Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Transkript

1 Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias 1

2 Den brændende platform Gældskrisen: Større gæld bl.a. pga. køb af jord til alt for høje priser, lån i fremmed valuta, der har vist sig at være en dårlig forretning, og flere har foretaget dårlige investeringer uden for landbruget i f.eks. energi-virksomheder. Kreditklemmen: Banker hverken kan/vil låne penge til landbruget. Bankernes problemer skyldes dog ikke udelukkende landbruget. Flere banker har også været involverede i tvivlsomme ejendomsinvesteringer og kuldsejlede erhvervseventyr. Produktivitet: Dansk landbrug har tabt pusten mht. årlig vækst i produktivitet relativt til udviklingen i landbrugets bytteforhold og relativt til lande, som vi konkurrerer med. Dette presser indtjeningen og konkurrenceevnen. Dias 2

3 Hvad vil vi (politikerne) med dansk landbrug? Vil vi have et intensivt eksportorienteret erhverv med en stor husdyrsproduktion, der giver sikker indtjening gennem en stor eksport og afledt beskæftigelse? Vil vi have et mere ekstensivt hjemmemarkedsorienteret erhverv, der langt hen ad vejen vil bygge mere på deltidsbedrifter, og dermed have en mindre betydning for eksport og beskæftigelse? Valg af landbrugspolitisk strategi har stor betydning for den fremtidige landbrugspolitik, fordi den efterfølgende skal følges op af konkrete politiske handlinger. Dias 3

4 Vi skal vælge den eksportorienterede strategi Danmark har klare komparative fordele på landbrugsområdet. Danmarks fødevareklynge står i dag meget stærkt internationalt målt på parametre som eksport, bæredygtighed, fødevaresikkerhed og innovation, hvor vi internationalt ligger helt i top. Den langsigtede finansiering af vores velfærdssamfund afhænger af vækst i vores erhvervsliv inden for mange sektorer. Danmarks styrke er vores differentierede og dermed robuste økonomi. Dias 4

5 Ubalance mellem pris og omkostninger På baggrund af vores høje fødevaresikkerhed og dyrevelfærd opnår vi en merpris på mange produkter i dag på eksportmarkederne. Merprisen er med til at kompensere for de høje produktionsomkostninger, men det er klart, at der er grænser. Forholdet mellem fødevareerhvervenes konkurrenceevne og de reguleringsomkostninger, som de pålægges, balancerer på en knivsæg og må til enhver tid bringes i forhold til den pris, der opnås på eksportmarkederne. Hvis dansk landbrug skal tilbage på vinderkurs, kræver det hårdt arbejde af både landmænd og politikerne. Dias 5

6 Konkurrenceevne og rammevilkår Et erhvervs konkurrenceevne afhænger af faktorer som kontrolleres af erhvervet selv, mens andre ligger uden for erhvervets kontrol. Internt: produktions-, omkostnings- og virksomhedsstruktur, der hersker i erhvervet, herunder f.eks. virksomhedsstørrelser og virksomhedernes faktoranvendelse, kapitalindsats, finansieringssammensætning og indbyrdes samarbejdsrelationer. Eksternt: Mængden af naturlige ressourcer, såsom arbejdskraft, jord og råmaterialer, dels relevante nationale politikker og internationale politikker. De eksterne kan defineres som erhvervets rammevilkår. Dias 6

7 Positive og negative rammevilkår Rammevilkår kan være både positive og negative i forhold til erhvervets konkurrenceevne og indtjening. Rammevilkår, der forbedrer erhvervets muligheder for strukturtilpasning over tid, som f.eks. forbedringer af faktormarkederne for jord, arbejdskraft og kapital, vil være positive. Rammevilkår, der forringer disse faktormarkeders fleksibilitet, vil være negative for den nødvendige tilpasning. Landbruget er ofte fokuseret på de negative rammevilkår og ignorerer samtidig ofte de positive i debatten. Dette er ikke helt fair, da vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om den samlede nettoeffekt. Dias 7

8 Principielle pointer om rammevilkår Med hensyn til regulering og den langsigtede konkurrenceevne synes jeg, at det er vigtigt at påpege tre forhold. 1. Reguleringen på områder som f.eks. fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd er indført, fordi landbrugets produktion har en afledt effekt på disse forhold. Dette er ekstremt vigtigt at holde for øje, for at de kan designes og implementeres så omkostningseffektive som overhovedet muligt. 2. Derudover er det også vigtigt at sige, at der ikke i den videnskabelige litteratur er et entydigt bevis på, at den langsigtede konkurrenceevne forbedres af et øget reguleringspres over tid. Dias 8

9 Kapitalisering 3. Ydermere er kapitaliseringen af reguleringen vigtig at reflektere over. a) Prisen på et beholdningsgode er summen af de tilbagediskonterede fremtidige ydelser. b) Det vil sige, at hvis landmanden er rationel, så vil skatter og subsidier have en indflydelse på den pris, som han betaler for sin jord (bedrift). c) Den langsigtede konkurrenceevne og indtjening vil derfor ikke blive påvirket. d) Ændringer i f.eks. miljøreguleringen påvirker derfor kun de nuværende landmænd, men ikke de fremtidige. Dias 9

10 International benchmarking af dansk landbrugs økonomiske efficiens og rammevilkår Danske malkekvægs-, svine- og plantebedrifter er sammenlignet med tilsvarende bedrifter i andre lande gennem sammenlignelige data. Overordnet er danske bedrifter relativt belastede af høje løn- og kapitalomkostninger. Korrigeres der i modellen for lønomkostninger og kapitalomkostninger, ser det noget bedre ud for de danske bedrifter, men det forklarer ikke det hele. Når helt konkrete bedrifter sammenlignes med tilsvarende konkrete udenlandske bedrifter, bekræftes de overordnede resultater. Samtidig kan det konstateres, at de danske bedrifters økonomiske bundlinje kan forbedres, hvis de danske bedrifter bliver udsat for de konkrete rammevilkår, som de bedrifter, som de sammenlignes med, bliver udsat for. Det kan ikke afvises, at reguleringsomkostningerne i Danmark er højere end i andre lande. Dias 10

11 Eksempler på områder med højere reguleringsomkostninger (I) Malkekvægsbedrifter (Holland relativt til DK) Kvælstofregulering: Tilladt at bruge mere husdyrgødning og lempelige krav til efterafgrøder. Energiafgifter: Degressive afgifter. Veterinæromkostninger: Mindre krav til dyrlægekontrol og medicinforbrug. Svinebedrifter (Tyskland relativt til DK) Kvælstofregulering: Krav om lavere udnyttelse, færre efterafgrøder og lempeligere harmonikrav. Momsordning: Særregler, der gavner svineproduktionen. Tilskud til solcelleenergi: Der gives tillæg til etablering af solcelleanlæg, der mindsker bygningsomkostningerne. Dias 11

12 Eksempler på områder med højere reguleringsomkostninger (II) Plantebedrifter (England relativt til DK) Højere kvælstofnormer og differentieret implementering. Ingen krav om efterafgrøder. Lempelige regler for husdyrgødning. Flere kemiske midler til rådighed. Ingen værdiafgift på plantebeskyttelsesmidler. Der kører i øjeblikket flere sideløbende aktiviteter på dette område i regi af: FVM (IFRO og COWI (IFRO)), CBS og L&F. Dias 12

13 Landbruget er afhængigt af produktivitetsstigninger Ændringer i produktivitet over tid skyldes: Teknologiske ændringer Udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele Ændringer i teknisk effektivitet Driftsledereffekten Historisk har der i landbruget været en relativt kraftig vækst i produktiviteten. Undersøgelser fra FOI har påvist produktivitetsstigninger på 1,8 procent pr. år fra (Hansen, 1990), 3,2 procent pr. år fra (Hansen, 1995) og på 2,61 procent pr. år fra (Rasmussen, 2009). Dias 13

14 Størrelsesøkonomi Begreber som størrelsesøkonomi og stordrift bliver ofte brugt i den økonomiske og politiske debat. Mange (også økonomer) bruger begreberne forkert og slutter, at stort er godt, bare fordi det er stort. Størrelsesøkonomi er et økonomisk begreb, der tager udgangspunkt i enhedsomkostningernes bevægelse i forbindelse med ændringer i produktionsomfanget. Så længe enhedsomkostningerne falder ved en øgning af produktionsomfanget, er der størrelsesøkonomiske fordele, og omvendt hvis de stiger; når produktionsomfanget øges, er der størrelsesøkonomiske ulemper. På et givet tidspunkt vil der for den enkelte virksomhed være en optimal størrelse. Dias 14

15 Landbrugets økonomi og udvikling er afhængig af tre forhold: Landmændenes tilpasningsevne Økonomiske konjunkturer De politiske rammevilkår Dias 15

16 Læs mere på Dias 16