i Kommuneplan Figur 1.1 viser placeringen af de 4 arealer. Figur 1.1: Placering af arealer til store husdyrbrug, drikkevandsområder og følsomme indvindingsområder. 4
5 1.2.1 Hvorfor er det vigtigt? Grundvandsressourcerne i Sønderborg Kommune kan opdeles i 2 hovedområder: Øen Als. Grundvandsressourcen på Als er begrænset dels af det omgivende hav som bevirker, at overoppumpning vil medføre risiko for saltvandsindtrængen i grundvandsmagasinerne, dels af, at der ikke forekommer dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner under istidsaflejringerne. Hele øen med undtagelse af kystområderne er udpeget som OSD. Jyllandssiden med områderne Dybbøl Banke, Sundeved, Gråstenområdet og Broager Land. Den naturlige grundvandsbeskyttelse bliver gradvist ringere, jo længere vest på man kommer i disse områder. Særligt på Broager Land er grundvandsressourcen i dag udnyttet til det yderste. Sundeved området er udpeget som OSD. Grundvandsressourcen i Sønderborg Kommune er derfor både ressourcemæssigt begrænset og mange steder sårbar overfor forurening, især fordi der ikke eksisterer dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner, som kan udnyttes Statslige mål At mål for kvalitet af grundvand og indsatsprogrammer i de kommende vandplaner realiseres Indvinding af grundvand I Sønderborg Kommune indvindes der årligt 6,4 mill m 3 grundvand. Indvindingen er fordelt på 44 almene vandværker med en samlet indvinding på ca. 5,4 mill. m 3 om året og en erhvervsmæssig indvinding på ca. 1 mill. m 3 årligt. Der indvindes fra ca. 100 boringer jævnt fordelt over hele kommunen. Derudover findes der ca. 250 såkaldte enkeltindvindere, som er små vandforsyningsanlæg der forsyner mellem 1 og 9 ejendomme. De fleste af disse anlæg forsyner 1-2 ejendomme og indvinder fra korte boringer (ofte mindre end 20 m) eller brønde. Vandindvinding, distribution og udbygning er nærmere beskrevet i Sønderborg Kommunes forslag til vandforsyningsplan, der forventes sendt i offentlig høring i slutningen af 2013 /2/. I 2012 blev der indvundet omkring 6,2 mill m 3. Det indvundne grundvand anvendes udelukkende i Sønderborg Kommune. Indvindingsmængden i Sønderborg Kommune er siden 1990 faldet fra ca. 10 mill m 3 til ca. 6,2 mill m 3 svarende til et fald på 38 procent. Faldet skyldes et generelt faldende forbrug i private husholdninger i takt med etableringen af vandmålere ved de enkelte aftagere, afregning efter forbrug og stigende statslige afgifter på vand. Derudover har en række større virksomheder, herunder især Danfoss, nedbragt deres forbrug betydeligt. Als På Als, hvor der tilbage i 1980 erne var problemer med saltindtrængen i grundvandsmagasinerne, har det faldende vandforbrug kombineret med genskabelsen af Oldenor vådområde og sø bevirket af grundvandspotentialet i dag er hævet med op til et 1 meter. Dette har i kombination med den faldene grundvandsindvinding på øen medvirket til, at ressourcesituationen på Als har stabiliseret sig på et acceptabelt niveau. I Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2009 /3/ konkluderes det, at det ikke kan 5
6 anbefales, at øge den samlede indvinding fra de nuværende kildepladser i det alsiske OSD område, da den nuværende indvinding anses for at være tæt på det maksimale niveau for bæredygtighed, specielt hvad angår de større vandindvindinger.. På Nordals indvinder 8 vandværker fra 10 kildepladser. Flere af kildepladserne ligger tæt på hinanden og der indvindes fra samme grundvandsmagasin. Grundvandsmagasinet på Nordals er ikke sammenhængende med grundvandsmagasinerne på den øvrige del af Als. Den centrale del af området er udpeget som indsatsområde. En Indsatsplan for Nordals er under udarbejdelse. De største indvindinger på Nordals er Sønderborg Forsynings kildepladser i Nordborg og Havnbjerg. Siden midten af 1980 erne til i dag er indvindingen fra de 2 kildepladser faldet fra ca m 3 til ca m 3 årligt på de 2 kildepladser. En af de 8 vandværker er Danfoss Vandværk. Vandværkets indvinding er faldet fra ca. 1,6 mill m 3 per år i 1986 til ca m 3 per år i Dette fald har bidraget betydeligt til den kvantitative forbedring af grundvandsressourcen. Fra 2014 lukker Danfoss Vandværk, hvorefter forsyningen af drikkevand til Danfoss sikres af Sønderborg Forsyning. Det betyder, at indvindingen af grundvand fra kildepladsen ved Danfoss ophører, og der etableres en ny boring ved Sønderborg Forsynings kildeplads ved Havnbjerg. Indvindingen fra Havnbjerg kildeplads øges med ca m 3, men den samlede indvinding på Nordals forbliver uændret. Midt- og Sydals På Midt- og Sydals indvinder 16 vandværker fra 17 kildepladser. Siden 1985 er den samlede indvinding i området faldet fra ca. 4,5 mio. m 3 årligt til ca. 2,7 mio m 3 årligt. De største vandværker i området er Sønderborg Forsyning ved Mjang Dam (ca m 3 ), Sønderborg Forsyning ved Huholt (ca m 3 ), Guderup vandværk ( m 3 ), Sydals Øst og Skovby vandværk (2 X m m 3 ) og Vollerup-Ulkebøl vandværk (ca m 3 ). Dybbøl - Sundeved I OSD området ved Dybbøl og Sundeved indvinder 10 vandværker fra 11 kildepladser. De største vandværker i området er Sønderborg Forsyning ved Rønsdam ( m 3 ) og Gråsten ( m 3 ), samt Danish Crown s vandværk ved Blans ( m 3 ). De øvrige vandværker i området indvinder alle under m 3 årligt Grundvandsbeskyttelse Den begrænsede grundvandsressource kombineret med en meget varierende naturlig beskyttelse af grundvandet gør, at Sønderborg Kommune skal være meget opmærksom på at beskytte grundvandet, når der søges tilladelse til indvinding og til anlæg eller aktiviteter, der kan forurene grundvandet. Omkring 50 procent af kommunens areal er Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I store dele af OSD områderne er der behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet, eksempelvis i de nitratfølsomme indvindingsområder. Derudover er der de indvindingsoplande til vandværker, der ligger udenfor OSD områderne, hvor en del af disse arealer også kræver en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsplanlægning I områder med særlige drikkevandsinteresser skal Sønderborg Kommune lave planer for den 6
7 indsats, der skal beskytte grundvandet. Indsatsplanerne skal laves efter en detaljeret geologisk og kemisk kortlægning, som Naturstyrelsen gennemfører. Den første plan blev udarbejdet af Sønderjyllands Amt i Sønderborg Kommune har foreløbig udarbejdet 1 indsatsplan og forventer at udarbejde yderligere ca. 14 indsatsplaner i perioden 2014 til Indsatsplanlægningen bliver finansieret ved en afgift på det vand, der leveres til forbrugerne. Grundvandsressourcen på Als De faldende indvindingsmængder har, især på Als, betydet at grundvandsspejlet i de primære grundvandsmagasiner er steget og dermed er risikoen for saltindtrængen på Als blevet væsentlig mindre. Alt andet lige betyder det også at presset på grundvandsressourcerne i kommunen er blevet mindre. For at belyse grundvandsressourcerne på Als yderligere, bl.a. set i forhold til klimaændringerne og kommende havspejlsstigninger, har Sønderborg Kommune igangsat en mere detaljeret undersøgelse af rubustheden af de 8 største kildepladser på Als. Grundvandsressourcen i Felsted Sundeved området I forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning for området er der opstillet en model for vandbalancen for området, Figur 1.2. Figur 1.2: Gennemsnitlig ( ) vandbalance for kortlægningsområdet i mm/år og mio. m 3 /år (i parentes) Af figuren kan man udlede, at ud af en gennemsnitlig årlig nedbør på 949 mm bliver 125 mm til grundvandsdannelse ( mm). Heraf oppumpes årligt 13 mm svarende til ca. 10 procent. For yderligere detajler henvises til /1/. 2. Arealudlæg til store husdyrbrug i OSD områder OSD er udpeget for at sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Områderne er kerneområder i den målrettede grundvandsbeskyttelse og det skal der tages hensyn til i den fysiske planlægning. Arealudlæg i OSD kræver altså en god planmæssig begrundelse. Naturstyrelsen har i 2012 præciseret statens ønske om varetagelse af grundvandshensynet i en statslig udmelding om arealudlæg inden for OSD. Ifølge denne vejledning skal der gøres rede for en eventuel betydning for f.eks. befæstelsen af et areal og den dermed forbundne reduktion af grundvandsdannelsen. 7
8 I kommuneplanen er der udlagt 5 nye områder til store husdyrbrug inden for OSD. De 3 områder ligger ved hhv. Blans, Vester Snogbæk og Bojskov i Sundeveds OSD område. De 2 områder ligger i OSD på Als ved hhv. Klinkbjerg og Lysabild. 2.1 Blans Området ligger mellem Blans og Ullerup i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.1. Det udlagte areal er på 56 ha. Området ligger delvist indenfor indvindingsoplandet til Danish Crown s vandværk. Afstanden fra det udpegede område til de nærmeste boringer er ca. 200 m. Sønderborg Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandværkets boringer. Det udpegede område ligger udenfor BNBO. Figur 2.1: Areal til store husdyrbrug ved Blans. Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Grundvandssituationen ved Ullerup - Blans Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand og tidlig Weischel Sand. Grundvandsdannelsen til Blans og Danish Crown Vandværker foregår primært syd for det udlagte område til store husdyrbrug. Grundvandets strømningsretning i primære grundvandsmagasin er i østlig retning. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 12 til 14 m DVR90. 8
9 Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin ved Blans Vandværk er bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på vandværket, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet, der indvindes, er gammelt og godt beskyttet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin (figur 2.2) viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter. Figur 2.2: Lertykkelse samt vandtype for øvre grundvandsmagasin, sammenholdt med de grundvandsdannende oplande. Fra /1/. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog muligt såfremt Der ikke er alternative beliggenheder udenfor 9
10 OSD og indvindingsoplande og, at der er vægtige planmæssige hensyn. Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger indenfor kystnærhedszonen og vi vurderer, at placeringen op til vores planlagte biogas anlæg og slagteriet Blans er optimal. Placeringen er så langt fra kysten, at anlægget ikke vil blive synligt fra kysten og derfor er påvirkningen af kystlandskabet ikke er væsentlig. Området ligger nord for Aabenraavej og syd for Blans slagteri og et område der er udlagt til tekniske anlæg (Biogas), mod vest og øst er det åbne land. Arealet består af store marker uden væsentlig beplantning. I området og op til området er der i forvejen enkelte store landbrugs ejendomme. Det er et fladt og åbent landbrugslandskab. Området er et karakteristisk morænelandskab. Hele området er omfattet af kystnærhedszonen. Afstanden på 2,3 km til kysten gør at kystlandskabet ikke bliver påvirket, da det ikke vil blive synligt fra kysten. Mellem området og kysten ligger først en meget markant tunneldal og derefter kommer Blans by, hvilket yderligere understøtter, at området ikke bliver synligt fra kysten fordi der er bebyggelse mellem kysten og området. Terrænet falder mod nord. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tætter på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelt landbrugsejendom med tilhørende driftsbygninger i den vestlige ende af udpegningen. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer (inklusive grusbelagte kørearealer) og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem og m 2. Regnvand herunder tagvand kan ledes til søer eller sumpområder enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, 10
11 permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjte- og vaskepladser, samt eventuelle påfyldepladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og Hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist i figur 2.3 nedenfor. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger mellem 10 og 40 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 150 m til mere end 190 m under terræn. Fig. 2.3: Profilsnit gennem Blans Vandværks indvindingsopland /1/. Øverst: geologisk profil. Nederst til venstre: Signaturforklaring til profil. Nederst til højre: Profillinje med grundvandsdannelse. Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 100 mm om året, figur 2.4. Lokalt viser beregninger foretaget for indvindingsoplandet til Danish Crowns vandværk, at grundvandsdannelsen er op til 200 mm per år i det udlagte område, men også, at hovedparten af grundvandsdannelsen ( mm per år) sker syd for det udlagte område. 11
12 Figur 2.4: Grundvandsdannelse til det nedre magasin beregnet med grundvandsmodellen /1/ Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til m 3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg Kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til m 3 årligt. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Blans vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. 12
13 Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 2.2 Ullerup Området ligger ca. 1 km nordøst for Ullerup i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.5. Det udlagte areal er på 53 ha. Figur 2.5: Areal til store husdyrbrug ved Blans. Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Sønderborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Idet området ligger meget tæt det udpegede område ved Blans (ca. 2 km mod øst), er de geologiske forhold stort set de samme og mange af beskrivelserne far Blansområdet vil derfor blive gentaget for nærværende område. Grundvandssituationen ved Ullerup Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand og tidlig Weischel Sand. Grundvandets strømningsretning i primære grundvandsmagasin er i østlig retning. 13
