KÆRE LÆRER/UNDERVISER
|
|
- Jeppe Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet under Den tropiske regnskov. Materialet er produceret med det formål at give eleverne et indblik i forskellige naturfaglige undersøgelser med udgangspunkt i klima og jordbund. Forsøgene vil være et godt udgangspunkt for et tværfagligt arbejde i udskolingen mellem biologi, fysik/kemi og geografi f.eks. i forbindelse med den fællesfaglige naturfagsprøve. Det er oplagt, at du i forbindelse med forløbet lader eleverne føle, hvordan det er at være i regnskoven. Tag dem med en tur i en zoologisk have, der har et regnskovsområde f.eks. Tropezoo i København ZOO. Ønskes forløbet understøttet af et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, skriv da til Louise Nordbjerg København ZOO. Materialet består af følgende: 1. Denne lærervejledning 2. Tre videoer (ses før arbejdet med arbejdshæfterne) 3. To arbejdshæfter, et til hvert forsøg Arbejdshæfte 1: Klimaundersøgelser Arbejdshæfte 2: Jordbundundersøgelser 4. Faktaark til dig som lærer 5. Fællesmål Side 1 af 10
2 VIDEOMATERIALE Forberedelse Lad eleverne se de fire videoer Den tropiske regnskov del 1-4 med efterfølgende spørgsmål (se lærervejledning under Den tropiske regnskov ). Ved at starte med Den tropiske regnskov får eleverne opbygget viden, som de kan bruge i forbindelse med dette materiale. Til dette materialer er det produceret tre videoer. Videoerne er produceret, så eleverne kan se forsøgene blive udført i regnskoven, og efterfølgende kan replikere dem på egen hånd i den danske skov. Find filmene til eleverne via følgende links: Forsøg i hver sin ende af verden, Intro Forsøg i hver sin ende af verden, Klimaundersøgelse Forsøg i hver sin ende af verden, Jordbundsundersøgelse Side 2 af 10
3 ARBEJDSHÆFTE 1: KLIMAUNDERSØGELSE Forberedelse Eleverne har set introvideoen samt videoen med klimaundersøgelse Udskriv arbejdshæfte 1 Inddel klassen i grupper Klassen bør på forhånd være introduceret til klimazoner og plantebælter samt have set de fire film Den tropiske regnskov del 1-4. Opgave til eleverne Eleverne udarbejder en rapport Gennemlæs rapporter Opsamling Eleverne modtager feedback på deres rapport, med henblik på hvad der kan gøres bedre samt hvad der er godt og hvorfor. Side 3 af 10
4 ARBEJDSHÆFTE 2: JORDBUNDSUNDERSØGELSE Forberedelse Eleverne har set introvideoen samt videoen med Jordbundsundersøgelse Udskriv arbejdshæfte 2 Inddel klassen i grupper Klassen bør have kendskab til fødekæder, jordbundsdannelse, næringsstoffer og ph-værdi samt have set de fire film Den tropiske regnskov del 1-4. Inden I tager i skoven for at foretage jordbundsundersøgelsen, er det vigtigt, at I har fundet et anvendeligt område og har fået tilladelse til at udføre jeres eksperiment f.eks. af en skovfoged. I kan med fordel forsøge at finde et område, hvor I let kan tilgå både løv- og nåleskov og derved få mulighed for at finde forskellige typer af jordbund. Endvidere vil målingerne blive mere emperiske, hvis du på forhånd har sikret dig, at nåletræerne står på en morbund, og at løvtræerne står på en muldbund. Eleverne skal have adgang til følgende materiale, som skal medbringes i skoven: o Skovl (til at grave hullet) o Målestok (til at måle lagenes tykkelse) o Papir + blyant + skriveplade (til at tegne jordbundsprofilen) o Kamera (til at tage foto af jordbundsprofilen) o Poser + tusser (til prøven, som bringes tilbage på skolen) Eleverne skal have adgang til følgende materiale på skolen: o ph-papir (evt. ph-meter) o demineraliseret vand o reagensglas Det, eleverne skal udføre i skoven er markeret med: hvorimod det, der udføres på skolen, er markeret med Opgave til eleverne Indsamling af data i skoven Indsamling af data på skolen Eleverne udarbejder en rapport Til rapportskrivningen kan du niveaudifferentiere ved selv at udvælge, hvilke af følgende spørgsmål der skal indgå i elevernes diskussion: o Hvilken betydning har ph for tilgængelighed af næringsstoffer i jorden. o Hvilken betydning har jordbunden for udformningen af træernes rødder. o Hvilken jordbund mener I, kan danne grundlag for en høj eller lav biodiversitet? Gennemlæs rapporter Opsamling Eleverne modtager feedback på deres rapport, med henblik på hvad der kan gøres bedre samt hvad der er godt og hvorfor. Mulige tillægsforsøg Humusindhold, kalkindhold og nedsivning. Side 4 af 10
5 FAKTA Den danske skov 1 : I skovbunden er der mange forskellige jordbundstyper. Muldbund og morbund er de to yderpunkter. Løvtræ Nåletræ Muldbund Morbund Muldjordens profil Muldjordens profil er karakteriseret ved, at den ikke er tydeligt lagdelt. Når blade og andet organisk materiale lander på jorden, nedbrydes det af jordbundsorganismer som små dyr, bakterier og svampe. Ved nedbrydningen bliver nærringstoffer, som f.eks. er bundet til bladene frigjort. Dog er der stoffer i bladene, som kan være svære at nedbryde. Dem kalder man for humusstoffer. De kan kendes ved, at de er meget mørkebrune. Når mindre dyr, som f.eks. regnorme, bevæger sig rundt i jorden, bliver humusstofferne blandet med mineraljorden, som hermed bliver mørkere. Regnormene lever i de øverste jordlag, hvorfor jorden gradvist bliver lysere jo længere ned, man kommer. Når regnormene bevæger sig rundt, sikres også en god iltning af jorden. Surhedsgraden i muldjorden ligger normalt på 5,5 < ph < 7 men kan nogle gange godt komme lidt over de 7 og derved blive basisk. Der findes kalk i jorden, hvilket bidrager til, at humussyrer og syreregn neutraliseres. Side 5 af 10
6 Morbundens profil Morbundens profil er karakteriseret ved, at den, i modsætning til muldjorden, er tydeligt opdelt i lag. Øverst finder man omsat organisk materiale f.eks. grannåle, som er presset sammen til et såkaldt tørvelag eller førne. Herunder findes et lag råhumus, som er helt sort og ikke blandet op med mineraljorden. Under råhumusen følger et udvaskningslag bestående af blegsand, hvor forskellige ioner, bl.a. jern og aluminiumsioner, bliver udvasket og udfældes i det følgende lag, som kan blive meget hårdt. Nederst findes den ofte upåvirkede mineraljord. Surhedsgraden i morjorden ligger normalt på < 5,5 og er altså relativ sur og mangler kalk. Man finder ikke mange regnorme i morjorden, og de få, der er, er ikke særligt store, og nedbrydningen foregår primært ved hjælp af svampe. Det betyder, at omsætningen sker langsomt, og at jorden er iltet og næringsfattig. Surhedsgrader i jorden Jordbundens ph-værdi kan give os et indblik i sammensætningen af jordens mikroorganismer og derved stofsammensætningen, da ph-værdien er vigtig for dyr, planter og mikroorganismer i jordbunden. De fleste jorde har en surhedsgrad på 3,5 < ph < 8,5. Bakterier og regnorme trives bedst ved en neutral ph på omkring 7, og derfor har jordens surhedsgrad i rodzonen stor betydning for omsætningen i jorden. Kommer ph under de 5,5, vil nedbrydningen fortrinsvis foregå ved hjælp af svampe, og der vil være færre nærringstoffer tilgængelige for planterne. På kalkrige jorde er jorden ofte basisk, og ph er sjældent under 8. I disse jorde findes normalt mange jordbundsorganismer ligesom, at jorden vil være frugtbar. Humus Humus kan dannes ud fra mange forskellige stoffer og indeholder i sig selv store mængder plantenæringsstoffer såsom fosfor, kvælstof og svovl. Disse stoffer er fast bundet og frigives først, når humusstoffet langsomt nedbrydes. I jorden er lerpartikler og humusstoffer negativt ladet, mens mange af næringsstofferne er positivt ladet. De negativt ladede lerpartikler og humusstoffer har derfor en særlig evne til at binde positivt ladede næringsstoffer. Humus medvirker til at jorden er god og løs og forøger jordens evne til at holde på vand. 1. Keld Nørgaard og Malene Bendix, Skoven i skolen, Skovbund og jordbund. Side 6 af 10
7 Den tropiske regnskov 2 Regnskoven er meget gammel hvilket betyder, at der ikke har været stor udskiftning af jorden ved bevægelser af ismasser, og at jorden generelt er forvitret og udvasket, og derfor næringsfattig. I regnskoven er der typisk færre sammenklumpninger af humus og lerpartikler, end i den danske løvskov. Disse har allerede bundet f.eks. positive brintioner til sig (da jorden er sur), og der er derfor ikke ledige pladser til næringsionerne. 30% af regnskovsjorden er sur og næringsfattig og har fået navnet oxisol. Ofte vil jorden fremstå rødlig pga. store mængder aluminiums- og jernforbindelser og vil ikke indeholde så mange lerpartikler, som den danske muldjord gør. Selvom regnskovsjorden kan være svær for planterne at vokse i, da den er sur og næringsfattig, har regnskovens planter tilpasset sig dette miljø over mange tusinde år. Problemet opstår dog, når man skal forsøge at dyrke landbrug på afskovede regnskovsområder. Planterne må her optage en stor mængde næring direkte fra regnvandet. Når regnvandet daler ned gennem regnskovens bevoksning, lander det undervejs på stammer og blade og optager således næringsstoffer herfra. På den måde stiger koncentrationen af næringsstoffer i regnvandet ned mod skovbunden, hvor rødderne løber øverst i jordlaget, som en måtte på cm og kan optage nærringstofferne. Derudover optager planterne næringsstoffer, når det nedfaldne organiske materiale, som blade og grene, bliver nedbrudt af regnskovens små dyr, svampe og bakterier. Når planterne optager nærringstoffer, lagres de i stammen. Men i forhold til vægten er det bladene, der har den største koncentration af næringsstoffer. Det betyder, at det er vigtigt for planterne, at næringsstofferne hurtigt bliver optaget igen, når bladene falder til jorden. På denne måde sikres et lukket system. 2 Regnskovens udnyttelse, Skoletjenesten i Randers Regnskov, udg. Side 7 af 10
8 Jorden Illustration som hjælp til bestemmelse af jordens kornstørrelse. Side 8 af 10
9 Fællesmål Ved at udfolde ovenstående materiale vi du lade eleverne arbejde med følgende fællesmål klasse: Kompetenceområde: Undersøgelse Kompetencemål: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi o Færdigheds- og vidensmål: Undersøgelser i naturfag Økosystemer Kompetenceområde: Modellering Kompetencemål: Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi. o Færdigheds- og vidensmål: Modellering i naturfag Økosystemer Kompetenceområde: Perspektivering o Kompetencemål: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelige erkendelser. o Færdigheds- og vidensmål: Perspektivering i naturfag Økosystemer Side 9 af 10
10 Materialet er udviklet af København ZOO og Copenhagen Film Company med støtte fra Undervisningsministeriet Danida. Færdigproduceret 2019 Side 10 af 10
JORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereREGNSKOV OG/ELLER PALMEOLIE? Louise Nordbjerg, Skoletjenesten København ZOO
REGNSKOV OG/ELLER PALMEOLIE? Louise Nordbjerg, Skoletjenesten København ZOO REGNSKOVEN Baggrund Hvorfor Komplekst emne Perspektivering og problemstillinger Objektiv og kildekritisk Handlemuligheder vs.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Den tropiske regnskov udviklet til 7.-9. klasse. Materialet er produceret med det formål at give eleverne et
Læs mereNatur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4
Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereUndersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet På opdagelse i den tropiske regnskov udviklet til 3.-6. klasse. Materialet er produceret med det formål at give
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fællesmål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereDyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet
Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kompost i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kompost i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kompost i skolehaven
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereDen hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereÅrsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereBiologi 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Ferskvand 9 Undersøgelse 33 34 35 September 36 Evolution (fase 2) Økosystemer (fase 3) Økosystemer (fase 3)
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereREGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE
REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE Regnskovens træer, overliggerne, kan blive op til 80 meter høje. Altså højere end både Rundetårn og tårnet i København ZOO! Men hvor høje bliver træerne i Danmark egentlig?
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereRegnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove
Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereSom optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.
Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereÅrsplan for skoleåret 2018/19
Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur og Teknologi i 4. 5. 6. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 12/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min om torsdagen Undervisningen
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereSpil fødekæde-stratego
Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM
Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og
Læs mereGeoMix. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect.
Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect. Et eksemplarisk forløb om plastik Få inspiration til fællesfag naturfagsundervisning Af: Poul
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Læs mereVurdering af digitale lærermidler
Vurdering af digitale lærermidler...1 Indledning...1 Valg af emne...1 Første indtryk...1 Vurdering af Danske-dyr.dk...2 Hvem er www.danske-dyr.dk rettet mod...2 Hvem står bag...4 Indhold...4 Navigation...5
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2015 Undervisningen følger de forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget geografi. I det kommende år vil vi i fagteamet arbejde med at videreudvikle undervisningen
Læs mere1.B. Eksamensrelevante øvelser NF Geografi
1.B. Eksamensrelevante øvelser NF Geografi Øvelse 1. Jordprofiløvelse Øvelse 2: Rundingsgradsøvelse Øvelse 3: Albedoøvelse. Øvelse 4: Virtuel vand Øvelse 5: Porøsitet og Permeabilitet Øvelse 6: øvelse
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mereLærervejledning til Vandetsvej.dk
Lærervejledning til Vandetsvej.dk FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER Layout: Operate A/S Indhold 1. Introduktion til lærervejledningen 3 2. Fællesfaglige fokusområder 5 Kompetenceområder... 6 Drikkevand for fremtidige
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusser eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Perspektiver på regnskoven udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereEksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu
Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs mere