27. august 2012 EM 2012/80. Forslag til: Ikrafttræden af lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.
|
|
- Susanne Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 27. august 2012 EM 2012/80 Forslag til: Ikrafttræden af lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.) Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.) 1 I retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, foretages følgende ændring: 1. I 2, stk. 1, ændres»18«til:»4«. 2. I 747, stk. 1, ændres»i indtil 3 år fra lovens ikrafttræden.«til:»indtil den 1. januar 2016.«. 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2013 EM 2012/80 NNPAN sagsnr.:
2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 2. Baggrunden for lovforslaget 2.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i Kredsdommerordningen 2.3. Den nuværende retskredsstruktur 2.4. Kommunalreformen fra Anbefalingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen 2.6. Overgangsordning om anvendelse af tidligere kredsdommere Baggrunden for overgangsordningen Den nuværende bemandingssituation ved kredsretterne 3. Justitsministeriets overvejelser 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder mv. 10. Sammenfattende skema 2
3 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at gennemføre en ændring af den grønlandske retskredsstruktur, så de nuværende 18 retskredse erstattes af 4 nye kredse, som fastlægges med udgangspunkt i de grønlandske kommunegrænser. Lovforslaget udmønter på dette punkt regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011 og er i overensstemmelse med det grønlandske selvstyres ønsker om den fremtidige retskredsstruktur i Grønland. Hensigten med at etablere 4 nye storkredse er at skabe de bedst mulige rammer for at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og acceptable sagsbehandlingstider. Det forudsættes med lovforslaget, at der med henblik på fortsat at sikre borgernes nærhed til retsvæsenet i Grønland opretholdes en række bitingsteder rundt om i Grønland, så retsmøder i konkrete sager efter behov vil kunne afholdes på bitingstederne tættere på de berørte parter. Lovforslaget har samtidig til formål at forlænge den eksisterende overgangsordning med anvendelse af tidligere kredsdommere med yderligere 3 år. 2. Baggrunden for lovforslaget 2.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 2008 Folketinget vedtog i foråret 2008 en række lovforslag, der havde til formål at gennemføre en omfattende reform af det grønlandske retsvæsen, herunder en ny retsplejelov for Grønland (lov nr. 305 af 30. april 2008), som trådte i kraft den 1. januar Reformen byggede i det væsentlige på anbefalingerne fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission i betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen. Baggrunden for nedsættelsen af kommissionen var navnlig, at det grønlandske samfund siden tilblivelsen af det hidtidige lovgrundlag for retsvæsenet havde gennemgået en markant udvikling. Samfundsforholdene var blevet mere komplicerede bl.a. i takt med, at befolkningen i stigende grad var blevet koncentreret i byerne, og at der havde været en intensiv udvikling af erhvervslivet. Bl.a. disse sociale forandringer førte til, at forudsætningerne for den hidtidige indretning af det grønlandske retsvæsen havde ændret sig væsentligt. Reformen sigtede således mod at gøre den grønlandske retsplejeordning mere tidssvarende og i stand til at imødekomme kravene fra det moderne grønlandske samfund. Den nye 3
4 retsplejeordning blev udformet med udgangspunkt i reglerne i den danske retsplejelov, dog således at der i væsentlig grad blev taget hensyn til de særlige grønlandske forhold Kredsdommerordningen Efter 1 i retsplejelov for Grønland er de almindelige domstole kredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Højesteret. 4 Kredsretterne er første instans for alle sager, der ikke ved lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til Retten i Grønland som første instans. Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til denne domstol som første instans. Retten i Grønland behandler endvidere de sager, som i medfør af 56 i retsplejelov for Grønland er henvist fra kredsretterne. Ifølge 56 skal kredsdommeren henvise en sag til behandling ved Retten i Grønland, hvis 1) sagen angår særlig vanskelige faktiske eller retlige spørgsmål, 2) sagen er af principiel karakter, eller 3) sagen har særlig indgribende betydning for en part (gælder dog ikke for kriminalsager). Grønlands Landsret behandler de sager, der er afgjort af en kredsret eller af Retten i Grønland som første instans og kan indbringes for landsretten som anden instans efter reglerne i retsplejelov for Grønland. Højesteret behandler sager, der er afgjort af Grønlands Landsret som anden instans og med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for Højesteret som tredje instans efter reglerne i retsplejelov for Grønland Hver kredsret består af en eller flere kredsdommere. Samme person kan udnævnes som kredsdommer for flere kredsretter ad gangen. Ved afgørelsen heraf skal der ud over sagsantallet lægges betydelig vægt på, om kredsens egenart og de trafikale forhold gør en sådan ordning forsvarlig. Både dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands Landsret samt fuldmægtige ved de to domstole skal have bestået juridisk kandidateksamen. Et tilsvarende krav gælder ikke for kredsdommerne, og den grønlandske retsplejeordning har siden indførelsen været kendetegnet ved, at kredsretterne er rene lægmandsdomstole Begrundelsen for, at Grønland i sin tid fik sin egen retsplejelov, var et ønske om at få et system, der passede til et særdeles stort geografisk område med en lille og meget spredt befolkning. Ønsket var også, at alle borgere, danske som grønlandske, skulle ligestilles, og at alle skulle kunne forstå retshandlingerne sprogligt og indholdsmæssigt. Der blev derfor i alle 4
5 de daværende kommuner oprettet en kredsret, hvor afgørelserne skulle træffes af personer, der tilhørte lokalsamfundet, dvs. af lægfolk. Retsplejeordningen i Grønland er således grundlæggende kendetegnet ved et nærhedsprincip. I overensstemmelse hermed serviceres borgerne lokalt, og kredsdommerne rekrutteres blandt den stedlige befolkning. Kredsdommerne tilhører således lokalsamfundet og kender sproget, kulturen og befolkningen i retskredsen. Derved sikres, hvad der betegnes som det grønlandske element i retsplejen. Det er af stor betydning på grund af de sproglige, samfundsmæssige og kulturelle forskelle, der gør sig gældende ikke bare mellem Danmark og Grønland, men også mellem de forskellige egne i Grønland Forud for reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010 blev hvervet som kredsdommer varetaget som deltidsbeskæftigelse og uden krav om særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer. For at sikre den væsentlige faglige styrkelse af kredsretterne, som der fandtes at være behov for, blev der imidlertid med reformen indført regler om, at kredsdommerne skal gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse, og at de herefter skal ansættes i faste stillinger. I overensstemmelse hermed følger det af 12, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland, at endelig udnævnelse som kredsdommer først kan ske, når vedkommende efter ansættelse som kandidat til en kredsdommerstilling har gennemgået en særlig kredsdommeruddannelse. Uddannelseskravet kan i særlige tilfælde fraviges, jf. stk. 3. Ved ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger og ved udnævnelse af kredsdommere skal der ud over personlige og faglige kvalifikationer lægges vægt på, om den pågældende har kendskab til de lokale forhold i retskredsen, jf. 12, stk. 4. Kredsdommerne skal være uberygtede og opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, jf. lovens 12, stk Den nuværende retskredsstruktur Det fremgår af 2, stk. 1, i retsplejeloven for Grønland, at Grønland inddeles i 18 retskredse. Retskredsenes område fastsættes i medfør af 2, stk. 2, af justitsministeren, som kan foretage ændringer heri, medmindre ændringer betyder oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds. Justitsministeren udsender efter 2, stk. 3, en fortegnelse over retskredsene med angivelse af området for hver af kredsene. 5
