Torsdag 5. november kl Griegs Klaverkoncert & Sibelius' 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solist: Lars Vogt, klaver PRO

Transkript

1 Torsdag 5. november kl Griegs Klaverkoncert & Sibelius' 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solist: Lars Vogt, klaver PRO

2 Torsdagskoncert Griegs Klaverkoncetr & Sibelius' 1. Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/ /09 2 Torsdag 5. nov. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solist: Lars Vogt, klaver Edvard Grieg ( ) Klaverkoncert, a-mol, op. 16 (1868) I II III Allegro molto moderato Adagio Allegro moderato molto e marcato Varighed: ca. 28 Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte på P2, og genudsendes sødag 8. nov. kl i P2 Koncerten Pause ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i foyeren med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Jean Sibelius ( ) Symfoni nr. 1, e-mol, op. 39 ( ) I II III IV Andante, ma non troppo Allegro energico Andante, ma non troppo, lento Scherzo: Allegro Finale: Quasi una fantasia I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser Varighed: ca. 40 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Henrik Overgaard Kristensen Lydproducer: Thore Brinkmann Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Griegs Klaverkoncert træder i karakter fra første tone: Først en paukehvirvel, og så banker klaveret igennem med sit kendingssignal på tre toner. Det lille tema går igennem hele værket. Grieg har snuppet det fra norsk folkemusik, for hans klaverkoncert er et manifest: Musikken skal umiskendeligt lyde af det land, Grieg kommer fra. Edvard Grieg: Klaverkoncert i a-mol Af Jens Cornelius Grieg var selv en glimrende pianist, og der findes faktisk gamle optagelser, hvor man kan høre ham spille. Grieg propper klaverkoncerten fuld af norske elementer for at demonstrere, at han har sin styrke fra sine nationale rødder. Der er norske danserytmer, norske melodier og skalaer fra norsk spillemandstradition. Det hele rammet ind i klassisk koncertstil, som for sin tid var helt up to date. Norge skulle være med i front. Det er dybt tilfredsstillende musik at lytte til! Konstant er man underholdt af det, en norsk musikforsker har kaldt musikkens "gutteaktige fremfusenhet". Griegs Klaverkoncert er faktisk nok den mest populære klaverkoncert i verden overhovedet noget af en triumf for et stykke musik, der blev affødt af ønsket om at skabe noget specifikt norsk. Og så er klaverkoncerten endda komponeret i Søllerød! Grieg var meget ofte i Danmark (han boede her sammenlagt 10 år af sit liv), og sommeren 1868 tilbragte han på Mothsgården ved det idylliske gadekær i Søllerød. Ikke de mest norske omgivelser, men måske derfor et velvalgt sted at trylle norskheden frem fra fantasien. Også uropførelsen foregik i Danmark, nærmere bestemt på Casino Teatret i København 3. april Der gik på forhånd rygter om, hvad der var på vej, og den berømte virtuos Anton Rubinstein, som var i byen, stillede sit medbragte flygel til rådighed for koncertens solist, Edmund Neupert. Grieg var desværre optaget af en anden koncert i Christiania (det gamle navn for Oslo) og havde ikke mulighed for at komme. Værket blev en bragende succes og blev afbrudt flere gange undervejs af klapsalver. Grieg modtog begejstrede breve fra

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 sine venner i Danmark, og den gode modtagelse kom åbenbart bag på ham. Men det var i hvert fald en succes på det rigtige tidspunkt, for med klaverkoncerten kunne Grieg fra den nordiske provins endelig slå igennem på europæisk plan. Jean Sibelius: Symfoni nr. 1 Sibelius første bud på en stor, nordisk symfoni er anderledes end alle andre i samtiden. Han præsenterer et fuldt udfoldet romantisk tonesprog med en helt særlig nordisk accent. Da Sibelius skrev sin 1. Symfoni, var Finland i en vældig krise. Landet var ikke en selvstændig nation, men et hertugdømme under den russiske tsar, og et russisk dekret lagde i 1899 op til endnu mindre selvstændighed for finnerne. Sibelius blev en del af selvstændighedsbevægelsen, og han udtalte sin protest ved at skrive musik til nationale sagn og komponere sange med patriotiske tekster. Med sin 1. Symfoni viste han, at også den abstrakte symfonigenre kunne erobres og blomstre op med stor selvstændighed. Symfonien blev Sibelius gennembrud i udlandet. Det er et værk, der går nye veje eller rettere sagt: stormer fremad som en beruset gud, skrev en tysk anmelder. Symfonien er Sibelius længste, for der er meget, han gerne vil sige, og han er endnu kun ved begyndelsen af sin taletid. De kommende årtier blev hans musik mere koncentreret. I Symfoni nr. 1 er der stadig godt med albuerum. Flere enkeltstående idéer og flere hørbare overgange i musikken. Men tonesproget er allerede umiskendeligt: kraftfuldt, mystisk og med en tiltrækkende, personlig accent. Også brugen af orkestrets instrumenter er meget overraskende. 1. sats viser det allerede fra første takt. Sibelius lader symfonien begynde med en klarinetsolo, akkompagneret af en paukehvirvel. Højst usædvanligt! Det sætter scenen for en symfoni, der går uden om mange akademiske traditioner, og som med sin folketone taler om en oprindelighed, der ikke vil lade sig kue. Ukueligheden er tydelig i satsens frembusende, heroiske hovedtema. Her er en komponist, der selv vil bestemme. Og efter en hidsig kulmination af dramatiske begivenheder afslutter

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 han satsen med to knipsede strygerakkorder uden yderligere kommentarer. 2. sats begynder med et forsigtigt spørgende tema i strygerne, der besvares af klarinetterne. Musikken vokser til en fantasi over spørgsmål og svar. Variationerne spirer organisk frem, motiver fra 1. sats glider ind i stoffet, og satsen kulminerer i en kort, heftig storm. Til sidst falder musikken til ro med det tema, der indledte satsen. Tredjesatsen er heftig scherzo, der med sine hidsige fraser minder om en stammedans. Sibelius havde studeret folkemusik og folkesange i Karelen, og ligesom i hans sagn-symfoni Kullervo hører man her i satsen en efterklang af farlig hedenskab. Mellemstykket er fredeligt, inden den hurtige del vender tilbage og slutter med masser af pauker. Finalen samler op på udspillet fra 1. sats. Det ensomme klarinettema, der begyndte hele symfonien, høres igen, men virker fuldstændig anderledes. Det har forvandlet sig til en kollektiv røst i strygerne, der kæmper for at holder sig oppe med de sidste kræfter. Og så trækker musikken sig selv op i hårrødderne. Satsens hoveddel samler sig i et udfarende tema og en smeltende, forløsende melodi. Sibelius kan med arrogant selvsikkerhed sætte punktum på samme måde, som han sluttede 1. sats: Med to akkorder, der knipses af strygerne. Var der ellers noget?

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Thomas Søndergård Thomas Søndergård fra Holstebro har siden 2012 haft to poster i Storbritannien: som chefdirigent for BBC's walisiske Orkester og som 1. gæstedirigent for Skotlands nationale Symfoniorkester. Inden da var han fra chefdirigent for Det norske Radiosymfoniorkester. Han debuterede sensationelt i 2005, da han uropførte Poul Ruders opera Proces Kafka på Det Kgl. Teater. Siden 1992 havde han været paukist i orkestret, men succesen på dirigentpodiet var så tydelig, at han hurtigt droppede sin orkesterplads. Dansk dirigent, født 1969 i Holstebro Chefdirigent for BBC's walisiske Orkester 1. gæstedirigent for Skotlands Nationale Symfoniorkester Thomas Søndergård har dirigeret bl.a. Oslo Filharmonikerne, Birmingham Symfoniorkester, Bamberger Symfonikerne, Stockholm Filharmonikerne, symfoniorkestrene i Atlanta, Houston og Seattle samt Rotterdam Filharmonikerne og BBC's Symfoniorkester. Han har også markeret sig som operadirigent i bl.a. Stockholm, Stuttgart og på sin gamle arbejdsplads Det Kgl. Teater, hvor han har dirigeret bl.a. La Bohème, Figaros bryllup og Janáčeks opera Den fiffige lille ræv. I denne sæson skal han dirigere en nyopsætning af Tryllefløjten på Den norske Opera. Seks gange har han dirigeret ved verdens største musikfestival The Proms i Londons Royal Albert Hall. I år skal han for første gang dirigere Toronto Symfonikerne og til januar det berømte Leipzig Gewandhaus Orkester ved en Sibelius-fejring. I sidste måned opførte han værker af Carl Nielsen ved Berlins Musikfest, hvor han dirigerede Mahler Kammerorkester. I det hele taget arbejder Thomas Søndergård ofte med det skandinaviske repertoire, når han er i udlandet. Tidligere i år udkom første album i en ny serie med alle Sibelius symfonier, hvor Thomas Søndergård dirigerer sit walisiske orkester.

7 Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Lars Vogt Den 44-årige pianist Lars Vogt er en af Tysklands kendteste klassiske musikere. Han har optrådt som solist med de fleste af Europas og Amerikas førende orkestre, og han har et særlig tæt forhold til Berliner Filharmonikerne, som han i en periode var huspianist for. Han er også en god ven af DR SymfoniOrkestret, som han har turneret og optrådt med adskillige gange. Tysk pianist, født 1970 i Nordrhein-Westfalen Verdensomspændende karriere som solist og kammermusiker Lars Vogts repertoire har vægt på de tysk-østrigske klassikere: Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann og Brahms. Han spiller dog også gerne helt ny musik, og de udødelige klaverkoncerter af Grieg og Tjajkovskij har altid været en del af hans repertoire. Hans store passion for kammermusik har fået ham til at stifte sin egen kammermusikfestival. I et nedlagt elværk i byen Heimbach tæt på hans fødeby Düren har Lars Vogt siden 1998 ledet festivalen Spannungen (Spændinger). Her møder nogle af Europas bedste musikere hinanden i nye kombinationer og inviterer publikum med til deres prøver, så alle kan følge med i, hvordan spændingerne i musikken vokser. Lars Vogt har i dag slået sig ned i London, og herfra rejser han hvert år ud til ca. 80 koncerter i øst og vest. Efterhånden har han også indspillet over 30 cd er med både klaverkoncerter, kammermusik og soloværker. Senest er udkommet Brahms Klavertrioer og Bachs store Goldberg-variationer, som Lars Vogt siger, det har taget ham 17 år at mestre! De senere år har Lars Vogt også kastet sig ud i at dirigere, og han blev i sidste måned udnævnt til chefdirigent for det engelske kammerorkester Royal Northern Sinfonia hans første faste stilling som dirigent.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden