Forskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau
|
|
- Sten Christensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Eirikur Mørkøre, EIRM@kl.dk Side 1 af 14 Formålet med dette analysenotat er at belyse forskellene i produktivitet og produktivitetsvækst på kommuneniveau over perioden Analysens hovedkonklusioner Der findes markante forskelle i økonomisk aktivitet og vækst mellem landsdele og kommuner arbejdsproduktiviteten bidrager med omtrent halvdelen af disse forskelle Kommunerne med højest produktivitet i 2016 er oftest de samme, som har haft den højeste produktivitetsvækst fra 1993 til 2016, mens væksten har været uafhængig af udgangspunktet i 1993 De største forskelle i arbejdsproduktivitet mellem kommunerne findes på Sjælland samt i Syd- og Vestjylland Spredningen mellem kommunerne er stabil frem til finanskrisen, hvorefter den øges den øgede spredning skyldes en stærkt stigende produktivitet i nogle få kommuner Især Ballerup, Gladsaxe, Billund og Kalundborg skiller sig ud med en produktivitet på ca. 80 pct. over landsgennemsnittet i 2016 For produktivitetsvæksten fra 1993 til 2016 skiller især Ballerup og Billund sig ud med en fremgang på omkring det firedobbelte af væksten for hele landet Kommuner med en ringe produktivitetsudvikling under krisen klarer sig generelt bedre i årene efter krisen
2 Indhold 1 Baggrund og indledning Produktivitet på tværs af kommunerne Produktivitetsforskelle mellem kommunerne Produktivitet på tværs uden top-5 kommunerne Produktivitet under og efter krisen Side 2 af 14
3 1 Baggrund og indledning På tværs af landet er der store forskelle i, hvor meget værdi der skabes af økonomiske aktiviteter. Den økonomiske værdiskabelse kan måles ved bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger, som varierer fra at ligge markant over landsgennemsnittet i København by og omegn til at ligge en del under på især det øvrige Sjælland samt Bornholm og Fyn, jf. figur 1.1. I figuren er også vist, hvordan forskelle i BNP pr. indbygger kan opdeles i hhv. forskelle i beskæftigelsen målt i arbejdstimer samt forskelle i de beskæftigedes værdiskabelse pr. arbejdstime. Sidstnævnte er et udtryk for arbejdsproduktiviteten og bidrager i gennemsnit til knap 45 pct. af landsdelenes forskelle i BNP pr. indbygger ift. landsgennemsnittet i Det ses, at kun Københavnsområdet og Nordsjælland har en samlet arbejdsproduktivitet over landsgennemsnittet og at Københavns omegn træder frem med det klart største bidrag fra produktiviteten til BNP. Den højere arbejdsproduktivitet skyldes delvist, at der er en større andel af virksomheder i højproduktive brancher i Københavnsområdet 1. Den primære årsag er dog, at virksomhederne generelt er mere produktive indenfor hver branche. Side 3 af 14 Figur 1.1: Forskelle i BNP, beskæftigelse og produktivitet, 2016 Indeks, hele landet = Beskæftigelse i arbejdstimer ift. antal indbyggere BNP pr. arbejdstime (arbejdsproduktivitet) BNP pr. indbygger Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP, NRBB10 og NRHB fra statistikbanken.dk) Beskæftigelsesomfanget varierer hovedsageligt som følge af forskelle i omfanget af arbejdspladser i landsdelene. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget bidrager derimod kun marginalt til forskellene. Det er især på Sjælland, at forskellene i BNP pr. indbygger er påvirket af beskæftigelsen, jf. figur 1.1. I København by og omegn er der en markant positiv effekt især som følge af pendling fra det øvrige Sjælland, hvor det omvendte dermed gør sig gældende. Hvis der korrigeres for pendling, stiger produktivitetens betydning for forskellene i BNP pr. indbygger ift. landsgennemsnittet til omtrent 65 pct. 2 1 Se kapitel 3 i Vækst og produktivitet på tværs af Danmark 2 BNP korrigeret for forskel mellem lønindkomst hhv. modtaget af borgere og udbetalt af virksomheder i landsdelen, og arbejdstimer korrigeret med forhold mellem beskæftigede efter hhv. bopæl og arbejdssted.