6 I overensstemmelse hermed er Grønlands inddeling i retskredse fastlagt ved bekendtgørelse nr af 15. december 2009, der trådte i kraft den 1. januar 2010 samtidig med den nye retsplejelov for Grønland Spørgsmålet om Grønlands retskredsstruktur blev overvejet nøje i forbindelse med reformen i lyset af en række til dels modsatrettede hensyn. Det drejede sig navnlig om hensynet til det nærhedsprincip, der med en kredsret i hver by siden vedtagelsen af den oprindelige retsplejelov i 1951 har spillet en stor rolle, hensynet til at kunne fastansætte kredsdommere på fuld tid, hensynet til at kunne skabe fagligt udviklende miljøer både for kredsdommerne og for kredsretternes øvrige personale og hensynet til at kunne rekruttere velkvalificeret personale og skabe muligheder for en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Justitsministeriet fandt i den forbindelse, at der under hensyntagen til de geografiske, demografiske og trafikale forhold i Grønland var behov for indtil videre at bevare den lokale forankring af retsvæsenet og dermed at beholde de 18 grønlandske retskredse med tilhørende tingsteder Samtidig med at de hidtidige 18 retskredse således blev opretholdt, indebar reformen imidlertid en ny ordning, hvor kredsdommere som nævnt ovenfor under pkt. 2.2 kan udnævnes til at være kredsdommer i flere retskredse, så vedkommende kan placeres med et fast kontorsted i en af de større byer inden for de pågældende retskredse. Kredsdommeren vil i så fald i fornødent omfang skulle foretage tjenesterejser til de retskredse, der ikke har et fælles fast kontorsted. Hensigten med denne ordning var at skabe bedre muligheder for, at sagsbehandlingen ved kredsretterne sker med høj kvalitet samt med stabile sagsbehandlingstider og med effektiv ressourceanvendelse. Kredsretterne er herved mindre sårbare over for vakancer, sygdom og ferie, og kredsdommere og i et vist omfang retssekretærer har mulighed for at arbejde i mere fagligt udviklende miljøer. Kredsdommerne kan endvidere ansættes på fuld tid, idet der kan ske en hensigtsmæssig fordeling af de forskellige retskredses indkomne sager Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der lå til grund for lov nr. 305 af 30. april 2008 (L 34, Folketingsåret (2. samling)) Kommunalreformen fra 2009 Med landstingslov nr. 15 af 5. december 2008 om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner blev de hidtidige 18 kommuner i Grønland sammenlagt til 4 nye storkommuner. Kommunesammenlægningen trådte i kraft den 1. januar
7 Det fremgår nærmere af landstingslovens 2, at Grønland inddeles i kommunerne Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia. Kommune Kujalleq består af byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik. Kommuneqarfik Sermersooq består af byerne Nuuk, Paamiut, Ivituut, Ittoqqortoormiit og Ammassalik. Qeqqata Kommunia består af byerne Sisimiut og Maniitsoq. Qaasuitsup Kommunia består af byerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq. Derudover følger det af landstingslovens 5, at Pituffik (Thule Air Base) og Nationalparken i Nordøstgrønland er holdt uden for kommuneinddelingen. Pituffik er undtaget af sikkerhedshensyn, og Nationalparken anses for et nationalt anliggende, som ikke administreres af kommunerne Anbefalingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen I forbindelse med høringen over lovforslaget bag reformen oplyste Grønlands hjemmestyre (nu selvstyret) på baggrund af udtalelser fra landsdommeren i Grønland, Kredsdommerforeningen og Politimesteren i Grønland, at disse myndigheder fandt, at en form for regionalisering af retskredsene ville være hensigtsmæssig. Justitsministeriet tilkendegav på den baggrund, at ministeriet ville anmode Rådet for Grønlands Retsvæsen (etableret som led i reformen, jf. 742 i den grønlandske retsplejelov) om som sin første opgave at overveje, om der i lyset af de modsatrettede hensyn, der gør sig gældende, er anledning til at gennemføre en yderligere regionalisering, som indebærer færre retskredse. Der henvises til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 34 (Folketingsåret (2. samling)) Rådet for Grønlands Retsvæsen har på den baggrund drøftet den fremtidige grønlandske retskredsstruktur. Rådet finder, at der fortsat bør lægges betydelig vægt på hensynet til et nærhedsprincip, der sikrer, at også borgerne i Grønland så vidt muligt har en let og tilgængelig adgang til domstolene. De særlige geografiske forhold indebærer, at nærhedsprincippet får en særlig betydning med henblik på at søge at undgå, at borgerne skal rejse uforholdsmæssigt langt for at få adgang til den lokale kredsret. Samtidig vil det med de store afstande mv. ikke være muligt fuldt ud at gennemføre et nærhedsprincip overalt i Grønland. 7
