DRs Programetik version_2007

Transkript

1 Version 2007 DRs Programetik version_2007 Etiske retningslinjer for DRs programmer & medarbejdere

2

3 DRs programetik 2007//kolofon DRs PROGRAMETIK 2007 er vedtaget af DRs direktion 6. december 2006 og udgivet af DR, februar Programetikken er udarbejdet af DRs etikgruppe, som kan kontaktes via Lytternes og Seernes Redaktør, Jacob Mollerup ( [email protected]) Publikationen findes også i netversion på dr.dk/omdr: DRs programetik I netversionen er der links direkte til en række lovtekster mv. Se også her ang. evt. vigtige nye ændringer. Programetikken opdateres typisk en gang årligt. Seneste udgave var DRs PROGRAMETIK 2005, der blev udsendt i juni Ændringerne i den nye 2007-udgave fremgår af Appendix på side I tvivlsspørgsmål kan man kontakte nærmeste chef eller DR Jura på tlf eller til advokat Kaspar Lindhardt ([email protected]) Design: DR Design Tryk: Hertz Bogtrykkergården

4 DRs programetik 2007//INDHOLD Indhold_ Forord: Det etiske kompas DRs 10 programetiske bud Programrettet //1. Fairness, redigering og berigtigelse Fairness Redigering Effekt og gennemslagskraft Berigtigelse //2. Medvirkende: Aftaler & kilder Aftaler Kilder //3. Privatlivets fred & ærekrænkelser Privatlivets fred Ærekrænkelser // 4. Rekonstruktion // 5. Retsreportage // 6. Skjult kamera & mikrofon samt fiktiv identitet Skjult kamera og mikrofon Fiktiv identitet Afhøring - forklaring til politiet // 7. Minoriteter, børn & unge Integration - minoriteter Børn og unge // 8. Arkiv, genudsendelse & udlevering af materiale Arkiv og contentshare Genudsendelse Udlevering af materiale // 9. Retningslinjer for håndtering af følsomt stof // 10. Sprog

5 DRs programetik 2007//INDHOLD Indhold_ 02. Særlige programmer // 11. Satire // 12. Interaktive medier // 13. Indsamlinger // 14. Konkurrencer, quiz & spil // 15. Valg & folkeafstemninger Medarbejderrettet // 16. Habilitet, herunder bijob, gaver, insiderviden & politisk virke Habilitet Bijob Gaver Insiderviden/handel - misbrug af intern viden og kursmanipulation // 17. Branding // 18. Reklame / redaktionel omtale For dr.dk - se også afsnit 12 om Interaktive medier // 19. Sponsorering Lytter- & seerhenvendelser samt klager // 20. Lytter- og seerhenvendelser samt klager Stikordsregister Appendix: Ændringer i forhold til 2005-udgaven

6 DRs programetik 2007//forord det etiske kompas_ Programetikken er en forudsætning for, at DR kan løse sine opgaver som uafhængig public service-station. DR har en særlig forpligtelse til at lave kritisk journalistik og agere som offentlighedens vagthund i relation til myndigheder, erhvervsliv, organisationer og andre magthavere. For at kunne løfte denne opgave er det helt nødvendigt, at programvirksomheden bygger på troværdighed og uafhængighed. Programetikken er en central del af DRs særkende og identitet. DR skal have høje mål om at skabe værdi for sine brugere, om at sætte standarder for god journalistik, om at levere kvalitet og om at bygge bro i samfundet og i mediebilledet. Som medie- og kulturinstitution kan DR kun leve op til disse målsætninger, hvis det etiske grundlag er solidt. Det kræver grundighed og omtanke - og det kræver mod til at benytte og udfolde ytringsfriheden. DRs medarbejdere skal derfor i deres daglige arbejde gøre alt for at leve op til DRs kerneværdier: Troværdighed - DR skal være danskernes troværdige formidler i en kompleks verden. DR skal lægge afgørende vægt på grundig research og hæderlighed i programarbejdet. DR må ikke tale mod bedre vidende eller have skjulte dagsordener. Uafhængighed - DR må aldrig tage hensyn til eller lade sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om DRs, programmernes eller medarbejdernes integritet. Alsidighed - DR skal være fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik. Mangfoldighed - DRs programvirksomhed skal henvende sig til de mange og de få gennem en mangfoldighed i emner og synsvinkler. Der skal være tilbud til grupper med særlige behov og interesser. Kvalitet - DR skal i sin programvirksomhed løbende arbejde for at højne det kvalitetsmæssige, etiske og kreative niveau på det danske mediemarked. DRs medarbejdere skal altid først og fremmest lade sig styre af disse fem kerneværdier. DRs Programetik 2007 er en guide til, hvordan de kan udmøntes i det daglige redaktionelle arbejde. Programetikken gælder for DRs programvirksomhed og i øvrigt alle steder, hvor DR har afgørende indflydelse på de indholdsmæssige, redaktionelle valg. En lang række områder er styret af lovgivningen, og i disse tilfælde henvises som udgangspunkt til de relevante love eller bestemmelser, ligesom de vigtigste bestemmelser er gengivet i kort form. DRs Programetik 2007 er et offentligt papir - som frit kan hentes i netversion på dr.dk/ OmDR: DRs programetik Programetikken opdateres løbende. 6

7 DRs programetik 2007//10 programetiske bud Drs 10 programetiske bud_ // DR er uafhængig, troværdig, mangfoldig og alsidig, fordi vi: Behandler en mangfoldighed af emner og vælger temaer og vinkler, som sikrer en mangfoldighed af holdninger. Ser det som vores opgave at give danskerne korrekt og alsidig information om alle sager uanset vores personlige synspunkter. Værner om ytringsfriheden og uafhængigheden og afviser ethvert forsøg på indblanding i DRs redaktionelle frihed. Tager vores opgave som offentlighedens vagthund alvorligt. Baserer vores journalistik på facts og ikke fordomme. Lader alle relevante parter i en sag komme til orde - og giver dem en fair behandling. Indgår klare aftaler med de medvirkende. Tager særligt hensyn til børn, udsatte og svage mennesker. Lader en kollega overtage en sag, hvis der kan rejses berettiget tvivl om egen habilitet. Aldrig påtager os bijobs eller modtager gaver, der kan skabe tvivl om DRs troværdighed og uafhængighed. 7

8

9 DRs programetik 2007//programrettet_01. Programrettet_ 1

10 DRs programetik 2007//programrettet_ fairness, redigering & berigtigelse_ //Fairness DR stræber efter altid at give en fair og ansvarlig behandling af de mennesker, organisationer og virksomheder mv., som omtales eller medvirker i DRs programmer. Generelt_ DR skal altid loyalt redegøre for de involverede parters synspunkter og må ikke fortie relevante argumenter og oplysninger. DR manipulerer ikke med tekst, lyd, video eller grafik for at frembringe eller antyde andre meninger end dem, som de medvirkende har givet udtryk for. Hvis oplysningerne hentes fra et andet medie eller i et andet af DRs medier, skal redaktionen som hovedregel hurtigst muligt selvstændigt forsøge at indhente kommentarer. Det gælder fx, hvis parten ikke har ønsket at medvirke eller udtale sig til citat. Selv om en oplysning isoleret set er korrekt, er det tilrettelæggerens ansvar at sikre, at den måde og sammenhæng oplysningen viderebringes på, giver et fair billede. DR vurderer altid konsekvenserne af de programmer, der udsendes. Dette gælder især i forbindelse med medvirkende, som ikke er medievante, og hvor det derfor ikke kan forventes, at de kan overskue virkningen af deres udtalelser. Forelæggelse - Kritiske oplysninger_ Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Omfanget af bestræbelserne for at få en kommentar skal afhænge af, hvor alvorlig kritikken er, og hvilken betydning aktualiteten har. DR bringer i visse sammenhænge indslag, selv om det ikke er muligt at foreholde kritikken for den enkelte person eller virksomhed. Det kan fx være tilfældet for udtalelser, der fremsættes som led i den politiske eller samfundsmæssige debat, eller hvor en omtalt part eller virksomhed søger at hindre udsendelse ved ikke at ville medvirke. Svaret på kritikken eller oplysningerne vil som hovedregel blive bragt i samme program. Den mulighed, som en angreben part får for at svare på kritik, skal stå i et rimeligt forhold til den styrke, som kritikken fremføres med i programmet. Det samme gælder, hvor et journalistisk program er meget skarpt vinklet eller benytter sig af særlige dramaturgiske effekter eller opbygning. Selv om en person eller en virksomhed generelt har afvist at medvirke i et program, skal DR i rimelig tid før offentliggørelse forelægge oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den pågældende. Forelæggelsen skal indeholde de relevante oplysninger, så den angrebne part har en rimelig mulighed for at svare på kritikken. 10

11 DRs programetik 2007//programrettet_01. Interviews_ Interviews skal redigeres fair og omhyggeligt. Relevante svar skal medtages. Affektprægede svar, givet som reaktion på gentagne eller provokerende spørgsmål, må kun gengives i sammenhængen. DR kan efter en redaktionel afvejning konkret beslutte at gennemføre et interview, trods betingelser, der væsentligt begrænser muligheden for at belyse emnet eller sagen. Det kan fx være, at der kun må stilles godkendte spørgsmål, eller at visse emner ikke må berøres. I sådanne tilfælde skal DR gøre betingelserne klart for seere og lyttere. Der skal afsættes passende tid til kritiske og konfrontatoriske live-interviews, og den interviewede skal være bekendt med den forventede varighed af interviewet. //Redigering DR værner om sin uafhængighed. DR har derfor redigeringsretten til sine programmer. Det betyder blandt andet: DR imødekommer generelt ikke - hverken forudgående eller efterfølgende - krav fra medvirkende om, at et interview skal sendes uredigeret. DR imødekommer generelt ikke krav fra medvirkende om at godkende det redigerede interview eller det samlede produkt inden udsendelse. Har DR på grund af helt særlige forhold indgået aftaler, som begrænser DRs frie redigeringsret, skal dette fremgå af programmet fx via rulleteksterne eller ved et skilt ved afslutningen af programmet, hvor karakteren af begrænsningen kort oplyses. Såfremt en aftale medfører, at der kan rejses berettiget tvivl om, hvorvidt programmet giver et sandfærdigt billede af virkeligheden, er det den ansvarlige redaktørs pligt i samråd med chefredaktionen at stoppe programmet og sikre, at det ikke udsendes. Pressemateriale _ Det skal som hovedregel fremgå af udsendelsen, hvis der anvendes materiale eller sekvenser, der oprindeligt er pressemateriale - herunder reklame eller andet markedsføringsmateriale fra en myndighed, en virksomhed eller en organisation. DRs medarbejdere er opmærksomme på, hvordan den slags materiale i øvrigt anvendes, og hvordan det præsenteres. Det samme gælder (lyd)billeder, der hentes fra en bestemt part, og hvor udvalget allerede af den grund kan være redigeret. //Effekt og gennemslagskraft DR er opmærksom på de elektroniske mediers gennemslagskraft og effekt, fx i relation til dækning af krig, katastrofer og vold. DR har pligt til at skildre virkeligheden, men skal samtidig tage hensyn til, at billeder og lyd fra fx krig, katastrofer, sex og vold kan virke voldsomt. Vold_ DR skildrer virkeligheden - også når den er voldelig. Det sker med respekt for de involverede og under hensyntagen til seerne. DR skal altid advare mod voldelige eller andre stærke scener, der vises før kl. 21. Vold i nyheds-, aktualitets- og faktaprogrammer: Voldelige scener i faktaprogrammer, som fx nyheder, reportager og dokumentar, skal tjene et redaktionelt formål, afdække forhold af væsentlig offentlig interesse og bidrage væsentligt til den historie, der formidles. 11

12 DRs programetik 2007//programrettet_01. Billedsekvenser med vold må kun bruges til at illustrere konkrete begivenheder, og der skal udvises meget stor agtpågivenhed, hvis de anvendes som mere generelle dækbilleder. Når DR sender billeder direkte fra krig, katastrofer eller andre voldsomme begivenheder, skal den ansvarlige redaktør være særligt agtpågivende for at sikre seerne mod voldelige billeder, som ikke har et redaktionelt formål. Tilrettelæggere og redaktører skal altid overveje berettigelsen af vold i indslag og programmer: Hvor relevante er de voldelige sekvenser? Hvordan vil de voldelige scener kunne påvirke seere, der sidder hjemme og ser billederne for første gang? Hvad er den samlede effekt, hvis billeder og scener vises gentagne gange i løbet af et program/en aften? Vold i fiktionsprogrammer: I dramatik er der mere vide rammer for at vise vold. Jo længere væk fra virkeligheden - jo videre rammer. Graden, typen og detaljeringsgraden af vold bør afhænge af sammenhængen. Ulykker og forbrydelser_ DR skal afstå fra at vise stærke billeder fra ulykkes- eller gerningssteder, medmindre billederne tjener et væsentligt redaktionelt formål eller afdækker forhold af væsentlig offentlig interesse. I disse tilfælde skal det nøje overvejes, om materialets væsentlighed/sagens principper overstiger hensynet til den enkelte. DR skal tage særlige hensyn til de involverede og deres pårørende. Der skal udvises særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af billeder kort tid efter en ulykke, medmindre DR positivt ved, at de pårørende er underrettet. Dækning af krig og konflikter_ DR er opmærksom på, at sandheden meget ofte kan blive krigens første offer. Manipulation af offentligheden og forsøg på styring af informationsstrømmen indgår i krigsførende parters strategi. Mangfoldighed, alsidighed og nuancering af synspunkterne er DRs altafgørende kendemærke. DR skal bevare det rolige, nøgterne overblik og den nøgterne, kritiske iagttager-rolle, der giver indblik, perspektiv og analyse til situationen - også når DR bliver udfordret af så dramatiske begivenheder, at det er naturligt at lade følelserne tage overhånd. En krig er også voldsomme billeder af død og ødelæggelse. DR bringer ikke de voldsomme billeder for dramaets og sensationens skyld. Men DR bringer - med klar og tydelig forudgående varsel - de nødvendige og af og til voldsomme billeder af virkeligheden, der skal til for at give den danske offentlighed et indtryk af, hvad der foregår, og hvad der er krigens konsekvens. DRs medarbejdere og tilrettelæggere skal: Udøve kildekritik over for krigens parter. Altid omhyggeligt citere, hvem der siger hvad. Hvis ikke det er muligt med navn, oplyses nationalitet og baggrund for udtalelsen. Undgå fascination af våbenteknologi og overveje detaljeringsgraden af facts og viden om våbnenes kapacitet og rækkevidde. Være varsom med sammenblanding af analyser og kommentarer. DRmedarbejdere skal tilstræbe en klar adskillelse. Ikke bringe de udsendte reportere eller korrespondenter i den situation, at de skal svare på noget, som enten er rent gætteværk, eller som alene kan besvares med en personlig kommentar. 12

13 DRs programetik 2007//programrettet_01. Undgå at blive revet med af patriotisme, når Danmark er deltager i en krig. Være opmærksom på sproget og tonen. DR-medarbejdere skal undgå en "dem mod os-retorik" eller "de onde mod de gode-retorik". Tragiske begivenheder_ Som opfølgning på store tragiske begivenheder (som fx tsunamien i december 2004) bør indslag, enkeltprogrammer og sendeplaner gennemgås for detaljer/sekvenser/ vinkler/speak, som kan virke unødigt stødende. Selvmord_ DR omtaler ikke selvmord eller selvmordsforsøg, medmindre omtalen indgår i en særlig relevant sammenhæng som fx en dokumentarudsendelse om emnet eller en nyhedsdækning af en konkret sag, hvor særlige grunde taler for en omtale. Enhver omtale eller beskrivelse af selvmord kan risikere at inspirere andre. Unødig fokusering på/beskrivelse af selvmordsmetoder bør derfor undgås. Kriminalitet_ I omtale af kriminelle handlinger skal DR udvise forsigtighed med beskrivelser, der kan være til inspiration eller nytte for potentielle lovbrydere. Sex_ DR viser ikke porno. Der er grænser for, hvor eksplicitte erotiske scener der kan vises i DR TV og på dr.dk. Hvis DR viser eksplicitte erotiske scener før kl. 21, skal der altid advares før programmet/indslaget. DR må tage særlige hensyn, når det gælder pædofili og bør aldrig vise eksplicitte billeder af seksuelle overgreb på børn. Rygning, indtagelse af alkohol mv._ I drama, reportager og portrætter kan rygning og indtagelse af alkohol indgå som en del af virkeligheden. I studieprogrammer bør rygning og indtagelse af alkohol undgås, medmindre det tjener et redaktionelt formål. Der er særlige hensyn, hvis programmets målgruppe er børn eller unge. Trafiksikkerhed_ I såvel faktaprogrammer som dramatik bør DR sikre, at gældende lovgivning bliver overholdt, medmindre brud på love og regler indgår i en redaktionel sammenhæng eller som element i indslaget/programmet. Det gælder fx overholdelse af hastighedsgrænser, brug af sikkerhedsseler og anvendelse af mobiltelefon under kørsel. //Berigtigelse DR værner om sin troværdighed og retter faktuelle fejl af betydning. Hvis DR har bragt urigtige oplysninger eller meddelelser med betydning, der er til skade for privatpersoner, firmaer eller institutioner, skal oplysningerne berigtiges hurtigst muligt i samme medie og i videst mulige udstrækning på et tilsvarende sted/tidspunkt, som de forkerte oplysninger/meddelelser blev bragt. Berigtigelsen skal godkendes af nærmeste chef, før den bringes. 13

14 DRs programetik 2007//programrettet_ Medvirkende: aftaler & kilder_ //Aftaler DR lægger vægt på, at medvirkende får klare præmisser for deres deltagelse i DRprogrammer, og det er medarbejderens ansvar, at forudsætningerne er forstået og accepteret, så der foreligger en klar aftale. Ved medvirkende forstås personer, der deltager i et indslag eller program og ikke blot vises i billedet eller indgår som baggrundslyd (Her i programetikken dækker udtrykket medvirkende ikke personer, der til brug for programmet skaber eller fremfører kunstneriske værker, og som derfor leverer en ophavsretligt beskyttet indsats (skuespillere, musikere mv.). Aftaler med sådanne skal indgås skriftligt og opfylde kravene i DRs kontrakt- og rettighedsstrategier). Hvordan den konkrete aftales form og indhold skal være, afhænger af programmets karakter og af, hvor medievant den medvirkende er. Jo mere personfølsomme emner, og jo mindre rutinerede medvirkende, desto større krav til aftalens klarhed og præcision. Aftalen kan omvendt være mindre detaljeret, når der er tale om personer, der har rutine i omgangen med medier, som fx politikere eller personer, der er offentligt kendte, eller når der er tale om emner, som har meget lidt personlig karakter - fx voxpop. DR skal sikre sig, at følgende præmisser er forstået og accepteret af den medvirkende: Emnet for programmet. Hvilken sammenhæng de indgår i, herunder hvilke indslag og udsendelser interviewet bliver optaget til. At programmet kan forventes genudsendt og gjort tilgængeligt på alle DRs platforme, bl.a. på internettet. At optagelserne indgår i DRs arkiv og kan blive brugt som klip i andre sammenhænge. Navn og telefonnummer på den ansvarlige tilrettelægger. Om der sker optagelse af den medvirkende på bånd eller på anden måde. Det gælder dog ikke, hvis der alene optages til researchbrug. Kun i særlige tilfælde kan det aftales som en præmis, at der vil blive lagt særlige begrænsninger ind i DRs arkiv for anvendelsen. den medvirkende kan trække tilsagnet tilbage - og i givet fald hvordan og hvor længe efter optagelserne. Det vil ofte ligge i situationen - fx fordi der er tale om en medievant person, der udtaler sig inden for sin metier - at den medvirkende forstår præmisserne for sin deltagelse, men det er DRs ansvar at sikre, at det er tilfældet. Derfor skal en medvirkende udtrykkeligt oplyses om de præmisser, der ikke klart fremgår af situationen, for at sikre, at DRs anvendelse ikke blokeres som følge af uklarhed om, hvad den medvirkende har sagt ja til at medvirke i. Når præmisserne er forstået og accepteret, foreligger der en juridisk bindende aftale. Hvis aftalen er indgået mundtligt, kan den fremsendes til den medvirkende til orientering, fx som , der bekræfter de væsentligste dele af aftalen. Samtykke kan i konkrete tilfælde gives stiltiende, fx samtidig med optagelserne. Det sker fx ved direkte transmissioner af begivenheder, hvor emnet ikke er inden for den personlige sfære. 14

15 DRs programetik 2007//programrettet_01. Hvis der er tale om følsomme emner af privat karakter, giver DRs medarbejder de medvirkende en grundig information om programmet og den medvirkendes deltagelse samt de ovennævnte oplysninger. Det skal sikre, at den medvirkende har fået alle de relevante oplysninger, som giver mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om medvirken. Det kan generelt anbefales at give informationen skriftligt, og når særlige forhold taler for det, kan tilrettelæggeren bede de medvirkende give deres udtrykkelige accept gennem et skriftligt samtykke. Er der indgået særlig aftale om begrænset anvendelse af optagelserne, skal tilrettelæggeren sikre, at materialet klausuleres i DRs mediearkiv. For at sikre at DR kan genudsende et program om et følsomt emne, skal DR-medarbejderen i DRs mediearkiv arkivere en liste med navne og kontaktadresser på samtlige medvirkende og anføre, at der er tale om et følsomt program. Det gælder dog ikke, hvis navnet og/eller adressen ikke kan oplyses af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis hensynet til afsløring af kritisable forhold af almen interesse taler for det, kan DRs medarbejder beslutte, at den medvirkende ikke får samtlige oplysninger om sammenhængen eller detaljerne om emnet forud for et interview. DR benytter sig kun af anonyme medvirkende, når helt særlige kildehensyn taler for det, fx hensynet til medvirkendes liv, sikkerhed og velfærd. Sker det, skal redaktionen kende den anonyme persons identitet. Nærmeste chef skal i hvert enkelt tilfælde give tilladelse til at anonymisere medvirkende. Medvirkende under 18 år_ Helt overordnet kan børn og unge under 18 år ikke give bindende tilsagn om medvirken. Det kan kun værgen - normalt de(n), der har forældremyndigheden. Foregår optagelserne på en institution eller lignende, skal institutionens samtykke også indhentes. Børn og unge under 18 år kan dog medvirke på grundlag af eget samtykke, hvis hensynet til deres ytringsfrihed taler herfor, og deres alder og karakteren af deres udtalelser ikke taler imod. Det betyder fx, at Jo yngre den medvirkende er, jo mere behov for forældresamtykke - unge over 15 år har særlige rettigheder og kan i mange sammenhænge handle på egen hånd. Jo tættere på emnet er, jo mere behov for forældresamtykke. Hvis emnet vedrører et modsætningsforhold mellem den unge og forældrene, skal DR nøje overveje, om hensynet til den unges ytringsfrihed undtagelsesvis kan veje tungest. DR skal altid overveje, om der er grund til at beskytte barnet/den unge mod den eksponering, som en medvirken betyder, og om der er behov for anonymisering. Omhandler et interview et emne af følsom karakter, må forældres/værges samtykke derfor indhentes inden optagelse. Hvis der under interviews med børn fremkommer følsomme oplysninger, kan det være nødvendigt også at indhente samtykke efter optagelserne. Det gælder også, hvor der medvirker mennesker, som er svage eller særligt udsatte. Ovennævnte afsnit gælder også for deltagere i konkurrencer, quiz og spil. //Kilder Det er afgørende for DRs troværdighed, at medarbejderne forholder sig kritisk over for alle kilder. Samtidig er det vigtigt for DRs rolle som offentlighedens vagthund, at DR inden for rammerne af loven og den Europæiske Menneskerettighedskonvention forsvarer mediernes ret til at hemmeligholde en kildes identitet. 15

16 DRs programetik 2007//programrettet_01. Kritisk holdning til kilder_ Der udvises kritik over for kilder. Det gælder særligt, når en udtalelse kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Kritisk holdning til undersøgelser og rapporter_ DR er kritisk over for undersøgelser, udarbejdet af eller for virksomheder og organisationer, der har politiske eller kommercielle interesser i at få omtale. DR opgiver altid kilden og opdragsgiveren til sådanne undersøgelser, fx en AIM-undersøgelse for Danmarks Lærerforening. DR søger at variere de virksomheder og organisationer, hvis undersøgelser man benytter. Opgørelser over charterturismen indhentes fx ikke kun fra et tilbagevendende bureau, men fra forskellige bureauer. DRs medarbejdere er opmærksomme på, hvordan den slags materiale i øvrigt anvendes, og hvordan det præsenteres. Ekspert-medvirkende_ Ved valg af eksperter skal DR være opmærksom på ekspertens personlige holdninger og økonomiske, politiske eller religiøse interesser. DR overvejer, hvordan præsentationen skal foregå. Det kan være væsentligt, at seerne/ lytterne er bekendt med ekspertens baggrund eller holdninger, der kan påvirke analyse og kommentarer. Andre medier som kilder_ Kildekritik skal også udøves over for oplysninger i andre medier. Ved direkte citater har kilden ophavsretligt krav på at blive krediteret. Pressetalsmænd som kilder_ DR skal altid søge at indhente udtalelser gennem direkte samtale eller korrespondance med kilderne. Når kilder vælger at udtale sig via pressetalsmænd, herunder spindoktorer, skal dette altid fremgå af indslaget og udsendelsen. Citat fra kilder_ DR kan som led i den offentlige debat loyalt bringe uddrag (citere) kilder i overensstemmelse med god skik og i det omfang, der er betinget af formålet. DR skal oplyse kilden. Se ophavsretslovens 22 og DRs kreditregler. Et citat er altid kun dele af det samlede værk. Der er ikke faste regler for, hvor langt et citat kan være, men hele værket kan ikke gengives. DRmedarbejderen skal overveje, hvor meget der anvendes af det citerede værk, og hvor stor en del citatet udgør i det færdige indslag. Betaling af kilder_ DR honorerer ikke kilder til journalistiske historier. Medvirkende, der ikke optræder i egenskab af fageksperter i journalistiske udsendelser, honoreres som hovedregel ikke. Medvirkende eksperter, der leverer fx en analyse eller vurderer materiale for DR, kan efter konkret aftale honoreres. Beskyttelse af kilder_ Det er fundamentalt for DR at kunne beskytte sine kilder. DRs redaktionelle medarbejdere har efter retsplejeloven 172 ikke pligt til at afgive vidneforklaring om: Hvem der er kilde til en oplysning, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. 16

17 DRs programetik 2007//programrettet_01. Vidnefritagelsen gælder kun, hvis der er givet kilden et løfte om anonymitet forud for optagelserne. Det er tilrettelæggerens pligt at sikre, at kilden (den, der har givet oplysningen, forfatteren, fotografen eller fremstilleren) ikke kan identificeres i udsendelsen. Undtagelsesvis kan retsmyndigheden både for udsendt og ikke udsendt materiale pålægge medarbejderne vidnepligt, hvis følgende tre kriterier er opfyldt: Sagen vedrører en lovovertrædelse, som kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover. Det er strafferammen, der er afgørende, ikke det sandsynlige udfald af en strafudmåling. Vidneførelsen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring. Hensynet til opklaringen overstiger klart behovet for at kunne beskytte kilderne. Det samme gælder, hvis lovovertrædelsen vedrører en overtrædelse af tavshedsbestemmelserne for offentligt ansatte (straffelovens c), medmindre kilden eller medarbejderen har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. Vær opmærksom på, at vidnefritagelsen ikke gælder for optagelser med skjult kamera/ mikrofon, fordi reglerne om vidnefritagelse forudsætter, at der er indgået en aftale med den medvirkende om anonymitet forud for optagelserne. Derfor skal DR-medarbejdere udvise særlig agtpågivenhed i forhold til de optagelser, der er sket med skjult kamera/mikrofon. 17

18 DRs programetik 2007//programrettet_ privatlivets fred & ærekrænkelser_ DR vil altid afveje ønsket om at informere offentligheden om væsentlige sager med hensynet til det enkelte menneske. //Privatlivets fred (Straffelovens 263 og 264) Privatlivets fred må ikke uberettiget krænkes. Uberettiget betyder generelt, at der ikke er givet samtykke, og at der ikke er tale om et tilfælde, hvor hensynet til offentliggørelse af informationer af væsentlig interesse for offentligheden overskygger hensynet til den enkelte. Tvivlstilfælde skal altid forelægges den nærmeste chef. Brevhemmeligheden_ DRs medarbejdere respekterer brevhemmeligheden og gør sig ikke uberettiget bekendt med indholdet af breve eller anden lukket meddelelse eller optegnelse. Der sker ikke uberettiget optagelse eller aflytning af udtalelser fremsat i lukkede rum eller af telefonsamtaler, hvor en medarbejder ikke deltager. Private forhold_ DRs medarbejdere videregiver ikke uberettiget meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, selv om optagelserne er sket på et frit tilgængeligt område. Meddelelser, som kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Optagelser og offentliggørelse af billedoptagelser, der viser bryllupper, seksuelle forbindelser, parforhold, eller som viser sygdom eller død, må først ske efter nøje overvejelser af, om offentliggørelsen er berettiget, og under størst muligt hensyn til de implicerede, herunder vidner, pårørende og ofre for forbrydelser. Privat område_ DRs medarbejdere skaffer sig ikke uberettiget adgang til et ikke frit tilgængeligt område og vil på opfordring forlade fremmed sted. Optagelser af billeder/lyd på områder eller i bygninger, hvor offentligheden normalt ikke har adgang, bør sædvanligvis først ske efter tilladelse fra ejeren eller den ansvarlige på stedet. Det gælder både private områder og halvoffentlige steder som fx skolegårde eller sportsklubber. Visse institutioner har udstukket et sæt regler for billedoptagelser, der bør overholdes. Det gælder fx præsidiet på Christiansborg og Rigshospitalet. Det er ikke tilladt uberettiget at fotografere personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Det gælder også i de tilfælde, hvor fotografen selv befinder sig på et frit tilgængeligt sted. 18