4 Tilsvarende kan væksten i BNP pr. indbygger også opdeles i bidrag fra vækst i hhv. beskæftigelse og arbejdsproduktivitet, jf. figur 1.2. Det ses heraf, at produktiviteten har været den klart største bidragsyder til fremgangen i BNP pr. indbygger i alle landsdele i Forskelle i produktivitetsvækst forklarer derudover gennemsnitligt lidt over halvdelen af, hvor meget landsdelenes BNP-vækst afviger fra landsgennemsnittet. Beskæftigelsen målt i arbejdstimer har for hele landet udviklet sig næsten identisk med befolkningsvæksten, og beskæftigelsen bidrager derfor hverken fra eller til BNP-væksten pr. indbygger. I mange landsdele har antallet af arbejdspladser haft tæt på samme udvikling som indbyggertallet ligesom for hele landet, så det hovedsageligt er forskelle i produktivitetsvækst, der bidrager til forskelle i BNP-vækst pr. indbygger. Københavns omegn er den eneste landsdel med et markant positivt vækstbidrag fra beskæftigelsen, mens det største negative vækstbidrag fra beskæftigelsen findes i Vest- og Sydsjælland. Side 4 af 14 Figur 1.2: Vækst i BNP, beskæftigelse og produktivitet, Gennemsnitlig årlig realvækst, pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Beskæftigelse i arbejdstimer ift. antal indbyggere BNP pr. arbejdstime (produktivitet) BNP pr. indbygger, kædede værdier Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (NRHP, NRBB10 og NRHB fra statistikbanken.dk) Ovenstående beregninger kan også foretages for BNP pr. indbygger på kommuneniveau, og ligesom for landsdelene bidrager arbejdsproduktiviteten også til omkring halvdelen af variationen mellem kommunerne. Forskelle i arbejdsproduktivitet bidrager således også gennemsnitligt til knap 45 pct. af forskellene i BNP pr. indbygger mellem kommunerne i 2016, mens forskelle i produktivitetsvækst gennemsnitligt bidrager til over halvdelen af variationen i BNP-vækst i på tværs af kommunerne. I det følgende ses nærmere på forskellene i arbejdsproduktivitet og produktivitetsvækst mellem kommunerne i Danmark, da dette som beskrevet har stor betydning for variationen i den samlede økonomiske værdiskabelse på tværs af landet.
5 2 Produktivitet på tværs af kommunerne Arbejdsproduktiviteten for den samlede økonomi målt som BVT pr. præsteret time 3 varierer på tværs af landets kommuner, jf. figur 2.1. Der er størst variation mellem kommunerne på Sjælland samt i Syd- og Vestjylland, hvilket hænger sammen med, at alle tyve kommuner med en produktivitet over landsgennemsnittet findes i disse landsdele. I landets øvrige egne rangerer produktiviteten i 2016 fra lige under landsgennemsnittet til 19 pct. under, og dermed varierer produktiviteten markant mindre på tværs kommunerne i disse landsdele. Det peger på, at et højproduktivt erhvervsliv i enkelte kommuner har relativ stor betydning for den geografiske fordeling af værdiskabelsen. Side 5 af 14 Figur 2.1: Produktivitet på tværs af kommuner, 2016, hele landet=100 Note: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø vises ikke pga. diskretionshensyn. 3 Bruttoværditilvækst (BVT) pr. præsteret arbejdstime er den gængse måde at beregne arbejdsproduktivitet på. BVT er lig BNP fratrukket produktskatter (netto). Arbejdsproduktiviteten er beregnet for hele økonomien inkl. offentlig forvaltning og service, da kun samlet BNP og BVT er til rådighed på kommuneniveau.