8 Rådet anfører, at den hidtidige retskredsordning er udformet med henblik på at sikre en ordning med lokal forankring med en domstol i første instans, som er til stede lokalt, og med en kredsdommer, der er rekrutteret blandt den stedlige befolkning. Den nuværende ordning betyder imidlertid også, at retsvæsenet i Grønland oplever betydelige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, når det gælder personalet i kredsretterne, herunder kredsdommerne. Hertil kommer, at det grønlandske samfund har været igennem og fortsat står midt i en rivende udvikling, som har nødvendiggjort en mere omfattende og kompliceret lovgivning, hvilket selvsagt stiller større krav til det grønlandske retsvæsen for fortsat at sikre borgerne en hurtig og kompetent domstolsbehandling på et højt fagligt niveau Rådet lægger derfor afgørende vægt på, at der sker den faglige og kompetencemæssige styrkelse af kredsretterne og kredsdommerne, som der blev lagt op til med reformen af det grønlandske retsvæsen. Et væsentligt element i denne styrkelse er muligheden for at etablere et stærkt, inspirerende og udviklende fagligt miljø blandt kredsdommerne. Det forudsætter, at kredsdommerne ikke sidder hver for sig i de enkelte grønlandske byer, men at flere kredsdommere sidder samlet med mulighed for at udveksle og indsamle viden og erfaring fra hinanden. Dette vil efter rådets opfattelse også være et væsentligt parameter, når det gælder mulighederne for at rekruttere og fastholde velkvalificerede kredsdommere. Rådet lægger endvidere vægt på, at en vis samling af kredsretternes personale, herunder kredsdommerne, vil give mulighed for at udnytte administrative stordriftsfordele, bl.a. i form af en mere effektiv ressourceanvendelse og mindre sårbarhed ved spidsbelastninger, sygdom og ferie. Rådet peger herudover på, at de hidtidige 18 kredsretter er etableret med udgangspunkt i de hidtidige 18 grønlandske kommuner, som imidlertid med virkning fra 1. januar 2009 er sammenlagt til 4 storkommuner som led i den grønlandske kommunalreform. En sådan regionalisering af den administrative lokalforvaltning i Grønland kan efter rådets opfattelse i sig selv tale for, at også den grønlandske retskredsstruktur indrettes, så retsvæsenet afspejler udviklingen i det grønlandske samfund mod øget regionalisering af centrale samfundsfunktioner. Endelig anfører rådet, at der allerede med den nye retsplejelov for Grønland er taget væsentlige skridt i retning af en vis regionalisering af retsvæsenet, hvor kredsdommerne kan samles i såkaldte kontorfællesskaber, selv om der formelt opretholdes en struktur med 18 kredsretter Efter en samlet vurdering finder Rådet for Grønlands Retsvæsen det rigtigst, at man som opfølgning på den grønlandske kommunalreform med etablering af 4 nye storkommuner 8
9 tager skridtet fuldt ud og gennemfører en regionalisering også af de grønlandske kredsretter. Der bør således tages skridt til at ændre den grønlandske retsplejelov, så der etableres 4 nye kredsretter, som svarer til de 4 grønlandske storkommuner. Rådet finder, at en regionalisering af retskredsene, så de fortsat svarer til kommunegrænserne, i endnu højere grad må antages at ville kunne varetage hensynet til at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og acceptable sagsbehandlingstider. Efter rådets opfattelse vil det væsentlige hensyn til at sikre borgernes nærhed til retsvæsenet også i Grønland kunne varetages bl.a. ved at opretholde en række bitingsteder rundt om i Grønland, så retsmøder i konkrete sager efter behov kan afholdes på bitingsteder tættere på de involverede borgere. Den nærmere fastlæggelse af antal og placering af bitingsteder bør efter rådets opfattelse foretages af Domstolsstyrelsen efter drøftelse med landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i Grønland samt selvstyret. Det vil i den forbindelse være naturligt at tage udgangspunkt i de eksisterende kredsretter, men det er samtidig væsentligt at sikre, at der løbende kan ske en tilpasning af antallet af bitingsteder i lyset af udviklingen i de forskellige grønlandske bysamfund sammenholdt med de ressourcemæssige konsekvenser for retsvæsenet ved at opretholde et større antal bitingsteder. Endvidere vil den forøgede anvendelse af fjernkommunikation i form af videokonferenceudstyr mv., som der er lagt op til i forbindelse med reformen af det grønlandske retsvæsen, efter rådets opfattelse også i væsentlig grad kunne bidrage til at sikre en hensigtsmæssig og fleksibel domstolsbehandling, hvor der tages hensyn til de særlige geografiske forhold i Grønland som følge af de store afstande, rejsetid mv. Rådet bemærker, at den foreslåede ordning med 4 nye retskredse bl.a. indebærer, at Østgrønland vil skulle dækkes af kredsretten i Nuuk. Det bør i den forbindelse så vidt muligt sikres, at der hos en eller flere kredsdommere i Nuuk er det fornødne kendskab til de særlige sproglige og kulturelle forhold i Østgrønland Overgangsordning om anvendelse af tidligere kredsdommere Baggrunden for overgangsordningen Forud for reformeringen af det grønlandske retsvæsen indebar kredsdommerordningen, at hvervet som kredsdommer var et borgerligt ombud, og de fleste kredsdommere havde et andet arbejde ved siden af. 9
10 Som anført ovenfor under pkt indebar reformen bl.a., at kredsdommere nu skal gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse og herefter ansættes i faste stillinger. Der forventedes dog ved gennemførelsen af reformen, at der ville forløbe noget tid efter reformens ikrafttræden den 1. januar 2010, før der var et tilstrækkeligt antal uddannede kredsdommere til, at samtlige faste kredsdommerstillinger kunne besættes. Derfor fandtes det nødvendigt at lade hidtidige kredsdommere, der ikke ønskede ansættelse i en fast stilling, fortsætte deres kredsdommergerning i en overgangsperiode. På den baggrund findes der i 747 i retsplejeloven for Grønland en overgangsbestemmelse, hvorefter personer, som forud for den 1. januar 2010 virkede som kredsdommere, og som i øvrigt er uberygtede og opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, kan beskikkes som midlertidige kredsdommere i indtil 3 år fra lovens ikrafttræden. Denne særlige overgangsordning udløber den 1. januar Den nuværende bemandingssituation ved kredsretterne Af et notat af 13. april 2012 fra Dommeren ved Retten i Grønland fremgår det, at der fra 1. januar 2013 vil være et påtrængende behov for yderligere kredsdommerressourcer. Dette hænger bl.a. sammen med, at beskikkelsen af de midlertidige kredsdommere, der i øjeblikket virker ved kredsretterne i medfør af 747 i retsplejelov for Grønland, udløber uden mulighed for fornyet beskikkelse. Det fremgår endvidere af notatet, at det fortsat er meget vanskeligt at rekruttere faste kredsdommere, som har gennemgået den særlige kredsdommeruddannelse. Det findes derfor nødvendigt at forlænge ordningen om, at personer, som før den 1. januar 2010 virkede som kredsdommere, kan beskikkes som midlertidige kredsdommere, forudsat at de pågældende er uberygtede og opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen. Behovet for at forlænge overgangsordningen skal ikke mindst ses i lyset af, at der ligger et meget stort antal verserende sager ved kredsretterne. På et møde den 15. maj 2012 har Rådet for Grønlands Retsvæsen tilsvarende besluttet at anmode Justitsministeriet om at forlænge overgangsordningen, idet der er et påtrængende behov for, ordningen opretholdes i eksempelvis yderligere 3 år. Justitsministeriets overvejelser 3.1. Justitsministeriet kan tilslutte sig de synspunkter, som Rådet for Grønlands Retsvæsen anfører om den fremtidige retskredsstruktur i Grønland, jf. ovenfor under pkt