19 DRs programetik 2007//programrettet_01. Interview uden forudgående aftale - gatecrashing _ DR kontakter og konfronterer sædvanligvis ikke aktører eller involverede kilder med tændt optageudstyr uden forudgående aftale. Det gælder både på privat og offentligt område. DR bruger ikke gatecrashing alene som dramaturgisk virkemiddel. Sædvanlige vox pops er ikke omfattet af disse retningslinjer. På offentligt område gælder også en undtagelse for politikere og andre offentlige personer med stort kendskab til medierne. De er i kraft af deres særlige rolle undtaget - men kun i relation til de emner, der er affødt af deres virke. I alle tilfælde skal DRs medarbejdere - før der anvendes gatecrashing - i hver enkelt situation nøje overveje, om det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at overrumple aktører eller kilder. Følgende kriterier indgår: 1. Aktøren har ikke besvaret eller reageret på et antal henvendelser eller har afvist at medvirke uden rimelig grund eller 2. Aktøren har tidligere gentagne gange handlet som beskrevet i punkt 1, og det vurderes, at forudgående henvendelse vil afstedkomme, at den medvirkende aldeles undviger konfrontation og spørgsmål. Historien skal tjene en almen interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der ikke vil medvirke eller ikke reagerer på henvendelser. Hæleri _ DRs medarbejdere skaffer sig ikke og udnytter ikke uberettiget oplysninger, som er fremkommet gennem en overtrædelse af ovennævnte. //Ærekrænkelser (Straffelovens ) Når DR eller medvirkende omtaler andre, skal det sikres, at ingens ære krænkes uberettiget - fx ved at der bruges nedsættende ord eller udbredes usandfærdige sigtelser om personer eller virksomheder, der kan genkendes. Det er uden betydning, om person eller virksomhedsnavnet oplyses direkte. Afdøde mennesker er også beskyttet. DRs medarbejdere skal være ekstra påpasselige med forelæggelsen og dokumentation af faktuelle oplysninger for de berørte personer eller virksomheder, når der bringes udtalelser fra medvirkende, som kan opfattes som ærekrænkende. Fremsætter medvirkende sådanne udtalelser i direkte udsendelser, skal værten gribe ind og beklage ærekrænkelsen. DR skal være særligt opmærksom på: Om udtalelser og holdninger fremkommer som led i en politisk debat eller samfundsdebat. I så fald er grænserne for frisprog ofte mere vide, end hvis dette ikke er tilfældet. Om udtalelser og holdninger fremkommer om enkelte privatpersoner, om konkrete medarbejdere eller om en stand som sådan. Grænserne er videre, hvis der er tale om kritiske udtalelser om en stand, fx politiet, end udtalelser rettet mod en konkret medarbejder, og de er snævrest, hvis der er tale om en privat person. At nedsættende ord eller sigtelser, som i nogle kredse er harmløse, kan virke meget krænkende i andre kredse - eksempelvis på grund af religiøse eller kulturelle forhold. 19

20 DRs programetik 2007//programrettet_ rekonstruktion_ Når det er afgørende for fremstillingen af en sag, kan det være nødvendigt at rekonstruere det skete. Når DR rekonstruerer, sker det efter følgende retningslinjer: Det anføres som hovedregel fra start til slut tydeligt på skærmen, at der er tale om rekonstruktion. I radioen skal det fremgå helt tydeligt, at der ikke er tale om autentisk materiale. Rekonstruktionen skal følge det faktisk skete. Hvis der er tale om gætterier og hypoteser, skal det fremgå helt tydeligt. Det gælder særligt, hvis rekonstruktionen vedrører en sag, der ikke er afsluttet med endelig dom. 05. retsreportage_ Omtale af forbrydelser fordrer stor omhu med formuleringerne. Det er vigtigt at overlade til domstolene at dømme de skyldige og ikke på forhånd dømme dem i medierne. ( jf. retsplejelovens 1017). DRs medarbejdere er opmærksomme på ikke at offentliggøre meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring. Den sigtedes, tiltaltes eller domfældtes eventuelle tidligere straffedom nævnes kun, når det har særlig relevans. Det skal fremgå, om sigtede eller tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig. Der tilstræbes en afbalanceret gengivelse af parternes synspunkter. DR er opmærksom på, at politiet og anklagemyndigheden skal betragtes som part i sagen, og oplysninger fra politiet og anklagemyndigheden kan derfor normalt ikke bringes uden klar kildeangivelse og kan ikke uden videre gengives uden verifikation fx gennem forelæggelse for forsvareren. Har en straffesag været omtalt, vil DR tilstræbe at bringe et referat fra sagens slutning. Det gælder såvel, når der sker tiltalefrafald, som når der sker frifindelse eller domfældelse. Identifikation ved forbrydelser_ Personer, som er mistænkt, sigtet eller tiltalt, omtales normalt ikke på en måde, så de kan identificeres af en bredere kreds, og vil normalt ikke blive omtalt ved navn eller vist umaskeret. Såfremt nyhedsværdien og offentlighedens interesse taler for det, kan de sigtede eller tiltalte identificeres. Det kan fx gælde sager, hvor personer med fremtrædende offentlige hverv er mistænkt eller tiltalt for lovbrud, der har forbindelse til den pågældendes hverv. 20

21 DRs programetik 2007//programrettet_01. DR-medarbejdere optager og transmitterer ikke billeder og/eller lyd fra retssalen, medmindre retten har tilladt dette. DR-medarbejdere optager ikke billeder fra rettens bygninger, medmindre retten har tilladt dette. DR-medarbejdere viser ikke den sigtede eller tiltalte på vej til eller fra retten uden forudgående samtykke ( jf. retsplejelovens 32). Når en dom er afsagt, kan navnet omtales og den dømte vises, hvis nyhedsværdien og offentlighedens interesse i sagen taler for det. DRs medarbejdere skal altid overveje, om nyhedsværdi og offentlighedens interesse vejer tungere end hensynet til den straffedes fremtid og pårørende. Hvis sagen omhandler en ikke-offentlig person, der er idømt mindre end 1 års fængsel, vil nyhedsværdi og offentlighedens interesse aldrig veje tungest. Ved omtale af retssager har DRs medarbejdere en selvstændig pligt til at undersøge, hvorvidt der er nedlagt navneforbud. Den eller de forurettede personer eller ofre vil som hovedregel ikke blive omtalt ved navn eller blive vist umaskeret uden samtykke. Personer, der fremsætter beskyldninger mod navngivne personer, vil imidlertid ikke blive fremstillet anonymt ( jf. retsplejelovens 31). Generelt nævnes den dømtes alder, etniske herkomst, bopæl eller religion ikke, medmindre det har særlig relevans. 21

22 DRs programetik 2007//programrettet_ skjult kamera & mikrofon samt fiktiv identitet_ //Skjult kamera og mikrofon DR ønsker i al sin programvirksomhed at give det enkelte menneske en fair behandling. DR optager og bringer som hovedregel ikke lyd og billeder foretaget med skjult kamera og/eller mikrofon. Der er tale om skjulte optagelser, hvis den medvirkende ikke ved, at der bliver optaget. Lydoptagelser, der blot er tænkt som research, betragtes ikke som skjult mikrofon. Optagelser_ DR-medarbejdere kan foretage skjulte optagelser, når følgende er overvejet og beskrevet, og når nærmeste chef har godkendt, at der optages: DR-medarbejdere skal overveje, om historien tjener en almen interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, som optages med skjult mikrofon eller kamera. DR-medarbejdere skal beskrive, hvilke personer der vil indgå i optagelserne, deres formelle status, og hvilken rolle de ventes at spille i programmet. DR-medarbejdere skal overveje, om den fornødne journalistiske dokumentation kan skaffes på anden vis og beskrive, hvorfor dokumentationen ikke kan skaffes på anden vis. Offentliggørelse_ Efter optagelserne skal hele materialet gennemgås for at vurdere, om det er nødvendigt at bringe de skjulte optagelser. Enhedschefen skal godkende den måde, hvorpå de skjulte optagelser indgår i udsendelsen. Brug af optagelser foretaget med skjult kamera vil som det klare udgangspunkt først ske, når der er sket - eller tilbudt - forelæggelse for de medvirkende eller eventuelt deres chef efter optagelserne. DR-medarbejderne skal søge at indhente samtykke til brugen af optagelserne under forelæggelsen. Udsendes optagelser foretaget med skjult kamera, uden at der er givet et efterfølgende samtykke, foretages der en nøje afvejning af, om personerne skal anonymiseres. Det vil som udgangspunkt ske, medmindre den pågældende har et overordnet ansvar for de kritisable forhold, som udsendelsen afslører. Det vil typisk ikke være tilfældet for ansatte i et firma, medmindre vedkommende er adm. direktør eller på anden måde ansvarlig for udformningen af den generelle politik på området. Tvivl om, hvorvidt en person har det fornødne ansvar og kompetence til at blive eksponeret, medfører altid, at der foretages en sløring. Sløringen foretages på en måde, som sikrer, at den enkeltes krav på beskyttelse står i et rimeligt forhold til karakteren og indholdet af optagelserne. DR-medarbejdere skal overveje, om nogen af de medvirkende er tilsikret anonymitet ved, at råbåndene er slettet. Lydoptagelser bør kun udsendes i overensstemmelse med retningslinjerne for skjulte optagelser, jf. ovenfor. 22

23 DRs programetik 2007//programrettet_01. Overvågning af personer ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera, fotoapparat eller lignende kan være ulovligt efter lov om forbud mod tv-overvågning. I visse tilfælde kan digital tv-overvågning også stride mod persondataloven, selv om den generelt undtager massemedier og journalistisk arbejde. I tvivlstilfælde kan DR Jura kontaktes. Underholdningsprogrammer_ Skjulte optagelser, der foretages eller offentliggøres i forbindelse med underholdningsprogrammer, skal anvendes med stor varsomhed og kun efter forudgående tilladelse hos enhedschefen både før optagelsen og før offentliggørelse. Der er ikke samfundsmæssige interesser i hverken optagelse eller offentliggørelse. Skjulte optagelser kan ikke ske og ikke anvendes, hvis formålet er at udnytte eller udstille den, der optages, negativt. DR respekterer, hvis en medvirkende ikke ønsker at fortsætte optagelserne, og respekterer også et eventuelt ønske om, at råbåndene destrueres. Kun i helt begrænsede tilfælde kan optagelser offentliggøres uden forudgående samtykke. //Fiktiv identitet Medarbejderes brug af fiktiv identitet i forbindelse med programvirksomhed sker efter samme retningslinjer som ved brug af skjult kamera/mikrofon, hvor nærmeste chef altid skal kontaktes. I afvejningen skal indgå, at fiktiv identitet kan være strafbart, og at følgende kræver helt særlig omhu: Brug af falsk dokument skal altid særskilt forelægges for nærmeste chef til godkendelse. Chefen skal altid være opmærksom på straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk ( jf. straffelovens 171). forbuddet mod at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, fx politiet, eller lade som om man har en offentlig bemyndigelse, fx autorisation som advokat, læge eller revisor ( jf. straffelovens 175), forbuddet mod at anvende identitetspapirer, der tilhører en anden. ( jf. straffelovens 174). Hvis der er tvivl, bør DR Jura kontaktes. //Afhøring - forklaring til politiet Det gælder helt generelt, at hvis en DR-medarbejder bliver bedt om at afgive forklaring til politiet om noget, der har med arbejdet at gøre, skal medarbejderen kontakte nærmeste chef og DR Jura, for at det kan vurderes, om DR skal bede om, at der er en advokat til stede under afhøringen. 23

24 DRs programetik 2007//programrettet_ Minoriteter, børn & unge_ //Integration - minoriteter DR er i henhold til public service-kontrakten forpligtet til i sin samlede programvirksomhed at fremme integration og dermed modvirke fornedrende eller fordomsfuld omtale af personers køn, alder, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksuel orientering, ægteskabelig status, fysiske handicaps, social status, politisk anskuelse osv. DR skal ved tv- og radio-optagelser udvise behørigt hensyn til særlige religiøse forhold, kulturelle og etniske traditioner. Det indebærer, at: DR omtaler kun de ovenfor nævnte forhold, når det er direkte relevant for sagen eller er samfundsmæssigt relevant. DR tilstræber i sin programvirksomhed at fremstille samfundsgrupper og minoriteter i en bred vifte af funktioner i samfundet i stedet for at bekræfte fasttømrede forestillinger om deres virke og kunnen. Interview-personer, eksperter, kommentatorer samt deltagere i konkurrencer og underholdning udvælges alt andet lige, således at de repræsenterer den bredest mulige samfundsmæssige variation. DR stræber efter at fremme viden om bl.a. etniske, religiøse og seksuelle minoriteters forhold og baggrund. Det indebærer ikke, at DR skal afholde sig fra at skildre samfundsrelevante problemer og konflikter med relation til minoriteterne i Danmark, ligesom DR ikke positivt særbehandler nogle grupper. //Børn og unge DR respekterer børns ytrings- og informationsfrihed, men er samtidig opmærksom på de særlige hensyn, der gælder, når børn er involveret som medvirkende, som medskabere eller som seere, lyttere og brugere. DR betragter generelt personer under 15 år som børn. Derefter er de unge, hvor der også skal tages et særligt hensyn, men ikke i samme grad som til børn. Børn som seere, lyttere og brugere_ Form og indhold i DRs tilbud til børn på alle medier (herefter kaldet programmer eller aktiviteter ) skal afpasses, så de er i overensstemmelse med målgruppens udvikling og behov. DR er opmærksom på hensynet til de yngste deltagere/de yngste i målgruppen. Børn som seere, lyttere og brugere skal ikke igennem DR udsættes for pres om voksen adfærd. Børns leg er ofte påvirket af, hvad de oplever på DRs programflader. DR er bevidst om ikke at vise situationer eller detaljeret beskrive teknikker, som kan udvikle sig livstruende, hvis de kopieres af børn. Hvis situationer som disse alligevel beskrives/vises, bør de efterfølges af advarsler. 24

25 DRs programetik 2007//programrettet_01. I forbindelse med omtale af vold, ulykker, krig og katastrofer bør der tages særlige hensyn til børn. Det samme gælder, når det drejer sig om sex. Der må i børneprogrammer ikke forekomme forherligelse eller opfordring til anvendelse af alkohol, tobak eller euforiserende stoffer. Rollemodeller - herunder studieværter, popstjerner, sportsfolk o.l. - må ikke indtage alkohol eller ryge i DRs programmer, medmindre det indgår i en redaktionel sammenhæng. Det følger af EU-direktivet om TV uden grænser, artikel 22, at DR ikke må udsende programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. Det følger også af direktivet, at DR skal tage hensyn til børnene i programlægningen bl.a. ved valg af sendetidspunkter. Dette gælder også trailere for sådanne programmer. TV-direktivets tekst kan findes på: doc=31997l0036&model=guichett Derudover giver DR særlige advarsler ved programpræsentationen, når programmet ikke er egnet for børn eller mindre børn. Særlige forhold vedrørende nye medier_ De interaktive medier (net, mobil, spil m.fl.) giver en særlig udfordring, hvad angår at sikre trygge rammer for børns aktiviteter i relation til DRs indhold. Derfor anvender DR i forskelligt omfang tidsbegrænsning, ordfiltrering, log-on filtrering, overvågning og redaktionel redigering/styring. DR skal tilstræbe og aktivt gribe ind for at sikre: At børn ikke udsættes for skadeligt indhold eller upassende kontaktforsøg fra voksne. At der ikke forekommer mobning, chikane, trusler, hacking eller datatyveri mellem brugerne. At der ved tidsmæssig forskudt dialog mellem brugerne (fx debat, gæstebøger, blogs) som udgangspunkt altid præmodereres. At DR præmoderer rene børnesites, dvs. sites, som alene henvender sig til børn under 15 år. At aktiviteter (fx chat), hvor det er afgørende, at dialogen mellem brugerne foregår i realtid, overvåges og postmodereres. Det skal altid nøje vurderes, om emnet eller konteksten skaber en forøget risiko for uønskede aktiviteter, og i så fald afsættes ekstra ressourcer til at forhindre dette. At der ikke udveksles følsomme persondata mellem brugerne, medmindre dette sker som en vigtig og redaktionelt begrundet del af det pågældende tilbud, og da altid kun efter forudgående accept af de involverede brugere og under DRs kontrol. Med følsomme persondata menes fx postadresse, telefonnummer, cpr-nummer, brugerid, password m.m. At der ikke optræder invitationer til at mødes på eksterne chatrum, invitationer til mødesteder og fester, opfordringer til ulovligheder eller køb og salg. At der ikke foregår væsentlige aktiviteter på andre sprog end dansk, medmindre det er redaktionelt begrundet, og den ansvarlige redaktør sørger for, at aktiviteterne overvåges af medarbejdere, som taler det pågældende sprog. At alle børnetilbud, der giver mulighed for dialog mellem brugerne, har et sikkert login-system, en disclaimer, der redegør for formålet med aktiviteten, regler for opførsel, DRs håndtering af persondata samt mulighed for, at brugerne kan tilkalde eller underrette en DR-moderator i tilfælde af ubehageligheder ( alarmknapper ). At chats logges, og logs opbevares i 12 måneder. 25

26 DRs programetik 2007//programrettet_01. Børn som medvirkende_ Når børn medvirker i DRs programmer, bør DR sikre, at de optræder på en måde, der svarer til deres alder, medmindre det er et bevidst redaktionelt valg, som giver mening i sammenhængen. I de programmer, DR selv producerer eller på anden måde har indflydelse på, bør det sikres, at børn ikke optræder seksuelt udfordrende klædt. Værter i programmer målrettet til børn under 15 år skal være bevidste om de signaler, de udsender via tøj, sprog og attitude. OBS: Se også i afsnit 2 om Medvirkende under 18 år. 26

27 DRs programetik 2007//programrettet_ arkiv, genudsendelse & udlevering af materiale_ //Arkiv og contentshare DR har som public service-station et arkiv, der indeholder en mangfoldighed af klip og programmer, som spejler Danmarks historie. DR bruger klip fra sit arkiv i nye programmer, men det skal ske med respekt for den sammenhæng, materialet blev optaget i. Anvendelse af klip betragtes som arkivbrug, mens genudsendelse af hele programmer betragtes som genudsendelse. Contentshare-programmateriale er DRs fælles pulje af aktuelt produceret programmateriale, der kan versioneres på tværs af medier, enheder og redaktioner. Contentshare-programmateriale er under 24 timer gammelt. Contentshare-programmateriale er råoptagelser, færdigt, men ikke udsendt programmateriale samt udsendt programmateriale. Programmateriale, der anvendes inden for 24 timer, betragtes som udgangspunkt som aktuelt materiale og er ikke underkastet de samme begrænsninger i anvendelsen som arkivmateriale. Arkivmateriale er over 24 timer gammelt. Arkivmateriale er både udsendt og ikke udsendt materiale. Arkivmateriale kan være råoptagelser, sekvenser og færdige indslag eller udsendelser, stills, tekst og grafik. Arkivmateriale kan være produceret af DR eller andre, fx nyhedsbureauer, eksterne leverandører, firmaer eller interesseorganisationer. Materiale, der er under redigering, betragtes ikke som arkiv, før det er udsendt første gang. Anvendes der arkivmateriale, anføres det som hovedregel på skærmen. I radioen bør det fremgå af sammenhængen eller direkte af teksten. Dele af et interview, der ikke bruges i de aftalte indslag, må som hovedregel ikke bruges senere uden aftale med den medvirkende. Det er ikke sikkert, at kilden vil sige det samme på et senere tidspunkt. Anvendes arkivoptagelser til at illustrere noget andet end det, det er optaget til, skal der udvises særlig agtpågivenhed. Personer, som i anden sammenhæng har optrådt på DRs flader, skal ikke uforvarende kunne forbindes med kontroversielle emner, de ikke har noget at gøre med. Det kan fx være tilfældet: Hvis den medvirkende optræder i forbindelse med en konkret problemstilling, og 27

28 DRs programetik 2007//programrettet_01. optagelserne bliver brugt til at illustrere noget generelt. Når den medvirkende udtaler sig om en generel problemstilling, og udtalelsen bliver brugt til at illustrere noget konkret. Når den medvirkende udtaler sig om sager, der udvikler sig hurtigt. Når den medvirkende udtaler sig om personfølsomme historier. Når den medvirkende optræder som case. Er der tvivl om, hvilken sammenhæng programmateriale er optaget i, skal programmaterialets ophavsmand eller dennes redaktør kontaktes, inden det anvendes som arkiv- eller contentshare-materiale. DR-medarbejdere bør: Undgå at bruge mennesker, der optræder i egenskab af privatpersoner, til at illustrere negative, skadelige eller følsomme emner. Sådanne personer må ikke kunne genkendes uden deres forudgående samtykke. Undgå at anvende arkivmateriale med privatpersoner som dækbilleder eller som illustration af noget nutidigt, hvor privatpersonen tydeligt kan identificeres. Vedkommende kan fx være afgået ved døden. Udvise særlig forsigtighed, når det drejer sig om udsatte personer og følsomme emner. Mennesker, der engang har medvirket som alkoholikere, bistandsklienter, narkomaner eller syge, er muligvis kommet videre og ønsker ikke at få deres tidligere liv udstillet. Udvise særlig forsigtighed i relation til arkivmateriale, der viser mennesker i situationer med lidelse, smerte, vold og sorg. //Genudsendelse DR sender som en service til lyttere, seere og brugere en række af sine programmer mere end én gang. Med genudsendelse forstår DR, at et program sendes uredigeret og i fuld længde. DR skal sikre, at seerne og lytterne kan få information om, hvorvidt der er tale om genudsendelse. Er det særlig relevant for seerne/lytterne (eller af afgørende betydning for de medvirkende), skal oplysningerne også fremgå af speaks (før eller efter programmet). For tv-udsendelser skal programtekster indeholde en genudsendelses-ident eller en note, der anfører, hvornår programmet tidligere er sendt. På tekst-tv og nettet skal det fremgå, at der er tale om en genudsendelse, og anføres, hvornår programmet blev sendt første gang og på hvilken kanal. For radioudsendelser skal genudsendelses-oplysningerne normalt fremgå af programteksten. Hvis der er tale om genudsendelsesmønstre, som lytterne er fortrolige med, kan dette fraviges. Ændringer i tidligere sendte programmer_ Hvis et tv-program redigeres om, forkortes eller på anden måde ændres i forhold til det oprindelige program, er der tale om et nyproduceret program, hvor der er anvendt arkivmateriale. Det skal fremgå af programmet, at det er en ændret version, medmindre ændringerne er helt uvæsentlige. Versionering_ Når et program versioneres eller nyredigeres, skal det fremgå af credits, fx: Der blev vist klip fra... Dette program er delvist baseret på programmet... 28

29 DRs programetik 2007//programrettet_01. Forholdet til de medvirkende_ Visse programmer er produceret med henblik på udsendelse en enkelt gang. Langt hovedparten er produceret med henblik på udsendelse flere gange. For disse programmer er det producentens/enhedens ansvar, at det oprindelige samtykke omfatter ret til at genudsende programmet. Som hovedregel orienterer chefredaktionen producenten om, at et program genudsendes. Er der tale om et program/programmer med indhold af særlig følsom karakter eller programmer, der sendes i en ny sammenhæng, kontakter programredaktør eller planredaktør i hvert enkelt tilfælde producenten, som så afgør, om den/de medvirkende skal kontaktes, inden programmet genudsendes. Det er programtilrettelægger eller den producerende afdeling, der kontakter den/de medvirkende. Chefredaktionen overvejer i samarbejde med tilrettelægger, producent eller programproducerende afdeling, hvilke følger en evt. genudsendelse kan have for de medvirkende, inden det besluttes at genudsende. Dette gælder i særlig grad for særligt følsomme programmer, hvor der fx medvirker udsatte børn, psykisk syge, indsatte, narkomaner eller mennesker i udsatte situationer. //Udlevering af materiale Udsendt materiale: Lyd- eller billedkopier af udsendt materiale kan mod betaling udleveres til privat brug. Udsendt materiale kan udleveres uden betaling i forbindelse med retlige skridt mod DR. DR-arkivet administrerer udlevering og tager hensyn til eventuelle rettighedshindringer i forhold til samtlige rettighedshavere og medvirkende. Ikke udsendt materiale: Det er væsentligt for DR at formidle nyheder også fra tilspidsede situationer som demonstrationer, krig og terror. For at beskytte DR-medarbejderne og deres muligheder for at dække sådanne situationer udleverer DR ikke materiale, der ikke har været sendt eller offentliggjort på DRs flader. Det gælder både råoptagelser, researchmateriale, noter, vurderinger, erklæringer og andet ikke offentliggjort materiale. DR skal fremstå som uafhængig og neutral og ikke som politiets forlængede arm. Samme hensyn gør sig gældende over for kilder, således at DR-medarbejdere bevarer optimale muligheder for at tilvejebringe solohistorier, hvor kilderne har tillid til, at råmaterialet ikke anvendes på andre måder end aftalt med DR. Henvendelser fra det offentlige (politi eller anklagemyndighed) med anmodning om udlevering af ikke udsendt materiale skal videregives til den relevante direktør ( jf. bl.a. retsplejelovens 804). Princippet er, at programvirksomheden skal bedømmes på, hvad der er sendt. 29

30 DRs programetik 2007//programrettet_ retningslinjer for håndtering af følsomt stof_ På radio og tv producerer DR programmer, der beskæftiger sig med alt fra reportager til afslørende og stærkt kontroversielle programmer. Det er vigtigt allerede ved researchens start at overveje, om der kommer materiale for dagen, som er særligt følsomt, og som redaktionen skal træffe særlige forholdsregler for at sikre, at uvedkommende ikke kan få adgang til materialet - eller for at sikre, at de udenforstående, der har en særlig rolle i produktionsfasen, ikke anvender den viden eller det materiale, der er kontroversielt. Overvejelserne skal derfor omhandle både opbevaring af researchmateriale før og efter færdiggørelsen af den endelige godkendte produktion og opbevaring af de arbejdskopier, der laves, inden den endelige produktion er færdig og godkendt. Mange af de programmer, DR arbejder med, har et indhold, der ikke kræver særlige retningslinjer for håndtering af stoffet for at forhindre, at uvedkommende kommer i besiddelse materialet. For at sikre, at følsomt materiale bliver behandlet hensigtsmæssigt, uden at der anvendes unødige ressourcer på ikke-følsomt materiale, holder redaktionerne et opstartmøde med den programansvarlige i afdelingen og de vigtigste af de personer, som indgår i produktionen. Her drøftes, om der indgår følsomt stof, som kræver særlige sikkerhedsprocedurer under produktionen. Produktionerne deles i tre kategorier: A. Grøn: Stoffet er helt ukontroversielt Her skal ikke aftales særlige sikkerhedsprocedurer ved behandlingen af stoffet. Der er umiddelbart grønt lys til produktionen. B. Gul: Dele af stoffet er følsomt Der kan være tale om meget personlige tæt på -optagelser eller optagelser, hvor DR fx i forhold til myndigheder eller firmaer beskæftiger sig med emner eller sager, som uden for programmets sammenhæng ikke vedkommer offentligheden. Her skal tilrettelæggeren redegøre for, hvilke dele af stoffet der skal behandles som følsomt, og lave aftaler med produktionsholdet, som sikrer, at uvedkommende ikke umiddelbart har adgang til dette stof, herunder sikre, at evt. fraklip slettes. Før en sådan produktion er der gult lys med indskærpet opmærksomhed på, at dele af stoffet skal behandles med sikkerhedsmæssig omhu. 30

31 DRs programetik 2007//programrettet_01. C: Rød: Stoffet er stærkt følsomt DR kan have indgået aftaler om kildebeskyttelse, kan arbejde med anonymiseringer (fx ved skjulte optagelser), arbejde med meget personfølsomme oplysninger, hvor dele af materialet kan være stærkt skadende for medvirkende eller andre personer, eller der kan være indgået aftaler om, at de(n) medvirkende har fået ret til - efter en klar indgået aftale - at gennemse hele eller dele af programmet og i givet fald - på baggrund af aftalte kriterier - kræve sekvenser fjernet. Tilrettelæggeren og redaktøren redegør omhyggeligt over for produktionsholdet for, hvilke forhold der gør stoffet meget følsomt. Der aftales klare procedurer til sikring af, at kun de i produktionen involverede har adgang til stoffet. Det skal vurderes, om der skal udarbejdes en særlig fortrolighedsaftale med tavshedspligt. Hvis der skal trækkes arbejdskopier af materialet, føres der logbog over, hvad der kopieres og til hvem. Der skal desuden tages stilling til, om råbåndene skal destrueres eller opbevares forsvarligt, når udsendelsen er klippet og arkiveret. Chefredaktionen inddrages efter konkret vurdering og under alle omstændigheder, hvor der er kode gul eller rød. Dette gælder også for eksterne producenter. Som hovedregel skal den tekniske bearbejdning af stoffet foregå in house. Hvis der bruges eksterne samarbejdspartnere, skal de høje sikkerhedskrav indskærpes over for dem, og i nogle tilfælde skal der udarbejdes en fortrolighedsaftale med tavshedspligt og specifikation af, at der i forbindelse med transport af udsendelsesmateriale skal kvitteres for afsendelse og modtagelse af stoffet. Før produktionen skal der i disse tilfælde stoppes op ved rødt lys, og der skal aftales særlige sikkerhedsprocedurer, som indskærpes over for alle, som indgår i produktionen. Når udsendelserne arkiveres, skal tilrettelæggerne forsyne dem med relevant information om programmets evt. følsomme indhold, således at man undgår, at de bliver brugt i en forkert sammenhæng. 31

32 DRs programetik 2007//programrettet_ Sprog_ DR vil arbejde for at bevare og udvikle det danske sprog i al dets mangfoldighed. Det betyder, at DR i sin udsendelsesvirksomhed og i valg af medvirkende skal afspejle danskernes forskellige dialekter, sociolekter og accenter. DR skal være med til at udvikle dansk sprog som et levende udtryk for dansk kultur og dens vekselvirkning med andre kulturer. DRs medarbejdere udtrykker sig på et nuanceret og korrekt dansk og er bevidste om, at DR spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sprog. DRs medarbejdere anvender sproget og dets virkemidler med omtanke. For eksempel skal valg af værdiladede ord som "hævde" eller "pointere" grundigt overvejes og vurderes, før de anvendes. DRs medarbejdere bruger som hovedregel ikke bandeord eller nedsættende slang, medmindre det er redaktionelt begrundet og godkendt i programmets koncept. Det kan for eksempel være i programmer, hvor DRs medarbejdere indgår i rollespil eller i humor og satire. Specielt i programmer, der appellerer til børn og unge, skal DRs medarbejdere undgå at bidrage til en sproglig forråelse. DRs medarbejdere skal som forbilleder undgå grove bandeord samt sexistisk og diskriminerende slang. DRs medvirkende kommer til orde på egne sproglige betingelser. Samtidig skal DR dog sikre, at den sproglige variation ikke hæmmer forståelsen af indholdet. 32

33 DRs programetik 2007//særlige programmer_02. særlige programmer_ 2

34 DRs programetik 2007//særlige programmer_ satire_ Som led i DRs alsidighedsforpligtelse producerer og udsender DR humoristiske, karikerende, parodierende og satiriske programmer, der bryder med normen, udfordrer grænserne og provokerer. Det er afgørende, at satiren spejler, forstørrer eller tager afsæt i et fænomen, en handling eller holdning, som allerede eksisterer. Satire bør have rødder i virkeligheden. Jo mere grovkornet satiren er, jo vigtigere er det, at der er en reel baggrund, så der ikke bliver tale om ærekrænkelser eller racisme. DR overvejer hver enkelt udsendelse og program nøje og er opmærksom på: At konteksten skal være klar og fremgå klart for seerne, lyttere og brugere. At undgå at være unødigt ondskabsfuld eller ydmygende over for en person eller en gruppe. At visse grupper eller emner fordrer ekstra overvejelser. Det gælder fx, når satiren rettes mod minoriteter, eller humoren er baseret på race eller religion. At arkivstof, hvori der indgår ikke-offentlige personer, som hovedregel ikke kan anvendes uden samtykke. At satirens genstand kan blive unødigt eksponeret, når satireindslag genbruges i udsendelser og/eller interaktive medier over længere perioder. At der skal ske forelæggelse af meget krænkende oplysninger, selv om de gengives i satireform. 34

35 DRs programetik 2007//særlige programmer_ Interaktive medier_ DRs programetik gælder også for DRs interaktive medier dr.dk og DR mobil. Oprettelse af programrelaterede blogs eller andre blogs med udgangspunkt i DR-identitet, som sker på DRs site, kræver nærmeste chefs godkendelse. Anden blogging følger reglerne om bibeskæftigelse/habilitet. På grund af disse mediers særlige karakteristika er der en række forhold, som vil blive særskilt behandlet i dette afsnit. Det drejer sig om: Brugerskabt indhold Brugeroplysninger Ekstern linkning Brugerskabt indhold_ Brugerskabt indhold er en paraplybetegnelse for en række forskellige aktiviteter på interaktive medier, hvor brugeren har rollen som indholdsproducent. Det kan fx være indlæg i chat, debat og gæstebøger, men også andre former for tekst, billeder, video, musik eller andet, som brugerne indsender eller uploader i digital form. Det eneste fællestræk er, at brugerne selv har skabt indholdet. Programetikken kan kun beskrive nogle overordnede krav om rettigheder, ansvar og etik, fordi det afhænger af konteksten og indholdets karakter, hvordan kravene konkret skal opfyldes. I forhold til brugerbidrag lægger DR særlig vægt på at sikre acceptabel sprogbrug og en brugerkultur, der sætter fokus på dialog, samarbejde og gensidig respekt. Brugere, som bidrager med eget indhold på DRs interaktive medier, skal først aktivt acceptere DRs retningslinjer for brugerskabt indhold. Disse retningslinjer skal altid være let tilgængelige for brugerne. DRs rettigheder til brugerskabt indhold_ Brugerne skal aktivt acceptere, at DR erhverver rettigheder til deres indhold. DR skal generelt have tidsubegrænset, vederlagsfri ret til at anvende materialet på alle medier. DR kræver generelt ikke eksklusivitet. Når DR lader brugerskabt indhold publicere på dr.dk eller indgå i udsendelser, skal det fremgå klart, at der er tale om brugerskabt indhold, at DR har lagt brugerens oplysninger om identitet og indholdets retmæssighed til grund, at DR vil reagere hurtigst muligt ved krav om, at brug af materialet stoppes pga. uretmæssigheder, at DR ikke indestår for hverken rigtighed eller retmæssighed af materialet. 35

36 DRs programetik 2007//særlige programmer_02. Indhold, som DR afviser_ DR ønsker ikke at modtage indhold, der strider imod dansk lovgivning (fx injurierende eller racistisk indhold) er pornografisk, groft stødende eller diskriminerende har karakter af chikane mod navngivne personer udleverer personoplysninger reklamerer/anpriser/roser produkter eller virksomheder I øvrigt kan DR afvise indhold, der ikke er på dansk, hvis DR ikke kan påtage sig, at aktiviteterne overvåges af medarbejdere, som taler det pågældende sprog. Uanset om det er DR eller brugerne selv, der teknisk foretager publiceringen på dr.dk, skal det fremgå, at DR forbeholder sig ret til at fjerne brugerskabt indhold ud fra en redaktionel vurdering. Brugerskabt indhold - publicering og moderation_ Når det gælder DRs programetiske ansvar for brugerskabt indhold, skal der skelnes mellem to hovedkategorier: indhold, som DR publicerer, dvs. gør tilgængeligt på dr.dk eller andre DR-platforme, indhold, som brugeren publicerer. I den første kategori er DR det redaktionelle filter, som vurderer og godkender eller afviser det brugerskabte indhold inden publicering. Man kan her sige, at DR præ-modererer eller redigerer brugernes indhold. I den anden kategori har DR rollen som moderator af det brugerskabte indhold med ret til at fjerne det indhold, den enkelte bruger har publiceret, hvis det strider imod DRs retningslinjer for brugerskabt indhold. Man kan her sige, at DR post-modererer brugernes indhold. Hvis der er tale om indhold, der uden videre publiceres af brugeren selv, og hvor DR derfor kun post-modererer indholdet, skal dette fremgå klart af sitet, fordi der her kan være tale om indhold af en type, som DR ikke vil publicere, eller indhold, der klart er i strid med andres rettigheder, fx et plagiat eller en piratkopi. Der skal også være en mulighed (som skal være let at finde i den givne kontekst) for andre brugere/besøgende for at anmelde indhold til DR, fordi man mener, indholdet strider mod DRs retningslinjer. Moderation og moderator-rollen _ Det afhænger af konteksten og det forventelige indhold, om DR vælger at præ-moderere eller postmoderere, og i så fald hvor ofte nypubliceret indhold skal gennemgås. Hvor ofte og hvor tæt det er nødvendigt at postmoderere det brugerskabte indhold på dr.dk, kan der ikke opstilles entydige regler for. Det afhænger af en række faktorer, såsom emnets karakter, konteksten og målgruppen. Derfor vil graden af postmoderation ofte bero på et skøn, foretaget af producenten i samråd med CR. I særlige communities, rettet mod børn og unge, kan DRs redaktører autorisere årige eksterne kernebrugere som moderatorer. Moderatorer skal bl.a. gøre DR opmærksom på eller selv slette indlæg, der ikke lever op til en standard, som er fastlagt af DR. DR har løbende kontakt med sine moderatorer. Moderatorernes identitet fremgår ikke af communitiet, men deres identitet er DR bekendt. Hvis brugerne er uenige i moderators beslutninger, kan de henvende sig til DR, og det er stadig DR, der har det redaktionelle ansvar. Der gælder særlige regler for børneområdet på dr.dk - se afsnittet om børn. Brugeroplysninger - opsamling og håndtering_ I en række situationer indhenter DR personoplysninger fra den enkelte bruger. Det sker typisk i tilfælde, hvor DR tilbyder særlige tjenester (fx nyhedsbreve) 36

37 DRs programetik 2007//særlige programmer_02. deltagelse i spil eller konkurrencer mulighed for, at brugeren kan publicere på dr.dk (fx brugerskabt indhold) I disse tilfælde gælder følgende retningslinjer: DR informerer brugeren om formålet med indhentningen af personoplysninger, hvilke oplysninger der registreres, samt hvor længe DR vil opbevare oplysningerne. Informationerne kan gives på det site på dr.dk, hvor bruger afgiver personoplysningerne. Brugeren skal acceptere, at DR indhenter og opbevarer personoplysninger. DR opbevarer personoplysninger sikkerhedsmæssigt forsvarligt og træffer foranstaltninger, som forhindrer misbrug af personlige oplysninger, såvel fra DRs side som fra tredjepart. DR sletter personoplysningerne, når brugeren ikke har været aktiv i 1 år, medmindre der konkret er grund til stadig at opbevare dem. Hvis DR opbevarer de indhentede personoplysninger om brugerne hos en ekstern samarbejdspartner, skal DR indgå en særskilt databehandleraftale med den eksterne samarbejdspartner. I forhold til brugeren har DR dog stadig det fulde ansvar. DR gør ikke personoplysninger (herunder mailadresse) tilgængelig på sitet, uden at brugeren er gjort bekendt hermed og har givet sit samtykke. DR bruger ikke personoplysninger om brugeren til andre redaktionelle formål end det, de blev indhentet til, uden forudgående samtykke fra brugeren og DRs chefredaktion. DR videregiver ikke personoplysninger til tredjemand uden forudgående samtykke fra brugeren og DRs chefredaktion. Det gælder dog ikke i forhold til databehandlere og hostere. DR informerer brugerne om, at de som udgangspunkt har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som er registreret om dem selv, og få slettet eller rettet de oplysninger, de har afgivet. Ekstern linkning _ Linkning fra dr.dk til eksterne websider skal ske i en relevant, redaktionel kontekst og må ikke skabe tvivl om DRs redaktionelle integritet eller skade DRs offentlige omdømme. Ved linkning fra dr.dk til et eksternt website skal brugeren så vidt muligt adviseres om, at han/hun er i færd med at forlade dr.dk. I forbindelse med større samlinger af links til eksterne websites fra dr.dk bør der tilføjes en ansvarsfraskrivelse, som tilkendegiver, at DR ikke er ansvarlig for indholdet på de pågældende websites. En samling af eksterne links må ikke favorisere bestemte holdninger eller producenter frem for andre. DR respekterer eksterne indholdsleverandørers ophavsret og opbygger ikke samlinger af dybe links til virksomheder og organisationer, som frabeder sig dette. DR linker loyalt, og så det fremgår, at indholdet er publiceret et andet sted end på dr.dk. Som udgangspunkt linker DR ikke til eksterne websites, der vil blive opfattet som groft stødende for et alment publikum, fx pornografiske, voldsforherligende eller racistisk diskriminerende websider. Undtagelsesvis kan DR i særlige tilfælde og ud fra vægtige, journalistiske grunde linke til et websted, som under normale omstændigheder ville være uacceptabelt. Sådanne undtagelser skal aftales med nærmeste chef, og tilladelse hertil vil kun blive givet ud fra overvejelser om den sammenhæng, linket indgår i på dr.dk (fx om det bidrager væsentligt eller afgørende til indholdet). 37

38 DRs programetik 2007//særlige programmer_02. Ekstern linkning - sponsorer og kommercielle links_ Så længe der er en relevant, redaktionel begrundelse, kan der godt linkes fra dr.dk til kommercielle sites. Eksterne links må ikke have karakter af reklame for denne hjemmeside eller produkter, der kan købes derfra. Såfremt en aktivitet på dr.dk modtager tilskud, er der tale om sponsorering, og der skal derfor ske kreditering. Det skal tydeligt fremgå, at krediteringen sker som følge af sponsoratet, og at sponsors navn ikke optræder på dr.dk i en redaktionel kontekst. Der må ikke kunne linkes fra krediteringen. Hvis der er tale om sportssponsorater, kan det være en del af aftalen, at sponsors logo skal findes på en ikke-klikbar måde på dr.dk. DR kan sælge egne produkter på en særlig DR-butik-side, men der må ikke være reklamelignende links, som leder direkte ind til DRs egne produkter på andre sider på dr.dk. Der må være et link til DR Netbutik fra dr.dk s forside, men der må ikke linkes til DR Netbutik fra sider, som henvender sig specielt til børn. 13. indsamlinger_ Som led i DRs public service-virksomhed kan DR bringe oplysning om indsamlinger til almennyttige formål. Omtale/skiltning_ Når en institution/forening/komité mv. foranstalter en indsamling, kan denne indsamling markeres i DR ved skiltning/omtale i tv/radio under forudsætning af: at der er tale om en offentlig landsindsamling, at indsamlingen ikke forfølger et politisk formål, at indsamlingens formål er af velgørende art eller af almen interesse og at der af den indsamlende institution, forening eller komité fremlægges anerkendelsesskrivelse fra vedkommende politimyndighed vedr. indsamlingens anmeldelse. For kirkekollekter gælder det, at de skal være optaget på Præsteforeningens kalender. Indsamlende organisationer kan få markeret én landsindsamling pr. år ved skilt/omtale i tv/ radio. I tilfælde af ekstraordinære landsindsamlinger i katastrofesituationer ( jordskælv, hungersnød, krig o.l.) kan organisationerne tillige få disse indsamlinger markeret ved skiltning/omtale. Ordningen administreres af DRUM (DR Udsendelse & Markedsføring). På dr.dk kan links til velgørenhedsorganisationer kun anvendes, når journalistiske kriterier taler for det. Alle sådanne eksterne links skal bruges med stor omtanke og hensyntagen 38

39 DRs programetik 2007//særlige programmer_02. til DRs interesser som uvildig, uafhængig organisation. Direkte links til aktuelle velgørende indsamlinger kan kun anvendes, når DR aktivt deltager i indsamlingen, og skal altid aftales med chefredaktionen. Store indsamlingsshows_ DR kan efter opfordring fra velgørende institutioner eller på eget initiativ arrangere store indsamlinger i form af shows i tv/radio eller andre medier. Det kan også ske i samarbejde med andre medievirksomheder. Sådanne indsamlinger skal altid godkendes af DRs generaldirektør. DRs deltagelse i indsamlingsaktiviteter må ikke forhindre DR i at varetage sin forpligtelse til kritisk journalistik over for indsamlinger og de indsamlende organisationers anvendelse af indsamlede midler. Programmer/arrangementer_ DR kan af egen drift vælge at producere programmer eller deltage i arrangementer, der samler ind til et almennyttigt formål, fx ulands-julekalenderen eller Giro 413. Sådanne indsamlinger skal altid godkendes af DRs generaldirektør. For at sikre en ligeværdig behandling af alle interesserede organisationer skal organisationerne udvælges efter objektive kriterier, der offentliggøres i god tid inden udvælgelsen. DR kan fra samtlige relevante platforme omtale eventuelle arrangementer i forbindelse med de pågældende programmer. Når DR deltager i indsamlinger eller omtaler dem, skal omtalen af bidragydere, eventuelle arrangementer og eventuelle partnere ske sådan, at det ikke ligner eller virker som reklame og produktanprisning. 39

40 DRs programetik 2007//særlige programmer_ KONKURRENCER, QUIZ & SPIL_ Generelt_ Gameshows, quiz er og seerkonkurrencer i DR bør altid gennemføres ærligt, troværdigt og forsvarligt. Som udgangspunkt vil deltagere ikke blive afkrævet et personligt køb eller lignende indskud som adgang til deltagelse i nogen form for gameshow, quiz eller anden form for konkurrence. Det gælder dog ikke lotto- og tipsprogrammer, der er godkendt som sådanne. DR gennemfører normalt ikke præmiekonkurrencer, hvor udfaldet er baseret udelukkende på held. I gameshows, quiz er og konkurrencer, hvor der er tale om betydelige præmier, bør deltagere tildeles præmier på baggrund af aktiviteter eller spørgsmål, der afprøver deres evner/viden eller anden form for præstation, som passer til deltageren og programmets målgruppe. Det er afgørende, at DR bevarer sin redaktionelle uafhængighed, og DR må derfor være påpasselig med ikke at skabe unødig promovering og eksponering af præmier i form for tjenester, produkter eller publikationer i programmet. Præsentationen af præmier skal være kort og neutral. Der bør ikke anvendes præmier, som samtidig omtales redaktionelt i programmet. Spørgsmål i konkurrencer, quiz er eller gameshows bør ikke referere til produkter eller tjenester, der udloddes som præmier. Retter konkurrencen sig mod børn udvises særlig agtpågivenhed, og der gælder særlige regler. I visse tilfælde vil lotteriloven og markedsføringsloven finde anvendelse. Kontakt DR Jura, hvis der er tvivl i forbindelse med spil og konkurrencer. Deltagere (medvirkende)_ Deltagere skal som hovedregel underskrive en aftale, der indeholder en beskrivelse af de kriterier, der gælder for deltagelsen, samt sikrer, at deltagerne har forstået, under hvilke betingelser de optræder i programmet. Deltagere i gameshows eller quiz er skal behandles ærligt og fair. DR-medarbejdere skal være opmærksomme på, at mange sandsynligvis aldrig har optrådt på tv. Deltagerne skal gøres opmærksom på, hvad der skal ske, og om de skal grines af eller med. Der er speciel grund til at være opmærksom på dette, når det gælder deltagere, som uvidende er blevet tilmeldt af venner eller familie, og som fx udsættes for skjult kamera. 40

41 DRs programetik 2007//særlige programmer_02. Ingen DR-medarbejdere eller medlemmer af deres husstand kan deltage i konkurrencer, der afholdes af DR. Sikkerhed_ Ingen medvirkende må bringes i en situation, der kan være af betydelig fare for deres helbred eller sikkerhed, og ingen deltagere må blive opfordret til at gøre noget, der kan bringe deres liv i fare. I tilfælde, hvor konkurrencer er fysisk krævende, kan det være passende, at deltagere udfylder et lægeligt spørgeskema for at sikre den fornødne fysiske formåen. Præmier_ DR bør normalt betale for de præmier, der udloddes i programmerne. Programfolk bør i højere grad tilstræbe originale og kreative præmier frem for dyre præmier. Det er ikke passende at anvende licensmidler til præmier, som antager ekstreme værdier. DR-medarbejderen skal derfor nøje overveje, om det er hensigtsmæssigt at producere et program, hvis præmien har en værdi, der overstiger to måneders bruttogennemsnitsløn. Hvis der er et bredt udbud af præmier, bør de stamme fra forskellige producenter og leverandører. Det bør undgås at fokusere billedmæssigt på varemærker og logoer, og programmer bør ikke indeholde omtale af varemærker eller oplyse detaljer om producenten eller leverandøren af en præmie. Sponsorering af præmier_ Se om sponsorering i afsnit 19. Overtaksering_ DR laver ikke præmiekonkurrencer med indtægtsgivende, overtakseret sms- og telefonservice, dvs. konkurrencer, som prisfastsættes, så opkaldets pris overstiger de udgifter, der er til at drive og etablere tjenesten. Der kan fortsat gennemføres konkurrencer i forbindelse med fx sports- og underholdningsprogrammer - men altså ikke med overtakserede telefontjenester. 41

42 DRs programetik 2007//særlige programmer_ VALG & FOLKE- AFSTEMNINGER_ DR skal i forbindelse med valgdækning lægge særlig vægt på ytringsfriheden, alsidighedsforpligtelsen og lighedsgrundsætningen. DR ser sine forpligtelser i forbindelse med valg som at levere (1) Nyhedsdækning, (2) Kritisk, journalistisk granskning og (3) Oplysning som et led i opfyldelsen af DRs idégrundlag: At styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund. Valgdækningen omfatter både tv, radio, internet mv. Dækningen er både national og regional. DR har ikke regler om spærretid, men stiller i perioden op til et valg særlige krav for at sikre, at DRs forpligtelser til alsidighed og afbalanceret dækning af kandidater, valgtemaer etc. overholdes. Valg_ Ved valg giver DR alle opstillingsberettigede partier lige vilkår til partipræsentation i DRs medier i de særlige valgpræsentationsudsendelser. Det er muligt ud fra fx praktiske grunde at placere partiernes egne valgudsendelser efter deres størrelse. I praksis vælger partierne udsendelsestidspunkt på tv efter størrelse, hvor det største parti vælger først, mens det mindste vælger først i relation til partipræsentation i radioen. Hvis der arrangeres en særlig afslutningsdebat i radio og fjernsyn vil samtlige opstillingsberettigede partier få tilbud om at deltage. DRs øvrige valgdækning foregår efter sædvanlige redaktionelle kriterier. De politiske partiers/bevægelsers landsmøder vil ikke blive dækket i særskilte udsendelser i perioden op til folketingsvalg (og EU-Parlamentsvalg). Folkeafstemninger_ Ved folkeafstemninger gælder alsidighedsforpligtelsen og lighedsgrundsætningen først og fremmest i relation til afstemningstemaet og dernæst - og sekundært - til enkeltpartierne. DR kan derfor, fx berettiget ud fra redaktionelle kriterier, begrænse antallet af deltagere i en afslutningsdebat forud for folkeafstemningen til én repræsentant for hvert af de partier, der i Folketinget har været med til at tage stilling til afstemningsemnet. Det skete fx omkring EF-pakken i Det skal i så fald sikres, at der er ligelig deltagelse af repræsentanter for de forskellige synspunkter, og at de konkrete debatudsendelser i det væsentlige er tilrettelagt som oplysende udsendelser. Ved dækning op til en folkeafstemning er det derfor muligt, at ikke alle opstillingsberettigede partier tager del i debatudsendelserne. Alsidighedsforpligtelsen indebærer, at der skal tilstræbes en nogenlunde ligevægt af synspunkter for og imod et forslag til folkeafstemning. Det gælder også i optaktsudsendelser taget for sig. Som udgangspunkt er der tale om to ligeværdige hensyn, men alsidighedshensynet kan i en vis udstrækning underordnes oplysningsformål. Afvejningen skal ske på et fagligt journalistisk skøn og må ikke påvirkes af uvedkommende hensyn eller føre til urimelige regler. 42

43 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_03. MEDARBEJDER- RETTET_ 3

44 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_ habilitet, herunder bijob, gaver, insiderviden & politisk virke_ //Habilitet Som licensfinansieret public service-station med stor gennemslagskraft indtager DR en særstatus. Det indebærer blandt andet en skærpet pligt til at sikre, at programvirksomheden er uafhængig af kommercielle, økonomiske og politiske interesser. Der må ikke kunne rejses tvivl om programmets, medarbejdernes eller DRs integritet, troværdighed eller uafhængighed. Forvaltningslovens bestemmelser om habilitet kan finde anvendelse direkte. Derudover kan lovens principper finde anvendelse ( jf. Forvaltningslovens 3). DRs medarbejdere har pligt til at oplyse nærmeste chef om lønnede og ulønnede aktiviteter, medlemsskaber og engagementer, som kan skabe interessekonflikter i forhold til deres redaktionelle eller andre konkrete opgaver. Det samme gælder andre forhold som fx familiemæssige, økonomiske eller politiske. DRs medarbejdere må ikke beskæftige sig med en virksomhed eller organisation, hvis medarbejderen eller nærmeste familie har personlige interesser i virksomheden. DRs medarbejdere må ikke have personlige eller økonomiske interesser i de områder eller organisationer, de arbejder med. Medarbejdere i DR kan ikke engagere sig i forretningsmæssig virksomhed, som vil kunne indvirke på den pågældendes forhold til DR, eller i konkurrerende virksomhed. DR respekterer sine ansattes grundlovssikrede rettigheder, herunder ytringsfrihed og ret til at være medlem af politiske partier eller interesseorganisationer. Men kravet om troværdighed og uafhængighed i DRs programvirksomhed kan gøre politiske og ideologiske engagementer uforenelige med konkrete journalistiske arbejdsopgaver. Medarbejdere må således ikke i deres egenskab af værter eller programmedarbejdere deltage i underskriftindsamlinger, ambassadørvirksomhed eller lign. for konkrete initiativer eller organisationer, som har til formål at påvirke politikerne med deres lobbyvirksomhed. Medarbejderne må heller ikke underskrive debatindlæg mv. med angivelse af DRstillingsbetegnelse eller andet, der knytter indlægget sammen med DR som institution, medmindre man netop udtaler sig som DR-person. Medarbejdere, som opstiller til folketings-, regions-, kommunal- eller EU-parlamentsvalg, skal meddele sin opstilling til nærmeste chef, der herefter foretager en vurdering af, om medarbejderen kan fortsætte sin funktion i DR op til valget, eller om der må ske en begrænsning af arbejdsområderne. I chefens vurdering skal der lægges afgørende vægt på DRs uafhængighed af partipolitik mv. Hovedlinjen er, at ingen må komme på skærmen, hvis vedkommende i en periode kan have politisk have gavn af det. 44

45 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_03. Medarbejdere i DR må ikke under deres arbejde skilte med - endsige propagandere for - egne holdninger, medmindre det sker som led i et redaktionelt godkendt koncept med holdningsprægede værter. DRs medarbejdere, som går på skærmen, skal derfor være opmærksomme på både sprog, tale og påklædning. Beklædning, der signalerer politiske holdninger som fx T-shirts med Bevar Christiania eller Værn om Danmark, er som hovedregel ikke tilladt. Det samme gælder beklædning med synlige logoer for bestemte tøjmærker. Partisan-tørklæder med inskriptioner som fx USSR, US og FUCK forstyrrer kommunikationen og bør undgås. Meddelelse om potentielle eller aktuelle interessekonflikter skal rettes til nærmeste chef. Konsekvensen for medarbejdere, der har engagementer som beskrevet ovenfor, eller som på anden måde er omfattet af ovenstående, kan være en kortere eller længere varende begrænsning eller ændring i arbejdsområder, øjeblikkelig omplacering eller afskedigelse. //Bijob DRs medarbejdere må ikke have lønnede eller ulønnede bijobs, der kan skabe tvivl om DRs troværdighed og uafhængighed. Tilsidesættelse af reglerne om bijob kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder irettesættelse, tjenstlig advarsel eller afskedigelse. I en række tilfælde kan det imidlertid være i såvel medarbejderens, DRs som offentlighedens interesse, at medarbejdere deltager i fx foredrag eller debatter. Herværende regler gælder for såvel fastansatte som medarbejdere, der er ansat på en tidsbegrænset kontrakt (TBA ere). Endvidere skal DRs chefer ud fra konkrete vurderinger sikre, at også freelancere lever op til kravene om troværdighed og uafhængighed. Bibeskæftigelse uden for DR forudsætter, at medarbejderen i hvert enkelt tilfælde på forhånd har indhentet en godkendelse fra sin chef. Ansøgningen skal rumme udførlige oplysninger om bibeskæftigelsens art og honorering. I forbindelse med vurderingen af anmodninger om bibeskæftigelsestilladelse bliver følgende lagt til grund: Der må ikke kunne rejses tvivl om interessekonflikter eller sammenblanding af interesser. Der må ikke kunne rejses tvivl om den enkelte medarbejders troværdighed og uafhængighed i forbindelse med det beskrevne engagement. Omfanget af bibeskæftigelsen må ikke være af en sådan karakter, at bibeskæftigelsen påvirker den pågældendes forpligtelser og ansvar i forhold til arbejdet i DR - herunder mødetidsændringer, vagtplanlægninger m.v. Den eventuelle økonomiske gevinst, som er forbundet med bibeskæftigelsen, må ikke antage et omfang, der kan rejse tvivl om den pågældendes uafhængighed eller loyalitet over for DR. Som hovedregel gives der ikke tilladelse til en indkomst ved bibeskæftigelse på over kr. om året. Der må ikke være tale om et større antal faste bibeskæftigelsesarrangementer med en bestemt opdragsgiver, som kan vurderes at give et særligt afhængighedsforhold såvel i omfang som økonomisk. Der gives ikke tilladelse til faste aftaler om klummeskrivning eller kommentarvirksomhed i andre medier. Den enkelte direktør kan dog dispensere for dette forbud. Der kan ikke gives tilladelse til bibeskæftigelse i konkurrerende virksomhed, hvis risikoen for identitetsoverførsel på nogen måde er til stede. 45

46 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_03. Medarbejdere i DR kan ikke deltage i bibeskæftigelsesaktiviteter, hvori der indgår direkte eller indirekte medietræning, kommunikationsøvelser, eksempler på konkret oplæring i medieteknikker mv. Undtaget herfor er undervisning på journalistuddannelserne, kurser under Den Journalistiske Efteruddannelse og lignende. Al medvirken i andre medier sker altid efter særlig tilladelse. Det er forbudt i forbindelse med godkendt bibeskæftigelse at modtage gratisydelser fx i form af rejser, betalt ophold eller lignende udover et bagatelniveau (fx et par flasker vin for et foredrag) - som honorering for anmeldelser, artikler, ordstyrerjobs eller anden bibeskæftigelse. Medarbejderen skal være opmærksom på den kontekst, bijobbet indgår i, og den måde, hvorpå medarbejderens medvirken omtales af arrangøren. Medarbejderen skal, hvor det er relevant, betinge sig på forhånd at se og godkende omtale, hvori medarbejderens navn indgår. //Gaver DR-medarbejdere må ikke udnytte deres stilling til at opnå private fordele. Tilsidesættelse af reglerne om gaver kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder irettesættelse, tjenstlig advarsel eller afskedigelse. Det samme gælder redaktioner eller enheder, der forsøger at opnå særlige ydelser eller fordele i kraft af deres enheds eller redaktionens DR-tilknytning. Gaver skal afvises, medmindre der er tale om rene bagateller (fx reklameartikler), personlige hilsener eller gaver af et naturligt omfang i forbindelse med runde dage, jubilæer mv. Det påhviler den enkelte ansatte i fornødent omfang at informere sine kilder og kontakter om denne praksis, herunder - med henvisning til disse regler - at returnere tilsendte gaver, der falder uden for bagatelgrænsen. I tvivlstilfælde spørges nærmeste chef. Tilsvarende må DR-medarbejdere ikke modtage eller forsøge at opnå lån, gaver af betydning, rabatter eller andre fordele fra virksomheder (herunder teatre, etablissementer o.l.) eller enkeltpersoner, som kan tænkes at have interesse i at opnå reklamevirkning eller i at opnå arbejde for/leverancer til DR. Som hovedregel kan DR-medarbejdere acceptere gaver og rabatter, som en hel stand kan modtage uafhængigt af DR. Det kunne fx gælde alle dem, der har pressekort. I hvert enkelt tilfælde foretages et konkret skøn. Det er ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen selv eller redaktionen mener, at kravet til integritet, troværdighed og uafhængighed er tilgodeset. Det er også vigtigt, at andre uden for DR opfatter det som rimeligt, og at de pågældende gaver og rabatter heller ikke af omverdenen kan opfattes som problematiske. Det har med andre ord også noget at gøre med det mindre håndgribelige, men helt afgørende hensyn til DRs image. DR skal også som virksomhed værne om sin integritet, og derfor skal tilbud om personlige invitationsrejser, tilskud/sponsorater af fester og andre former for større, gratis ydelser fra kilder eller forretningsforbindelser afvises. Tvivl hos medarbejdere eller redaktioner om varetagelse af disse hensyn skal altid forelægges for højere instans i DR. Ethvert tilskud til programvirksomheden er sponsorering og skal bedømmes efter sponsoreringsreglerne. 46

47 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_03. //Insiderviden/handel - misbrug af intern viden og kursmanipulation Medarbejdere må ikke handle med værdipapirer eller investere i virksomheder på en måde, der kan drage deres eller DRs troværdighed eller uafhængighed i tvivl, eller som strider mod lov om værdipapirer ( jf. Værdipapirhandelslovens kap.10). Tilsidesættelse af reglerne om insiderhandel er strafbart og kan yderligere medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder irettesættelse, tjenstlig advarsel eller afskedigelse. Køb, salg og tilskyndelse til salg af værdipapirer, indskud af ansvarlig lånekapital, finansielle instrumenter (fx warrant og optioner) eller lignende må ikke foretages af DR-medarbejdere, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen. Offentliggørelse af oplysninger i et indslag - fx et nyhedsindslag eller via et dokumentarprogram - er ikke tilskyndelse. Som intern viden betragtes ikke-offentliggjorte oplysninger om udstederen af værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold, som må antages at få betydning ved kursdannelsen, hvis oplysningen blev offentliggjort (se i øvrigt Værdipapirhandelslovens 34). Investeringer gennem kollektive pensionsordninger mv., hvor foreninger eller organisationer placerer midlerne, er undtaget fra disse regler. Rådgivning - fx i et program om aktiehandel - er ikke forbudt, men må ikke have karakter af tilskyndelse til køb eller salg. Hvis man laver resumeer af investeringsanalyser, skal man give oplysning om, hvor analysen er tilgængelig i sin helhed. (se i øvrigt rådgivningsbestemmelsen i Værdipapirhandelslovens 28b). DR-medarbejdere må ikke foretage kursmanipulation, dvs. handlinger, der er egnet til at påvirke kursen (se i øvrigt Værdipapirhandelslovens 38). DR ser det som sin pligt at bringe indslag, herunder kritiske indslag om erhvervslivet. For at undgå kursmanipulation skal DR-medarbejdere i særlig grad efterprøve rigtigheden af oplysninger, der er egnet til at påvirke kurserne i op- eller nedadgående retning, før de bringes. DR-medarbejdere må ikke forud for offentliggørelse i DRs medieflader videregive intern viden til andre end dem, der har behov for at kende den interne viden til brug for varetagelsen af deres job. Når en oplysning er offentligg jort ved, at der er sket en for markedet relevant og generel formidling, ophører den med at være intern viden. Det gælder fx, når der sendes meddelelse til Fondsbørsen, og Fondsbørsen har videresendt meddelelsen. 47

48 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_ BRANDING_ For at værne om sit image og brand er DR opmærksom på den måde og den sammenhæng, DRs logo optræder i. DRs logo må derfor kun anvendes af andre end DR, hvis DRs kommunikationschef har givet tilladelse. Generelt kan firmaer uden at anvende DR-logoet både i salgsmateriale og på hjemmesider omtale, at de har DR som kunde. Men DR ønsker ikke, at eksterne firmaer anvender udsagn som DR er fast kunde. DRs enhedschefer skal overveje henvendelser fra eksterne om brug af DRs varemærker, programtitler, brand, bygninger, effekter og kulisser, fordi det i visse tilfælde kan skade DRs image. Enhedschefen kan kontakte DR Kommunikation, hvis der er tvivl. Ud fra en konkret vurdering kan bygninger og kulisser udlånes til fx optagelser, hvis disse i den færdige produktion fremstår som en neutral kulisse og ikke sættes i forbindelse med DR. Henvendelser om ekstern brug skal sendes til den relevante enhedschef eller chefredaktion, som også altid skal godkende den færdige produktion/stillbilleder mv. Enhedschefen eller chefredaktionen kan kontakte DR Kommunikation, hvis der er tvivl. Medarbejdere i DR skal have tilladelse fra programdirektøren, hvis man påtænker at optræde med et DR-programkoncept eller -format uden for DR, fx en live-opførelse af et litteraturprogram på en bogmesse eller et debatprogram på en konference. Undtaget herfor er arrangementer, der alene har til hensigt at reklamere for et af DRs programmer eller for DR. Programdirektøren skal høre mediedirektøren, inden der træffes beslutning. 48

49 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_ REKLAME/ REDAKTIONEL OMTALE_ Et af DRs særkender er, at DRs sendeflader og programmer ikke indeholder reklame (se Radio- og Fjernsynslovens 81).Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere er opmærksomme på at forhindre skjult reklame i DRs programmer. Det er skjult reklame, når der udsendes reklame (eller noget, der kan sidestilles med det) i den redaktionelle programflade, uden at annoncøren træder frem. Rosende omtale af en vare eller tjenesteydelse i et program kan være skjult reklame. Mere almindelig omtale kan også være skjult reklame, fx hvis omtalen af et produkt er detaljeret med ledsagelse af telefonnumre eller visning af navne eller logoer. Intensiv kameraføring kan i forbindelse med omtale have en kommerciel værdi og være skjult reklame. Omtale af DRs egne programmer skal ske efter sædvanlige redaktionelle kriterier. Programpræsentation, herunder trailers og spot, er ikke reklame. DRs tv-udsendelser og programaktiviteter på dr.dk kan sponsoreres. Når der sker sponsorering, skal sponsors navn oplyses. DR-medarbejdere skal afvise ethvert forsøg på at nedbryde det klare skel mellem produktomtale/sponsoromtale og redaktionelt indhold og må aldrig give tilsagn om reklame i redaktionel form. Det, som offentliggøres, skal være et resultat af en redaktionel vurdering. Medarbejdere i DR må ikke medvirke i reklamer eller andre aktiviteter, der har til formål at fremme kommercielle aktiviteter eller interesser. For dr.dk - se også afsnit 12 om Interaktive medier. 49

50 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_ SPONSORERING_ DRs programvirksomhed er baseret på licensfinansiering. Sponsorering kan kun betragtes som et supplement og kan alene anvendes, når hensynet til DRs programfrihed - navnlig hensynet til saglighed, upartiskhed samt uafhængighed af økonomiske særinteresser - er overvejet. Der må heller ikke i sponsorerede programmer være anledning til, at der seriøst kan rejses tvivl om DRs, programfladens, de enkelte programmers og medarbejdernes integritet, troværdighed og uafhængighed. Når et produkt vises meget, bør DR-medarbejderen overveje at betale for produktet. Stor eller gentagen eksponering øger risikoen for reklamevirkning. Hvad er sponsorering_ Sponsorering er enhver form for ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- og fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter. Gratis lån af ting og produkter til et program (fx biler eller tøj til en programvært) er sponsorering (også kaldt produktsponsorering eller naturaliesponsorering). Betaling af rejseomkostninger, herunder til redaktionelle invitationsrejser, er sponsorering. Ekstraordinære store prisnedslag/ekstraordinære store rabatter ved indkøb af produkter eller ydelser til et program kan være et indirekte tilskud og dermed sponsorering. Generelle mængderabatter er ikke sponsorering. Egentligt samarbejde med firmaer, der selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- og fjernsynsprogrammer, film, cd er mv., betragtes efter loven ikke som sponsorering (men som co-produktion). Men her er det vigtigt at huske, at det ikke må være skjult reklame. Hvilke programmer kan sponsoreres_ DR anvender primært sponsorering på større programsatsninger som fx produktioner og transmissioner med DRs ensembler, underholdnings- og fiktionsprogrammer/serier samt sportsprogrammer. Ved sponsorering af faktaprogrammer samt ved naturaliesponsorering (produktsponsorering) skal der anlægges en restriktiv fortolkning af princippet om, at der ikke seriøst må kunne rejses tvivl om DRs, programmets og medarbejdernes integritet, troværdighed og uafhængighed. Faktaprogrammer er i denne sammenhæng programmer om samfundsforhold, sociale forhold, forskning, videnskab og teknologi samt undervisningsprogrammer. Tilskud fra virksomheder og organisationer kan som udgangspunkt ikke ske til programmer, der drejer sig om emner eller forhold, der er omfattet af de pågældende virksomheders eller organisationers forretningsmæssige eller organisatoriske interesser. Sådanne programmer kan godt modtage tilskud i form af rekvisitter, lån af locations mv. Der kan modtages tilskud fra offentlige myndigheder, hvis der er tale om programmer af alment oplysende karakter. Særlige institutionsinteresser må ikke tilgodeses gennem tilskud. 50

51 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_03. Ved tvivl skal disse spørgsmål forelægges nærmeste chef-led. Følgende programmer kan ikke sponsoreres: Nyheds- og aktualitetsprogrammer. Spots og trailere for sponsorerede programmer. Radioprogrammer, bortset fra ensemblerne - se nedenfor om præmier. For dr.dk gælder samme regler som for DRs øvrige medier. Hvem kan være sponsor_ Som udgangspunkt kan virksomheder, fonde, organisationer, foreninger etc. optræde som sponsorer. Følgende virksomheder og organisationer kan ikke være sponsorer (se bl.a. Radio- og Fjernsynslovens 83): Virksomheder mv., hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge tobaksprodukter eller andre varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning. Arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, politiske partier og religiøse bevægelser. Virksomheder, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Virksomheder, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler, som er receptpligtige efter lov om lægemidler. Hvordan krediteres sponsor_ DR-medarbejderen skal sørge for, at det sponsorerede program krediteres i rulleteksten. Som hovedregel er det sponsors virksomhedsnavn, der skal anføres. Ikke sponsors logo. Der må ikke anvendes en lydbaggrund, som har tilknytning til sponsor eller sponsors produkter. Sponsorangivelser må ikke forekomme inde i et program. DR anvender ikke skiltesponsorering i tv, medmindre der er givet en konkret dispensation af chefredaktionen, fx ved større sportsbegivenheder/transmissioner. I radioen (hvor kun ensemblerne kan sponsoreres) skal sponsorkrediteringen ske i neutral form. Den må ikke ledsages af en lydbaggrund, som har tilknytning til sponsor eller sponsors produkter. Den samlede varighed af kreditering pr. program må ikke overstige: 10 sekunder, når der er en eller to sponsorer. 30 sekunder, hvis der er tre eller flere sponsorer. Hvis virksomhedsnavnet ikke er kendt i offentligheden, kan det undtagelsesvis accepteres, at virksomheden krediteres med det navn (evt. et produktnavn), hvorunder den markedsfører sig. DR-medarbejderen skal lægge vægt på: Om der er tale om et navn, som sponsor i forvejen markedsfører virksomheden under. Om det er et navn, som virksomheden er alment kendt under. Om dette navn er generelt indarbejdet i Danmark. Sponsorerede præmier _ Præmier til seerne og medvirkende skal i alt overvejende grad tænkes som fx rejser og oplevelser, der ikke entydigt kan forbindes med en virksomhed eller et produkt, for at det ikke skal kunne opfattes som skjult reklame. Sponsors navn må ikke nævnes i programmet under nogen form og kan kun eksponeres i rulleteksten. Hvis der er tale om konkrete produkter, skal man være særlig opmærksom på, at omtalen af præmien sker kort og neutralt. I forbindelse med rejser, hotelophold og lignende må der aldrig ske omtale af fx fly- eller rejseselskab. Hvis programmet særligt henvender sig til børn under 14 år, må sponsorerede præmier ikke vises, men der kan gives neutral oplysning om deres art og beskaffenhed. 51

52 DRs programetik 2007//medarbejderrettet_03. Vær opmærksom på: Præsentationen må ikke ligne eller virke som en reklame. Undgå at præsentationen er lang, kan virke anprisende eller fokuserer særskilt på logoer. Sponsors navn må aldrig nævnes i selve programmet. Ikke at lave aftaler om, at sponsor betaler visningsafgift, eller aftaler, som sikrer en produktsponsor en bestemt eksponering af det sponsorerede produkt. Alle indslag, der eksponerer præmier, skal forud godkendes af den ansvarlige redaktør i chefredaktionen. Særligt om radio_ Radioens præmier til lyttere må ikke være sponsorerede. Det betyder dog ikke, at DR ikke kan præmiere lytterne med cd er, koncertbilletter og lignende, hvis en af følgende betingelser foreligger: 1. DR betaler kostpris for præmierne. Kostpris betyder, at det skal være en reel betaling - ikke kun symbolsk - men den kan godt være under markedspris. 2. Der er tale om cd er, som DR har modtaget uanmodet som en del af rundsumsaftalen. Rundsumsaftalen dækker en mængde uspecificeret musik, som DR betaler et fast årligt beløb for. 3. Præmien er en oplevelse, der ikke kan købes, fx en tur backstage med en kunstner. Se også: Radio- og Fjernsynslov LBK nr. 410 af 02/05/ kapitel 11 Bekendtgørelsen nr af 15/12/2005 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn - kapitel 4 52

53 DRs programetik 2007//lytter-& seerhenvendelser samt klager_04. lytter- & seerhenvendelser samt klager_ 4

54 DRs programetik 2007//lytter-& seerhenvendelser samt klager_ lytter- & seerhenvendelser samt klager_ Det er vigtigt for DR at vide, hvad lyttere og seere mener. Derfor undersøger DR løbende lytternes og seernes vurderinger og holdninger. Samtidig modtager DR flere hundrede tusinde henvendelser hvert år - og er i løbende dialog med befolkningen på mange forskellige måder. Det er afgørende for DR at bruge dette store input bedst muligt. DR kan altid kontaktes via DR Licens- og Programservice, der modtager spørgsmål, forslag eller kommentarer vedr. programmerne. Adresse: DR Licens- og Programservice, DR Byen, 0999 København C. Tlf DR kan også kontaktes via de enkelte redaktioner og enheder - eller via de regionale DRdistrikter. Adresser mv. kan findes på eller i telefonbogen. For at styrke klagebehandlingen og arbejdet med programetikken oprettede DR pr. 1. januar 2005 en stilling som programchef for Etik og Klagesager - i daglig tale Lytternes og Seernes Redaktør (se Udover sin rolle som klageinstans (se nedenfor) skal redaktøren sikre, at DR generelt bliver bedre til at svare på kritik og henvendelser. Bl.a. skal samtlige nyansatte programmedarbejdere i DR have en grundig introduktion til DRs programetik og håndtering af klagesager. Lytternes og Seernes Redaktør har også mulighed for at tage sager op af egen drift. Det er en del af DRs opgave som public service-virksomhed at være åben og omhyggelig i forbindelse med kritik fra lyttere eller seere. Derfor inviterer DR til, at alle henvender sig, hvis der er ting i programmerne eller DRs arbejdsform, som kan give anledning til kritik. Klager over DR kan sendes direkte til den relevante afdeling eller redaktion. De kan også sendes til DR Licens- og Programservice, DR Byen, 0999 København C. - på mail kan det ske via Almindelige kritiske kommentarer til udsendelser mv. behandles ikke som selvstændige klagesager i DR. Men kommentarerne registreres og er et af de vigtige pejlemærker i de løbende programovervejelser. En selvstændig klagebehandling foretages i DR typisk i de sager, der handler om væsentlige brud på god programetik. Klages der fx over, at DR har afvist at korrigere forkerte oplysninger, har nægtet berettiget genmæle, har brudt reglerne for brug af skjult kamera, har krænket privatlivets fred eller gjort sig skyldig i æreskrænkelse mv., vil klagen hurtigst muligt blive undersøgt og besvaret individuelt. DR skal svare hurtigt og venligt på alle henvendelser. Er det ressourcemæssigt umuligt at svare individuelt, må der som minimum svares ved hjælp af venlige standardsvar. 54

55 DRs programetik 2007//lytter-& seerhenvendelser samt klager_04. Hvis der på er DR-postkasser eller DR- -adresser, hvor alle henvendelser som udgangspunkt ikke besvares personligt, skal der sendes et autosvar, som forklarer svarpolitikken. Autosvaret skal oplyse om, at man kan henvende sig via Kontakt DR, hvis man ønsker et personligt svar. For enhver postkasse på og enhver DR- -adresse skal den ansvarlige leder sikre, at der er klarhed over, hvem der er ansvarlig for at overvåge og svare. En DR-medarbejder bør ikke svare på kritik eller klager over sig selv, men videregive sagen til sin redaktør, enhedschef eller direktør. Er der tvivl om, hvordan en klagesag bør behandles, skal der søges råd hos nærmeste chef eller DR Jura. DR forpligter sig til at svare på en klage inden for fire uger - men prøver at besvare den væsentligt hurtigere. Uddrag af afgørelser i klagesager offentliggøres på www. dr.dk/etik Handler klagen om god presseskik eller genmæle - og har klageren en retlig interesse i sagen - pålægger Medieansvarsloven DR at oplyse om muligheden for (inden for fire uger) at anke et helt eller delvist afslag til Pressenævnet, Gyldenløvesgade 11, 1600 København V. Samtidig skal der internt i DR sendes en kopi af afvisningen til Journalen, DR Byen, 0999 København C. Ved mailsvar: Cc: [email protected] Ved hel eller delvis afvisning af alle andre væsentlige klager skal klageren skriftligt oplyses om sin mulighed for at få sagen behandlet af DRs generaldirektør - via lytternes og seernes redaktør. Også i disse tilfælde skal der sendes en kopi af afvisningen til Journalen, DR Byen, 0999 København C. Ved mailsvar: Cc: [email protected] Det er ikke nødvendigt at give klagevejledning i forbindelse med svar på generelle meningstilkendegivelser, svar på generel vurdering eller kritik, svar vedrørende tekniske problemer samt svar på andre klager, der ikke drejer sig om programetiske principper. Alle berigtigelser, genmæler, rettelser og beklagelser, som DR udsender - i den ene eller anden form - skal sendes i kopi til [email protected] En oversigt over de væsentligste vil løbende blive opdateret på som redigeres af Lytternes og Seernes Redaktør. 55

56

57 DRs programetik 2007//stikordsregister stikordsregister_

58 DRs programetik 2007//stikordsregister A Aflytning 18 Aftaler 14 Alkohol 13;25 Anonymisere 15;22 Arkiv 27 B Bandeord 32 Begrænser DRs frie redigeringsret 11 Beklædning 45 Berigtigelse 13;55 Beskyttelse af kilder 16 Bijob 45 Blogging 35 Branding 48 Breve 18 Brevhemmeligheden 18 Bryllupper 18 Børn og unge 15;24 C Chat 25;35 Christiansborg 18 Citat 10;16 Contentshare 27 D Død 18 E Eksperter 16;24 F Fairness 10 Falsk dokument 23 Fiktiv identitet 23 Folkeafstemninger 42 Forbrydelser 12;18;20 Forelæggelse 10 Format 48 Forurettede personer 21 Forældresamtykke 15 Følsomt stof 30 G Gatecrashing 19 Gaver 46 Genudsendelse 27;28 Gratisydelser 46 H Habilitet 44 I Identifikation 20 Indsamlinger 38 Insiderviden 47 Integration - minoriteter 24 Interaktive medier 25;35 Intern viden 47 Interview 11;14;15;24;27 K Katastrofer 11 Kildekritik 12 Kilder 15 Klager 54 Klagevejledning 55 Klip 27 Konflikt 12 Konkurrencer 40 Krediteres 51 Krig 11;12;13;25 Kriminalitet 13 L Licens- og Programservice 54 Lotteriloven 40 Lytternes og Seernes Redaktør 3;54 M Markedsføringsloven 40 Medvirkende 14;24;27;28;29 Mikrofon 22 58

59 DRs programetik 2007//stikordsregister N Naturaliesponsorering 50 Navneforbud 21 O Offentlig myndighed 23 Overtaksering 41 Overvågning 23 P Persondataloven 23 Politisk virke 44 Porno 13 Pressemateriale 11 Pressenævnet 55 Pressetalsmænd 16 Privat område 18 Private forhold 18 Privatlivets fred 18 Produktsponsorering 50 Programkoncept 48 Præmie-konkurrencer 40 Præmier 40;41;51 Pædofili 13 Q Quiz 40 R Rabatter 46;50 Rapporter 16 Redigering 11 Reklame 49 Rekonstruktion 20 Retsreportage 20 Rigshospitalet 18 Rygning 13 Råbånd 22;23;31 S Samtykke 15;18;21;22;28 Satire 34 Seerhenvendelser 53 Selvmord 13 Sex 13 Sigtelser 19 Skjult kamera 22 Skjult mikrofon 22 Skjult reklame 49 Skolegårde 18 Sløring 22 Spil 40 Sponsorering 38;49;50 Sportsklubber 18 Sprog 32 Svage 15 Sygdom 18 T Trafiksikkerhed 13 Tragiske begivenheder 13 Tv-overvågning 23 U Uberettiget 18 Udlevering af materiale 29 Ulykker 12;25 Underholdningsprogrammer 23 Undersøgelser 16 V Valg 42 Varemærke 48 Versionering 28 Vidneforklaring 16 Vidnefritagelse 17 Vidnepligt 17 Vold 12 59

60

61 DRs programetik 2007//appendix appendix_

62 DRs programetik 2007//appendix appendix til DRs programetik 2007_ //Hvad er ændret fra 2005 til 2007? DRs PROGRAMETIK 2005 blev udsendt i juni Retningslinjerne er revideret i februar og udsendes nu under betegnelsen DRs PROGRAMETIK Der er ikke tale om større ændringer - men først og fremmest om en række ajourføringer og moderniseringer. Udover ajourføring af links, adresser, navne mv. er der ændret på 11 områder: En ny markering af grænsen for programetikken _ Ikke alle indkøbte programmer, film mv. lever fuldt op til alle dele af programetikken, fx må DR acceptere product placement i spillefilm. Der er derfor lavet en ny formulering i præamblen, hvori det fastslås, at retningslinjerne gælder for DRs medarbejdere, for DRs produktioner og i øvrigt alle steder, hvor DR har afgørende indflydelse på de redaktionelle valg. Formuleringen er tilføjet i forordet. Bedre forklaring af aftaler med medvirkende_ Formuleringen af reglerne om aftaler med medvirkende har vakt kritik på møder i afdelingerne. En del syntes, afsnittet var rodet, og at reglerne ikke er praktisk operationelle. Samtidig er visitkort-delen ikke slået an i praksis. Ånden i reglerne er derfor blevet forklaret mere enkelt - med respekt for de nødvendige forskelle i praksis på fx nyhedsjournalistik og nærgående dokumentar. Det er samtidig understreget, at selv om der ikke er et generelt krav om skriftlige aftaler med medvirkende, så er det uomgængeligt, at der laves skriftlige aftaler med medvirkende, der leverer en ophavsret-beskyttet indsats. Se ændringerne i afsnit 2 om medvirkende. Afhøringer_ Som led i opfølgningen på Bornholmer-sagen er afsnittet om fiktiv identitet (sidst i afsnit 6) blevet gjort klarere, og der er tilføjet et særligt afsnit om afhøringer hos politiet. Børne-afsnittet forenklet_ Under afsnit 7 (Minoriteter, børn og unge) er børnedelen gennemskrevet og forenklet, men uden væsentlige indholdsændringer. Det er fremhævet, hvad der direkte følger af det nugældende tv-direktiv. Kravene til præmoderering af alle børnesites er præciseret (derimod er kravene til præmoderering af andre sites lempet. Se herom i afsnit 12 om interaktive medier). Klargøring af regler om genudsendelser_ I afsnit 8 er reglerne om genudsendelser præciseret: Begrebet snaprepriser udgår, og vi lover også at oplyse, hvis der er tale om genudsendelse af et tv-program, der først er sendt på en anden DR-kanal. Samtidig er det understreget, at reglerne er mere fleksible, når det gælder radio. 62

63 DRs programetik 2007//appendix Markering af ændringer i tidligere sendte programmer _ Der er indført en bagatel-grænse i reglerne - se midt i afsnit 8. Satire på nettet_ En ny formulering i afsnit 11 om satire skal understrege de særlige hensyn, der skal tages, når satire ligger på nettet. Interaktive medier mv. _ Der er primært tale om en ajourføring og en forenkling af hele afsnit 12 om interaktive medier. De eneste indholdsændringer er: - Det er understreget, at DR-medarbejderes blogs på dr.dk er omfattet af de almindelige programetiske regler og kræver nærmeste chefs godkendelse. - Vilkårene for brugergenereret indhold - herunder såvel modtagelse, redigering som publicering - er blevet udbygget og præciseret. - Mange oplysninger af mere praktisk karakter for webmasters mv. er trukket ud, da de hører bedre hjemme i interne vejledninger. - Reglerne om moderation er gjort mere fleksible med større understregning af de konkrete skøn, der skal udøves i de enkelte tilfælde. - Der er tilføjet et nyt afsnit om muligheden for eksterne moderatorer - noget, der allerede er gjort vellykkede forsøg med. - Endelig er reglerne for eksterne links blevet ajourført. Før blev ekstern linkning betragtet som undtagelsen - nu er det anerkendt som et naturligt virkemiddel på dr.dk, selv om der fortsat kræves en relevant redaktionel begrundelse. Indsamlinger_ Efter Isobro-samarbejdets ophør er der lavet en række konsekvensrettelser i afsnit 13 om indsamlinger. Medarbejderes deltagelse i debatter_ I afsnit 16 om habilitet mv. er gældende praksis skrevet ind, når det gælder medarbejderes deltagelse i offentlige debatter - herunder specielt begrænsningerne på, hvornår man kan underskrive sig som DR-medarbejder. Ajourføring af DRs svarregler_ Det er eksplicit fremhævet, at der skal være klarhed omkring håndteringen af enhver DRmailadresse. Hvis der er postkasser, hvorfra vi ikke svarer personligt, må dette f.eks. altid fremgå af et autosvar. Se herom i afsnit 20. Ændringerne er godkendt af DRs direktion den 6. december De træder i kraft ved udsendelsen af den nye udgave i februar

64