BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK Januar 214

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 SAMMENFATNING SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE I HVERT TREDJE JOB I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER GENBESÆTTES HVERT ÅR ANTALLET AF LEDIGE ER FALDET I FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER JOBMULIGHEDERNE STADIG FLERE NYUDDANNEDE UNGE MANGLER FODFÆSTE PÅ ARBEJDSMARKEDET ARBEJDSUDBUDDET SKAL LØBENDE STYRKES UDVIKLINGEN BLANDT JOBCENTRENES MÅLGRUPPER FÆRRE MODTAGER OFFENTLIG FORSØRGELSE ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE STIGER KONTANTHJÆLPSREFORMEN SKÆRPER KRAVENE TIL INDSATSEN FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE FLERE UNGE STARTER PÅ EN UDDANNELSE KUN HVER SJETTE OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE STARTER UDDANNELSE FRAFALDET FRA UDDANNELSE ER FORTSAT HØJT HVER TIENDE UNGE I SYDDANMARK STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP FOKUS PÅ AT FÅ FLERE UNGE I UDDANNELSE STYRKET INDSATS TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET TILKENDELSERNE AF FØRTIDSPENSION ER HALVERET MEN KUN FÅ RESSOURCEFORLØB ETABLERINGEN AF FLEKSJOB ER FALDET BEHOV FOR EN AKTIV OG FOREBYGGENDE INDSATS OVERFOR DE UDSATTE GRUPPER FOKUS PÅ AT ØGE DEN AKTIVE INDSATS FOR DE UDSATTE GRUPPER LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN FALDER I SYDDANMARK LANGTIDSLEDIGHEDEN ER UJÆVNT FORDELT I SYDDANMARK RISIKOEN FOR LANGTIDSLEDIGHED ER FORSAT HØJ I SYDDANMARK INDSATSEN I EN 2-ÅRIG DAGPENGEPERIODE FOKUS PÅ NEDBRINGE LANGTIDSLEDIGHEDEN EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED VIRKSOMHEDERNE SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE FALDER HVER SJETTE JOBÅBNING PÅ ARBEJDSMARKEDET SYNLIGGØRES VIRKSOMHEDERNE SKAL UNDERSTØTTES I REKRUTTERINGEN AF NYE MEDARBEJDERE VIRKSOMHEDERNE SKAL UNDERSTØTTES I FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE FOKUS PÅ AT STYRKE SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE... 23

3 Forord Faldet i beskæftigelsen er de seneste år aftaget. Ledigheden og langtidsledigheden har samtidig været svagt faldende. Der er dog fortsat behov for et skarpt fokus på at begrænse langtidsledigheden og på at forebygge, at ledige marginaliseres. På lidt længere sigt er der risiko for mangel på arbejdskraft inden for nogle områder samt risiko for et arbejdsudbud, der ikke modsvarer de kompetencer, der efterspørges. Der har allerede i 213 været en lille stigning i antallet af virksomheder, der oplever forgæves rekrutteringer. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen og opkvalificeringen målrettes efter behovene på arbejdsmarkedet. Det er således centralt at følge udviklingen i beskæftigelsen og behovene på arbejdsmarkedet, så udbud og efterspørgsel af arbejdskraft kan matches. Det gælder for alle brancher, men ikke mindst i forhold til de mange kommende store bygge- og anlægsprojekter. Ministermålet om en tæt kontakt med virksomhederne understøtter dette fokus. Flere unge påbegynder i dag en uddannelse, men der er også mange unge, der falder fra uddannelsen igen særligt unge, der kommer fra offentlig forsørgelse. For at modsvare de fremtidige kompetencekrav og for at stille de unge bedst muligt på fremtidens arbejdsmarked er det vigtigt, at så mange unge som muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse. Tilgangen til førtidspension er de seneste år bremset kraftigt op, så færre nu helt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er dog fortsat mange udsatte borgere især på kontanthjælp. Både af hensyn til den enkelte og for at styrke arbejdsudbuddet er det centralt, at så mange som muligt får udviklet deres arbejdsevne og bliver en del af arbejdsmarkedet. For at imødekomme disse udfordringer er det vigtigt med en beskæftigelsesindsats, der understøtter et stort arbejdsudbud, der modsvarer de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger, at flere unge får en uddannelse, og at færre mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren har opstillet 4 ministermål for 214, der imødegår de aktuelle udfordringer: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark og Beskæftigelsesregion Syddanmark ønsker med denne analyserapport at understøtte den lokale tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen og dialogen om beskæftigelsesindsatsen i de syddanske kommuner. Analyserapporten sætter fokus på de aktuelle udviklingstendenser og udfordringer på det syddanske arbejdsmarked og i beskæftigelsesindsatsen. Med venlig hilsen Ib Haahr Formand Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark 1

4 Sammenfatning Udviklingen på arbejdsmarkedet Situationen på arbejdsmarkedet i Syddanmark er stabiliseret efter finanskrisen. Faldet i beskæftigelsen er aftaget, og i visse sektorer stiger beskæftigelsen. Ledigheden falder generelt i Syddanmark, men regionens mange nyuddannede oplever høj og stigende ledighed. Der forventes øget beskæftigelse i 214, og på sigt er der behov for større arbejdsudbud. Der er fortsat hvert år mange jobåbninger i Syddanmark hver tredje stilling genbesættes årligt. Fokus på faglig og geografisk mobilitet øger de lediges chancer for at få del i jobåbningerne Udviklingen blandt jobcentrenes målgrupper er kendetegnet ved et generelt fald i antallet af offentlig forsørgede. Men i tiden op til kontanthjælpsreformen er antallet af kontanthjælpsmodtagere især de langvarigt forsørgede steget. Med kontanthjælpsreformen stilles en række nye krav til kommunernes indsats. Flere unge skal have en uddannelse I forhold til målsætningen om at flere unge skal have en uddannelse stiger antallet af unge, der starter en uddannelse også blandt de offentligt forsørgede. Men fortsat starter kun hver 6. af de forsørgede unge i uddannelse, og de har stort frafald. Med kontanthjælpsreformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for alle unge under 3 år på kontanthjælp. Det er samtidig vigtigt med fokus på de unge allerede før de bliver 18 år i dag starter hver 1. unge voksenlivet på kontanthjælp Færre personer skal på førtidspension Målet om at færre personer skal på førtidspension er indfriet i kraft af førtidspensionsreformen, som har halveret tilgangen til førtidspension. For at bringe de udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet er der dog behov for styrket indsats, med fokus på forebyggelse og på indsatser der udvikler de udsatte borgeres arbejdsevne. Der er i 213 således kun oprettet et relativt lavt antal ressourceforløb, tilgangen til fleksjob er faldet, og der er et højt antal passive kontanthjælpsmodtagere. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er det seneste år reduceret med 17 pct. Risikoen for at blive langtidsledig er dog fortsat høj. Hver 6. nyledig bliver således langtidsledig. Her kan intensive samtaler med skarpt jobsøgningsfokus og fokus på faglig og geografisk mobilitet, jobformidling, virksomhedsrettede tilbud og for nogen målrettet opkvalificering være med til at styrke den lediges mulighed for at komme i job. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der er et stort potentiale for at indfri målsætningen om en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Samarbejdet om aktiveringsindsatsen falder, mens virksomhedernes brug af Jobnet.dk til jobannoncer stiger svagt. De fleste virksomheder efterspørger samarbejde og service fra jobcentrene i forbindelse med rekruttering imødekommes behovene kan det bl.a. afhjælpe forgæves rekrutteringer. 2