6 I Københavns omegn findes de to kommuner med landets højeste arbejdsproduktivitet for den samlede økonomiske værdiskabelse i kommunen; Ballerup og Gladsaxe med en produktivitet på hhv. 84 og 83 pct. over landsniveauet i Som tidligere beskrevet er Københavns omegn også landsdelen med den generelt højeste produktivitet, ligesom der her findes syv ud af de tyve kommuner med en produktivitet over landsgennemsnittet. Københavns omegn er generelt præget af at have store industri- og erhvervsområder, hvor højproduktive virksomheder har placeret sig i nærhed til byen og samtidig tiltrækker mange lønmodtagere. Dette har bidraget til at gøre Københavns omegn til landsdelen med størst indpendling i både absolut og relativ forstand. På det øvrige Sjælland udenfor hovedstadsregionen ses et anderledes billede. Således ligger arbejdsproduktiviteten i alle kommuner i Vest- og Sydsjælland under landsgennemsnittet bortset fra i Kalundborg, hvor landets fjerdehøjeste produktivitet 78 pct. over landsgennemsnittet findes. Den tredjehøjeste arbejdsproduktivitet i 2016 findes i Billund kommune, hvor der tilmed var landets højeste i Produktiviteten lå 78 pct. over landsgennemsnittet i 2016 og 81 pct. over i De fire andre kommuner i Vestdanmark med en produktivitet over landsgennemsnittet findes også i Syd- og Vestjylland. Der er tale om Fredericia, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Esbjerg. Side 6 af 14 Den gennemsnitlige årlige realvækst i arbejdsproduktiviteten var 1,2 pct. for hele landet over perioden , og for mange af kommunerne lå væksten relativt tæt på dette landsgennemsnit, jf. figur 2.2 nedenfor. Dog er der kommuner, hvori produktivitetsvæksten i højere grad afviger fra landsgennemsnittet, og der ses at være en del sammenfald mellem disse og dem, der afviger meget fra landets produktivitetsniveau i 2016, jf. figur 2.1. Det fremstår især tydeligt, at kommunerne i toppen med arbejdsproduktivitet i 2016 også ligger i top mht. realvæksten Der findes ikke overraskende en høj positiv korrelation mellem kommunernes relative produktivitetsniveau i 2016 og realvæksten over med en korrelationskoefficient på 0,75. Samtidig er der en korrelation på omtrent nul mellem produktivitetsvæksten over og niveauet i 1993, så forskellene mellem kommunerne i udgangspunktet har dermed ikke betydning for vækstforskellene i de efterfølgende 23 år. Der findes også, at realvæksten i den senere del af perioden efter finanskrisen har mest betydning for de aktuelle forskelle hvor korrelationen mellem niveauet i 2016 og væksten i er 0,60, findes der kun en korrelation på 0,27 ift. væksten i de første syv år i perioden Størrelsesordenerne af ovennævnte korrelationer er i høj grad påvirket af nogle få kommuner med et meget højt produktivitetsniveau i 2016 samt en pæn fremgang i produktiviteten. Hvis man udelader de fem kommuner med højest produktivitet i 2016 bliver korrelationskoefficienten mellem niveauet i 2016 og realvæksten kun 0,40. Det samme ses med korrelationen for de nævnte syvårs-perioder, der bliver 0,30 for væksten og omtrent nul for væksten Selvom korrelationerne er svagere, ændrer det dermed ikke på konklusionen om, at det især er vækstforskellene efter finanskrisen, som har betydning for produktivitetsforskellene på tværs af kommunerne i De fem udeladte kommuner er de fire ovenfornævnte kommuner med højest arbejdsproduktivitet i 2016 samt Fredensborg, der ligger
7 femtehøjest. Disse fem kommuners placering ses også i produktivitetsvæksten , hvor de alle ligger i top seks Ballerup højest med 3,7 pct. gennemsnitlig årlig realvækst, Billund andenhøjest med 3,6 pct. og Gladsaxe tredjehøjest med 3,1 pct. Fredensborg og Kalundborg kommer ind som nummer fem og seks med gennemsnitlig årlig realvækst på hhv. 2,6 og 2,4 pct. Før dem ligger Tårnby med 2,7 pct. fjerdehøjest, som dog på trods af sin pæne produktivitetsvækst har en produktivitet under landsgennemsnittet i 2016 som følge af landets klart svageste prisudvikling for værdiskabelsen i kommunen. Omvendt har Kalundborg haft den højeste prisudvikling i landet med en prisstigning på 50 pct. mere end for landsgennemsnittet, så de på trods af den lidt lavere realvækst ender med den fjerdehøjeste produktivitet i 2016 målt i løbende priser. Side 7 af 14 Figur 2.2: Gennemsnitlig årlig realvækst i produktiviteten, afvigelse ift. landsgennemsnit, , procentpoint Note: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø vises ikke pga. diskretionshensyn.
8 Produktivitetsforskelle mellem kommunerne Forskellene i produktivitet på tværs af kommunerne har været omtrent lige store i 90 erne og 00 erne, når placeringen af top og bund ift. landsgennemsnittet betragtes, jf. figur 3.1 hvor landsgennemsnittet er sat op ift. den 5 pct. højest og lavest placerede produktivitet på kommuneniveau. Især afstanden fra bund til gennemsnit er meget stabil, mens der har været lidt udsving i toppens afstand. I 10 erne har de højest placerede dog vokset markant hurtigere end gennemsnittet, mens produktiviteten i de lavest placerede har holdt en afstand på ca. 20 pct. til gennemsnittet ligesom i de tidligere perioder. Side 8 af 14 Figur 3.1: Produktivitet i top og bund Kædede værdier, 2010-kr. pr. time pct. fraktil Hele landet 5 pct. fraktil I 2016 fandtes den højeste produktivitet i de fire tidligere nævnte kommuner Ballerup, Gladsaxe, Billund og Kalundborg. Af figur 3.2 nedenfor ses, at produktiviteten i disse fire kommuner er vokset markant hurtigere end landsgennemsnittet set over hele perioden Selv væksten i Kalundborg, som er den laveste af de fire, ligger mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet, mens den i Ballerup er mere end fire gange så høj. Forløbet for de fire kommuner har dog været ret forskelligt. I Ballerup findes den højeste realvækst over perioden og samtidig også den mest jævne vækst uden kraftige op- eller nedture. Forløbet i Billund har været en del anderledes, selvom der har været en næsten lige så høj vækst over hele perioden som i Ballerup. Fra 1993 til 2005 havde Billund en lavere vækst end landsgennemsnittet, hvorefter arbejdsproduktiviteten steg meget kraftigt frem til 2013, så Billund endte med den samlet set andenhøjeste fremgang på trods af tilbagegang i de seneste tre år. Hvor finanskrisen ikke ses i produktivitetsudviklingen i Ballerup og Billund, ses der tilbagegang i Gladsaxe og Kalundborg både under højkonjunkturen op til krisen og under selve krisen. I Kalundborg sker der et kraftigt produktivitetsfald fra 2007 til 2009 på 41 pct., hvilket er det klart største i landet. Omvendt er der så fra 2009 til 2016 landets højeste fremgang på 127 pct., så Kalundborg som nævnt ender med den sjettehøjeste realvækst siden Det kraftige reale dyk i arbejdsproduktivitet under finanskrisen skal også ses i lyset af den tidligere nævnte høje prisudvikling i Kalundborg, da denne
9 især finder sted i disse år. Således steg priserne for værdiskabelsen i Kalundborg med knap 27 pct. fra 2007 til 2009, så den kraftige reale tilbagegang ikke slog lige så hårdt igennem på produktiviteten i løbende priser. Figur 3.2: Vækst i arbejdsproduktivitet, top-4 kommuner Kædede værdier, indeks 1993= Billund Ballerup Hele landet Kalundborg Gladsaxe Side 9 af I Ballerup, Gladsaxe, Billund og Kalundborg var der som nævnt den højeste arbejdsproduktivitet i 2016, som lå ca. 80 pct. over landsgennemsnittet, jf. figur 3.3. Det se også, at afstanden til landsgennemsnittet er kraftigt øget siden 1993, hvor de fire kommuner kun lå mellem 2 og 21 pct. over. Igen ses de forskellige forløb, hvor Ballerup og Gladsaxe allerede lå en del over landsgennemsnittet i 2005, mens Billund da lå under og først som følge af den kraftige realvækst i de efterfølgende år endte markant over i 10 erne. Arbejdsproduktiviteten i Kalundborg lå omtrent lige meget over landsgennemsnittet i både 1993 og 2005, hhv. 14 og 17 pct. over. Kommunen endte alligevel i toppen i 2016 som følge af en pæn real produktivitetsvækst samt en kraftig fremgang i priserne på ca. 3 gange landsgennemsnittet over de forudgående elleve år. Figur 3.3: Arbejdsproduktivitet, BVT pr. arbejdstime ift. landsgns. Indeks, hele landet = Billund 180 Ballerup 160 Kalundborg Gladsaxe
10 Ovenstående pointer afspejler sig også ved beregning af spredningen i arbejdsproduktiviteten mellem alle landets kommuner. Den vægtede spredning holder sig således nogenlunde stabil fra 1993 og frem til 2009 efter finanskrisen, hvorefter spredningen frem til 2016 stiger markant med knap 60 pct., jf. figur 3.4. Når spredningen betragtes ekskl. de fem kommuner med højest arbejdsproduktivitet i 2016, holder den sig derimod relativt stabil over hele perioden De fem ekskluderede kommuner er som tidligere nævnt Ballerup, Gladsaxe, Billund, Kalundborg og Fredensborg, og størrelsesordenen af den markante produktivitetsfremgang i disse kommuner illustreres dermed tydeligt af spredningsmålene for hele landet. Figur 3.4: Spredning i arbejdsproduktivitet mellem kommunerne Vægtet spredningsmål, løbende priser 25 Spredning, alle kommuner 23 Spredning, uden top-5 kommunerne Side 10 af 14 4 Produktivitet på tværs uden top-5 kommunerne Den større forskel i produktiviteten mellem kommunerne i 2016 skyldes som nævnt i afsnit 3 det højproduktive erhvervsliv i kommunerne Ballerup, Gladsaxe, Billund, Kalundborg og Fredensborg. Dette skal ses i lyset af, at disse kommuner er præget af store industri- og erhvervsområder eller enkeltvirksomheder med så stor værdiskabelse, at den i kraftigt omfang påvirker forskellene i økonomisk aktivitet og produktivitet. Udelades disse kommuner falder arbejdsproduktiviteten for hele landet med 3,9 pct. i 2016 målt ved BNP pr. arbejdstime, hvilket afspejler det relativt høje produktivitetsniveau i de fem kommuner. Som vist i afsnit 1 er arbejdsproduktiviteten og den økonomiske aktivitet pr. indbygger klart størst i Københavns omegn, hvor også to af de fem kommuner med højest produktivitet i 2016 findes. Hvis der ses bort fra de fem ovennævnte kommuner, går det derfor så markant tilbage for Københavns omegn, at Byen København får et BNP pr. indbygger en anelse højere, jf. figur 4.1 nedenfor. BNP pr. indbygger for Københavns omegn reduceres således fra 62 til 38 pct. over landsniveauet, mens bidraget fra produktiviteten falder fra at udgøre knap halvdelen til knap en tredjedel. Faldet i bidraget fra produktiviteten skyldes netop, at Ballerup og Gladsaxe er præget af store erhvervsområder og store enkeltvirksomheder med et markant omfang af global aktivitet. Når kommunerne med højest produktivitet udelades fra landsdelene ses generelt, at disse landsdele får et lavere BNP pr. indbygger ift. landsniveauet,
11 mens de øvrige landsdele kommer højere op pga. det 3,9 pct. lavere landsniveau, jf. figur 4.1 og 1.1. Det betyder bl.a., at Vestjylland får et BNP pr. indbygger 1 pct. over landsgennemsnittet i stedet for 4 pct. under, mens Sydjylland rykker fra at ligge over landsgennemsnittet til 1 pct. under ekskl. Billund. Figur 4.1: Forskelle i BNP, beskæftigelse og produktivitet ekskl. top-5, 2016 Indeks, hele landet = Beskæftigelse i arbejdstimer ift. antal indbyggere BNP pr. arbejdstime (arbejdsproduktivitet) BNP pr. indbygger Side 11 af Produktivitet under og efter krisen Produktivitetsvæksten kan variere en del igennem konjunkturcyklen. Når efterspørgslen er i fremgang op til en højkonjunktur, kan produktivitetsvæksten være høj, da produktionen vokser relativt hurtigt, mens virksomhederne er tilbageholdende med at hyre arbejdskraft, fordi de ser tiden an, om konjunkturen bider sig fast. Modsat kan produktivitetsvæksten være lav eller decideret negativ, når efterspørgselsvæksten går tilbage op til en lavkonjunktur, fordi virksomhederne tøver med at afskedige arbejdskraft. Dansk økonomi rammes af et kraftigt tilbageslag i 2008 og 2009, hvor BNP går tilbage med hhv. -0,5 og -4,9 pct. i de to år. Dette afspejles også i arbejdsproduktiviteten, der falder med hhv. 0,9 og 0,4 pct. Produktiviteten for hele landet stiger som nævnt med 1,2 pct. årligt i gennemsnit over perioden , mens den falder med 0,7 pct. i I 2010 stiger produktiviteten med 3,9 pct., da virksomhederne da får tilpasset deres arbejdskraft til det nye lavere efterspørgselsniveau. I 38 kommuner var der fremgang i arbejdsproduktiviteten i på trods af den kraftige tilbagegang i BNP og faldet i produktiviteten for hele landet, jf. figur 4.1 nedenfor. Stigninger og fald er generelt ret spredte mellem kommunerne på tværs af landet, men pga. den forsinkede tilpasning af arbejdskraften i virksomhederne er der en stærk sammenhæng med den samlede BNP-vækst i kommunerne. Således kan forskelle i BNP-vækst forklare omtrent halvdelen forskellen i produktivitetsvækst mellem kommunerne.
12 Spredningen i produktivitetsvækst mellem kommunerne er også højere i perioden end over , hvilket ses ved at sammenligne figur 2.2 og 4.1. Det ses også ved, at 57 pct. af kommunerne ligger inden for et spænd på ±0,5 procentpoint afvigelse ift. landsgennemsnittet i , hvorimod blot 18 pct. ligger inden for samme spænd over perioden I de efterfølgende par år henter en stor del af kommunerne med de største tab dog ind på de øvrige kommuner igen, ligesom det går tilbage for visse kommuner, der ellers klarede sig godt i Dette afspejles i, at der også i er store vækstforskelle mellem kommunerne, hvor kun 18 pct. ligger inden for ovennævnte spænd ift. landsgennemsnittet, mens spredningen over hele perioden er mere begrænset med 39 pct. inden for spændet. Det mest markante eksempel på kraftige udsving omkring krisen er Kalundborg med en tilbagegang i arbejdsproduktiviteten på 41 pct. i efterfulgt af en kraftig stigning på 66 pct. i Side 12 af 14 Figur 5.1: Gennemsnitlig årlig realvækst i produktiviteten, afvigelse ift. landsgennemsnit, , procentpoint Note: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø vises ikke pga. diskretionshensyn.
13 Kalundborg står for den laveste produktivitetsvækst i perioden med et fald på 22,3 pct. i årligt gennemsnit, hvilket hænger sammen med et tilsvarende fald i BVT på knap 25 pct. Dette skal som nævnt også ses i lyset af den markante prisstigning for værdiskabelsen i Kalundborg, hvor årsgennemsnittet i de to år var på knap 13 pct. Udviklingen i løbende priser ligger dermed ikke lige så ringe ift. andre kommuner. Over hele perioden ligger Kalundborg omvendt i den bedre del med den sjettehøjeste realvækst i produktiviteten på 2,4 pct. i årsgennemsnit. Vallensbæk, som har den laveste produktivitetsvækst i perioden , har derimod den andenhøjeste gennemsnitsvækst i med 6,9 pct., hvilket hænger sammen med en gennemsnitlig stigning i BVT på ca. 12 pct. Ligesom i eksemplerne her er der heller ikke generelt nogen sammenhæng mellem produktivitetsvæksten i en kommune under finanskrisen og på det længere sigt. Side 13 af 14 Udover førnævnte kommuner kan også Tårnby nævnes, hvor produktiviteten gennemsnitligt faldt med 5,4 pct. årligt i , hvilket var den tredjestørste tilbagegang. Omvendt havde Tårnby den andenhøjeste fremgang i de efterfølgende år det gælder både for og for med hhv. 16,7 og 9,6 pct. gennemsnitlig årsvækst. Det store fald i produktiviteten i skete på trods af et årligt fald i antal arbejdstimer på 2½ pct. i gennemsnit. Faldet i produktivitetsvæksten kommer således af et endnu større årligt fald i BVT på knap 8 pct. Udviklingen i Tårnby kan ses i lyset af markante udsving i antal rejsende fra Københavns Lufthavn ifm. finanskrisen. Antal afrejsende faldt således med 8,3 pct. i , mens det efterfølgende steg med 15,3 pct. i Fra 2009 til 2016 er der igen fremgang i økonomien og BNP, hvilket også afspejles i produktiviteten, som stiger med 1,3 pct. årligt i gennemsnit for hele landet. Produktivitetsvæksten er især høj i Københavnsområdet, Vest- og Sydsjælland og Sydjylland, og blandt de højest placerede kommuner ses igen de tidligere omtalte top-5 kommuner i 2016 samt Tårnby. Generelt set findes den laveste produktivitetsvækst i perioden i Østjylland og Nordjylland, men blandt kommunerne med størst tilbagegang i produktiviteten ligger en stor del dog i hovedstadsregionen, jf. figur 5.2 nedenfor. Seks ud af syv kommuner med de største fald i produktiviteten ligger således i hovedstadsregionen, hvor der således har været en stor spredning på tværs af kommunerne, da der som nævnt også ligger mange af kommunerne med den højeste produktivitetsvækst i perioden. For de kommuner, som havde en høj hhv. lav produktivitetsvækst under krisen i er der en tendens til det omvendte billede for Kalundborg, der havde det kraftigste fald i , havde f.eks. landets højeste produktivitetsvækst over med 12,4 pct. om året i gennemsnit. Omvendt har Vallensbæk den største nedgang i produktiviteten i på - 1,9 pct. i årsgennemsnit samtidig med den andenstørste fremgang under krisen i Hvor der generelt er omvendt proportionalitet mellem væksten i de to perioder, falder enkelte kommuner udenfor såsom højvækstkommunerne Billund og Ballerup, der ligger i toppen i begge perioder. Billund ligger således med den hhv. højeste og femtehøjeste produktivitetsvækst i de to perioder og har også den højeste fremgang over begge perioder samlet. 4
14 Figur 5.2: Gennemsnitlig årlig realvækst i produktiviteten, afvigelse ift. landsgennemsnit, , procentpoint Side 14 af 14 Note: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø vises ikke pga. diskretionshensyn.
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereestatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter
Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereKvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015
16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereMange nye kommuner topper listen over jobfremgang
Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.
Læs mereBilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten
Klaus Rasmussen kr@di.dk 3377 3908 NOVEMBER 2016 Bilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten Robusthedstjek for resultaterne i analysen. Robusthedstjek på to delperioder
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs mereFLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE
1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereFyns udvikling. - hvor skal vi hen?
Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereestatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark
Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereKommunerne leverer historisk godt erhvervsklima
Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer
ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP
Læs mereLønmodtagerjob topper på bekostning af selvstændighedskultur
2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 2011M01 2011M05 2011M09 2012M01 2012M05 2012M09 2013M01 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 2015M05 2015M09 2016M01 2016M05
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereStatus på erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune
15. august 218 SagsID: 2.-G1-16-18 Status på erhvervslivets udvikling i Ballerup Erhvervs- og Vækstpolitik Ballerup s Erhvervs- og Vækstpolitik har fire mål: nye private arbejdspladser 75 flere Ballerupborgere
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereHvor foregår jobvæksten?
2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse
Læs mereCleantech i Danmark. Resume
Cleantech i Danmark Analyse af beskæftigelse, produktivitet, værdiskabelse og eksport i de markedsrettede erhverv, der arbejder med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse April 2018 2 Cleantech i Danmark
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund
Læs merekraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereBOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT
31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen
NØGLETAL UGE 25 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge fik vi tal, der bekræftede, at udviklingen i den danske
Læs mereIværksættere bidrager til jobfest i Hoteller og restauranter
Iværksættere bidrager til jobfest i har siden 2010 iført sig den jobmæssige førertrøje. Beskæftigelsen er i dag væsentlig højere end ved finanskrisens start i 2008 på trods af et kraftigt fald i finanskrisens
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mereMarkant højere ulighed på Sjælland end i Jylland
Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereAnalyse 19. august 2013
19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig
Læs mereStramt arbejdsmarked i flere områder
ANALYSE Stramt arbejdsmarked i flere områder Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.
Læs mereHele landet er med i opsvinget
Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets
Læs mereVækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereHovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok
September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse
Læs merePendling flytter skattekroner rundt i Danmark
15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.
Læs mereFolk i job flytter til storbyområderne
Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereÆndringer i beskæftigelsen siden finanskrisen
Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Da finanskrisen i tredje kvartal 2008 ramte dansk økonomi begyndte beskæftigelsen her til
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereFSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar
København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereByggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereHøjvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi
Højvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi Hjulene drejer hurtigt i dansk økonomi, og det har de gjort siden 2013, hvor erhvervslivet så småt lagde gælds og finanskrisen bag sig
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereKonjunktur og arbejdsmarked
Konjunktur og arbejdsmarked Uge. marts 7. marts 9 Indhold: Nye nøgletal Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere Stabil men lav forbrugertillid Realkredit Danmark forudser et fortsat
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereØstjylland. Nordjylland. Vestjylland
Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland
Læs mereNotat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet Jesper Christensen (A) bestilte på BUU-mødet
Læs mereDanskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereUdflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs merePendling i Østdanske kommuner
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereOvervægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste
Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mere