14 Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 4 til 6 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin ved Blans Vandværk er bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på vandværket, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindet er gammelt og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur 2.2. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog muligt såfremt Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn. Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger delvist indenfor kystnærhedszonen og placeringen er på en karakteristisk landbrugs flade. Placeringen nord for motorvejen og bagved eksisterende skov, gør at anlægget ikke påvirker kystlandskabet. Mod øst ligger en biologisk korridor, som umiddelbart ikke er tydelig i landskabet og derfor flytter vi korridoren, så den følger arealet mod øst, derved kommer den også til at følge et eksisterende levende hegn. Området ligger nord for Sønderborg motorvejen til et fladt og åbent landbrugslandskab, som stiger lidt mod nord. Området er et fladt morænelandskab, uden markante beplantninger. Der er enkelte hegn i området, som forventes bevaret ved en evt. placering af store husdyrbrug i området. Halvdelen af området mod syd et omfattet af kystnærhedszonen. Afstanden på 2,5 km fra kysten gør, at det ikke vil blive synligt fra kysten. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tætter på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg 14
15 kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består hele det udlagte område af landbrugsjord. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem og m 2. Regnvand herunder tagvand kan ledes til søer eller sumpområder enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjte- og vaskepladser, og eventuelle påfyldepladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag- og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist på profilerne i figur 2.4 i kapitel 2.1, der omhandler området ved Blans. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger mellem 10 og 40 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 150 til mere end 190 m under terræn. I figur 2.6 er vist endnu 3 profiler. Det øverste profil er orienteret fra vest mod øst ca. 1 km nord for området ved Ullerup. Profilet viser samme geologiske opbygning som profilet ved Blans Vandværk. Den brune farve er moræneler, den gule farve er det primære grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand (Bastrup Sand). De blå farver er tertiært glimmerler og mergel. 15
16 Figur 2.6: Geologiske profiler ved Felsted-Sundeved. Fra /1/. Øverste profil er placeret fra vest mod øst ca. 1 km nord for området ved Ullerup. Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 100 mm om året, figur 2.4. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til m 3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til m 3 årligt. Samlet vurdering 16
17 En etablering af et område til store husdyrbrug ved Ullerup vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer, der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 2.3 Avnbøl Området ligger ca. 1 km vest for Avnbøl i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.7. Det udlagte areal er på 85 ha. Hele arealet ligger indenfor indvindingsoplandene til Danish Crown, Blans og Avnbøl-Ullerup vandværker. Figur 2.7: Areal til store husdyrbrug ved Avnbøl Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Idet området ligger meget tæt ved det udpegede område ved Blans (ca. 2 km mod syd), er de geologiske forhold stort set de samme og mange 17
18 af beskrivelserne for Blansområdet vil derfor blive gentaget for nærværende område. Grundvandssituationen ved Avnbøll Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand. Grundvandsts strømningsretning i primære grundvandsmagasin er mod øst. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 14 til 16 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin er såvel ved Blans Vandværk som ved Avnbøl- Ullerup Vandværk bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på begge vandværker, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindes, er gammelt og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur 2.2. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog muligt såfremt Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn. Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Den gennemførte planlægning er et eksempel på, at der skal udpeges positive områder, hvor store husdyrbrug kan placeres for at opnå, at hensyn til husdyrbrugenes udvikling særligt prioriteres i den fremtidige afvejning af arealanvendelsesinteresserne. I disse områder vil udvidelse og etablering af store husdyrbrug understøttes i de tilhørende retningslinjer. Planlægningen er sket på baggrund af en samlet vurdering af kommunen, hvor der er taget hensyn til de miljømæssige forhold, landskabelige forhold, natur, infrastruktur, byudvikling og samlede bebyggelse i det åbne land. Yderligere er der ved placeringen af arealerne til store husdyrbrug taget hensyn til beskyttelses- og planlægningsinteresser i kommunen. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelte landbrugsbygninger i den vestlige ende af udpegningen. Ved etablering af et 18
19 husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem og m 2. Regnvand herunder tagvand kan ledes til søer eller sumpområder enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjtepladser, vaskepladser, gårdspladser og pladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist i figur 2.3 i kapitel 2.1, der omhandler området ved Blans samt på profilet for Avnbøl-Ullerup Vandværk, figur 2.8. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger ca. 20 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 100 m til mere end 190 m under terræn. Fig. 2.8: Profilsnit gennem Avnbøll-Ullerup Vandværks indvindingsopland /1/. Øverst: geologisk profil. Nederst til venstre: Signaturforklaring til profil. Nederst til højre: Profillinje med grundvandsdannelse. 19
20 Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 150 mm om året, figur 2.4. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages, at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til en opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til m 3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til m 3 årligt. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Avnbøl vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 2.4 Sjellerup Området ligger ca. 1 km nord for Sjellerup på Als. Det udlagte areal er på 45 ha. Figur 2.9 viser områdets placering. Det nordøstlige hjørne af området ligger indenfor den fjerneste ende af Svenstrup Vandværks indvindingsopland. Indvindingsoplandet til Guderup Vandværk ligger udenfor området mod syd. 20
21 Figur 2.9: Areal til store husdyrbrug ved Sjellerup Naturstyrelsen har gennemført kortlægning af øen Als i 2009 /3/. Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Grundvandssituationen ved Sjellerup Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Grundvandsts strømningsretning i primære grundvandsmagasin er mod nordøst. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 10 til 13 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i området beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin er ved Guderup Vandværk bestemt til C-D, hvilket betyder at grundvandet er hovedsageligt er velbeskyttet og ikke påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på begge vandværker, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindes er gammelt (mere end 90 år gammelt) og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille, idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur
22 Figur 2.10: Kort over lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin på Als /3/. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog muligt såfremt Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn. Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger midt på Als, indenfor kystnærhedszonen. Vi vurderer, at det ikke vil påvirke kystlandskabet væsentligt og bemærker yderligere, at det er svært at finde egnede arealer i kommunen, som ikke ligger indenfor kystnærhedszonen. Området ligger øst for Nordborgvejen, ca. midt mellem de to kyster på Als og mellem Guderup og Nordborg. Arealet består af store marker uden væsentlig beplantning. I området er der i forvejen en stor landbrugs ejendom. Det er et fladt og åbent landbrugslandskab. Området er et karakteristisk morænelandskab. Hele området er omfattede af kystnærhedszonen. Afstanden på 2 km og 3,5 km fra fra hhv. øst- og vestkysten gør, at husdyrbruget ikke vil blive synligt fra kysten. Mellem området og 22
23 kysten ligger mod øst Als Nørreskov og mod vest er det åbne land. Terrænet falder mod vest og vi har vurderet, at med en afstand på 3,5 til kysten mod vest, er påvirkningen af kystnærhedszonen ikke væsentlig. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen, og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tættere på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre, at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt, at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelt landbrugsejendom i den østlige ende af udpegningen. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem og m 2. Regnvand herunder tagvand kan ledes til søer eller sumpområder enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjtepladser, vaskepladser, gårdspladser og pladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og Hydrogeologi Als karakteriseres af et glacialt landskab, der er præget af de fremstød og afsmeltninger som isen har foretaget i Lillebæltsområdet under sidste istid. På figur 2.11 er vist et geologisk profil gennem hele Als fra Augustenhof i nord til Drejet på Sydals. Dæklagstykkelsen, dvs. tykkelsen af lerlag over de primære grundvandsmagasiner varierier mellem 30 og 80 m. Laget er tykkest i området omkring Asserballe og i Sjellerup-Svenstrupområdet. Ved Sjellerup er dæklagstykkelsen ca. 70 m. Under dæklagene findes det primære grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand og grus. Tykkelsen af det primære grundvandsmagasin varierer fra tæt på 0 m ved Svenstrup til ca. 30 m ved Langesø. Ved Guderup Vandværks boringer er tykkelsen lokalt ca. 15 m. Af Naturstyrelsens kortlægning fremgår det, at grundvandsmagasinet på Nordals ikke er sammenhængende med grundvandsmagasinet for resten af øen, idet grundvandsmagasinet i et område fra Svenstrup til umiddelbart syd for 23
24 Guderup stort set er fraværende. Under det primære grundvandsmagasin følger 0-5 m moræneler og overvejende tertiært glimmerler- og sand fra Miocæn til mere end 160 m under terræn. Figur 2.11: Geologisk profil fra Nordals til Sydals. Kortet til højre viser profilets placering /3/ Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til ca mm om året, figur Lokalt viser beregninger foretaget for indvindingsoplandet til Guderup Vandværk, at grundvandsdannelsen er op til 200 mm per år på selve kildepladsen. Figur 2.12: Kort over grundvandsdannelsen på Midtals. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. 24
25 På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Guderup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til m 3 om året. Guderup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år. Den årlige oppumpning i 2012 var på m 3. Den beregnede evnekapcitet for Guderup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg Kommune /2/. Vandværket har kapacitet til at levere det ekstra vandforbrug, som et husdyrbrug med 500 DE vil kræve. Der forventes kun at være plads til ét større husdyrbrug i det udlagte område. Det ekstra vandforbrug på ca m 3 /år kan derfor holdes indenfor vandværkets gældende indvindingstilladelse og dermed vil invindingen samlet set kunne holdes indenfor det nuværende niveau på Als som i dag udgør ca. 12 procent af grundvandsdannelsen på Als. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Sjellerup vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Als fremgår det, at der årligt dannes 80 mm grundvand til grundvandsmagasinerne /3/. Heraf oppumpes årligt 10 mm svarende til 15 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vil, hvis husdyrbrugene etableres, kunne medføre en samlet stigning i oppumpningen på Als på m 3 svarende til 0,7 procent af den samlede indvinding på Als. På den baggrund vurderes vandforbruget fra evt. kommende store husdyrbrug i de udlagte arealer ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer, der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 25
26 3. Referencer /1/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Redegørelse for GKO 1377, Felsted-Sundeved Afgiftsfinancieret kortlægning Delaftale 24, trin 5. /2/ Sønderborg Kommune. Forslag til Vandforsyningsplan /3/ Miljøministeriet, Miljøcenter Ribe. Grundvandskortlægning 2009, Als området /4/ Kommuneplan
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereUdtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.
NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereInformationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015
Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper
Læs mere1 Hvad er en grundvandsredegørelse?