5 1. Situationen på arbejdsmarkedet Situationen på arbejdsmarkedet i Syddanmark er stabiliseret efter finanskrisen. Faldet i beskæftigelsen er aftaget, og i visse sektorer stiger beskæftigelsen. Ledigheden falder generelt i Syddanmark, men regionens mange nyuddannede oplever høj og stigende ledighed. Der forventes øget beskæftigelse i 214, og på sigt er der behov for større arbejdsudbud. Der er fortsat hvert år mange jobåbninger i Syddanmark hver tredje stilling genbesættes årligt. Fokus på faglig og geografisk mobilitet øger de lediges chancer for at få del i jobåbningerne 1.1. Beskæftigelsen forventes at stige i 214 I 213 har det syddanske arbejdsmarked oplevet et aftagende fald i beskæftigelsen. Der er fortsat høj jobomsætning og mange jobåbninger i Syddanmark, og inden for visse sektorer og geografiske områder er beskæftigelsen begyndt at stige. Beskæftigelsen i Syddanmark er inden for det seneste år faldet med ca. 7. personer, svarende til et fald på 1,6 pct. Faldet har gjort sig gældende i den offentlige sektor, industrien og handels- og transportområdet. Der er tale om, at den faldende tendens i beskæftigelsen er aftagende. De positive takter kan bl.a. spores i en jobvækst inden for landbruget, byggeriet og i den private servicesektor. Stigningen er kraftigst inden for landbrug. Det er dog den mindste af de præsenterede brancher, hvorfor antallet af nye job er begrænset. Der er ligeledes tale om, at beskæftigelsen er begyndt at stige i enkelte kommuner. Ifølge de nyeste prognoser forventes de positive takter på arbejdsmarkedet at tage til i den kommende periode, og der kan ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes en vending på arbejdsmarkedet i 214. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Syddanmark Der er forventning om, at beskæftigelsen på landsplan ved udgangen af 214 er steget med personer, heraf 8. i den private sektor og. personer i den offentlige sektor. I Syddanmark er der forventninger om, at beskæftigelsen er steget med omkring 2.3 personer ved udgangen af 214 med en ligelig fordeling på den private og offentlige sektor. Ledigheden forventes at falde med ca. 1.8 personer. Der er således udsigt til, at det syddanske arbejdsmarked vil bevæge sig ud af krisen i 214, hvilket også forventes at fortsætte i 21. Den positive udvikling skal bl.a. ses i lyset af, at der i de kommende år investeres et større milliardbeløb i anlægsprojekter i Syddanmark. Alene i 214 forventes projekterne at bidrage med Indeks kv8 2kv9 2kv1 2kv11 2kv12 2kv13 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Fuldtidslønmodtagere efter arbejdssted. Landbrug Off. service Privat service I alt Handel/ transport Byggeri Industri 1 Prognosen for beskæftigelsen er eksklusiv konsekvenser af lærerkonflikten 3

6 ca. 2.1 flere ansatte i byggesektoren og ca. 1.7 flere ansatte i andre sektorer som følge af afledte effekter Hvert tredje job i de syddanske virksomheder genbesættes hvert år Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen understøtter de ledige i at bevæge sig derhen, hvor jobåbningerne er. Det gælder især i en periode, hvor beskæftigelsen har en afdæmpet udvikling. Figur 2: Jobåbninger per ledighedsberørt i 212 I Syddanmark opstår der årligt jobåbninger. Hvilket betyder, at der er næsten 2 jobåbninger, for hver ledighedsberørt person. Antallet af jobåbninger er nogenlunde konstant under både høj- og lavkonjunktur. Der er således altid muligheder for at finde job på arbejdsmarkedet. Jobåbningerne findes i alle kommuner i regionen, men antallet af forskelligt, og der er forskel på, hvor godt jobåbningerne matcher de lediges kompetencer. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Antallet af ledige er faldet i 213 I 213 er ledigheden faldet i Syddanmark. Faldet har gjort sig gældende for alle grupperne på arbejdsmarkedet, bortset fra de nyuddannede. Ledigheden er især faldet for seniorer over år og faglærte over 3 år. Udviklingen betyder, at den samlede ledighed i Syddanmark er faldet fra 6,4 pct. i september 212 til,8 pct. i september 213. I kommunerne spænder ledighedsniveauet fra 3,7 pct. i Billund til 7,4 pct. i Odense. Figur 3: Ledighedsprocenten i Syddanmark i september 213 Den faldende ledighed er bl.a. udtryk for, at antallet af langtidsledige er faldet mærkbart i 213. Udviklingen i langtidsledigheden er drevet af en stigende beskæftigelse blandt de langtidsledige, herunder seniorjob til - 9-årige. Der er dog også tale om, at flere langtidsledige er blevet selvforsørgende som følge af implementeringen af dagpegereformen. Bevægelserne på det syddanske arbejdsmarked viser, at risikoen for at blive langtidsledig fortsat er høj. Det kommer til udtryk ved, at det fortsat er hver sjette nyledige, som bliver langtidsledig. Kilde: Danmarks Statistik. 4

7 Derimod er risikoen for at blive fastholdt i langtidsledighed faldet i Syddanmark, jf. afsnit.3. Færre nye langtidsledige hænger fast i langtidsledighed, hvilket bl.a. kan være et resultat af den massive fokus på en jobrettet akutindsats i jobcentrene overfor ledige, der har nærmet sig et udløb af dagpengeperioden. De foreløbige erfaringer viser, at hovedparten af de genbeskæftigede langtidsledige opnår en beskæftigelse af længere varighed Faglig og geografisk mobilitet øger jobmulighederne Selvom arbejdsmarkedet fortsat er præget af krisen, er der tale om, at mange ledige og langtidsledige finder job igen. Erfaringerne er, at genbeskæftigelsen af ledige ofte indebærer både geografisk og faglig mobilitet. Det illustreres bl.a. af, at knap halvdelen af de genbeskæftigede ledige i Syddanmark er ansat i en anden branche, end de tidligere har været beskæftiget i. Samtidig er der tale om, at knap hver tredje genbeskæftigede ledige varetager andre jobfunktioner, end de hidtil har haft i deres tidligere beskæftigelse. Der er klare tegn på, at den faglige mobilitet stiger med længden af ledighedsperioden. Det kommer til udtryk ved, at to tredjedele af de langtidsledige finder job i en ny branche, og at over halvdelen af gruppen får nye jobfunktioner. Figur 4: Kendetegn ved ledige og langtidslediges nye job i Syddanmark Ny virksomhed Ny branche Ny jobfunktion Genbeskæftigede ledige Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Genbeskæftigede langtidsledige

8 Pendlingsafstandene er længere for de genbeskæftigede ledige i de fleste kommuner, og i Tønder, Langeland, Billund, Sønderborg og Svendborg er der tale om, at gruppen pendler mere end km. længere til job end de øvrige lønmodtagere i kommunen. De længere pendlingsafstande er et tegn på, at mobilitet, omstilling og brancheskift kan have stor betydning for de lediges og langtidslediges muligheder for at genfinde beskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at målrette de lediges jobsøgning mod gode jobområder. 1.. Stadig flere nyuddannede unge mangler fodfæste på arbejdsmarkedet Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen møder de nyuddannede med en tidlig og jobrettet indsats, der hjælper gruppen ind Figur : Forskel på pendlingsafstanden blandt genbeskæftigede korttidsledige og øvrige beskæftigede i Syddanmark Kilometer Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm. Afstand fra bopæl til arbejdssted. på arbejdsmarkedet. Det er helt centralt, at de nyuddannedes kompetencer kommer i spil på arbejdsmarkedet i en tid, hvor mange ældre med uddannelse forlader arbejdsmarkedet. Ellers er der risiko for, at det stigende antal nyuddannede i Syddanmark får svært ved at konkurrere med erfarne ledige og kommende nyuddannede Ærø Fanø Nyborg Nordfyns Vejen Esbjerg Odense Vejle Fredericia FborgMfyn Aabenraa Varde Middelfart Assens Kolding Kerteminde Haderslev Sønderborg Svendborg Billund Langeland Tønder Syddanmark Kilometer De nyuddannede unge har det fortsat svært på arbejdsmarkedet. Der uddannes stadig flere unge i Syddanmark især på de videregående uddannelser men efterspørgslen er ikke steget i takt med udbuddet af nyuddannede. Derfor stiger både ledigheden og langtidsledigheden blandt de nyuddannede inden for alle uddannelsesretninger. Fra 28 til 213 er ledigheden et år efter afsluttet uddannelse steget fra 11 pct. til 21 pct. Figur 6: Ledighedsprocent 1 år efter dimittering I Syddanmark ,6 22, 23,2 24, 2,3 21, , 8,7 2 13,6 1 8,7 13,1 16,9 12, ,8 1 1,3 1,1 11,6 1,1,3,6 8,6 Teknisk EUD Merkantil EUD SOSU mv. EUD KVU MVU LVU Gns. Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Aktuelt stiger tilgangen til uddannelse i Syddanmark, og stigningen vil fremadrettet udmønte sig i, at endnu flere nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet i de kommende år. 6

9 1.6. Arbejdsudbuddet skal løbende styrkes Den langsigtede udfordring på det Syddanske arbejdsmarked er forsat at sikre et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft, der kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fortsat have fokus på at øge det effektive arbejdsudbud, herunder at holde flest mulige af de offentlige forsørgede i et aktivt spor mod arbejdsmarkedet og at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en uddannelse. Den demografiske udvikling i samfundet vil over en længere årrække indebære, at der bliver flere ældre, færre unge og færre i den erhvervsaktive alder i Syddanmark. Denne udvikling lægger pres på den syddanske arbejdsstyrke. Figur 7: Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke i Syddanmark Presset modvirkes dog af tilbagetrækningsreformens forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen. Reformen betyder, at flere ældre i fremtiden vil være erhvervsaktive og indgå i arbejdsstyrken i længere tid end i dag. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet og egne beregninger. På trods af tilbagetrækningsreformens effekter vil den syddanske arbejdsstyrke efter alt at dømme være betydelig mindre i de kommende år end i højkonjunkturperioden fra 26 til 29. Og dermed er der risiko for, at vækstmulighederne i et fremtidigt opsving kan begrænses af arbejdsstyrkens størrelse. Der er samtidig risiko for, at der opstår et mismatch imellem arbejdsstyrkens kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel. Fremskrivninger viser, at der kan opstå et overskud af ufaglært arbejdskraft, mens der vil være mangel på faglærte og personer med videregående uddannelse. 7

10 2. Udviklingen blandt jobcentrenes målgrupper Udviklingen blandt jobcentrenes målgrupper er kendetegnet ved et generelt fald i antallet af offentlig forsørgede. Men i tiden op til kontanthjælpsreformen er antallet af kontanthjælpsmodtagere især de langvarigt forsørgede steget. Med kontanthjælpsreformen stilles en række nye krav til kommunernes indsats Færre modtager offentlig forsørgelse I Syddanmark er antallet af årige på offentlige forsørgelsesydelser faldet i løbet af det seneste år. Faldet gør sig gældende i alle de syddanske kommuner, og samlet set er faldet i Syddanmark lidt større end i hele landet. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af, at sygefraværet hos lønmodtagerne er faldende, at flere personer har en aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet, og at flere dagpengemodtagere er blevet selvforsørgende. Faldet i antallet af offentligt forsørgede varierer i kommunerne, og faldet spænder fra -,1 i Billund til -8, i Nyborg. Figur 8: Andel offentligt forsørgede og udviklingen i antallet af offentligt forsørgede Andel offentligt forsørgede (%) Langeland Nyborg Odense Nordfyns Haderslev Aabenraa Fredericia Kerteminde Esbjerg Svendborg Tønder FborgMfyn Assens Sønderborg Syddanmark Middelfart Hele landet Vejen Varde Kolding Vejle Billund 1 Fanø Udvikling i antal offentligt forsørgede juni 212 til juni 213 (%) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Modtagere af dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, førtidspension samt ansatte i fleksjob. Ærø Gns Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger Der er aktuelt 2. flere personer i jobcentrenes målgrupper i Syddanmark end før krisen. I løbet af det seneste år er antallet imidlertid faldet med ca. 4. personer, hvilket primært er sket på dagpenge- og sygedagpengeområdet. Samtidig er antallet af førtidspensionister faldet med ca. 1.3 personer som følge af et fald i antallet af tilkendelser. Et stigende antal personer modtager kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse i Syddanmark. Det skyldes bl.a., at de unge under 3 år har haft det svært under krisen på arbejdsmarkedet, og at færre kontanthjælpsmodtagere overgår til førtidspension. Desuden er der tale om, at en del dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse. Figur 9: Udviklingen i jobcentrenes målgrupper i Syddanmark Personer jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 Kontanthjælp A-dagpenge Ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidspersoner. Personer Særlig uddannelsesydelse Sygedagpenge Revalidering 8

11 Udviklingen betyder, at sammensætningen af jobcentrenes målgruppe ændrer sig. Kontanthjælpsmodtagere er generelt længere fra arbejdsmarkedet end andre grupper. Udviklingen indebærer således en risiko for, at flere får lange forsørgelsesforløb og marginaliseres fra arbejdsmarkedet. Stadig flere borgere i Syddanmark får langvarige, uafbrudte forsørgelsesforløb. Konkret er antallet af personer med mere end 3 års sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse øget med 7. personer under krisen en stigning på 7 pct. Stigningen i de lange forløb har især fundet sted på kontanthjælpsområdet. Den kommende reform af kontanthjælpssystemet sigter på at vende den stigende udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere og varigheden af kontanthjælpsforløbende. Figur 1: Antallet af borgere i Syddanmark, med mindst 3 års uafbrudt offentlig forsørgelse Antal Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Forløb uden 4 ugers sammenhængende ydelsesafbrud. Antal Reformen indeholder tiltag, der styrker indsatsen for at få de job- og uddannelsesparate grupper i job eller uddannelse. Desuden indeholder reformen en række tiltag, der øger den tværfaglige indsats overfor udsatte grupper, der sigter på at styrke progressionen mod arbejdsmarkedet og uddannelse. jan-7 jul-7 jan-8 Kontanthjælp Dagpenge Revalidering jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 jul-13 Særlig uddannelsesydelse Ledighedsydelse Sygedagpenge 2.3. Kontanthjælpsreformen skærper kravene til indsatsen Kontanthjælpsreformen stiller nye krav til indsatsen. Ca. 38 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ufaglærte unge. Alle ufaglærte unge skal mødes med krav og forventninger om at tage en uddannelse. Alle ufaglærte unge får således et uddannelsespålæg og en indsats rettet mod uddannelse. En stor del af de unge forventes at være uddannelsesparate og i stand til at starte en uddannelse inden for ét år. Der vil dog også være unge, der som følge af sociale, psykiske eller fysiske udfordringer har brug for en mere langsigtet og tværfaglig indsats. Ca. 16 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er jobparate. De jobparate voksne og unge med uddannelse skal mødes med en skærpet jobrettet indsats og et krav om at arbejde for ydelsen efter 3 måneder. De aktivitetsparate voksne udgør knap pct. af alle kontanthjælpsmodtagere i Syddanmark og skal fremover tilbydes en tværfaglig indsats og/eller mentorstøtte, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Kontanthjælpsmodtagerne skal således have en tidlig og aktiv indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Det indebærer blandt andet tidlig screening, så alle sikres den rigtige indsats. Derfor skal alle fremover mødes med en visitationssamtale allerede i den første ydelsesuge. 9

12 Derudover skal jobsøgningsfokusset skærpes blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere i starten af ledighedsforløbet, så flere finder job hurtigt. De ledige skal vejledes i deres jobsøgning. Der er derfor behov for at styrke samtaleindsatsen i starten af de lediges ydelsesforløb. Det er samtidig et centralt element i reformen, at ingen længere må gå passive, og dermed komme længere og længere væk fra en uddannelse eller job. Det stiller nye krav til indsatsen. De jobparate skal arbejde for ydelsen gennem nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. De aktivitetsparate skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem mentorer, tværfaglig indsats og virksomhedscentre. Figur 11: Hvor langt er jobcentrene fra at opfylde de kommende krav til indsatsen? Uddannelseshjælp 1. samtale indenfor 1 uge 1. tilbud indenfor 1 mdr. Aktiveringspause u. 4 uger 1. samtale indenfor 1 uge Samtale hver anden mdr. 1. tilbud indenfor 1 mdr. Aktiveringspause u. 4 uger Kontanthjælp 1. samtale indenfor 1 uge 3 samtaler indenfor 3 mdr. 1. tilbud indenfor 3 mdr Udd.parate Akt.parate Jobparate 1. samtale indenfor 1 uge 4 samtaler indenfor 12 mdr. * 1. tilbud indenfor 6 mdr. Samtalekrav Aktiveringskrav Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Akt.parate Andel af målgruppe(pct.) 1

