AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
|
|
- Lene Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde
2 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik Jannerup Region Nord: Annette Dohm Region Midt: Lotte Banke, Helle Larson Region Syd: Tove Svendsen, Lars Frimodt Pedersen Region Hovedstaden: Henriette Kerrn-Jespersen VMR: Kurt Møller DTU Miljø: Poul Løgstrup Bjerg Miljøstyrelsen: Jens Aabling, Jesper Schiött Jensen
3 BAGGRUND FOR PROJEKTET GrundRisk: Nyt risikovurderingsværktøj, erstatter JAGG for grundvandstruende forureninger Region Sjælland ønskede at få undersøgt risikovurderingsværktøjet nærmere for pesticider Hypotese: Selv lave koncentrationer af pesticider (under 1 µg/l) vil resultere i en beregnet grundvandsrisiko Hvor godt stemmer beregninger overens med fundne koncentrationer fx i nedstrøms indvindingsboringer? Hvilke parametre har størst betydning for risikovurderingen? Miljøprojekt nr Miljøprojekt nr. 1915
4 FORMÅL MED PROJEKTET Hvilke kildekoncentrationer udgør typisk ikke en risiko ved brug af GrundRisk Risikovurdering? Baseret på en standard-lokalitet At afprøve GrundRisk Risikovurdering for 3 pesticidpunktkilder: Hvad er forskellen på risikovurdering udført på henholdsvis indledende og videregående undersøgelse? Hvordan passer beregninger med målte koncentrationer? Hvilke er de mest betydende parametre baseret på følsomhedsanalyse? Anbefalinger til den fremadrettede anvendelse af GrundRisk
5 De 5 vertikale modeller GRUNDRISK RISIKOVURDERING Miljøstyrelsens kommende værktøj, der afløser JAGG for grundvandstruende forureninger Online værktøj via Miljøportalen Administrativt kontrolpunkt 1 m nedstrøms 5 forskellige vertikale modeller Model Model 1: Homogen vandmættet ler Model 2: Opsprækket vandmættet ler Kort beskrivelse Modellen inkluderer et dæklag af ler mellem kilde og grundvand Modellen inkluderer et dæklag af opsprækket moræneler mellem kilde og grundvand Model 3: Umættet sand Forureningskilden er beliggende i umættet sand. Transport sker både ved advektion med infiltrerende vand og diffusion i gasfasen.. Vertikal transport (5 modeller) C Model 4: Umættet sand med impermeabelt dæklag Forureningskilde beliggende i umættet sand. Kildeområdet er dækket at et impermeabelt dæklag. Horisontal transport (1 model) C Administrativt kontrolpunkt (2 m filter) Model 5: Forureningskilde beliggende lige over grundvandet. Forureningstransporten er derfor udelukkende styret af transport i gasfasen. Forureningskilden ligger lige over grundvandet. 1 m
6 Magasindybde Forureningsflux = C I A GRUNDRISK RISIKOVURDERING Stationær modeller: Konstant C, ingen tidslig udvikling Grundvandsstrømning med dispersion i 3 dimensioner Infiltration til forureningsfanen Nedbrydning kan medtages både under vertikal og horisontal transport 1. ordens nedbrydning 1. ordens sekventiel nedbrydning Resultater Koncentration i kontrolpunktet Midlet koncentration over et 2 m filter placeret ved max-koncentrationer Forureningsflux (kg/år) Koncentration i nedstrøms indvindingsboring Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 z y L x x Forureningskilde L y Grundvandsmagasin Forureningsfane Overflade Vandspejl Kontrolpunkt Grundvandsstrømning Miljøstyrelsen (216). GrundRisk. Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr November m