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg
Læs mereDen statslige interesse i grundvandsbeskyttelse
NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen
Læs mereGRUNDVANDSREDEGØRELSE
GRUNDVANDSREDEGØRELSE I Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 og i Vejledning
Læs mereBilag 1 til grundvandsredegørelse
Bilag 1 til grundvandsredegørelse 1 Indholdsfortegnelse Byudvikling... 3 Grundvandets forhold i Ringsted Kommune... 4 Boligområder... 11 Langagerområdet... 12 Hulemarken... 13 Gyrstinge... 14 Høm... 16
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereVedtaget. Status. Plannavn februar Dato for offentliggørelse af forslag. 25. februar Startdato, Offentlighedsperiode
9 2013 Vedtaget Plannavn 9 2013 Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode 25. februar 2015 25. februar 2015 22. april 2015 Dato for vedtagelse
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereByudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen
Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereMarbjerg. Fløng. Hedehusene. Kommuneplantillæg. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Forslag
Marbjerg Fløng Holbækmotorvejen Jernbanen Hedehusene Kommuneplantillæg Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2010 Forslag Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Jour. nr.: 14/11330 Dok.nr.: Dato: 16. maj
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereGrundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle
Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereNotat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring
Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereRebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling
Læs mereByudvikling i OSD det muliges kunst
Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Læs mereHvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013
Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 1 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune S R O F G A L Indhold Forord...04 Vurdering af arealudlæg i forhold
Læs mereHøje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereByudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse
NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg
Læs mereKOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN
KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN DEN 28.08.2018 CLAUS VANGSGAARD, DANVA ULLA LYNGS LADEKARL, NIRAS Disposition Præsentation Planhieraki Styrker og begrænsninger i planer Indsatsplan Kommuneplan Vandforsyningsplan
Læs mereForslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev
Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereIndsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sundeved
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sundeved I Danmark kan vi drikke vand direkte fra vandhanen. Det kan vi, fordi vi langt de fleste steder har grundvand af høj kvalitet. Det er ikke nogen selvfølge
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereNaturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og
Læs mereDEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016
DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Læs mereGrundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen
Grundvandsredegørelse i kommuneplanen Helga Ejskjær Natur & Miljø 2019 konferencen Nyborg Strand, 27. maj 2019 Indhold 1. Nationale interesser (tværministeriel opgavevaretagelse) 2. Myndighedsregulering
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereKommuneplantillæg nr. 15 Ikast-Brande Kommuneplan Nyt planlægningsgrundlag for Gl. Blåhøj
Nyt planlægningsgrundlag for Gl. Blåhøj Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Nørre
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmark angående råstofområder i Varde Kommune
Dato 27.01.2012 Dok.nr. 1064969 Sagsnr. 134497 Ref. AGSC Høringssvar til Region Syddanmark angående råstofområder i Varde Kommune Varde Kommune har modtaget Region Syddanmarks Forslag til råstofplan 2012.
Læs mereOpfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN
ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN 15
Læs mere3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse
3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes miljømål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereKommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan 2007 2018 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 26 er vedtaget af Holbæk Byråd den 20. februar 2013 og offentliggjort den 24. april 2013. 1 Tidligere kommuneplanramme
Læs mere594 Depot Klosterhede
594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.
Læs mereBilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereForsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Læs mereKommuneplantillæg nr. 32
Forslag til ændringer Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.00-P16-11-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 31-05-2017 Kommuneplantillæg nr. 32 Indhold, s. 1 Hele Ravnkilde by er udpeget som et område med særlige
Læs mereTillæg nr. 15 til Kommuneplan. Januar Udkast. Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej
Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej Januar 2018 Udkast Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereTillæg nr. 15 til Kommuneplan
Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej September 2017 Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereRådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.
Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs mereUdkast til Indsatsplan Hundslund,
Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereOplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen
Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereStrategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009
Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion
Læs mereDelindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereVandCenter Syds indsats overfor pesticider
VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mere