13 3. Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at flere unge får en uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse I forhold til målsætningen at flere unge skal have en uddannelse stiger antallet af unge, der starter en uddannelse også blandt de offentligt forsørgede. Men fortsat starter kun hver 6. af de forsørgede unge i uddannelse, og de har stort frafald. Med kontanthjælpsreformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for alle unge under 3 år på kontanthjælp. Det er samtidig vigtigt med fokus på de unge allerede før de bliver 18 år i dag starter hver 1. unge voksenlivet på kontanthjælp 3.1. Flere unge starter på en uddannelse Stadig flere unge i Syddanmark starter en uddannelse. Det skyldes bl.a., at krisen på arbejdsmarkedet får flere unge til at vælge uddannelse på grund af den mindre gunstige jobsituation. Stigningen i antallet af unge, der starter uddannelse, afspejler især at flere unge fortsætter direkte fra én uddannelse til en anden, herunder fra forberedende uddannelser til kompetencegivende uddannelser. Samtidig viser resultaterne af beskæftigelsesindsatsen, at stadig flere unge kommer i gang med en uddannelse via uddannelsespålæg fra jobcentrene. I 212 startede ca. 3. unge under 3 år på en uddannelse fra offentlig forsørgelse mod ca. 1.3 i 28. Figur 12: Flere ufaglærte unge starter en uddannelse (alle ufaglærte unge) Personer Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Ufaglærte unge i alderen år. Personer Uddannelse Selvforsørgelse Offentlig forsørgelse 3.2. Kun hver sjette offentligt forsørgede unge starter uddannelse Kontanthjælpsreformen skal sikre, at flere unge tager en uddannelse. Derfor udvides målgruppen for uddannelsespålæg, så alle unge der ikke har uddannelse blandt de ca. 12. unge på kontanthjælp fremadrettet skal mødes med uddannelsespålæg og en uddannelsesfremmende indsats. Reformen er blandt andet et svar på, at blot hver sjette ung på offentlig forsørgelse i Syddanmark starter en uddannelse i løbet af et år. Den fremadrettede indsats skal tage høje for de unges konkrete behov. Det indebærer, at de åbenlyst uddannelsesparate skal i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt. I en eventuel venteperiode frem til uddannelsesstart skal de unge tage et ordinært job eller arbejde i nyt- 11

14 teindsats for kommunen. Andre unge skal via en uddannelsesfremmende indsats hurtigst muligt gøres klar til at kunne starte en uddannelse. Endelig vil der være en gruppe af unge, som har brug for en langsigtet indsats med fokus på progression, der får dem tættere på uddannelse. De fleste i gruppen har personlige problemer, som skal håndteres via en tværfaglig indsats, der kombinerer behandlingstilbud med beskæftigelses- og uddannelsesrettede tilbud, såsom brobygningsforløb, virksomhedspraktik, undervisning, mentorstøtte mv. Figur 13: Andelen af ungemålgrupperne i Syddanmark, der påbegynder ordinær uddannelse inden for et år KTH match 1 (Udd-parate UDH) 1 KTH match 2 og 3 (Aktivitetsparate UDH) Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. 27 Udd-egnede DGP 19 Fritaget udd.krav DGP 16 Gennemsnit Frafaldet fra uddannelse er fortsat højt Beskæftigelsesindsatsen har sammen med blandt andet uddannelsesinstitutionerne og UU en vigtig rolle i at udvikle fastholdelsesindsatsen, så flere unge gennemfører deres uddannelse og færre falder fra. Frafaldet fra uddannelse er fortsat højt blandt de unge der kommer fra offentlig forsørgelse. I 212 faldt 43 pct. af de unge, der påbegyndte en uddannelse fra offentlig forsørgelse, fra uddannelsen det svarer ca. til landsgennemsnittet. Det er dog lykkes at nedbringe frafaldet fra 48 pct. i 29. Denne udvikling kan afspejle den styrkede indsats for og samarbejde om at fastholde de offentligt forsørgede unge i uddannelserne er styrket over de senere år. Det høje frafald er udtryk for, at mange af de unge har uddannelsesbarrierer eller har svært ved at vælge den rigtige uddannelse. Figur 14: Udviklingen i andelen af offentligt forsørgede unge, der frafalder en uddannelse Tilbagefald til offentlig forsørgelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andelen af unge, der er frafaldet inden for 2 uger Afmeldt uddannelsen I samarbejdet med UU og uddannelsesinstitutionerne kan der bl.a. sættes fokus på at styrke uddannelsesvejledningen til de unge samt at koordinere fastholdelsesaktiviteter og mentorstøtte til unge i uddannelse. Derudover er der behov for, at virksomhederne, praktikpladscentrene, uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene har fokus på at nedbringe manglen på praktikpladser. Over de senere år er oprettelsen af nye praktikpladser I Syddanmark ikke steget i takt med efterspørgslen på praktikpladser, og dermed er manglen på praktikpladser i Syddanmark steget fra 2 pct. i 28 til ca. pct. i

15 3.4. Hver tiende unge i Syddanmark starter voksenlivet på kontanthjælp Ca. hver tiende af de unge i Syddanmark starter deres voksenliv på kontanthjælp. Det er udtryk for, at mange unge taber kursen mod en uddannelse i en tidlig alder og efterfølgende klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. En stor andel af de unge i gruppen får lange forløb på kontanthjælp og havner i en situation langt fra arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at gruppen imødekommes med en tværfaglig indsats både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. Figur 1: Andel unge med tidlig kontanthjælpsdebut i de syddanske kommuner Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Andel af unge, med debut på kontanthjælp før de fylder 19 år Fanø Billund Aabenraa Faaborg-Midtfyn Nyborg Vejle Ærø Tønder Sønderborg Svendborg Odense Haderslev Langeland Middelfart Nordfyn Fredericia Kolding Assens Esbjerg Varde Vejen Kerteminde Syddanmark Hele landet Andelen af unge, der starter deres voksenliv i kontanthjælpssystemet, varierer betydeligt i kommunerne, og det er et tegn på, at der er potentiale for at nedbringe antallet af 18- årsdebutanter. 3.. Fokus på at få flere unge i uddannelse For at få flere unge i uddannelse er det vigtigt, at jobcentrene har fokus på at: Implementere kontanthjælpsreformen: Eksempelvis: Give uddannelsespålæg til alle unge. Sikre uddannelsesfokus i alle indsatser. Udvikle indsatsen i et uddannelsesmiljø. Etablere nytteindsatser, der giver de unge lyst til at tage en uddannelse. Gøre unge med udfordringer klar til at tage uddannelse gennem uddannelsesfremmende tværfaglige indsatser, brug af mentorer mv. Styrke klargøringen af de unge til uddannelse. Eksempelvis: Understøtte at de unge træffer det rette uddannelsesvalg. Øge samarbejdet med UU og uddannelsesinstitutionerne om vejledningsindsatsen. Afdække og evt. teste de unges forudsætninger for at gennemføre den valgte uddannelse. Udvikle brobygningsforløb, der igennem virksomhedspraktikker og målrettet opkvalificering kan sluse de unge ind på uddannelser. Styrke fastholdelsesindsatsen overfor de unge. Eksempelvis: Øge brugen af mentor, støtte/kontaktperson, personlig assistance mv. Etablere hurtigt reagerende efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne. Skabe klarhed om og følge op overfor uddannelsesinstitutionernes tiltag for at fastholde de unge (lektiehjælp, kontaktlærer, læsegrupper mv.) 13

16 4. Styrket indsats til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at færre skal på førtidspension. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Målet om at færre personer skal på førtidspension er indfriet i kraft af førtidspensionsreformen, som har halveret tilgangen til førtidspension. For at bringe de udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet er der dog behov for en styrket indsats med fokus på forebyggelse, og på indsatser der udvikler de udsatte borgeres arbejdsevne. Der er i 213 således kun oprettet et relativt lavt antal ressourceforløb, tilgangen til fleksjob er faldet, og der er et højt antal passive kontanthjælpsmodtagere Tilkendelserne af førtidspension er halveret men kun få ressourceforløb I 213 har kommunerne taget hul på implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob, der sigter på at få de udsatte grupper på arbejdsmarkedet i aktive ressourceforløb. De foreløbige erfaringer er, at ca. færre borgere tilkendes førtidspension i de syddanske kommuner pr. kvartal. Men for at forebygge førtidspensionering på sigt er det vigtigt med fokus på at flere borgere kommer i ressourceforløb og får en intensiv tværfaglig indsats. Tilkendelsen af førtidspension efter de nye regler er endnu kun i sin vorden. Kun 2 af de 6 nye førtidspensionister i 1. halvår af 213 er tilkendt efter de nye regler resten er ældre sager afgjort efter de gamle regler. Tilkendelse af førtidspension efter de nye regler sker i halvdelen af tilfældene på baggrund af kræftdiagnoser og andre alvorlige sygdomme. Disse diagnoser udgør en stigende andel af tilkendelserne, mens psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet udgør en mindre andel af tilkendelserne. Figur 16: Tilkendelse af førtidspension og tilgangen til ressourceforløb i Syddanmark Personer 1.2 Ressourceforløb er et centralt redskab i forhold til at hjælpe udsatte grupper nærmere arbejdsmarkedet. I ressourceforløbe- 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 ne gives en helhedsorienteret og tværgående indsats, og det er vigtigt at de har et ud- Kilde: Ankestyrelsen, DREAM og egne beregninger. FØP Ressourceforløb viklende sigte. Den faldende tilgang til førtidspension har foreløbigt ikke udmøntet sig i en tilsvarende tilgang til ressourceforløb. Ved udgangen af 3. kvt. 213 er foreløbigt kun ca. 3 personer kommet i ressourceforløb i Syddanmark. Det er derfor centralt med et fortsat fokus på at implementere reformen og øge kapaciteten i den tværfaglige indsats og derigennem sikre de udsatte grupper en aktiv og tværfaglig indsats bl.a. gennem flere i ressourceforløb Personer

17 4.2. Etableringen af fleksjob er faldet Den målrettede fleksjobordning er et andet centralt redskab i forhold til at hjælpe de udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Målretningen af fleksjobordningen gør, at også borgere der kun er i stand til at arbejde et begrænset timetal kan komme i fleksjob. Når en borger kommer i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne, og det timetal borgeren er i stand til at arbejde. I 213 er antallet af nye fleksjob faldet markant. Selv om etableringen af fleksjob har haft en stigende tendens hen over året, er der ved udgangen af 3. kvartal tale om, at der etableres betydeligt færre fleksjob end i 212. Figur 17: Antal nye fleksjobbere i Syddanmark Personer Kilde: DREAM og egne beregninger Personer Ledighedsydelse SDP, reva. og job Kontanthjælp og øvrigt Figur 18: Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i Syddanmark kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 213 Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Antal modtagere af ledighedsydelse i procent af alle modtagere af ledighedsydelse og ansatte i fleksjob Behovet for flere fleksjob aktualiseres yderligere af, at ledigheden blandt de fleksjobvisiterede er steget under krisen på arbejdsmarkedet. Det betyder, at knap hver fjerde af de fleksjobvisiterede i dag mangler et fleksjob. På den baggrund bliver det en central udfordring for i beskæftigelsesindsatsen i 214 at udnytte potentialerne i den nye fleksjobordning. Der er behov for at tilvejebringe flere og målrettede fleksjob, der kan sikre de mest udsatte grupper en gradvist stigende tilknytning til arbejdsmarkedet Behov for en aktiv og forebyggende indsats overfor de udsatte grupper Hvis det over de kommende år skal lykkes at bringe de udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet, er der behov for at styrke den aktive linje overfor målgruppen. Det er vigtigt at sikre både en tidligere indsats overfor udsatte grupper og en intensiveret indsats overfor personer i umiddelbar risiko for førtidspension. Det er særligt vigtigt at sikre en aktiv linje overfor kontanthjælpsgruppen. Det skal blandt andet sikre, at kontanthjælp ikke i praksis kan udvikle sig til permanent passiv forsørgelse for udsatte grupper i lyset af de skærpede krav til mulighederne for at tilkende førtidspension. 1

18 Siden 211 er antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere steget. Og samtidig er en større andel af de udsatte kontanthjælpsmodtagere langvarigt passive både i Syddanmark som helhed og i de fleste syddanske kommuner. Figur 19: Antal kontanthjælpsmodtagere i match 2-3, fordelt på forsørgelsesanciennitet Antal Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Opgjort ultimo kvartalet. -1 år 1-3 år Over 3 år Antal Figur 2: Andel langvarigt passive kontanthjælpsmodtagere i match 2-3 i 3. kvt. 213 og udviklingen i andelen siden 1. kvt. 211 Langvarigt passiv 3. kvt. 213 (pct.) Ærø Sønderborg Odense Esbjerg Fredericia Kolding Syddanmark Tidlig og aktiv forebyggende indsats: Jobcentrene bør have fokus på at sikre en tidlig og aktiv forebyggende indsats overfor udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Nyborg Svendborg Langeland 3 Haderslev Horsens Tønder Aabenraa Fanø Assens Middelfart 2 Nordfyn Kerteminde Vejle Varde Vejen 2 Faaborg- Billund Midtfyn Udvikling fra 1. kvt. 211 til 3. kvt. 213 (pct.point) Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Opgjort ultimo kvartalet. Omfatter personer med over 1 års forsørgelsesanciennitet. Langvarigt passive er personer, som ikke har været aktiveret det seneste år. Det er også for denne gruppe vigtigt med en tidlig, aktiv og helhedsorienteret indsats med fokus på progression så de kan nærme sig arbejdsmarkedet og ikke en førtidspension. Det kan for nogle af disse borgere ske i regi af ressourceforløb. For andre kan det ske gennem en aktiv, tværgående indsats på kontanthjælp og brug af mentorer og virksomhedsrettede tilbud, f.eks. praktikker og virksomhedscentre Fokus på at øge den aktive indsats for de udsatte grupper For at styrke indsatsen overfor udsatte grupper er det vigtigt, at jobcentrene har fokus på at: Øget kapacitet i den tværfaglige indsats: Jobcentrene og de kommunale forvaltninger bør sikre tilstrækkelig kapacitet i forhold til den tværfaglige indsats Ressourceforløb: Jobcentrene bør have fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatsen i ressourceforløbene, så alle ressourceforløb har et udviklende sigte med fokus på progression. Således vil flere udsatte borgere få en intensiv tværfaglig indsats. Fleksjob: Jobcentrene bør have fokus på at fremskaffe fleksjob også til de borgere der har en meget begrænset arbejdsevne. For borgere i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på at udvikle arbejdsevnen, og det timetal de er i stand til at arbejde. 16

19 . Langtidsledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Langtidsledigheden er det seneste år reduceret med 17 pct. Risikoen for at blive langtidsledig er dog fortsat høj. Hver 6. nyledig bliver således langtidsledig. Her kan intensive samtaler med skarpt jobsøgningsfokus og fokus på faglig og geografisk mobilitet, jobformidling, virksomhedsrettede tilbud og for nogen målrettet opkvalificering være med til at styrke den lediges mulighed for at komme i job..1. Langtidsledigheden falder i Syddanmark I løbet af det seneste år er langtidsledigheden faldet med ca. 17 pct. i Syddanmark. Udviklingen viser, at mange langtidsledige er kommet i arbejde, herunder seniorjob, eller er blevet selvforsørgende. Den positive udvikling kan bl.a. hænge sammen med det store fokus på en jobrettet akutindsats i jobcentrene overfor ledige, der har nærmet sig et udløb af dagpengeperioden. Det viser, at der er gode perspektiver i at fastholde en målrettet og udslusende indsats for de langtidsledige i beskæftigelsesindsatsen. Der er sket forskydninger i langtidsledigheden. Langtidsledigheden for dagpengemodtagere er således faldet mens der er kommet flere på kontanthjælp og den særlige uddannelsesydelse. Figur 21: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Syddanmark Personer jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. Personer 12. Kontanthjælp Særlig uddannelsesydelse Dagpenge Langtidsledigheden er ujævnt fordelt i Syddanmark Der er forskel på i hvilket omfang det i beskæftigelsesindsatsen er lykkedes, dels at begrænse tilgangen til langtidsledighed, ved at vende de ledige i døren, synliggøre jobåbninger, målrette jobsøgningen mod gode jobområder mv. Dels at afhjælpe langtidsledigheden igennem indsats rettet mod de lediges jobbarrierer, såsom snævre kompetencer, begrænset netværk til virksomheder, begrænset mobilitet mv. Der er stor forskel på langtidsledigheden blandt forskellige grupper på det syddanske arbejdsmarked. Langtidsledigheden er højest blandt borgere med ikke-vestlig baggrund og nyuddannede, der har det vanskeligt under lavkonjunktursperioder, bl.a. fordi de konkurrerer med lønmodtagere, der har erhvervserfaring og netværk ud til virksomhederne. 17

20 Derudover er langtidsledigheden høj blandt ufaglærte mænd og kvinder, som er ramt hårdt af krisen på arbejdsmarkedet og af stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet som følge af globaliseringen og den teknologiske udvikling. Det seneste års fald i langtidsledigheden er især kommet faglærte og kortuddannede mænd til gode, hvilket afspejler, at langtidsledigheden især er faldet indenfor håndværksfag i industrien og byggeriet. Derimod er langtidsledigheden faldet mindre blandt ufaglærte og især blandt universitetsuddannede blandt nyuddannede er langtidsledigheden steget. Figur 22: Langtidsledigheden blandt grupper i Syddanmark medio , 1,7 1 Ufag.unge Udd.unge 6, Nyuddannede 3,3 3, Ufag.DK.mænd Ufag.DK.kvinder 7,6 Ufag.ikke-vestlige.voksne 1,4 1,8 Fagl.DK.mænd Fagl.DK.kvinder,1 Fagl.ikke-vestlige.voksne ,1 1,7 1,8 123 KVU.MVU.LVU.voksne Seniorer Gns. Figur 23: Langtidsledighedsprocenten i september 213 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Langtidsledigheden varierer betydeligt i de Syddanske kommuner. Det seneste år er langtidsledigheden faldet mest på Fyn, men langtidsledigheden er fortsat højest på Fyn og i dele af Sønderjylland. Forskellene afspejler ikke blot forskelle i beskæftigelsesindsatsen, men også blandt andet borgernes uddannelsesniveau og branchetilhør. Samtidig har dele af regionen været hårdt ramt af større virksomhedslukninger og nedskæringer under krisen, der har øget antallet af ledige og langtidsledige..3. Risikoen for langtidsledighed er forsat høj i Syddanmark Selvom langtidsledigheden er faldet, er risikoen for at blive langtidsledig fortsat høj i Syddanmark. Det betyder, at ca. hver sjette nyledig aktuelt bliver langtidsledig inden for et år. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor styrke den forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det drejer sig bl.a. om ikke-vestlige borgere, ældre over år og ufaglærte og faglærte kvinder, som har størst risiko for at blive langtidsledige. I disse grupper bliver pct. af de nyledige langtidsledige. Figur 24: Udviklingen i risikoen for at blive langtidsledig og for at hænge fast i langtidsledighed Nylediges risiko for langtidsledighed Nye langtidslediges risiko for at hænge fast i langtidsledighed Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. 18

21 Risikoen for at hænge fast i langtidsledighed er derimod faldende. Det lykkes for en større andel af de nye langtidsledige at vende tilbage til job eller uddannelse end tidligere i krisen. Det er efter alt at dømme udtryk for, at akutindsatsen har haft effekt. Der er dog fortsat potentiale for, at endnu flere kommer ud af langtidsledighed. Det gælder ikke mindst blandt ufaglærte mænd, ikke-vestlige borgere og seniorer, der har størst risiko for at hænge fast i langtidsledighed..4. Indsatsen i en 2-årig dagpengeperiode Med den 2-årige dagpengeperiode skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen. Det er derfor vigtigt at sætte tidligt ind med en målrettet og sammenhængende indsats. For at sikre at indsatsen virker hurtigere kan jobcentrene med fordel fokusere på især: Screening af ledige i forhold til langtidsledighed og individuelle indsatsbehov Intensive jobrettede samtaleforløb, særligt tidligt i ledighedsforløbet, med fokus på faglig og geografisk mobilitet Jobformidling og synliggørelse af jobåbninger på Jobnet.dk og i samtaler med ledige Øget brug af privat løntilskud og anden virksomhedsrettet aktivering både overfor dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som fremover skal arbejde for ydelsen For nogen grupper brug af målrettet opkvalificering For at sikre en indsats, der retter sig mod flere forhold, er en mulighed øget brug af kombinationsforløb, hvor der er en klar plan for og progression i de aktive tilbud den ledige deltager i. Der kan eksempelvis være tale om kombinationen af faglig opkvalificering (AMU-kurser) og virksomhedsrettede tilbud. Dermed kan virksomhedernes input medvirke til at understøtte valget af den rette faglige opkvalificering. Aktuelt er det dog blot godt hvert syttende virksomhedsrettede tilbud til ufaglærte og faglærte, som indeholder faglig opkvalificering umiddelbart før, under eller efter det virksomhedsrettede forløb. Figur 2: Andelen af virksomhedsrettede forløb der kombineres med faglig opkvalificering (AMUforløb) ,8 1,2 9, 9,7 Privat L.T. Offentlig L.T.,9 Ufaglærte Privat V.P. 4,7 4,4 3,3 Offentlig V.P. Faglærte Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af aktiveringsforløb med AMU-forløb umiddelbart før (4 uger), under eller umiddelbart efter virksomhedsrettet aktivering. 6,4,6 Forløb i alt Derudover er der fortsat potentialer i at øge og forbedre brugen af jobrotation, så både ledige og beskæftigede får øget deres kompetencer, og dermed mulighederne for at få og fastholde job... Fokus på nedbringe langtidsledigheden For at forebygge og afhjælpe langtidsledigheden er det vigtigt, at jobcentrene har fokus på at: 19

22 Jobsøgning og jobformidling: Det er vigtigt at fastholde fokus på den tidlige og intensive kontakt med klart fokus på jobsøgning og på faglig og geografisk mobilitet. Det er samtidig vigtigt at kontakten er knyttet tæt op på den virksomhedsrettede indsats og på formidling af ordinære jobs for at kunne sikre gode match mellem ledige og virksomheder. Målrettet aktivering: Fokus på virksomhedsrettede tilbud hvor der især er gode effekter af privat løntilskud. For nogen grupper vil der være behov for målrettet opkvalificering. Fokus på, at længerevarende tilbud ikke fastholder deltagerne i ledighed og på at indarbejde jobsøgnings- og udslusningsaktiviteter i de aktive tilbud. De jobklare kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for ydelsen, f.eks. gennem nytteaktivering eller virksomhedspraktikker. Anvende screeningsmetoder til at målrette indsatsen. Eksempelvis udpege risikogrupper for langtidsledighed. Differentiere indsatsen efter de konkrete udfordringer, som øger risikoen for langtidsledighed eller risikoen for at hænge fast i langtidsledighed. Sikre sammenhæng i indsatsen. Eksempelvis arbejde med indsatspakker til bestemte typer af ledige. Anvende faglig opkvalificering i kombination med virksomhedsrettede aktiviteter i dialog med virksomhederne. Undgå lange pauser i indsatsen og fasthold fokus i den 2-årige dagpengeperiode. 2

23 6. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at jobcentrene skal sikre en tættere kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Der er et stort potentiale for at indfri målsætningen om en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Samarbejdet om aktiveringsindsatsen falder, mens virksomhedernes brug af Jobnet.dk til jobannoncer stiger svagt. De fleste virksomheder efterspørger samarbejde og service fra jobcentrene i forbindelse med rekruttering imødekommes behovene kan det bl.a. afhjælpe forgæves rekrutteringer Samarbejdet med virksomhederne falder Samarbejdet med de lokale virksomheder er blandt andet vigtigt for at sikre, at mange ledige får foden indenfor på arbejdsmarkedet via virksomhedspraktik eller løntilskud. I 213 har der været tale om en faldende andel af virksomheder i Syddanmark, der samarbejder med jobcentrene om aktivering af de ledige. Hvor ca. 34 pct. af de syddanske virksomhed samarbejdede med jobcentrene i 212, drejer det sig i 213 om ca. 3 pct. Det faldende samarbejde illustreres også af et faldende antal ledige i virksomrettet aktivering. Den faldende samarbejdsgrad med virksomhederne betyder dermed, at færre ledige end tidligere får hjælp til at få foden indenfor på konkrete arbejdspladser eller får mulighed for at afprøve nye jobområder mv. Figur 26: Udviklingen i samarbejdsgraden og antal personer i virksomhedsrettet aktivering Fuldtidspers /1 21/11 211/12 212/13 Fuldtidsaktiverede (venstre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Samarbejdsgraden angiver andelen af virksomhederne, der samarbejder med jobcentrene om aktiveringsindsatsen. Samarbejdsgrad (højre akse) Hver sjette jobåbning på arbejdsmarkedet synliggøres Det er et centralt element i beskæftigelsesindsatsen at sikre, at de ledige får del i de jobs, som hvert år besættes. Årligt opstår der jobåbninger på det syddanske arbejdsmarked. Det svarer til, at virksomhederne genbesætter ca. hvert tredje job i løbet af et år. Dynamikken med mange jobåbninger på det syddanske arbejdsmarked giver gode muligheder for de jobsøgende. Men det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen, at mange jobs ikke umiddelbart er tilgængelige for de ledige, fordi de besættes via lukkede kanaler, fx genansættelser og via netværk. 21