7 HVILKE KILDEKONCENTRATIONER UDGØR TYPISK IKKE EN RISIKO?
8 STANDARD-PESTICIDLOKALITET Indvindingsrate, Q = 1. m 3 /år Afstand fra kilde til grundvand: Z v = 5 m Magasinmægtighed: d= 1 m Kildeareal: L x = 5 m; L y = 5 m Z v d C Grundvandshastighed, u = 4 m/år HVORNÅR OPNÅS BREAK-EVEN? Infiltration, I = 25 mm/år 1 m C = Grundvandskvalitetskriteriet (GKK) C indv = Grundvandskvalitetskriteriet (GKK) C C indv Modelstof: Dichlorprop: Anbefalet anaerob nedbrydningsrate:,5 d -1 (Miljøstyrelsen 218) Dispersiviteter (alle modeller): Defaultværdier i GrundRisk (α L, α T, α v ) = (1 m,,1 m,,5 m) Sprækkeparametre (Model 2): Worst case værdier, defaultværdier Sprækkeafstand, 2B = 5 m Sprækkeapertur, 2b = 79 µm
9 ) C indv ) Koncentration i kontrolpunkt, C Koncentration i kontrolpunkt, C MODEL 5 UDEN NEDBRYDNING: BREAK-EVEN BEREGNINGER (I) Kontrolpunkt Indvinding Koncentration i kontrolpunktet overstiger GKK for kildekoncentrationer over 3,2 µg/l Koncentration i standardindvinding overstiger GKK for kildekoncentrationer over 16 µg/l,35,3 5 5,5 (a),7,6,5,4,3,2, Kildekoncentration, C GKK Koncentration / Flux Koncentration i invinding C indv (b),35 3,5, , ,5 1,5, Kildekoncentration, C GKK Koncentration i indvinding / Flux 4,3 4 1,4 2,8,6,4,2 (c),25,2,15,1, Længde af kildeområde, L x (m) GKK Koncentration / Flux Koncentration i indvinding, C indv 2 1,2 1,8,8,6,6,4,4,2 (d) Længde af kildeområde, L x (m) GKK Koncentration i indvinding / Flux 4,3 4 1,4
10 Grundvandshastighed Koncentration i kontrolpunkt, C Infiltration Koncentration i kontrolpunkt, C Bredde Koncentration i kontrolpunkt, C Længde Koncentration i kontrolpunkt, C MODEL 5 UDEN NEDBYDNING BREAK-EVEN BEREGNINGER (II) (a) GKK Koncentration / Flux GKK Koncentration i indvinding / Flux 4,3 2,25,2,8,15,6,4,1,2, Længde af kildeområde, L x (m) (c) Kontrolpunkt GKK Koncentration / Flux Koncentration i indvinding, C indv (b) 4 1,4 2 1,2 1,8,8,6,6,4,4, Længde af kildeområde, L x (m) (d) Indvinding GKK Koncentration i indvinding / Flux Standardlokaliteten med kildekoncentration på 1 µg/l udgør som udgangspunkt ikke en risiko, men vil gøre det hvis f.eks. : Længden af kildeområdet overstiger 17 m Infiltrationen overstiger 75 mm/år Grundvandshastigheden er lavere end 17,5 m/år 4 2,8,6,4,2 (e) 4 2,8,6,4,2 (g),3,25,2,15,1, Bredde af kildeområde, L y (m) Koncentration GKK Flux,25,2,15,1, Infiltration, I kilde og I fane (mm/år) Koncentration i indvinding, C indv Koncentration i indvinding, C indv 4 1,4 2 1,2 1,8,8,6,6,4,4, Bredde af kildeområde, L y (m) (f) GKK Koncentration i indvinding / Flux 4 1,2 2 1,8,8,6,6,4,4, Infiltration, I kilde og I fane (mm/år) (h) GKK Koncentration / Flux GKK Koncentration i indvinding / Flux (a),5,4,3,1,8,6,4, Grundvandshastighed, u (m/år) Koncentration GKK Flux Koncentration i indvinding, C indv (b) 2,1,8,8,6,6,4,4,2, Grundvandshastighed, u (m/år) Koncentration i indvinding GKK Flux
11 Koncentration i kontrolpunkt, C MODEL 5: BETYDNING AF NEDBRYDNINGSRATE,5 Kildekoncentration på 1 µg/l (dichlorprop) Nedbrydningsrate varieret. Anaerobe rater fra fra Miljøstyrelsen (218): Anbefalet rate (minimumsrate) Middel rate Maksimumsrate,4,3,1,2,3,4,5 Nedbrydningsrate, k (d -1 ) Koncentration Anbefalet rate (Minimumsrate) GKK Maksimumsrate Middelrate Nedbrydningsrate Anbefalet værdi Min; middel; max Aerob nedbrydningsrate (dichlorprop): Anaerob nedbrydningsrate (dichlorprop) Dannelse af 4-CPP,2 d -1,17 d -1 ;,4 d -1 ;,58 d -1,5 d -1,5 d -1 ;,2 d -1 ;,35 d -1 Nedbrydningsrater for dichlorprop (Miljøstyrelsen (218), Miljøprojekt nr. 213))
12 Koncentration i kontrolpunkt, C Koncentration i kontrolpunkt, C Koncentration i kontrolpunkt, C Kildekoncentration Koncentration i kontrolpunkt, C MODEL 1 MED NEDBRYDNING UNDER VERTIKAL TRANSPORT BREAK-EVEN BEREGNINGER (a) 5,5 Kontrolpunkt,4,35,3,25,2,15,1, Kildekoncentration, C GKK Koncentration / Flux Koncentration i invinding C indv (b) Indvinding 4 1,4 2 1,2 1,8,8,6,6,4,4, Kildekoncentration, C GKK Koncentration i indvinding / Flux Koncentration i kontrolpunktet overstiger GKK for kildekoncentrationer over 8 µg/l Koncentration i standardindvinding overstiger GKK for kildekoncentrationer over 38 µg/l Standardlokaliteten med kildekoncentration på 1 µg/l udgør som udgangspunkt en risiko i kontrolpunktet, men vil ikke gøre det hvis f.eks.: Længden er mindre end 4 m Infiltrationen er mindre end 22 mm/år Afstanden til grundvandet (dæklaget) er over 6,5 m Dæklag Infiltration Længde (c) (e) (g),3 5 5,5 5,5,4,35,3 5 5,5,7,6,5,4,3,2, Længde af kildeområde, L x (m) GKK Koncentration / Flux,4,35,3,25,2,15,1, Infiltration, I kilde og I fane (mm/år) Koncentration GKK Flux,8,7,6,5,4,3,2, Afstand til grundvandet, Z v (m) GKK Koncentration / Flux Koncentration i indvinding, C indv Koncentration i indvinding, C indv Koncentration i indvinding, C indv (d) (f) (h) 6 1,6 4 1,4 2 1,2 1,8,8,6,6,4,4, Længde af kildeområde, L x (m) GKK Koncentration i indvinding / Flux,2,15 5,1,5, Infiltration, I kilde og I fane (mm/år) GKK Koncentration i indvinding / FLux,8,8,7,7,6,6,5,5,4,4,3,3,2,2,1, Afstand til grundvandet, Z v (m) Koncentration i indvinding / Flux
13 BREAK-EVEN KILDEKONCENTRATIONER, OPSUMMERING Break-even kildekoncentrationer for standardlokalitet. Kildeareal på 25 m 2, infiltration på 25 mm/år, grundvandshastighed på 4 m/år Uden nedbrydning Kildekoncentrationer under 3,2 µg/l giver ikke en risiko i kontrolpunkt 1 m nedstrøms Ingen nedbrydning Nedbrydning, vertikal Nedbrydning, vertikal og horisontal Break-even kildekoncentration Med nedbrydning (k =,5 d -1 ). Lokaliteten udgør ikke en risiko, hvis kildekoncentrationen er under: Model 1: 8-12 µg/l Model 2: 3,3-5 µg/l Model 3: 5-7 µg/l Model 5 dichlorprop 3,2 µg/l - 5. µg/l * Model 1 dichlorprop 3,2 µg/l 8 µg/l 12 µg/l Model 2 dichlorprop 3,2 µg/l 3,3 µg/l 5,2 µg/l Model 3 dichlorprop 3,2 µg/l 4,8 µg/l 7.4 µg/l Model 3 p,p -DDE 7,8 µg/l Ikke nedbrydelig Ikke nedbrydelig * Kun horisontal nedbrydning inkluderet Sum af pesticider: Break-even kildekoncentration på 15 µg/l
14 AFPRØVNING AF GRUNDRISK FOR 3 CASE- LOKALITETER HVORDAN STEMMER BEREGNINGER OVERENS MED FAKTISKE FUND? HVAD ER DE MEST BETYDENDE PARAMETRE?
15 CASELOKALITETER - VALG AF MODEL Trommeslagervej 22, St. Heddinge Pilkestræde 1-3, Visborg, Hadsund Dichlorprop 4-CPP Model 2: Opsprækket vandmættet ler Risagervej 1, Aike, Bramming Chloridazon Desphenyl-chloridazon Hydroxyatrazin Lenacil Model 5: Forureningskilde lige over grundvandet Bentazon BAM Desphenylchloridazon Model 5: Forureningskilde lige over grundvandet Model 1: Homogen vandmættet ler Model 2: Opsprækket vandmættet ler
16 TROMMESLAGERVEJ Maskinstation Morænelersdæklag og kalkmagasin Indvinding ændret over tid Indledende undersøgelse (25): Dichlorprop: Op til 8,4 µg/l 4-CPP: Op til 11 µg/l Videregående undersøgelser ( ) Dichlorprop: Op til 41 µg/l 4-CPP: Op til 36 µg/l Befæstet vaskeplads med sandfang Figurer fra: Region Sjælland (215) videregående undersøgelse, Trommeslagervej Store Heddinge, Orbicon, 12. maj 215
17 FASTSÆTTELSE AF MODELPARAMETRE Parameterfastsættelse Bedste estimat (indledende og videregående) samt spænd (videregående) Kildeareal (længde og bredde af kildeområde) Afgrænset ud fra koncentrationer større end eller lig med 1 µg/l for Trommeslagervej, 1 µg/l for øvrige lokaliteter Hvis dette ikke er muligt grundet begrænset data: formodet anvendelsesareal/spildareal Kildekoncentration L x L y Miljøstyrelsen (216) Indledende undersøgelse: Max-koncentrationer anvendt Videregående undersøgelser: Gennemsnitskoncentration baseret på koncentrationer i det afgrænsede kildeområde Hydraulisk konduktivitet, K (grundvandsmagasin) Indledende undersøgelse: Typisk standardværdier for K Videregående undersøgelser: K værdier fra pumpetests, slugtests mv.
18 GRUNDRISK BEREGNING
19 RESULTAT AF RISIKOVURDERING KONCENTRATIONER 1 M NEDSTRØMS Model 2: Opsprækket vandmættet ler Indledende datasæt Videregående datasæt C C C Tidligere indvinding C Nuværende indvinding C Uden nedbrydning Dichlorprop 8,4 6,2 4-CPP 11 8,2 Med nedbrydning (anaerobe rater) Dichlorprop 8,4 3,6 4-CPP 11 4,1 Forureningsflux (uden nedbrydning): Dichlorprop:,6 g/år 4-CPP:,8 g/år Uden nedbrydning Dichlorprop 26,8 3,7 4-CPP Med nedbrydning (anaerobe rater) Dichlorprop 26,7 2,8 4-CPP 136 3,5 12 Forureningsflux (uden nedbrydning): Dichlorprop: 2 g/år 4-CPP: 1 g/år Lokaliteten udgør en risiko baseret på begge datasæt Nedbrydning (anaerobe rater) vil ikke kunne reducere koncentrationerne tilstrækkeligt Væsentlig forskel på forureningsfluxens størrelse
20 SAMMENLIGNING AF MÅLTE OG BEREGNEDE KONCENTRATIONER I INDVINDINGSBORING (DGU ) Koncentration i indvindingsboring, C indv, beregnes som fluxen, J, divideret med indvindingsraten, Q: C indv = J Q God overenstemmelse med beregning ud fra videregående data Koncentrationer underestimeres med indledende data
21 Koncentration i kontrolpunkt Procentvis ændring i koncentration Koncentration i kontrolpunkt RESULTAT AF FØLSOMHEDSANALYSE: KONCENTRATION I KONTROLPUNKT Model 5 uden nedbrydning Model 2 inkl. anaerob nedbrydning Mest betydende parametre: 6 4 Grundvandshastigheden (hydraulisk konduktivitet, porøsitet) Kildekoncentration Længde af kilde Infiltrationsrate Nedbrydning (stofspecifik) 2 Trommeslagervej Dichlorprop Minimumsværdi Basis Maksimumsværdi 1,9,8,7,6,5,4,3 Risagervej BAM 2% 15% 1% 5% % -5% -1% -15% Model 5 uden nedbrydning Model 2 inkl. anaerob nedbrydning Minimumsværdi Basis Maksimumsværdi Pilkestræde Chloridazon Minimumsværdi Maksimumsværdi u: grundvandshastighed
22 Forureningsflux (kg/år) Koncentration i indvidning Procentvis ændring i forureningsflux Forureningsflux (kg/år) Koncentration i indvinding RESULTAT AF FØLSOMHEDSANALYSE KONCENTRATION I INDVINDING/FLUX,35,3,25,2 Model 5 uden nedbrydning Model 2 inkl. anaerob nedbrydning,35,3,25,2 Mest betydende parametre:,15,1,15,1 Kildekoncentration,5,5 Areal af kilde (længde og bredde) Infiltrationsrate Nedbrydning (stofspecifik) Trommeslagervej Dichlorprop Minimumsværdi Basis Maksimumsværdi,12,1,8,6,4 Risagervej BAM,12,1,8,6,4 1% 5% % -5% Model 5 uden nedbrydning Model 2 inkl. anaerob nedbrydning,2,2-1% -15% Minimumsværdi Basis Maksimumsværdi Pilkestræde Chloridazon
23 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
24 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER (I) GrundRisk er anvendelig til risikovurdering pesticid-punktkilder Ved sammenligning med målte koncentrationer i indvinding sås typisk god overensstemmelse eller tendens til overestimering MEN der er væsentlige usikkerheder forbundet med denne sammenligning: Variable indvindingsmønstre Relevante GrundRisk modeller for pesticider: Model 1: Homogen vandmættet ler Model 2: Opsprækket vandmættet ler Model 5: Forureningskilde beliggende lige over grundvandet Model 3 og 4: Typisk ikke relevante for pesticider, da de er tiltænkt flygtige stoffer, der kan spredes i gasfasen i umættet zone. Andre kilder i oplandet Komplekse hydrogeologiske forhold Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Valg af model Model 5 vælges i følgende situationer: Nedbrydning inkluderes ikke under den vertikale transport (i så fald vil Model 1 og 2 give samme resultat som Model 5). Usikkerhed på dæklaget, hydraulisk kontakt mellem magasiner
25 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER (II) Mest betydende parametre for risikovurderingen: Koncentrationen i kontrolpunktet er mest følsom overfor: Grundvandshastigheden (hydraulisk konduktivitet, porøsitet, gradient) Kildekoncentration Kildens længde Infiltrationsrate Flux og koncentration i indvindingsboring er mest følsom overfor: Kildekoncentration Kildens areal (længde og bredde) Infiltrationsrate Forureningsundersøgelser bør have fokus på disse parametre Nedbrydning kan også have stor betydning for risikovurderingen: Mindre betydning i opsprækket moræneler. Muligt at simulere dannelse af nedbrydningsprodukter for et antal pesticider Pesticid/ moderstof Dichlobenil Nedbrydningsprodukt ved sekventiel nedbrydning i GrundRIsk BAM Bemærkning Chloridazon Desphenyl-chloridazon Methyl-desphenyl-chloridazon er også et muligt nedbrydningsprodukt, men modelleres ikke i GrundRisk Glyphosat AMPA Dichlorprop 4-CPP Kræver anaerobe forhold Atrazin Deethylatrazin Hydroxyatrazin og desisopropylatrazin er andre mulige nedbrydningsprodukter, som ikke modelleres i GrundRisk Miljøstyrelsen (218). Nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering. Litteraturstudie. Miljøprojekt nr. 213.
26 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereGrundRisk, der erstatter JAGG
GrundRisk, der erstatter JAGG Miljøstyrelsen. Jens Aabling DTU Miljø. Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg. Philip J. Binning, Poul L. Bjerg Vingsted 7. marts 2018. GrundRisk projektet
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereDansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereHvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet
Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet Natur & Miljø 2019 27-05-2019 SØREN RYGAARD LENSCHOW Dagsorden Grundlæggende begreber pesticider/sprøjtemidler Flade- og punktkilder Opgaver offentlig indsats,
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereNyt initiativ på grundvandsområdet
Nyt initiativ på grundvandsområdet ATV, 6. november 2014 - møde nr. 33. Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger Civilingeniør Jens Aabling, Enhed for Jord og Affald Nye måder
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereTeknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1984 Februar 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Luca Locatelli, DTU Miljø Louise Rosenberg,
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs merePrincipper for grundriskscreening resultater af screening
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 26, 2017 Principper for grundriskscreening resultater af screening Søndergaard, Gitte Lemming; Rosenberg, Louise; Binning, Philip John; Bjerg, Poul Løgstrup Published
Læs mereDesphenyl-chloridazon
Desphenyl-chloridazon Problemstillingen set fra regionerne Tove Svendsen ATV Vintermøde 6. marts 2018 Indhold Region Syddanmarks indsatsområde - pesticidpunktkilder Case - maskinstation Er der sammenhæng
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereOpsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder
14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,
Læs mereKortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereHvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante
Læs mereOprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration
Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereGrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation
GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,
Læs mereGrundRisk. - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1865, 2016
GrundRisk - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1865, 2016 Titel: GrundRisk Redaktion: Louise Rosenberg, DTU Miljø Gitte Lemming Søndergaard, DTU Miljø
Læs mereOPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND
OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND ATV Vintermøde 2013 1 Niels Koch Jesper Jensen Jørn K. Pedersen Tove Svendsen Disposition Disposition 1. Baggrund og formål 2. Kildeopsporing og hvordan er undersøgelserne
Læs mereIdékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker
Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker ATV Vintermøde 7. marts 2017 Kemiingeniør Tove Svendsen, Region Syddanmark Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow,
Læs mereKoncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013
Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og 3 27. november 2013 Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delprojekt 2: Afstandskriterier
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder
Skelnen mellem pesticidkilder Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen %
Læs mereHandleplan for NV-Lolland. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven
Handleplan for NV-Lolland Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven 26-10-2016 1 Resume af handleplan for NV-Lolland 2 Indhold Resume af handleplan 2 Indledning 4 Indsats
Læs mereFund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?
Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter 2007-2015. - Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher? Vingsted den 7. marts 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereHvorfor er nedbrydning så vigtig
Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.
Læs mereKan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.
Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L. Bjerg Tak for i dag: JA For dem som vil vide mere Realistiske oprensningskriterier?
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND
ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid
Læs mereHandlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011
Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011 Hvornår er der behov for at forbedre råvandsvandskvaliteten Forurening med Naturligt forekommende
Læs mereDokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Læs merePoul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)
Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og
Læs mereHandlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Læs mereEt samarbejde mellem vandforsyning, kommune og regionen omkring fund af pesticider i vand fra almene vandværker
Mindre partnerskaber Et samarbejde mellem vandforsyning, kommune og regionen omkring fund af pesticider i vand fra almene vandværker Disposition Prioritering af grundvandsindsatsen i regionen De første
Læs merePrincip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen
Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1.Overfladevandsopgaven - ændring af lovgivning - MST s som drivkraft
Læs mereHvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima
Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereVandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne
Læs mereATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen
Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde 2012 Nina Tuxen Mange forskellige kilder Fladekilder Fladekilder stammer fra regelret anvendelse af pesticider. Pesticiderne
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mereGeus udarbejder et forståelsesnotat
2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:
Læs mereErfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre
Læs mereHvad vil vi med vores grundvand?
Hvad vil vi med vores grundvand? - Hvad kan forsyningerne gøre når/hvis de bliver pressede? ATV Vintermøde 2019, Temadag 2, den 4. marts Bo Lindhardt, Vicedirektør og Vandchef 2018, et år med mange overskrifter
Læs mereNye pesticidanalyser i 2018 i regionernes punktkildeundersøgelser
Nye pesticidanalyser i 2018 i regionernes punktkildeundersøgelser ATV Jord og Grundvand den 20. juni 2018 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø www.regionmidtjylland.dk Baggrund og formål desphenyl-chloridazon
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden
Læs mereErfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager
Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager Bo Tegner Bay, Kirsten Rügge, COWI Mads Georg Møller, Orbicon og Nanna Muchitsch, DMR 1 MØLLEVEJ Peder Johansen og Helle Overgaard,
Læs mereHvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereHvad mener regionerne?
Hvad mener regionerne? Morten Sørensen Danske Regioner ATV-møde 29. november 2016 Disclaimer! Risikoscreeningsværktøj Indledende bemærkninger Der er et behov for at forbedre de risikovurderingsværktøjer
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereProblemstillingen set i helikopterperspektiv
Problemstillingen set i helikopterperspektiv kommende udfordringer Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nu har vi udviklet et koncept for opsporing og undersøgelse,
Læs merePesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg
husk at stille spørgsmål afbryd gerne undervejs 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg Pesticidoverblik Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer Region Sjælland Walter Brüsch,
Læs mereScreeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand
Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Poul L. Bjerg, Anne T. Sonne, DTU Miljø Trine Korsgaard,
Læs mereOvervågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Læs mereMiljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 775 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 14. september 2018 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereTOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE
TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE Trine Skov Jepsen, Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, Lars Larsen - Orbicon Hasse Milter
Læs merePåvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg
Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder
Læs mereMiljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering
Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand ATV den 18. juni 2013- Risikovurdering Vi skal sikre det nødvendige miljøhensyn med love, bekendtgørelser og vejledninger ATV den
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Seniorforsker Niels Henrik Spliid, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereRegion Sjællands pesticidindsats
Region Sjællands pesticidindsats ATV Vingsted 7/3-2017 Nanette Schouw & Stella Agger Udtræk fra den nationale database, Jupiter, GEUS, januar 2016 6.477 boringer i Region Sjælland - Pesticidfund i ca.
Læs mereAf Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
Læs merePesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider
Læs mereFORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER
FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian
Læs mereVARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG
VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG Civilingeniør Camilla Kjær Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs merePesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen
Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs merePesticider i grundvand. Nina Tuxen
Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereDesphenyl-chloridazon
Desphenyl-chloridazon Generel info om chloridazon og nedbrydningsprodukter Søren Rygaard Lenschow ATV Vintermøde 6. MARTS 2018 Dagsorden Kemi og egenskaber Anvendelse og forbrug Status fund af desphenyl-chloridazon
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereTV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen,
vancerede oxidationsprocesser il behandling af pesticidforurenet rundvand TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen,
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mere