11 En ordning med 4 retskredse i stedet for de nuværende 18 vil således medføre en faglig og kompetencemæssige styrkelse af kredsretterne og kredsdommerne, idet der ved at samle kredsdommerne i storkredse skabes grundlag for at etablere et stærkt, inspirerende og udviklende fagligt miljø blandt kredsdommerne. Forslaget indebærer nemlig, at kredsdommerne fremover ikke sidder hver for sig i de enkelte grønlandske byer, men at flere kredsdommere sidder samlet med mulighed for at udveksle og indsamle viden og erfaring fra hinanden. Justitsministeriet er endvidere enig med Rådet for Grønlands Retsvæsen i, at det med den foreslåede regionalisering af retskredsene vil blive lettere at rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og skabe høj kvalitet i sagsbehandlingen samt acceptable sagsbehandlingstider Det foreslås på den baggrund med lovforslaget, at retsplejeloven for Grønland ændres, så Grønland fremover inddeles i 4 retskredse. De 4 nye retskredses område vil blive fastsat administrativt af justitsministeren, jf. den grønlandske retsplejelovs 2, stk. 2, der ikke foreslås ændret. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet således ophæve bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om Grønlands inddeling i retskredse og i stedet udstede en ny bekendtgørelse med fastlæggelsen af de 4 nye retskredse. Det forudsættes, at fastlæggelsen af retskredsene vil ske med udgangspunkt i kommuneinddelingen af Grønland, dog således at Nationalparken i Nordøstgrønland, som er holdt uden for kommuneinddelingen, lægges ind under samme retskreds som Kommuneqarfik Sermersooq, og således at Pituffik (Thule Air Base), som ligeledes er holdt uden for kommuneinddelingen, lægges ind under samme retskreds som Qaasuitsup Kommunia. De grønlandske retskredse vil herefter være følgende: 1) Kujalleq, som består af Kommune Kujalleq, 2) Sermersooq, som består af Kommuneqarfik Sermersooq samt Nationalparken i Nordøstgrønland, 3) Qeqqata, som består af Qeqqata Kommunia, og 4) Qaasuitsup, som består af Qaasuitsup Kommunia samt Pituffik Det følger af 4, stk. 1, i retsplejeloven for Grønland, at Domstolsstyrelsen fastsætter tingstederne for kredsretterne. Med henblik på at sikre borgernes nærhed til retsvæsenet også i Grønland forudsættes det med lovforslaget, at der opretholdes en række bitingsteder i Grønland, så retsmøder i konkrete sager efter behov kan afholdes på bitingsteder tættere på de involverede borgere. Det forudsættes, at den nærmere fastlæggelse af antal og placering af 11
12 bitingstederne foretages af Domstolsstyrelsen under inddragelse af landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i Grønland, Politimesteren i Grønland samt selvstyret. For at sikre, at det grønlandske element i videst mulige omfang opretholdes i retsplejen, bør det endvidere tilstræbes, at sproget, kulturen og befolkningen i hele retskredsen afspejles i sammensætningen af kredsdommere inden for den pågældende kreds. Som anført ovenfor under pkt. 2.2 er der mellem de forskellige egne i Grønland både sproglige, samfundsmæssige og kulturelle forskelle, og efter Justitsministeriets opfattelse bør det derfor så vidt muligt sikres, at hele retskredsen i den henseende er repræsenteret blandt kredsdommerne Lovforslaget er i overensstemmelse med det grønlandske selvstyres ønsker om den fremtidige retskredsstruktur i Grønland I lyset af oplysningerne fra henholdsvis Retten i Grønland og Rådet for Grønlands Retsvæsen om, at der også efter den 1. januar 2013 vil være behov for at kunne beskikke personer, som før den 1. januar 2010 virkede som kredsdommere, som midlertidige kredsdommere, foreslås det endvidere at forlænge overgangsordningen herom indtil den 1. januar Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder mv. 12
13 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter 13
14 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Lovforslaget indebærer, at Grønland fremover inddeles i 4 retskredse (i stedet for de nuværende 18). De 4 nye retskredses område fastsættes administrativt af justitsministeren, jf. den grønlandske retsplejelovs 2, stk. 2, der ikke foreslås ændret. Det forudsættes, at fastlæggelsen af retskredsene vil ske med udgangspunkt i kommuneinddelingen af Grønland, dog således at Nationalparken i Nordøstgrønland, som er holdt uden for kommuneinddelingen, lægges ind under samme retskreds som Kommuneqarfik Sermersooq, og således at Pituffik (Thule Air Base), som ligeledes er holdt uden for kommuneinddelingen, lægges ind under samme retskreds som Qaasuitsup Kommunia. Med henblik på at sikre borgernes nærhed til retsvæsenet også i Grønland forudsættes det med forslaget, at der på grundlag af bestemmelsen i 4, stk. 1, i retsplejeloven for Grønland, hvorefter Domstolsstyrelsen fastsætter tingstederne for kredsretterne, opretholdes en række bitingsteder i Grønland, således at retsmøder i konkrete sager efter behov kan afholdes på bitingsteder tættere på de involverede borgere. Det forudsættes, at den nærmere fastlæggelse af antal og placering af bitingstederne foretages af Domstolsstyrelsen under inddragelse med landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i Grønland, Politimesteren i Grønland samt selvstyret. Det forudsættes i øvrigt, at der med den foreslåede reduktion af antallet af retskredse så vidt muligt tages højde for den eksisterende grønlandske retsplejeordning, hvorefter kredsdommerne tilhører lokalsamfundet og således kender sproget, kulturen og befolkningen i retskredsen (det såkaldte grønlandske element ). For at sikre, at det grønlandske element i videst mulige omfang opretholdes i retsplejen bør det således tilstræbes, at sproget, kulturen og befolkningen i hele retskredsen afspejles i sammensætningen af kredsdommere inden for den pågældende kreds. Da Retten i Grønland og Rådet for Grønlands Retsvæsen har tilkendegivet, at der også efter den 1. januar 2013 vil være et påtrængende behov for at kunne beskikke personer, som før den 1. januar 2010 virkede som kredsdommere, som midlertidige kredsdommere, foreslås det endvidere, at den nugældende overgangsordning herom, som udløber den 1. januar 2013, forlænges indtil den 1. januar Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
Forslag. Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
2012/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0017 Fremsat den 7. november 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland
2012/1 BTL 56 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 7. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne m.v.)
05. februar 2014 FM 2014/135 Hermed fremsættes følgende beslutningsforslag i henhold til 33 i Forretningsordenen for Inatsisartut: Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
Læs mereGRØNLANDS DOMSTOLE. 10. september 2016 KALAALLIT NUNAANNI EQQARTUUSSIVIIT GRØNLANDS DOMSTOLE
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt 10. september 2016 Agenda Grønlands Domstoles organisation Første instans» Kredsretterne» Retten i Grønland Anden instans» Grønlands Landsret Fokuspunkter
Læs mereGrønlandsudvalget L 191 Bilag 1 Offentligt
Grønlandsudvalget 2013-14 L 191 Bilag 1 Offentligt Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. 2. Høringssvarene Den Danske Dommerforening, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Læs mereForslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland
2007/2 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0497 Fremsat den 12. december 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mere2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.
2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland
2008/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, REGSU, j.nr. 2003-12140-21 Fremsat
Læs mereBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation. Retterne.
27. august 2007 EM 2007/51 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation Retterne Til 1 Efter bestemmelsen foreslås det,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2018-19 Fremsat den 27. februar 2019 af Justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Læs mere14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden:
14. september 2007 EM 2007/51 Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Lovforslag nr. L 224 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom samt lov om offentlige veje m.v.
Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
Læs mereUDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)
Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse
Læs mereINATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut
INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
27. august 2007 EM 2007/51 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund. 2. Lovforslagets hovedpunkter. 3. Gældende ret. 4. Kommissionens overvejelser og forslag. 5.
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)
Dato: 16. marts 2018 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Louise Hauberg Wilhelmsen Sagsnr.: 2017-7610-0004 Dok.: 679097 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.
Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Læs mereBekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland
(Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereJustitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt
2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af justitsminister (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (International kompetence i
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereVejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er
Læs mereAnalyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé
Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup
Læs mereForslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)
Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning
Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)
Læs mereAd pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. februar 2015
Læs mereÅrsrapport for Retten i Grønland 2010. Maj 2011
Årsrapport for Retten i Grønland 2010 Maj 2011 1 Indledning 3 Sagsbehandling 5 Tjenesterejser 7 Rejseomkostninger 7 Produktivitet 8 Medarbejderårsværk i kredsretterne 8 Produktivitetsindeks 8 Bemærkninger
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring
Læs mereFM 2017/141. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
14-03-2017 FM 2017/141 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at Inatsisartut i efteråret 2016 vedtog beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Lovforslag nr. L 70 Folketinget 2016-17 Fremsat den 9. november 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)
Lovafdelingen Dato: 26. september 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2079449 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 L 74 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 11. december 2018 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. oktober 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. oktober 2016 Sag 140/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob Lund Poulsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Qeqqata kredsret i Sisimiut
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA
ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet
Læs mereForslag. Lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland
Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte
Læs mereForslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder
2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereForslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)
Høringsudkast Forslag Sagsnr. 2017-324 Doknr. 470813 Dato 03-07-2017 til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
Læs mereIntroduktion til advokatbranchen i Grønland
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt Introduktion til advokatbranchen i Grønland Møde med Folketingets Retsudvalg den 10. september 2016 Advokatfuldmægtig Stine Dahl, advokat Rebekka Bisgaard
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015
UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for
Læs mereRIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid
Læs mere9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række
Læs mere2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.
2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til
Læs mereForslag. Lov om ændring af udlændingeloven
Lovforslag nr. L 133 Folketinget 2018-19 Fremsat den 19. december 2018 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen
Læs mereVedrørende direktoratets j.nr (Ressourcestyringskontoret) overbelæg i detentionen i Tasiilaq
FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: 3.
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2004-743-0035 Dok.: KHE21503 Besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 1. december 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereGRØNLANDS LANDSRET. Grønlands Ankedomstol. Årsrapport
GRØNLANDS LANDSRET Grønlands Ankedomstol Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Domstolenes organisation og arbejdsopgaver... 4 Domstolenes organisation efter reformen...
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereDe nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).
20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog Politi, retsvæsen og forsvaret 1. Politiet Politiet Grønland er en selvstændig politikreds i rigsfællesskabet. Politikredsen er organisatorisk placeret under Justitsministeriet. Politikredsen
Læs mereFremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 71 Offentligt Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014
Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
Læs mereNotat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.
19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
2008/1 LSF 94 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-9317 Fremsat den 11. december 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk
Læs mereÆndringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12
EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:
Læs mereDet var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.
2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning
2009/1 LSF 218 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2010-2654 Fremsat den 26. maj 2010 af indenrigs
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Dato: 5. december 2018 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Victoria Maria Ljunggren Sagsnr.: 2018-769-0127 Dok.: 929015 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. april 2019 Sag BS 37557/2018 HJR (1. afdeling) A (advokat Flemming Jensen) mod Kurator for I/S X under konkurs, advokat Trine Hasselbalch (selv) og Sag BS 37560/2018
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereUdkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:
Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereHandlingsplan for Vestre Landsret 2011.
Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)
2008/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-708-0011 Fremsat den 18. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mereForslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages
Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mere4. marts 2016 FM 2016/100. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
4. marts 2016 FM 2016/100 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under forårssamlingen 2015 et ændringsforslag til et beslutningsforslag (FM 2015/41).
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mere29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
29. januar 2015 FM 2015/108 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)
Læs mere6. Godkendelse af, at dommere fra de overordnede retter udpeges til råd og nævn
BIBESKÆFTIGELSESNÆVNET 6. Godkendelse af, at dommere fra de overordnede retter udpeges til råd og nævn 6.1. Indledning Hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn kan ifølge retsplejelovens
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
12. juni 201811. juni 2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning De grønlandske Kommuners Landsforening, KANUKOKA, nedlægges i løbet af 2018. KANUKOKA har varetaget
Læs mere2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.
2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-24647-22. Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om hunde
Forslag til Lov om ændring af lov om hunde (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde) 1 I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 11. januar 2017, foretages følgende ændringer:
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereNotits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere