Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)"

Transkript

1 Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, 2 SEGES, HusdyrInnovation Malkekøer Standardforudsætninger I tabel 1 er vist standardforudsætningerne for beregning af energibehov og næringsstofbalancer for henholdsvis og. Beregningerne er principielt opbygget omkring balancer for tørstof, kvælstof, fosfor og kalium beregnet ud fra information om indhold af næringsstoffer i foder, tilvækst, mælk og foster, samt om fordøjelighed og omsætning af de enkelte næringsstoffer. Den beregnede fordeling af N udskillelse på fæces og urin er 54,6 % i fæces; 45,4 % i urin. Tabel 1. Standardforudsætninger for beregning af energibehov og næringsstofbalancer. Vægt og staldsystem: 600 kg 420 kg 92 % i løsdrift 92 % i løsdrift 640 kg udvokset vægt 440 kg udvokset vægt Tilvækst: 40 kg tilvækst pr. årsko 25 kg tilvækst pr. årsko 333 g tilvækst pr. dag 208 g tilvækst pr. dag 120 dage med tilvækst 120 dage med tilvækst 25,6 g N pr. kg tilvækst 25,6 g N pr. kg tilvækst 6,1 g P pr. kg tilvækst 6,1 g P pr. kg tilvækst 1,8 g K pr. kg tilvækst 1,8 g K pr. kg tilvækst Foster: 0,6 foster af 40 kg pr. årsko 0,6 foster af 25 kg pr. årsko 284 dage drægtighedsperiode 284 dage drægtighedsperiode 29,6 g N pr. kg foster 29,6 g N pr. kg foster 10,2 g P pr. kg foster 10,2 g P pr. kg foster 2,1 g K pr. kg foster 2,1 g K pr. kg foster Mælk: 0,96 g P pr. kg mælk 1,08 g P pr. kg mælk 1,6 g K pr. kg mælk 1,6 g K pr. kg mælk Fæces: Fordøjelighed af tørstof: 71 % Fordøjelighed af tørstof: 71 % 13,5 % tørstof 13,5 % tørstof 1

2 N i fæces (g pr. dag) beregnes ud fra tørstof-optagelse (TS, kg pr. dag) og N optag (N, g pr. dag): (0,04 N)+(1,8 TS 2 /6,25)+(20 TS/6,25) P i fæces beregnet som difference Fordeling af N i fæces og urin er tilsvarende den beregnede fordeling for (54,6 % i fæces; 45,4 % i urin) P i fæces beregnet som difference 3,0 g K pr. kg optaget fodertørstof 3,0 g K pr. kg optaget fodertørstof Urin: Kg urin= kg fæces/1,85 Kg urin= kg fæces/1,85 5 % tørstof 5 % tørstof N i urin er beregnet som difference Fordeling af N i fæces og urin er tilsvarende fordelingen for (54,6 % i fæces; 45,4 % i urin) 3,0 mg P pr. kg levende vægt pr. dag 3,0 mg P pr. kg levende vægt pr. dag K i urin er beregnet som difference K i urin er beregnet som difference Baggrundsdata vedrørende fodring i praksis 2016/2017 I modsætning til standardforudsætningerne, som kun sjældent ændres, indsamles der hvert år nye data for foderoptagelse og foderrationens sammensætning fra praksis. Disse tal indsamles af SEGES i DMS-systemet (Kjeldsen & Aaes, 2018). I tabel 2 er vist indsamlede data for 2017 for 157 besætninger med og 42 besætninger med. Det var vores forventning af antallet af besætninger, hvorfra data kan indsamles, vil være stigende, men der er desværre sket et fald især for, 246(2014), 197(2015), 158(2016), 157(2017) besætninger, mens antallet for er 55(2014), 54(2015), 46(2016), 42(2017). Der er imidlertid meget god overensstemmelse mellem data fra foderopgørelserne, hvor der er strenge kontrolregler på data, og data fra foderopgørelserne, hvor der er data fra langt flere dyr, men hvor datakvaliteten er mindre. I de seneste data fra praksis er der en overrepræsentation af data fra besætninger som anvender non-gmo foder (31% for ; 52% for ) i forhold til andel i praksis som indvejes til Arla (12% non-gmo). Disse nongmo besætninger anvender typisk en større andel rapsprodukter i rationen, og har derfor et højere indhold af fosfor i rationen. I 2018/2019 er indholdet af N, P og K i rationen derfor genberegnet på baggrund af data fra non-gmo og gmo-besætninger og fordelingsnøglen fra Arla (12:88) (Tabel 2a). Tabel 2. Foderopgørelser fra praksis for Antal besætninger Mælk (kg/d) 29,3 21,1 Mælk (kg/år) EKM (kg/d) 29,8 27,1 EKM (kg/år) Foderoptagelse (kg tørstof/d) 22,2 18,4 Foderoptagelse (kg tørstof/år) Energioptagelse (MJ/d) Energioptagelse (MJ/år)

3 Energikoncentration (MJ/kg tørstof) 6,48 6,39 Indhold af råprotein (g/kg tørstof) Indhold af fosfor (g/kg tørstof) 4,13 4,31 Indhold af kalium (g/kg tørstof) 15,0 12,6 Tabel 2a. Korrektion for afvigende andele af non-gmo og gmo besætninger i praksis i forhold til indvejet mælk hos Arla GMO Non-GMO Vægtet Praksisdata Fordeling (Arla) 88% 12% Fordeling () 69% 31% Fordeling () 48% 52% N (g/kg ts) P (g/kg ts) K (g/kg ts) ,09 4,44 4,13 4,20 4,28 4,55 4,31 4,42 15,2 13,5 15,0 14,6 12,7 11,9 12,6 12,3 Energibehov Det teoretiske energibehov til vedligehold, mælkeproduktion, fosterproduktion og tilvækst for de malkekøer, som indgår i tabel 2 er vist i tabel 3 og kan beregnes ud fra ligninger for energibehov i Norfor (Nielsen & Volden, 2011). Energibehov til vedligehold afhænger af dyrets vægt og korrigeres for hvorvidt dyret er bundet op eller går i løsdrift. Korrektionsfaktoren for løsdrift er 1,0 for opbundne dyr og 1,1 for løsgående dyr. I normtallene er angivet at 92 % af dyrene går i løsdrift. MJ Vedligehold (MJ NE/år) = 365 0,29256 vægt 0,75 (1+0,001 pctløsdrift) MJ Vedligehold, (MJ NE/år) = 365 0, ,75 (1+0,001 92)= MJ MJ Vedligehold, (MJ NE/år) = 365 0, ,75 (1+0,001 92)= MJ Mængden af energikorrigeret mælk (EKM) beregnes ud fra mælkens indhold af fedt og protein samt den samlede ydelse i kg mælk pr. årsko. EKM = (383 fedtpct proteinpct + 783,2) mælk / 3140 Et kg energikorrigeret mælk har en energiindhold på 3,14 MJ, og energibehov til mælkeproduktion er derfor en funktion af produktionen af energikorrigeret mælk. MJ Mælk (MJ NE/år) = 3,14 EKM MJ Mælk, (MJ NE/år) = 3, = MJ MJ Mælk, (MJ NE/år) = 3, = MJ 3

4 Det daglige energibehov til fosterproduktion og drægtighed er angivet i Nielsen & Volden (2011) som funktion af udvokset vægt (kg) og drægtighedsdag. Udvokset vægt angiver den gennemsnitlige vægt af de udvoksede dyr indenfor racen, hvilket er henholdsvis 640 kg for (Dansk Holstein) og 440 kg for (Åkerlind et al., 2011), og drægtighedsdag angiver dag i drægtigheden, idet energibehovet stiger i løbet af drægtighedsperioden. MJ Foster (MJ NE/d) = (udvokset vægt / 600) e (0,0144 drægtighedsdag 1,1595) Den samlede drægtighedsperiode er på 284 dage (Nielsen & Volden, 2011). For at beregne det samlede energibehov til fosterproduktion kan ovenstående ligning integreres for drægtighedsperioden dage, idet der endvidere regnes med en fosterproduktion på 0,6 foster pr. årsko. MJ Foster (MJ NE/år) = 0,6 (udvokset vægt / 600 / 0,0144) (e (0, ,1595) - e ( 1,1595) ) MJ Foster, (MJ NE/år) = 0,6 (640 / 600 / 0,0144) (e (0, ,1595) - e ( 1,1595) ) = 818 MJ MJ Foster, (MJ NE/år) = 0,6 (440 / 600 / 0,0144) (e (0, ,1595) - e ( 1,1595) ) = 563 MJ Energibehov til tilvækst beregnes ud fra en daglig tilvækst på 333 g i 120 dage for, svarende til en samlet tilvækst på 40 kg pr. år. For er den samlede tilvækst på 25 kg pr. år svarende til 208 g pr. dag. Energibehovet beregnes ud fra vægt (kg) og daglig tilvækst (g/d). MJ Tilvækst (MJ NE/år) = 120 (0,00145 vægt + 12,48 daglig tilvækst / ,68) MJ Tilvækst, (MJ NE/år) = 120 (0, , / ,68) =685 MJ MJ Tilvækst, (MJ NE/år) = 120 (0, , / ,68) = 467 MJ Dette giver et samlet teoretisk energibehov på 49,8 GJ og 42,9 GJ ( og MJ) for en årsko af henholdsvis og, som indgik i analysen af data fra praksis (tabel 2). I praksis er der tildelt 52,6 og 43,0 GJ ( og MJ), hvilket svarer til en beregnet energiudnyttelse på 95 % og 100 % for henholdsvis og (Tabel 3). Tabel 3. Energibehov og energiudnyttelse for malkekøer som indgår i foderopgørelser i tabel 2. Vedligehold (MJ/årsko) Mælk (MJ/årsko) Foster (MJ/årsko) Tilvækst (MJ/årsko) Teoretisk behov i alt (MJ/årsko) Tildelt (MJ/årsko) Energiudnyttelse (%) Baggrundsdata vedrørende mælkeproduktion fra ydelseskontrollen og tilsvarende energibehov 4

5 Mens fodringsdata forefindes fra et begrænset antal besætninger er der via ydelseskontrollen (RYK, 2016) data på mælkeydelse og mælkens sammensætning for et langt højere antal dyr (tabel 4). Mælkeydelsen for er et vægtet gennemsnit for de dyr, som ikke er. Tabel 4. Gennemsnitlig ydelse pr. årsko hos kontrollerede malkekøer i kontrolåret 2016/2017. Antal dyr Mælk (kg/årsko) Fedt (kg/årsko) Protein (kg/årsko) N (g/kg mælk) 5,42 6,58 Protein (%) 3,46 4,20 Fedt (%) 4,11 5,97 EKM (kg/årsko) Energibehov (MJ/årsko) Malkekøernes foderoptagelse (tabel 5) beregnes på baggrund af ovenstående beregnede energibehov til vedligehold, tilvækst og foster (tabel 2), mælkeproduktion (tabel 4), samt energiudnyttelse (tabel 3) og foderets energikoncentration (tabel 2). Den samlede tørstofoptagelse er beregnet til og kg tørstof pr. årsko for henholdsvis og. Tabel 5. Energibehov og foderoptagelse for malkekøer som indgår i ydelseskontrollen 2016/2017. Vedligehold (MJ/årsko) Mælkeproduktion (MJ/årsko) Tilvækst (MJ/årsko) Foster (MJ/årsko) I alt (MJ/årsko) Energiudnyttelse (%) Energi tildelt (MJ/årsko) Energikoncentration (MJ/kg tørstof) 6,48 6,39 Tørstofoptagelse (kg/årsko) Indhold af N, P og K i foderet For at beregne næringsstofbalancer og udskillelse er det nødvendig af kende foderet indhold af N, P og K. Fra normtal 2015/2016 er foderets indhold af næringsstoffer estimeret som et vægtet gennemsnit af data fra praksis fra de sidste 4 år. Data fra de enkelte år vægtes med henholdsvis 10 %, 20 %, 30 % og 40 %, således at de nyeste data tillægges den højeste vægt (tabel 6). Ved hjælp af denne vægtning undgås at enkelte år med afvigelser fra normen tillægges for stor betydning i normtallene for det efterfølgende normår, mens at tendenser til vedvarende ændringer vil indgå i estimeringen. I forhold til tidligere normtal er 5

6 indholdet af kvælstof stigende for og synes konstant for, mens indholdet af fosfor er stigende særligt for. Tabel 6. Indhold af N, P og K i rationen (g pr. kg tørstof) baseret på vægtning af tidligere års data fra foderopgørelser med henholdsvis 10 % (2014), 20 % (2015), 30 % (2016) og 40 % (2017, tabel 2). År N P K N P K ,03 15, ,28 13, ,02 15, ,23 13, ,09 14, ,27 13, ,13 15, ,31 12,6 Vægtet gennemsnit (normtal 2018/2019) 167 4,09 14, ,28 13,0 Foderets fordøjelse og udskillelse i fæces og urin Fordøjeligheden af fodertørstoffet er fastlagt til 71 % (Poulsen & Kristensen, 1997), og udskillelsen af tørstof kan beregnes på baggrund af den beregnede tørstofoptagelse og fordøjeligheden af tørstof. Mængden af fæces kan efterfølgende bestemmes på baggrund af et fastsat indhold af tørstof i fæces, som fra gødningsåret 2013/2014 er reduceret fra 15,0 til 13,5 %. Mængden af urin beregnes som fæcesmængde/faktor. I forbindelse med revidering af husdyrgødningsnormerne 2010/2011 blev faktoren reduceret fra 2,2 til 1,85. Tørstofprocenten i urin er fastlagt til 5 %. Kvælstofbalance Udskillelsen af N i fæces (tabel 7) kan tilskrives summen af ufordøjeligt foderkvælstof (4 % af optaget N) samt tab af endogent N, der beregnes som en funktion af tørstofoptagelsen. Den daglige udskillelse af N i fæces i hvert af de fire laktationsafsnit kan for beregnes vha. nedenstående ligning, når tørstofoptagelse (TS, kg pr. dag) og N optag (N, g pr. dag) er kendt (Poulsen & Kristensen, 1997). N Fæces (kg pr. årsko) = 0, [(0,04 N) + (1,8 TS 2 /6,25) + (20 TS/6,25)] Aflejring af N som tilvækst er beregnet på baggrund af en samlet tilvækst på henholdsvis 40 og 25 kg pr. årsko og et indhold på 25,6 g N pr. kg tilvækst svarende til en samlet aflejring på 1,02 og 0,64 kg N for henholdsvis og. Aflejring af N i foster er beregnet qua en fosterproduktion på 0,6 foster pr. årsko, som følge af en udskiftningsprocent på 40 %, en fostervægt på henholdsvis 40 og 25 kg og et indhold af N på 29,6 g N pr. kg foster. Dette svarer til en samlet aflejring på 0,710 kg og 0,444 kg. Indholdet af N i mælk beregnet ud fra indholdet af protein divideret med 6,38 (tabel 4) og mælkeydelsen i kg mælk pr. årsko. Den samlede udskillelse af N i mælk er beregnet til henholdsvis 57,0 og 48,3 kg. Udskillelsen af N i urin kan beregnes som en differens mellem optaget N i foder og N i mælk, tilvækst, foster og fæces (tabel 7). For er det tidligere vurderet, at denne 6

7 fremgangsmåde giver en overvurdering af N i urin og en undervurdering af N i fæces, hvorfor den totale udskillelse af N i stedet er fordelt mellem fæces og urin i samme forhold som beregnet for tunge racer (Poulsen et al., 2001). Fordelingen af N i fæces og urin i gødningsåret 2018/2019 er henholdsvis 54,6 % i fæces og 45,4 % i urin. Den samlede optagelse af kvælstof er beregnet til 214,3 og 176,2 kg N pr. årsko for henholdsvis og (tabel 7). Aflejring af kvælstof i form af mælk, tilvækst og foster er domineret af mælkeproduktionen. Resultaterne viser, at udnyttelsen af N til mælk, tilvækst og foster var 27 % for og 28 % for. I alt udskilles 155,5 og 126,8 kg N i fæces og urin, og udskillelsen pr. kg produceret EKM var en smule højere for (14,5 g N pr. kg EKM) end for (13,3 g N pr. kg EKM), hvilket svarer til at den relative udskillelse for er ca. 9 % højere end for. Tabel 7. N-balance pr. årsko samt N-udskillelse relativt til mælkeydelse (g N/kg EKM). Kg % Kg % Foder 214, ,2 100 Mælk 57, ,3 27 Tilvækst 1,0 0 0,6 0 Foster 0,7 0 0,4 0 Fæces 85, ,3 39 Urin 70, ,5 33 Fæces+urin 155, ,8 72 g N/kg EKM 14,5 13,3 Fosforbalance Aflejring af fosfor som tilvækst er beregnet på baggrund af en samlet tilvækst på henholdsvis 40 og 25 kg pr. årsko og et indhold på 6,1 g P pr. kg tilvækst svarende til en samlet aflejring på 0,244 og 0,153 kg P for henholdsvis og. Aflejring af P i foster er beregnet på baggrund af en fosterproduktion på 0,6 foster pr. årsko, en fostervægt på henholdsvis 40 og 25 kg og et indhold af P på 10,2 g P pr. kg foster. Dette svarer til en samlet aflejring på 0,245 kg og 0,153 kg. Indholdet af fosfor i mælk beregnes ud fra mælkeydelsen i kg mælk pr. årsko og et indhold af fosfor i mælken på 0,96 g P og 1,08 g pr. pr. kg mælk for og. Den samlede udskillelse af P i mælk er beregnet til henholdsvis 10,1 og 7,9 kg. Den totale udskillelse af P i urin og fæces beregnes som differencen mellem optaget P og P i mælk, tilvækst og foster. Udskillelsen fordeles mellem fæces og urin på baggrund af en fast udskillelse af P i urin på 3,0 mg P/kg kropsvægt/dag (Poulsen & Kristensen, 1997), hvorefter udskillelsen af P i fæces beregnes som en differens mellem P i foder og P i mælk, tilvækst, foster og urin (tabel 8). Optaget af fosfor var henholdsvis 32,8 og 28,1 kg P pr. årsko, mens 22,2 og 19,8 kg P udskilles i alt i fæces og urin (tabel 8). Hos drøvtyggere er fæces den primære udskillelsesvej for fosfor, og kun ca. 3 % af det udskilte fosfor udskilles i urinen. Resultaterne viser, at udnyttelsen af P til mælk, tilvækst og foster var 32 % og 29 % af det optagne fosfor for henholdsvis og, men at udskillelsen pr. kg produceret EKM var 2,08 g P pr. kg EKM for både og for. 7

8 Tabel 8. P-balance pr. årsko samt P-udskillelse relativt til mælkeydelse (g P/kg EKM). kg % kg % Foder 32, ,1 100 Mælk 10,1 31 7,9 28 Tilvækst 0,2 1 0,2 1 Foster 0,2 1 0,2 1 Fæces 21, ,4 69 Urin 0,7 2 0,5 2 Fæces+urin 22, ,8 71 g P/kg EKM 2,08 2,08 Kaliumbalance Optagelsen af kalium med foderet var 119,5 kg K pr. årsko for og 85,2 kg K pr. årsko for (tabel 9). Aflejring af kalium i mælk, foster og tilvækst er beregnet tilsvarende aflejringen af N og P på baggrund af standardforudsætningerne (tabel) 1 og mælkeydelse (tabel 4). Udnyttelse af K til mælk, tilvækst og foster var kun 14 % af det optagne K for både Tung race og. For kalium er udskillelsen i fæces sat til 3,0 g K pr. kg optaget fodertørstof (Poulsen & Kristensen, 1997), og udskillelsen i urin er derefter beregnet som difference. Ud af den samlede udskillelse af kalium på henholdsvis 102,5 kg K pr. årsko for og 73,4 kg K pr. årsko for blev størsteparten (73-77 %) udskilt med urinen. Tabel 9. K-balance pr. årsko samt K-udskillelse relativt til mælkeydelse (g K/kg EKM). kg % kg % Foder 119, ,2 100 Mælk 16, ,7 14 Tilvækst 0,1 0 0,0 0 Foster 0,1 0 0,0 0 Fæces 24, ,7 23 Urin 78, ,7 63 Fæces+urin 102, ,4 86 g K/kg EKM 9,59 7,69 8

9 I nedenstående tabel 10 er de nye normtal for malkekøernes udskillelse af fæces og urin samt N, P og K sammenlignet med de tidligere normtal fra henholdsvis Poulsen & Kristensen (1997) og Poulsen et al. (2001). For malkekøer er den årlige udskillelse ab dyr af N, P og K i gødningsåret 2018/2019 således beregnet til 155,5 kg N, 22,2 kg P og 102,5 kg K for Tung race og 126,8 kg N, 19,8 kg P og 73,4 kg K for (tabel 10). Mælkeydelsen (EKM) er steget med 88 kg for og med 77 kg for i forhold til 2017/2018 normtal. I forhold til DJF Rapport nr. 36 fra 2001 er mælkeydelsen steget med henholdsvis og kg EKM for og, svarende til en stigning på %. Udskillelsen af N ab dyr er i perioden steget med %, mens udskillelsen af P er steget med %. Beregnes udskillelsen i stedet relativt i forhold til mælkeydelsen (EKM), er den i forhold til DJF Rapport nr. 36 faldet med henholdsvis 11 % for N og % for P afhængig af race. Tabel 10. Udvikling i normtal for udskillelse af næringsstoffer hos malkekøer. Enhed: Én årsko Ton Kg Ton Kg gød- Pct. gød- Pct. ning TS N P K ning TS N P K Normtal 1997/1998 (736. Beretning, Poulsen & Kristensen, 1997) Fæces 12,2 15,0 61,0 a 22,3 20,0 10,3 15,0 46,0 18,6 16,0 Urin 5,5 5,0 67,0 a 0,7 80,0 4,7 5,0 61,0 0,4 59,0 Total 17,7 11,9 128,0 23,0 100,0 15,0 11,9 107,0 19,0 75,0 Normtal 2001/2002 (DJF Rapport nr. 36, Poulsen et al., 2001) Fæces 12,7 15,0 62,2 19,5 19,6 10,4 15,0 51,4 16,6 16,2 Urin 5,7 5,0 65,1 0,7 86,9 4,8 5,0 53,8 0,5 74,0 Total 18,4 11,9 127,3 20,2 106,5 15,2 11,9 105,2 17,1 90,2 Normtal 2017/2018 Fæces 16,9 13,5 82,1 20,6 23,6 13,9 13,5 68,2 18,7 19,4 Urin 9,1 5,0 68,6 0,7 76,6 7,5 5,0 56,9 0,5 55,5 Total 26,0 10,5 150,7 21,2 100,2 21,4 10,5 125,1 19,2 74,9 Normtal 2018/2019 Fæces 17,2 13,5 85,0 21,6 24,1 14,1 13,5 69,3 19,4 19,7 Urin 9,3 5,0 70,5 0,7 78,5 7,6 5,0 57,5 0,5 53,7 Total 26,5 10,5 155,5 22,2 102,5 21,7 10,5 126,8 19,8 73,4 a Fejlagtigt angivet som 58 kg N i fæces og 70 kg i urin i 736. Beretning, Poulsen & Kristensen (1997) Indstilling 2018/2019 Dyregruppe TOERSTOFtildelt CPgTS PgTS KgTS MLK_RYK Npctmaelk_RYK Faeces_Urin FKts UrinTSpct FaecesTSpct Fosterkg TILVAEKSTkg VAEGTkg Malkekøer, st.race ,09 14, ,46 1, ,0 13, Malkekøer, ,28 13, ,20 1, ,0 13, Korrektionsformler 9

10 Indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor, når forudsætningerne mht. ydelse eller fodring afviger fra standardforudsætningerne. Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan herefter korrigeres ved at gange normtallet med den aktuelle korrektionsfaktor. Der er flere typer af korrektionsformler som det fremgår af nedenstående korrektionsformler for gødningsåret 2018/2019. Hvis man kun har kendskab til en afvigende mælkeydelse (EKM): : For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end kg EKM pr. årsko for, tillægges eller fratrækkes 0,53 % af kvælstoffet og fosforet i gødningen. : For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end kg EKM pr. årsko for, tillægges eller fratrækkes 0,64 % af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Udskillelsen kan også korrigeres, hvis man har kendskab til foderoptagelse, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinindhold i mælken: Korrektion af N-mængde ved afvigende ydelse, fodermængde og -sammensætning. Der korrigeres med følgende faktorer: : ((kg fodertørstof pr. årsko g råprotein pr. kg fodertørstof/6.250) (kg mælk pr. årsko %protein i mælk/638) 1,73)/155,51 (Standard: kg fodertørstof pr. årsko; 167 g råprotein pr. kg tørstof; kg mælk pr. årsko; 3,46 % protein i mælk) : ((kg fodertørstof pr. årsko g råprotein pr. kg fodertørstof/6.250) (kg mælk pr. årsko %protein i mælk/638) 1,08)/126,83 (Standard: kg fodertørstof pr. årsko; 168 g råprotein pr. kg tørstof; kg mælk pr. årsko; 4,20 % protein i mælk) Korrektion af P-mængde ved afvigende ydelse, fodermængde og sammensætning. Der korrigeres med følgende faktorer: : ((kg fodertørstof pr. årsko g P pr. kg fodertørstof/1.000) (kg mælk pr. årsko 0,00096) 0,49)/22,21 (Standard: kg fodertørstof pr. årsko; 4,09 g P pr. kg tørstof; kg mælk pr. årsko) : ((kg fodertørstof pr. årsko g P pr. kg fodertørstof/1.000) (kg mælk pr. årsko 0,00108) 0,31)/19,83 (Standard: kg fodertørstof pr. årsko; 4,28 g P pr. kg tørstof; kg mælk pr. årsko) Referencer 10

11 Kjeldsen, A.M. & Aaes, O Udvikling i resultaterne fra DLBR-foderopgørelser. Notat. SEGES. Landbrugsinfo Nielsen, N.I. & Volden, H Animal requirements and recommendations. I: Norfor The Nordic feed evaluation system (Ed.: H. Volden). EAAP publication, 130, Wageningen Academic Publishers. Side Poulsen, H.D. & Kristensen, V.F Normtal for husdyrgødning En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Danmarks JordbrugsForskning, Beretning nr. 736, 165 sider. Poulsen, H.D.; Børsting, C.F.; Rom, H.B. & Sommer, S.G Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Danmarks JordbrugsForskning, DJF rapport nr. 36 Husdyrbrug, 152 sider. RYK Ydelseskontrollen RYK årsberetning sider. Volden, H Overall model description. I: Norfor The Nordic feed evaluation system (Ed.: H. Volden). EAAP publication, 130, Wageningen Academic Publishers. Side Åkerlind, M., Nielsen, N.I. & Volden, H Animal input characteristics. I: Norfor The Nordic feed evaluation system (Ed.: H. Volden). EAAP publication, 130, Wageningen Academic Publishers. Side

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

FASEFODRING MED PROTEIN

FASEFODRING MED PROTEIN AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere

Læs mere

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Foto: Helle Dahl Schmidt

Foto: Helle Dahl Schmidt Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Soens produktion af råmælk og mælk

Soens produktion af råmælk og mælk Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018 TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Kvægets udskillelse af fosfor (P) kan reduceres

Kvægets udskillelse af fosfor (P) kan reduceres KvægInfo nr.: 1330 Dato: 22-06-2004 Forfatter: Jakob Sehested Af Jakob Sehested, seniorforsker Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Jakob.schsted@agrsci.dk Kvægets

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter

Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter 2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling

Læs mere

Opnået

Opnået Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510

Læs mere

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2010/2011)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2010/2011) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2010/2011) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 2 Videncentret

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019

Læs mere

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS

Læs mere

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan. KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere