Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Transkript

1 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre

2 Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke er andet angivet, er fotografen Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Udkærsvej Århus N www. Landscentret.dk 2

3 Indhold 1. Opbevaring af grovfoder De fire alternativer: Plansilo m/ fællessider Plansilo m/ dobbeltsider Stor-siloposer Markstak Forudsætninger Opbevaringsalternativer Medregnede omkostninger: Tværsnit af de forskellige lagrer: Plantegning af plansilo m/ enkeltsider og plansilo m/dobbeltsider Alternativer til håndtering af ensilagepladsens overfladevand Alternativ 1: Ekstra gylletank Alternativ 2: Sprinkleranlæg Resultater og konklusioner Opbevaringsalternativer Stordriftsfordele Tid Hvad skal der til for at udligne omkostningerne? Alternativer til håndtering af regnvand Bilag 1: Omkostninger forbundet med spild Bilag 2: Beregningseksempel på nulpunktsanalyse

4 1. Opbevaring af grovfoder Hvordan betaler det sig bedst at opvare grovfoder? Dette notat gennemgår forskellige forudsætninger og økonomiske resultater for en sammenligning mellem fire forskellige oplagringsalternativer. I analysen er der taget hensyn til anlægsudgifterne i og driftsudgifterne forbundet med de fire alternativer. Anlægsudgifterne inkluderer, hvad det koster at bygge anlæggene, mens driftsudgifterne inkluderer omkostningen til komprimeringen af grovfoderet ved indlægning og materialer til dækning. Til gengæld er der ikke taget hensyn til a) forskelle i tidsforbruget ved transporten af foderet, hvilket varierer alt efter placeringen af ensilagen (herom senere) b) tidsforbrug til dækning og afdækning af ensilagen Nedenfor ses de fire alternativer, samt en kort beskrivelse af anlæggene. De beskrevne anlæg overholder regler for bygning af anlæg til opbevaring af ensilage. 1.1 De fire alternativer: Der er regnet på to modelbrug m/ 250 køer med opdræt og 500 køer m/ opdræt med et grovfoderbehov på henholdsvis FE/år og FE/år Plansilo m/ enkeltsider Anlægget består af tre plansiloer og en bufferplads. Silovæggenes indre mål er 3 meter i højen. I hele anlæggets bredde er en forplads. Forpladsen bidrager ikke til anlæggets kapacitet, men sikrer at der ikke slæbes jord og snavs ind i siloerne. Figur 2 viser en plantegning over anlægget. Herudover er der tilknyttet en samlebrønd, som opsamler overfladevand fra anlægget. I notatet sammenlignes ligeledes omkostningerne forbundet med udbringningen af overfladevandet, hvis landmanden a) bygger en større gylletank og bringer vandet ud med gyllen eller b) etablerer et sprinkleranlæg. I afsnit 4 Alternativer til håndtering af ensilagepladsens overfladevand findes forudsætningerne og en nærmere beskrivelse af de to alternativer. 4

5 1.1.2 Plansilo m/ dobbeltsider (Hollændermodellen) Anlægget består af tre plansiloer og en bufferplads. Mellem silosiderne er der et hulrum (ca. 2 meter), som er fyldt med jord og sand. Arealet mellem silosiderne kan bruges til opbevaring af plastik og andet materiale, som bruges til dækning af ensilagen, hvilket gør arbejdet nemmere. Siloerne har en indre højde på 2,4 meter. Til anlægget hører ligeledes en forplads samt samlebrønd Stor-siloposer Siloposernes (AG BAGs) diameter kan variere fra 1,2 til 4,25 meter ii og plastfolien består af 3 lag. Ved brug af siloposer foregår pakningen og tildækningen af ensilagen i én arbejdsgang som ofte foretages af maskinstationen. Ved udtagning af ensilagen slipper man samtidig for problemerne med at fjerne sandsække og jord. Herudover er siloposer en fleksibel løsning, da der ikke forekommer store anlægsinvesteringer, som skal forrentes de næste mange år. >FarmTest: Ensilering i silopose kontra markstak Markstak Opbevaring af ikke saftafgivende ensilage kan ske i en markstak. Markstakken er en fleksibel løsning uden store anlægsinvesteringer. Til gengæld har en tidligere farmtest iii vist, at spildet i en markstak, der ligger et stykke væk fra gården, kan være større end spildet ved en etableret plansilo med fast underlag iv. Grovfoderproduktionen er en essentiel del af økonomien i moderne kvægproduktion. Derfor er det bl.a. meget vigtigt at opbevare og håndtere grovfoderet på en måde, så tab af udbyttet mindskes og kvaliteten fastholdes. En meget vigtig parameter er grovfoderets kvalitet. Kvaliteten sikres blandt andet ved at undgå, at ensilagestakken luftes/iltes. Derfor bruges der mange resurser på at komprimere og dække 5

6 stakken. Forsøg har vist, at komprimeringen i siloposer ikke er helt så god som i de andre lagertyper, men ensilagens kvalitet var alligevel tilfredsstillende. Det er dog ikke kun under indlægningen og tildækningen, at der er risiko for iltning af ensilagen men også under udtagning. Risikoen mindskes dog ved at bruge de rigtige maskiner og udtagningsteknikker til udtagning. Ligeledes er det vigtigt for at minimerer iltning under udtagning, ved at tage en tilpas stor andel af ensilagen. Normalt regnes der med, at der som minimum skal udtages cm ind i stakken pr. dag, og at der samtidig tages mest om sommeren, da varmen hurtigere forringer foderkvaliteten. Det kan være meget tidskrævende at transportere grovfoderet. Tidsforbruget til fragt af foderet varierer alt efter opbevaringstypen og placering af anlæggene. Enten sker transporten i forbindelse med høsten af grovfoderet, hvor det friske materiale lægges i plansiloer/siloposer ved gården. Ellers foregår den løbende gennem året fra markstakken og hjem til gården, hvilket kan blive vanskeliggjort på grund af varierende kørselsforhold pga. skiftende vejr. Normalt placeres markstakken på arealet, hvor afgrøden er. Derfor vil transporttiden variere fra år til år i henhold til sædskiftet, hvilket specielt vil have betydning for den daglige transport fra markstakken til stalden. I disse beregninger er det forudsat at foderet altid placeres (uafhængig af opbevaringsformen) i nærheden af bedriften, for at gøre de forskellige opbevaringsalternativer sammenlignelige, men for at belyse variationen af transporttiden er der i slutningen af notatet præsenteret en følsomhedsanalyse. Der er ligeledes lavet en følsomhedsanalyse på, hvor længe planlagrene skal bruges, og hvor stor markstakkens spild skal være inden omkostningerne pr. FE er ens i de forskellige oplagringsalternativer. 2. Forudsætninger Der er taget udgangspunkt i budgetkalkulerne 2009, og beregningerne er lavet for 2 modelbrug med henholdsvis 250 køer m/opdræt og 500 køer m/opdræt. Foderplanen består af 1/3 græs og 2/3 majs. grovfoderbehovet bliver henholdsvis FE og FE pr år. Udbytterne er i følge budgetkalkulerne 9000 FE/ha. græs, når der tages 4 slæt og FE/ha. majs. Udbytterne er nettoudbytter. Tabel 1: Tabellen viser forudsætningerne vedrørende bedriften, de to ensilagetyper og de forskellige anlæg til opbevaringen af grovfoderet. Bedriften 250 køer med opdræt 500 køer med opdræt Antal foderenheder græs Antal nødvendige ha Antal foderenheder majs Antal nødvendige ha Græs og græsensilagen 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Foderenheder pr ha Foderværdi (Kg TS/FE) 1,08 1,21 1,25 1,19 Majs og majsensilagen Foderenheder pr ha Foderværdi (Kg TS/FE) 1,15 6

7 Type Plansilo m/ enkeltsider Anlæggene Plansilo m/ dobbeltsider Markstak Højde (Indre mål) 3 meter 2,4 meter 1,9 meter Siloposer Komprimering (Kg TS/m 3 ) Opbevaringsalternativer 3.1 Medregnede omkostninger: Anlægsudgifter. Anlægget (bund inklusivt afløb, silovægge og forplads) Samlebrønd til opsamling af overfladevand samt saftafløb. Anlæggenes levetid er sat til 20 år og scrap-værdien er sat til 10 % af anlægsudgifterne. Renten er 5 % p.a. Driftsudgifter. Plast 1 Markstakken har bundplast og 2 lag dækplast. Siloerne har 1 lag dækplast og derudover er der plast langs begge sider, der når 2/3 ind over stakken. Maskinstationen tager et startgebyr og en pris pr. løbende meter stor-silopose 2 Sandsække 3 Sækkene holder i ca. 10 år og er en meter lang i fuld tilstand. Der ligger en række sække langs stakkens/siloernes sider og ender. For hver 4 meter ligger der en række på tværs af stakken/siloerne. Net 4 Der er 10 års garanti, som dækker råd og solens nedbrydning af nettet. Spild På grund af spild ved oplagring (afdækningsspild, transport spild og kasseret ensilage) er landmanden nødt til at have flere hektar med græs/majs på bekostning af arealet af den alternative afgrøde (vårbyg). Det betyder en mistet indtægt ved vårbyggen og sparede stykomkostninger samt maskin- og arbejdsomkostningerne. Til gengæld stiger stykomkostninger samt omkostninger til maskin- og arbejdsforbrug pga. dyrkningen af det ekstra areal med græs/majs. Omkostningen ved majsspildet: kr./ha. Omkostning ved græsspildet: kr./ha. Bilag 1 viser, hvordan omkostningerne forbundet med spildet er fremkommet. Disse omkostninger indgår i beregningerne, når spildet fra opbevaringsalternativer varierer. Se afsnit Hvad skal der til for at udligne omkostningerne? Indlægning i planlager og markstak: Gummiged til komprimering: 4,00 øre/fe. 1 Pris: ca. 3 kr./m 2. 2 Startgebyr: ca kr. Pris pr. løbende meter: ca. 195 kr. 3 Stykpris: ca. 14 kr. 4 Prisen: ca. 9 kr./m 2. 7

8 3.2 Tværsnit af de forskellige lagrer: Siloernes mål, som ses nedenfor, er alle indre mål. Deres tværsnit areal er bestemt således at der udtages minimum 20 cm pr. udtagning, for derved at reducere risikoen for iltning af den resterende ensilage. Figur 1. Tværsnit af a) plansilo m/ enkeltsider, b) plansilo m/ dobbeltsider, c) markstak og d) stor-silopose. a) Et tværsnit af en plansilo m/ enkeltsider. Bredden er henholdsvis 10 og 20 meter ved de to bedriftsstørrelser. Længden af siloerne er 66 meter. (se figur 2 - plantegning). Højden er 3 meter. b) Et tværsnit af en plansilo m/ dobbeltsider. Bredden er henholdsvis 13 og 26 meter ved de to bedriftsstørrelser. Længden af siloerne er 66 meter. (se figur 2 - plantegning). Højden er 2,4 meter. c) Et tværsnit af en markstak. Stakkens bredde i bunden er 10 meter, mens bredden i toppen er 8 meter. Udtagningsfladen er 12 m 2 og buens længde er 13 m. Længden på en markstak er sat til 40 meter. Højden er 1,5 meter. d) Et tværsnit på en stor-silopose (AG-bags). Udtagningsfladen er 6 m 2. Længden pr. pose er 60 meter. 3.3 Plantegning af plansilo m/ enkeltsider og plansilo m/dobbeltsider. Nedenfor ses en plantegning over en plansilo m/ enkeltsider og en plansilo m/ dobbeltsider. Størrelsen af anlægget er bestemt således, at rumfanget af de tre siloer er 6 % større, end hvad foderet fylder ud fra de komprimeringsgrader, der ses i tabel 1. Dette skyldes, at der er et fysisk svind af ensilagen under ensileringsprocessen. Forpladsen er 14 m i bredden og bidrager ikke til siloens kapacitet, men sikrer at der ikke slæbes jord og snavs ind i siloen. Hvis fodersammensætningen havde inkluderet mere græs, ville det have været muligt at bygge et mindre anlæg, da 1. slæt kan bruges allerede om sommeren, hvorfor det ikke er nødvendigt at oplagre en del af græsset hele sæsonen. 8

9 Figur 2: Principskitse af en plansilo m/ enkeltsider og en plansilo m/ dobbeltsider. Til anlægget hører en buffertank til opsamling af ensilagepladsens overfladevand og eventuelt saftafløb. Til 250 køer m/opdræt blev en 25 m 3 buffertank valgt, mens en 50 m 3 buffertank blev brugt ved 500 køer m/opdræt. 4. Alternativer til håndtering af ensilagepladsens overfladevand Der er forskellige måder at bortskaffe ensilagepladsens overpladevand på. I dette notat sammenlignes 2 alternativer: 4.1 Alternativ 1: Ekstra gylletank Princippet: Ensilagepladsens overfladevand opsamles i en standard buffertanken (omkostningerne indgår i etableringsomkostningerne ovenfor) og overføres derefter til gylletanken. Derfor skal der etableres en større gylletank, som har kapacitet til den ekstra væske. Den ekstra kapacitet, blev beregnet ud fra plansiloernes grundareal samt et årligt nedbør på 700 mm, hvilket er i overensstemmelse med oplysningerne i Landbrugets Byggeblad nr Forudsætninger: En standardpris på gylletanke koster mellem 125 kr. 150 kr./m 3. Det koster ca. 15 kr./m 3 at få udbragt gyllen. 4.2 Alternativ 2: Sprinkleranlæg Princippet: Der etableres en større buffertank, hvorfra vandet udspredes hele året vha. et sprinkleranlæg. I perioder i løbet af året, typisk om vinteren, er det ikke er muligt at udsprinkle vandet umiddelbart, og derfor bør buffertanken have en bufferkapacitet, der svarer til ca. en halv måneds nedbør. Ifølge Landbrugets Byggeblad nr bør bufferkapacitet være 0,0285 m³/m². Et af kravene til udsprinklingsarealet er, at det er et plantedækket areal (afgrøde med N-, P-, k-norm), som ikke bør være mindre end opsamlingsarealet. Yderligere regler ses i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af 19/12/2006. Forudsætninger: En ekstra buffertank på 25 m 3 koster ca kr. Sprinkleranlæggene: 9

10 Et sprinkleranlæg består af en pumpe i buffertanken og en jordledning, som fører ensilagepladsens overfladevand fra buffertanken og ud til udsprinklingsarealet. I notatet er afstanden fra buffertanken til udsprinklingsarealet 150 meter. Ved afslutningen af jordledningen findes en kanon, som står for udsprinklingen af overfladevandet. Hvis pumpens kasteradius ikke opfylder kravet til udsprinklingsarealet, sættes flere kanoner efter hinanden med en afstand, som er lig med summen af deres kasteradius. Priser og kapaciteter kan varieres efter behov og det anbefales at man kontakter sin lokale bygningsrådgiver, som kan give rådgivning indenfor emnet. 5. Resultater og konklusioner 5.1 Opbevaringsalternativer Omkostningerne nedenunder indbefatter ikke omkostninger til høst af græsset og majsen, da de antages at være ens for de forskellige anlæg, og derfor ikke er nødvendig for sammenligningen af anlæggene. Arbejdsomkostningerne ved tildækning af markstakken og plansiloerne samt variationer i transporttiden af ensilagen er heller ikke medregnet. En mere detaljeret gennemgang af medregnede omkostninger ses i afsnit 3.1 Medregnede omkostninger. Følsomhedsanalyserne er laver for at illustrere, a) landmandens tid til håndtering af ensilagen, b) landmandens tid til tildækning af ensilagen samt c) alternativernes følsomhed over for varierende spild og levetid. Tabel 2: Omkostningerne tilhørende hvert af de forskellige anlæg ved henholdsvis 500 køer m/ opdræt og 250 køer m/ opdræt. Håndteringsspildet er ens for alle anlæg. Antal FE (500 køer m. opdræt) (250 køer m. opdræt) Markstak Plansilo m/ Plansilo m/ Silo- Mark- Plansilo m/ Plansilo m/ Silo- Type enkeltsider dobbeltsider poser stak enkeltsider dobbeltsider poser Investering Årlige omk. afs. og forrent.(øre/fe.) 0 6,8 7, ,9 9,7 0 Plast (Øre/FE.) 4,6 1,4 1,8 22,1 4,6 1,6 1,9 22,4 Sandsække (øre/fe.) 0,3 0,1 0,1 0 0,3 0,1 0,1 0 Net (Øre/FE.) 0,5 0,1 0,2 0,8 0,5 0,1 0,2 0,8 Komprimering med gummiged (Øre/FE) Samlede omkostninger (Øre/FE.) 4,0 4,0 4,0 0 4,0 4,0 4,0 0 9,4 12,4 13,9 22,8 9,4 14,7 15,8 23, Stordriftsfordele Beregningerne er lavet på basis af enhedspriser for opførsel af plansiloerne. Bygningskonsulent Jan Søgaard 5 vurderer, at der kan spares lidt på anlægsudgifterne pr. FE ved at bygge til 500 køer m/opdræt i forhold til 250 køer m/opdræt. Besparelsen fremkommer ved en bedre koordinering af transporten af materialerne og jordbearbejdning ved etableringen af anlæggene. Disse besparelser vurderes til 5 % af etableringsomkostningerne og er fratrukket omkostningerne tilhørende den store bedrift. 5 Jan Søgaard, Byggeri og Teknik, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 10

11 Samlet koster plansiloen m/ enkeltsider årligt 14,7 øre/fe i anlægs- og driftsudgifter til 250 køer m/opdræt, hvilket er lig med 14,7 øre/fe * FE/år = kr. /år, mens det koster kr./ år i anlægs- og driftsudgifter at bruge plansiloen m/ enkeltsider til 500 køer m/opdræt. Forskellen er kr./ år. Dette betyder, at det koster ca. 10,1 øre/ Fe ( kr./år ( FE) at øge anlæggets kapacitet fra at passe til 250 køer m/opdræt til at passe til 500 køer m/opdræt. Det vil sige, at der opnås en besparelse på 31 % på de sidste FE i forhold til de første FE. Når samme beregning udføres på plansiloen m/ dobbeltsider bliver stordriftsfordelene også lig 25 % på de sidste FE. For siloposerne og markstakken er variationen omkostningerne pr/fe ved de to bedriftsstørrelser lille. Ved markstakken skyldes det, at arbejdet med markstakken udføres af landmanden selv, og fordi der ikke er nogen anlægsudgifter. Ensilering i siloposer udføres traditionelt af en maskinstation, som udover et startgebyr, hovedsagligt tager en pris pr. løbende meter silopose. Som det ses ud fra resultaterne, er det billigst at opbevare ensilagen i en markstak, efterfulgt af plansiloen m/enkeltsider, plansiloen m/ dobbeltsider og til sidst stor-siloposerne. Grundlaget for resultatet er, at alle lagrene ligger nær bedriften, og at transporten (marken - lageret - fodring) er den samme. Oftest ligger markstakken i marken, og derfor vil transporten af foderet være mere tidskrævende end de andre alternativer. For at se, hvor meget tid der er til rådighed til ekstra transport af foderet fra markstakken se afsnit Tid Antagelse: Ens spild ved anlæggene. Siloposerne er det eneste alternativ, hvor tildækningen er inkluderet. Som det ses i tabel 2 er ensilering i stor-siloposer et dyrt alternativ. I tabel 3 til højre ses det, at der er timer/år og timer/år til rådighed til dækning af plansiloen m/ enkeltsider og plansiloen m/ dobbeltsider ( FE), inden disse alternativer bliver lige så dyre som stor-siloposerne. Dette viser, at siloposerne under de givne forudsætninger (r = 5 % p.a., planlagrenes levetid = 20 år og ens spild) er et alt for dyrt alternativ Tid Antagelse: Ens spild ved anlæggene Beregningerne i tabel 3 er lavet ud fra omkostninger (kr./fe) i tabel 2. Tabel 3: De samlede omkostninger for hvert af de forskellige anlæg ved henholdsvis 500 køer m/opdræt og 250 køer m/opdræt. Håndteringsspildet er ens for alle anlæg. Nederst ses to nulpunktsanalyser, som sammenligner markstakken eller stor-siloposerne med de andre øvrige anlæg. Antal FE Antal FE Analyse (Omk. planlaer =Omk. markstak ) Nulpunktsanalyse: Arbejdstimer/år til rådighed til ekstra transport i forhold til plansilo m/enkeltsider Nulpunktsanalyse: Arbejdstimer/år til rådighed til ekstra transport i forhold til plansilo m/dobbeltsider 554 t/år (1,5 t/dag) 835 t/år (2,3t/dag) Markstak 489 t/år (1,3 t/dag) 589 t/år (1,6 t/dag) Analyse (Omk. planlaer =Omk. silopose ) Nulpunktsanalyse: Arbejdstimer/år til rådighed til dækning i forhold til plansilo m/enkeltsider Nulpunktsanalyse: Arbejdstimer/år til rådighed til dækning i forhold til plansilo m/dobbeltsider Stor-silopose 1939 t/år 784 t/år 1655 t/år 676 t/år 11

12 Hvis landmanden bruger mindre end 554 timer/år eller 1,5 t/dag på ekstra transport af grovfoderet ( FE) fra markstak i forhold til, hvis grovfoderet lagres i en plansilo m/ enkeltsider ved gården, er det billigst at bruge markstakken (Se et beregningseksempel i bilag 2). Dette tal bliver ikke halveret ved den mindre bedriftsstørrelse ( FE), hvilket indikerer at markstakken er relativ billigere ved den lille besætningsstørrelse. Som det ses i tabel 2 er plansiloen m/ dobbeltsider lidt dyrere alternativ. Derfor må den ekstra transport af ensilagen fra markstakken godt tage længere tid (2,3 t/dag og 1,6 t/dag), inden markstakken bliver et lige så dyr som plansilo m/ dobbeltsider. De ekstra timer, som er til rådighed til ekstra transport af foderet fra markstakken viser, at hvis spildet og kvaliteten er ens er det en billig løsning at have ensilagen i markstakken Hvad skal der til for at udligne omkostningerne? Tabel 4 viser nogle grove estimater, som kan bruges til sammenligning mellem de forskellige opbevaringsalternativer. Det er vigtigt at pointere, at stor-siloposerne er det eneste alternativ, hvor arbejdsomkostningerne til dækning af ensilagen er medregnet. Det betyder, at storsiloposerne vil stå stærkere, end hvad der fremgår af tallene nedenfor. I tabellen ses, at hvis omkostninger ved markstakken skal være lig omkostninger tilhørende plansiloen m/enkeltsider og plansiloen m/ dobbeltside (levetid = 20 år), så skal spildet i markstakken være henholdsvis 3-4 % eller 4-5 %. Det vil sige, at hvis landmanden har et øget spild over 3-5 % i markstakken, og samtidig vil bruge lagrene i 20 år, så er planlagerne et fordelagtigt opbevaringsalternativ. Hvis ligevægten (omkostninger markstak = omkostningerne planlagre ) skal opnås ved ens spild, må levetiden for planlagerne øges. Som det ses nederst i tabellen skal levetiden være mere end 40 år, hvilket ikke er interessant/realistisk for sådanne anlæg. Konklusionen er derfor, at når man skal vælge mellem markstakken og planlagrene, er det specielt en vurdering af deres forholdsmæssige spild, der er vigtigt. Derudover skal man som tidligere nævnt være opmærksom på den ekstra transport, der hører til markstakken. Tabel 5: Tabellen viser, hvad en parameter (kolonne 2) skal være (andre parametre ses i tabel 2) for at de forskellige lagres (kolonne 3-6) omkostninger er lig omkostninger tilhørende forudsætningerne i kolonne 1. Konstant led (reference) Varieret led Varieret parametre Markstak Plansilo m/ enkeltsider Resultat Planlager m/ dobbeltsider Stor-silopose Kolonne 1 Kolonne 2 Kolonne 3 Kolonne 4 Kolonne 5 Kolonne 6 Plansilo m/ enkeltsider (Levetid = 20 år) Planlager m/ dobbeltsider (Levetid = 20 år) Spild (%) Levetid (år) Silopose (Levetid = 1 år) Spild (%) Spild markstak (minimum) Levetid (n=år) - n>40 n>40 - I resultaterne ovenfor var siloposen altid et dyrt alternativ. I tabel 4 ses ydermere, hvilken levetid planlagerne skal have for at omkostningerne bliver lig omkostningerne til siloposerne. Resultatet blev henholdsvis 6-7 år og 7-8 år for plansiloen m/enkeltsider og plansiloen m/ dobbelt sider. Dette illustrerer, hvor vigtigt det er at tænke langsigtet, inden man bygger et planlager, da de skal bruges en del år, inden de bliver en billigere løsning end stor-siloposerne. I tabellen ses 12

13 ligeledes, hvilket ekstra spild der skal til i håndteringen af foderet fra markstakken (9 %), planlageret m/ enkeltsider (7 %) og planlageret m/ dobbeltsider (6 %), inden de omkostningsmæssigt svarer til stor-siloposerne. 5.2 Alternativer til håndtering af regnvand Alternativ 1: Princippet: Gylletank Den ekstra kapacitet, som er nødvendig for at opbevare overfladevandet i gylletanken blev beregnet ud fra plansiloernes grundareal samt et årligt nedbør på 600 mm. Resultatet blev, at det koster ca. 0,04-0,05 kr./fe at etablere den ekstra gylletankskapacitet samt få udbragt den ekstra væskemængde. Alternativ 2: Princippet: Sprinkleranlæg Der er mange variations muligheder for opsætningen af sprinkleranlægget. Omkostningerne for opsætningen af anlægget blev beregnet til ca. 0,015 kr./fe. 13

14 Bilag 1: Omkostninger forbundet med spild Nedenfor ses de tre budgetkalkuler, som ligger til grund for de omkostninger, der er forbundet med spildet af grovfoderet. Når der spildes noget grovfoder, er landmanden nødsaget til at have ekstra ha med græs eller majs. Det betyder, at landmanden mister en indtægt ved en alternativ afgrøde, som er valgt til at være vårbyg. Da landmanden derved ikke skal dyrke så mange ha med vårbyg, falder stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger ved dyrkningen af vårbyggen. Samtidig stiger antallet af ha, som der dyrkes græs og majs på, hvilket får stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostningerne til at stige. De ekstra ha betyder ikke, at den samlede mængde grovfoder, som er til rådighed til køerne, stiger, da det bliver tabt under håndteringen af grovfoderet. Derfor får landmanden ikke en indtægt ved at dyrke de ekstra ha. Tabel 6: Budgetkalkule vårbyg, uden udlæg Vårbyg, uden udlæg Budgetkalkuler salgsafgrøder 2009 Mængde Året 2009 Jordtype: JB 5&6 Pris Kroner Udbytte Kerne, pris 4.kvartal 5800 kg 1, Halm 3,0 tons I alt Stykomkostninger Udsæd 150 kg 2, Gødning N i NPK & husdyrgødning 120 kg 10,00 Fosfor 22 kg 22,00 Kalium 50 kg 11, Planteværn 229 I alt Dækningsbidrag pr ha DB efter maskin- og arbejdsomkostn Maskin- og arbejdsomkostninger 982 Tabel 7: Budgetkalkule sædskiftegræs Sædskiftegræs, 4 slæt. Gns. af 1. og 2. brugsår. Budgetkalkuler grovfoder 2009 Året 2009 Jordtype: JB 5&6 Pris Kroner Udbytte Kg TS./ FE Mængde Nettoudbytte 1, FE Stykomkostninger Udsæd, 50% 12 kg 33, Gødning N i NPK & husdyrgødning 329 kg 10,00 Fosfor 33 kg 22,00 Kalium 240 kg 11, Diverse, plastic, 0,15 mm 250 m² 2, Stykomkostninger i alt 0, Stykomkostn. m. maskin- og arb.omk. 1, Mistet DB af grovfoderareal (DB vårbyg m. udlæg) 759 INTERN PRIS med maskin- og arb.omk. 1, Maskin- og arbejdsomkostninger

15 Tabel 8: Budgetkalkule majshelsæd Majshelsæd, kvægfoder Budgetkalkuler grovfoder 2009 Året 2009 Jordtype: JB 5&6. Pris Kroner Kg TS./ Udbytte FE Nettoudbytte 1, FE I alt Stykomkostninger Udsæd 2 kg Gødning 0 N i NPK & husdyrgødning 141 kg 10,00 Fosfor 44 kg 22,00 Kalium 135 kg 11, Planteværn (se JB 1&3) 667 Diverse, plastic, 0,15 mm 220 m² 2, Stykomkostninger i alt 0, Stykomkostn. m. maskin- og arb.omk. 1, Mistet DB af grovfoderareal (DB vårbyg m. udlæg) 759 INTERN PRIS med maskin- og arb.omk. 1, Maskin- og arbejdsomkostninger Tabel 9 viser beregningen af omkostningen ved spildet. Tallene er taget fra budgetkalkulerne ovenfor. Tabel 9. Beregningseksempel for omkostningen ved spild Alternativ afgrøde (Vårbyg) Mistet indtægt ved vårbyggen/ha Ekstra indtægt ved majs og græs/ha. 0 0 Sparede stykomkostninger/ha Ekstra stykomkostninger/ha Sparede maskin- og arbejdsomkostninger/ha Ekstra maskin- og arbejdsomkostninger/ha Sum ( Vårbyg + Majs/Græs )/ha Majs Græs 15

16 Bilag 2: Beregningseksempel på nulpunktsanalyse Data er taget ud fra tabel 2. Til sammenligning er timelønnen sat til 175 kr./time. 12,4 øre / FE. 9,4 øre/ FE. 3,0 øre./ FE. 3,0 øre / FE FE./ år kr. / år kr./ år 175kr./ time 554time/ år. i Anlægsudgifterne er leveret af: Byggeri og Teknik I/S, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg iii Lindstøm, J. (2009): Tab ved håndtering af ensilagen på bedriften. FarmTest, Kvæg Nr