Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent
|
|
- Monika Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent
2 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg Universitet Et laboratorium med forskere, konsulenter, ph.d. studerende og eksterne samarbejdspartnere Forsknings- og udviklingsprojekter baseret på partnerskaber mellem praktikerne og forskerne
3 LSP arbejder bl.a. med: Kommune- og institutionsomfattende forsknings- og udviklingsprojekter med fx kommuner og institutioner Brønderslev Kommune: Udvikling i Fællesskab (UIF): FLiK-projektet (forskningsbaseret læringsmiljøudvikling i Kristiansand Kommune): Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på Erhvervsgymnasiet (LUL): Program for læringsledelse 13 kommuner og alle deres skoler, 6 af disse kommuner har alle deres dagtilbud med Thomas Nordahl, 2013
4 Vigtige fokuspunkter i alle projekter 1. Kommune og/eller institutionsomfattende udvikling 2. Arbejde over tid 3. Praksisnær, teambaseret 4. Målbare effekter kompetenceudvikling 5. Forsknings- og datainformeret praksis bl.a. via kortlægning
5 1. Kommune og institutionsomfattende udvikling Forvaltning Ledelse Team Medarbejdere i dagtilbud Barn
6 1. Kommuneomfattende: Program for læringsledelse som eksempel Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted Kolding Nordfyn Roskilde Svendborg Thisted Vesthimmerland 6
7 Skoledel: Program for læringsledelse i tal Kommuner Skoler (matrikler) Lærere Pædagoger Pædagogiske konsulenter Ledere Samlet antal fagprofessionelle Samlet antal elever (0 10)
8 Dagtilbudsdel: Program for læringsledelse i ca. tal Kommuner Dagtilbud (matrikler) (dagpleje, vuggestue og børnehave) Medarbejdere Ledere Pædagogiske konsulenter Samlet antal fagprofessionelle 4-5 årige børn (besvarer kortlægning) Samlet antal børn (0 6) Tal mangler pt
9 Program for læringsledelse: tre indsatser Målstyret: Lærere, pædagoger, ledere og forvaltninger skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål Det forudsætter ny professionel praksis på alle niveauer Forsknings- og datainformeret: Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater på den enkelte dagtilbud/skole Capacity Building: Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet dagtilbuddet/folkeskolen Det forudsætter efteruddannelse og udvikling i tæt kobling til praksis 9
10 2. Arbejdet over tid program for læringsledelse som eksempel Sept Læringsrapport jan Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Aug juni.2019 Kortlægning T3 Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Aug jun Sept Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Læringsrapport febr Læringsrapport febr. 2018
11 3. Praksisnær, teambaseret kompetenceudvikling Hvad virker bedst? Den internationale kendte uddannelsesforsker Helene Timperly s forskning viser entydigt, at: praksisnære, teambaserede og opbrudte forløb virker bedre end der, hvor mange eller få pædagoger/lærere er på et intensivt kursus (2008) 11
12 3. Principper for kompetenceudviklingen - i LSP s projekter Kompetenceudvikling skal være o Forskningsbaseret what works best? o Datainformeret - fx fra kortlægning, kommunale og lokale data (test, screening, observationer etc.) o Kollektiv og teambaseret o Praksisnær o Baseret i fx dagtilbuddets eller skolens kultur 12
13 3. Målgrupper for kompetenceudviklingen Alle skolens lærere og pædagoger Teamkoordinatorer (én for hvert af skolens teams) Kommunale ressourcepersoner og konsulenter Skolens ledelse 13
14 3. Teamet som professionelt læringsfællesskab Hvad: et professionelt teamsamarbejde mellem dagtilbuddets/skolens pædagogiske medarbejdere Hvorfor: skal udvikle og koordinere indsatser for at styrke børns/elevers læring og trivsel Hvordan: arbejder data- og forskningsinformeret udvikler egen og fælles professionel praksis (DuFour and Marzano 2011; Bolam m.fl. 2005) 14
15 3. Teamet som et professionelt læringsfællesskab 15
16 4. Målbare effekter Illustreret ved program for læringsledelse 16
17 Vi skal realisere folkeskolereformens mål Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fire operative indikatorer for de tre nationale mål: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges Præcisering og forenkling af Fælles Mål: 1. Målstyring 2. Læringsmål, kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål
18 Vores egne mål - i ord Efter to år: en dokumenteret effekt af indsatsen i form af bedre resultater for elevernes læring og trivsel en reduktion af betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater en øget tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet gennem en styrket respekt for læreres, pædagogers og skolelederes professionelle viden og praksis Efter fire år: en samlet praksis- og kulturændring i de involverede skoler og kommuner med hensyn til at arbejde på et forskningsinformeret og målstyret grundlag. 18
19 Vores egne mål - i tal 1. januar 2020: en forøgelse af elevernes gennemsnitlige læring og trivsel på 20 point en reduktion på forskellen mellem de svageste og de stærkeste elever på 25 point en reduktion på forskellen mellem de lavest og de højest scorende skoler på 40 point en dokumenterbar forøgelse af forældrenes tillid til skolen og af medarbejdernes professionelle selvrespekt (Baseret på standard 500-pointskalaen, som bl.a. kendes fra PISA) 19
20 Hvad betyder det? Den pædagogiske praksis er ikke længere defineret af pensum, men af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle elever lærer mest muligt og trives bedst muligt Derfor er vi alle sammen læringsledere: Pædagoger og lærere leder læring, og det samme gør skoleledere og forvaltningsmedarbejdere Vi leder først og fremmest elevernes læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring. 20
21 5. Forsknings- og datainformeret Kortlægningen i projekterne Andre data, som er tilgængelige for fx. dagtilbuddet og skolen Tilgængelig forskningsviden fx hvad ved vi om.. 21
22 5. Kortlægning fakta Kortlægningen er åben fra 11. nov. 15. januar Projektledelsen, kommunen etc. bestemmer selv, hvilken periode der meldes ud til ledere og medarbejdere Kortlægningen henvender sig til lærere/pædagoger, elever/børn, ledelse, forældre
23 5. LSP kortlægning i dagtilbud Kortlægningen henvender sig til: Pædagogisk personale Kontaktpædagog Forældre Ledelse 4-6 årige børn Rina Dahlerup 2013
24 Fokuspunkter - et eksempel Børn 4-5 år Trivsel, herunder oplevelse af inklusion med udgangspunkt i kategorierne fra LSPinklusionsanalyseskema (faglig, social og oplevet inklusion), adfærd, relationer (voksen-barn, barn -barn), aktiviteter i dagtilbuddet, innovations- og entrepreneurskabsevner. Kontaktpædagog Barnets kulturelle baggrund, evt. specifikke vanskeligheder, sociale færdigheder, adfærd, motorik/fysisk aktivitet, kommunikation/sprog, barnets motivation i forhold til aktiviteter som leg og pædagogiske tiltag. Personale Dagtilbudskulturen, egen trivsel, samarbejde med kolleger og ledelse, relationer til børn, det fysiske miljø, den pædagogiske praksis i dagtilbuddet (aktiviteter etc.), børnenes adfærd, motivation og deltagelse v. pædagogiske aktiviteter, forældresamarbejde- og inddragelse. Ledelse Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i børnehaven, samarbejdskultur (personale-personale, personale ledelse), behovet for specialpædagogisk bistand og supplerende støtte Forældre Eget barns trivsel, udvikling og læring i børnehaven, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen oplevelse af samarbejdet mellem børnehave og hjem, samt samarbejdet forældre imellem
25 Kortlægning af 4-5 årige børn Børnene svarer på digitalt spørgeskema. Dette sker med støtte af billede og lyd Foto: Line Skov Hansen 2011 Illustrationer: Rina Dahlerup 2013 Speak: Cecilia S. Krill
26 Profiler dagtilbud - et eksempel
27 Børn i alle børnehaverne Børnene: 92,73 Forældrene: 57,80 Kontaktpædagogerne: 93,68 Personalet: 89,32 Ledelsen: 98,25
28 Børnehave hvad siger børnene i to forskellige børnehaver? Børnehave B Børnehave A
29 Forældre i børnehave A og B Børnehave A Børnehave B
30 Personale i børnehave A og B Børnehave A Børnehave B
31 LSP s kortlægning i skolen Kortlægningen henvender sig til: Lærere og pædagoger i skolen Elevens klasselærer Forældre Skolens ledelse Elever (0. 3. klasse/ klasse)
32 Fokuspunkter - et eksempel Elever Trivsel, herunder oplevelse af inklusion med udgangspunkt i kategorierne fra LSPinklusionsanalyseskemaet (faglig, social og oplevet inklusion, både i skole og i fritid), adfærd, relationer (lærer-elev, elev-elev), undervisning, innovations- og entrepreneurskabsevner, brug af it. Klasselærer Elevens sociale kompetencer, elevens motivation og arbejdsindsats, vurdering af skolekultur, egen undervisning, specialundervisning/særlige tiltag, elevens fravær fra skolen, teamsamarbejde og samarbejde med ledelsen. Lærer/pædagog Skolekultur, egen trivsel, samarbejde, relationer til elever, det fysiske miljø, egen undervisning, elevens motivation og arbejdsindsats/karakterer eller resultater v. nationale prøver (dansk, matematik og engelsk), elevens fravær fra skolen, forældresamarbejde- og inddragelse, samarbejde med ledelse. Ledelse Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i skolen, samarbejdskultur på skolen, samarbejde med forældre. Forældre Eget barns trivsel og læring i skolen, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen oplevelse af samarbejdet mellem skole og hjem, samt samarbejdet klassens forældre imellem
33 Kortlægning af klasse Børnene svarer på digitalt spørgeskema. Dette sker med støtte fra billede og lyd. Illustrationer: Rina Dahlerup 2013 Speak: Cecilia S. Krill
34 Kortlægningen klasse Spørgeskemaet er tekstbaseret. Det er muligt at anvende CDord eller andet oplæsningsprogram. Det anbefales at der afsættes en klassetime (45 min) til arbejdet med spørgeskemaet.
35 Alle elever i kommunen/ dreng og pige
36 Klasselærerne Klasselærere i hele kommunen Klasselærere på en skole
37 Lærerne Lærerne i hele kommunen Lærerne på en skole
38 Forældre Alle forældre Forældre på en af skolerne
39 Profiler - skole Ved første kortlægningsundersøgelse (T1) får den enkelte skole en profil over temaer og mulige fremtidige indsatsområder. Resultatet af arbejdet med indsatsområderne vil så vise sig i anden kortlægningsundersøgelse (T2).
40 Eksempel på skolevisning med T1 og T2 samlet
41 5. Forskningsviden som grundlag for pædagogiske refleksion og handlinger Sept Læringsrapport jan Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Aug juni.2019 Kortlægning T3 Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Aug jun Sept Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Læringsrapport febr Læringsrapport febr. 2018
42 5. Forskningsviden som grundlag for pædagogiske refleksion og handlinger T1 Hvad er vi gode til, og hvad bør vi arbejde videre med? Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse og forældre)? T2 Hvilken udvikling eller ændring har der været? Hvilke områder bør der arbejdes videre med? Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse og forældre)?
43 Kompetenceforløb Kompetencepakker: elæring Bog Video Spørgsmål Supplerende litteratur Vejledning af lokale ressuurcepersoner fx PPR o.a Lærende fællesskaber Team 43
44 Anvendelse på forvaltningsniveau Styrker/svagheder mellem andre af kortlægningens fx deltagende kommuner Spredningen mellem kommunens dagtilbud/skoler: Styrker/svagheder Spredningen i børn/elevresultater Spredningen mellem piger og drenge Profiler for læring, trivsel, ledelse Forældrevurderinger Forhold mellem indsatser og effekter Anledning til dialog med det enkelte dagtilbud/skole om de lokale profiler 44
45 Kommunen
46 Alle elever i en kommune Alle elever Piger/drenge 46
47 Anvendelse på skoleniveau Styrker/svagheder i forhold til kommunens gennemsnit Skolens samlede profil set fra elever, lærere, pædagoger og ledelse Profiler for årgange Spredning i resultater Forholdet mellem piger og drenge Profiler for enkeltklasser osv. 47
48 Alle elever på XX skole Kommunen XX skole 48
49 XX skole fra T1 til T2 49
50 Anvendelse på klasseniveau Klasse-, årgang-, fagteam: Grundlag for fælles indsatser Den enkelte lærer: Kvalificering af analyser, vurderinger og indsatser Input til skole-hjem møder Osv. 50
51 7a XX skole 7a 51
52 7a piger og drenge 52
Program for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereLæringscentreret ledelse og forandring/forankring
Læringscentreret ledelse og forandring/forankring - i dagtilbud, skoler og fritidstilbud v. Line Skov Hansen LSP, Aalborg Universitet 1 Dagens indhold Hvad er læringscentreret ledelse? Hvordan kan der
Læs mereSkoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Læs mereFRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING:
FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING: DATA SKAL STYRKE PROFESSIONEL DØMMEKRAFT Lars Qvortrup, NCS, DPU/AU Efter NPM, Aarhus d. 2/3 2017 1 DE STORE FORANDRINGER Styringsparadigme Pædagogiske grundantagelser
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereVelkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb
Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereMøde: Tilrettelæggelse af kortlægning. Pia Guttorm Andersen 2017
Møde: Tilrettelæggelse af kortlægning Pia Guttorm Andersen 2017 1 Kortlægning 2017 T2 2 Programmet i overblik Læringsrapport jan. 2020 Sept. 2019 Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser
Læs mereResultater. Succesfaktorer
Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet, EUC Nord i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og
Læs mereVelkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS.
Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS. Livstræet Der er så meget, der kan trykke gøre dagen trist og grå Se de folk der uden lykke bare går og går i stå Lad
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereDagens program : Kaffe og rundstykke : Velkommen og fælles start for teamkoordinatorer i dagtilbud
2. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet November 2015 1 Dagens program 8.45 9.00: Kaffe og rundstykke 9.00 9.15: Velkommen og fælles
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereSkoler Læringsrapport 2017 Holbæk Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup Skoler Kommune Resultater fra Kortlægningsundersøgelse
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereProgram for læringsledelse. Kortlægning T3 2019
Program for læringsledelse Kortlægning T3 2019 1 Programmet i overblik Læringsrapport jan. 2020 Sept. 2019 Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Skoleårene 2018-19 / 2019-20 Læringsrapport
Læs mereKompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere
Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,
Læs mereBarnets stemme. fra data til intervention. Anne Bang Olsen, Britt Lykke Ejby Dagtilbud Svendborg Hans Jørn Søberg PPR Svendborg
Barnets stemme fra data til intervention Anne Bang Olsen, Britt Lykke Ejby Dagtilbud Svendborg Hans Jørn Søberg PPR Svendborg Overblik finder mønstre Oplægs oversigt 1. Udgangspunkter for arbejdet 2. Det
Læs mereSkoler Læringsrapport 2017 Kolding Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Kommune Niels Egelund Lars Qvortrup Skoler Kommune Resultater fra Kortlægningsundersøgelse
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereBørne- og Familieudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 BFU 1 - Øge fagligheden...3 BFU 2 - Bryde den negative sociale arv...4 BFU 3 - Øge tillid og trivsel...5 2 Udvalg: Aktivitetsområde(r): 41, 42
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereEvaluering af Program for Læringsledelse. Et notat om 13 kommuners erfaringer med programmet
Evaluering af Program for Læringsledelse Et notat om 13 kommuners erfaringer med programmet INDHOLD Evaluering af Program for Læringsledelse 1 Om evalueringen 4 2 Programmet som helhed 7 2.1 Forvaltningernes
Læs mereLæringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING Billund, Fredericia,
Læs mere1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015
1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015 1 Dagens program 8.30 9.00: Kaffe og rundstykke 9.00 9.15: Velkommen og fælles
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereStatus på den nye skoledag
Status på den nye skoledag Kursus for skolebestyrelser i København 30. Oktober 2015 1 Hvad kan I forvente af oplægget? Kort status på udviklingen af folkeskolerne i København Workshops: Læring der ses
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereBillund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens,
Læs mereNy folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København
Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereProgram for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
LSP Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Projektbeskrivelse 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Et nyt paradigme for folkeskolen... 6 3. Udfordringer for
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereDen målstyrede folkeskole
Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereKolding Kommune Børneområdet
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Over Vejen 2017 Leder: Hanne Fallesen Data 2016 2017 Antal børn total 126 118 Antal børn i børnehave 126 118 Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe
Læs mere1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015
1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015 1 Dagens program 9.00 9.15: Kaffe og rundstykke, samt velkommen v. Britt Lykke
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereTemamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?
Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle
Læs mereProgram for læringsledelse
LSP Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere,
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereAcadre 14/26219 April Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020
Acadre 14/26219 April 2015 Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020 Indhold INDLEDNING 3 KOMPETENCEPLANEN BLIVER TIL 4 BASELINE 5 ARBEJDSOMRÅDER 6 GENNEMFØRTE KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB
Læs mereHvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereKortlægningsundersøgelse i Brønderslev Kommune
Lars Qvortrup Thomas Nordahl Line Skov Hansen Ole Hansen Resultater fra i Brønderslev Kommune 2014 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi,
Læs mereSAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret
Læs mereHvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.
Pædagogiske læringsmål I XX kommune understøtter vi forældresamtalerne digitalt gennem Rambøll Dialogprofil, som er et dialogredskab til dagtilbud. Som pædagog for barn bedes du udfylde dette skema, som
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereResultater fra Kortlægningsundersøgelse for alle kommuner 2015 Qvortrup, Lars; Egelund, Niels; Nordahl, Thomas
Aalborg Universitet Resultater fra Kortlægningsundersøgelse for alle kommuner 2015 Qvortrup, Lars; Egelund, Niels; Nordahl, Thomas Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereEvaluering af Program for læringsledelse. Første delrapport, 2017
Evaluering af Program for læringsledelse Første delrapport, 2017 Evaluering af Program for læringsledelse Første delrapport, 2017 2017 Evaluering af Program for læringsledelse 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mere