Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Transkript

1 Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann

2 Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende tidspunkt er der udarbejdet forløbsprogrammer på følgende områder: Type 2 diabetes (sukkersyge) KOL (kronisk lungesygdom) Hjerte-kar sygdom Demens (udarbejdet som en sundhedsaftale) Palliation (udarbejdet som en sundhedsaftale) Nye forløbsprogrammer (august 2013) Lænderygsmerter Depression kræftrehabilitering

3 Forløbsprogram - Lænderygsmerter Udfordringer Borgere med lænderygsmerter er en stor målgruppe Der er mange sygedage Der har ikke været konsensus om, hvordan lænderygsmerter skal håndteres derfor har borgerne modtaget forskellige svar/råd Ved langvarige symptomer er der risiko for, at det udvikler sig til kroniske rygsmerter og sociale konsekvenser bl.a. i form af tab af job

4 Forløbsprogram - Lænderygsmerter Målsætning Borgere med lænderygsmerter skal have indsats af høj faglig kvalitet Der skal sikres enstrengede og hensigtsmæssige patientforløb på tværs af det samlede sundhedsvæsen Forløbsprogrammet skal medvirke til effektiv udnyttelse af de samlede økonomiske og sundhedsfaglige ressourcer; herunder at dobbeltforløb og overbehandling undgås Forløbsprogrammet har særlig fokus på, at borgerne undgår kroniske lænderygsmerter Forløbsprogrammet opstiller anbefalinger for indsatsen i henholdsvis praksissektoren, på hospitalet og i kommunen

5 Forløbsprogram - Lænderygsmerter Forslag til handlinger (den kommunale indsats) Lovgivningsmæssigt tager den kommunale indsats for borgere med lænderygsmerter primært afsæt i lovgivning på sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Der skal etableres et åbent forebyggende tilbud ( 119 i Sundhedsloven) i form af et Åbent hus tilbud, som omfatter rådgivning og vejledning i fastholdelse af fysisk aktivitet, mestringsog læringsteknikker i relation til rygsmerter Der skal etableres et tværfagligt ryg-rehabiliteringsteam i samarbejde mellem sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet for at styrke kvaliteten i den samlede kommunale indsats

6 Forløbsprogram - Lænderygsmerter Forslag til handlinger (den kommunale indsats) Målgruppen for det tværfaglige ryg-rehabiliteringsteam er Borgere der udskrives fra hospital med en genoptræningsplan Borgere med sag på arbejdsmarkedsområdet og smerteproblematik i lænderyggen. Borgerne visiteres først til de kommunale indsatsmoduler efter grundig udredning på hospital Borgere med ukompliceret tilbagefald som tidligere er udredt på hospitalet og har dårlig egenomsorgs evne. Disse borgere kan henvises fra det kommunale arbejdsmarkedsområde eller via praktiserende læge

7 Forløbsprogram - Lænderygsmerter Forslag til handlinger (den kommunale indsats) Forslag til hvordan forløbsprogrammet implementeres i Aarhus Kommune Der etableres et tværfagligt rygrehabiliteringsteam 1. oktober 2013 med henblik på fuld implementering 1. januar Teamet etableres i et samarbejde mellem og Beskæftigelsesforvaltningen. Der etableres et åbent forebyggende tilbud ( 119 i sundhedsloven), som omfatter rådgivning og vejledning i fastholdelse af fysisk aktivitet samt mestrings- og læringsteknikker i relation til rygsmerter ved Folkesundhed Aarhus (der allerede i et vist omfang tilbyder de anbefalede forebyggende tilbud)

8 Forløbsprogram - Lænderygsmerter Økonomi Anbefalingerne til de kommunale indsatser fra lænderygforløbs- programmet vurderes at kunne afholdes indenfor de eksisterende budgetter Der udarbejdes en ansøgning til Innovationspuljen med henblik på at få midler til evaluering af teamets indsats samt til videreudvikling af nye teknologier og arbejdsgange, der kan understøtte helhedsorienterede rehabiliteringsindsatser.

9 Forløbsprogram - depression Udfordringer Depression er en hyppig, alvorlig og ofte tilbagevendende psykisk sygdom, der medfører store lidelser for den enkelte borger og store samfundsmæssige omkostninger. Det skønnes at voksne i Region Midtjylland på et givent tidspunkt har en depression. Hovedparten af disse borgere behandles i primærsektoren. Skønsmæssigt forventes mellem 10-30% af borgerne med depression at udvikle en kronisk depression (svær depression af mindst 2 års varighed)

10 Forløbsprogram - depression Målsætninger Der ligger et stort potentiale i både at opspore depressionen tidligt, så lidelsen ikke udvikler sig til at blive kronisk og på, at behandle lidelsen korrekt og hele tiden have fokus på, at borgeren skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet Hovedparten af opgaverne ligger hos praktiserende læge/psykiater og i regionspsykiatrien

11 Forløbsprogram - depression Forslag til handlinger (kommunale indsatser) Jobcentret skal efter 8 ugers sygemelding med uforklarlig manglende bedring afholde samtale med anvendelse af systematisk screening Jobcentret skal, ved mistanke om depression, opfordre borger til at søge læge Jobcentret skal indenfor de 8 uger i samarbejde med borger, hjælpe med kontakt til arbejdsgiver og egen læge Jobcenter skal oplyse borgeren om mulighed for sundhedssamtale i kommunalt regi Hjemmeplejen skal ved besøg hos borgerne være opmærksomme på tegn på depression Sundhedsplejerskerne skal være opmærksomme på tegn på depression hos nybagte mødre/fædre Folkesundhed Aarhus skal være opmærksom på tegn på depression hos borgere med kronisk sygdom, som benytter sig af sundhedstilbuddene

12 Forløbsprogram - depression Økonomi Forløbsprogrammets anbefalinger til kommunale indsatser i forhold til depression vurderes til at kunne afholdes indenfor de eksisterende budgetter Flere af indsatserne er iværksat. Magistratsafdelingerne er ansvarlige for at sikre, at de rette kompetencer til opgaverne er til stede

13 Forløbsprogram - kræftrehabilitering Udfordringer Igennem flere år har der via Kræftpakke 1 og Kræftpakke 2 været fokus på tidlig opsporing og behandling af kræft. Kræftpakke 3 omfatter udover fokus på udredning og behandling også fokus på rehabilitering. Hidtil har der ikke været et systematisk rehabiliteringstilbud til kræftramte Mange kræftramte har følt, at de har løbet panden mod en mur - det kan være svært for udenforstående at forstå, hvorfor man ikke bare tager sig sammen Eftervirkninger efter kræftsygdommen kan være træthed, usikkerhed, lavt selvværd (kropslige forandringer) m.m.

14 Forløbsprogram - kræftrehabilitering Målsætninger I januar 2012 udkom forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland besluttede efterfølgende, at der skulle udarbejdes en sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Målet er, at borgere med kræft, skal tilbydes et kræftrehabiliteringsforløb

15 Forløbsprogram - kræftrehabilitering Forslag til handlinger (kommunale indsatser) Skal sikre kontakt til borgeren for at aftale det videre rehabiliteringsforløb senest 3 hverdage efter, at kommunen er blevet kontaktet af hospitalet Skal udarbejde en plan for rehabilitering Skal koordinere rehabiliteringsforløbet Skal sikre almindelig genoptræning til de borgere, der ved udskrivelsen fra hospital, får en genoptræningsplan Skal sikre særlige rehabiliteringstilbud (træning, samtalegrupper m.m.) Skal sikre borgerne sociale ydelser i henhold til lovgivning Skal understøtte borgeren i venden tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Skal sikre særlig opmærksomhed på børn og unge efter kræftsygdom

16 Forløbsprogram - kræftrehabilitering Hvordan skal kræftrehabilitering implementeres i En tværmagistratslig arbejdsgruppe har i samarbejde med Aarhus Universitetshospital og almen praksis udarbejdet konkrete forslag til implementering. Tilbuddet forankres i Folkesundhed Aarhus. Folkesundhed Aarhus er allerede startet op med tilbud i november Tilbuddene omfatter bl.a. træning og café (holdtilbud) og mulighed for individuelle samtaler med diætist, sygeplejerske eller fysioterapeut. Særlige tilbud til mænd og til pårørende er under udvikling.

17 Forløbsprogram - kræftrehabilitering Økonomi har modtaget DUT-kompensation til at kunne varetage de nye opgaver på i alt 1,8 mio. kr. Midlerne er tilført Folkesundhed Aarhus

18 Forløbsprogrammer - generelt Har Sundheds- og omsorgsudvalget forslag til indsatser eller andre bemærkninger, der bør tages højde for i forbindelse med implementering af de 3 forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom?