Budgetoplæg Behandling Forberedelsesudvalget. Social- og specialundervisning

Transkript

1 Budgetoplæg Behandling Forberedelsesudvalget Social- og specialundervisning 4. august 2006

2 Social- og specialundervisningsområdet består af institutioner med lands- og landelsdækkende funktioner, samt enkelte kan-institutioner, som kommunerne ikke overtager. Området finansieres gennem takstindtægter. Taksterne er udregnet således at de budgetterede indtægter er lige så store som de budgetterede udgifter, d.v.s. at området går i 0 og derved opfylder det lovbestemte hvile-i-sig-selv princip. Budgetstatus Budgettet for 2007 er baseret på korrigerede budgettal for Herved kommer budgettet for 2007 og overslagsårene til at se således ud. Hovedkonto (Social- og specialundervisning) i kr priser Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Rådgivning Botilbud for personer med særlige sociale problemer Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidigt ophold Behandling af stofmisbrugere Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse Undervisning Øvrige udgifter Central adm direkte henførbar Andel af fælles opgaver og adm. I alt udgifter Takstindtægter Social- og specialundervisning i alt

3 Nye styringsprincipper. Med strukturreformen er de styringsmæssige forhold på socialområdet ændret totalt. Kommunerne har overtaget det fulde myndigheds- og finansieringsansvar og Lov om social service giver mulighed for, at kommunerne kan overtage driftsansvaret for de hidtidige amtskommunale institutioner (det såkaldte kan -område). Regionen får således en entreprenør-funktion på de institutioner, den er driftsherre for. Regionen har dog fortsat en forsyningsforpligtelse ved eventuel mangel på relevante pladser. Børne-normalområdet samt specialundervisning for børn og voksne er fuldt overgået til kommunerne dog med undtagelse af lands- og landsdelsdækkende funktioner og kommunikationscentre. Institutionerne inden for kan -området har typisk brugere, der kommer fra andre kommuner, end beliggenhedskommunen. Institutionerne er ofte specialiserede i forhold til handicaptype. Dette stiller krav til koordinering af udbud og efterspørgsel efter pladser. Der skal derfor i hver region årligt indgås en rammeaftale der regulerer pladstal, forventet forbrug, pladspriser, udvikling af nye tilbud mv. Gennem rammeaftalen lever regionen op til sin forsyningsforpligtelse. Aftalen indgås mellem regionen, og kommunerne i regionen gennem kontaktudvalget. Beliggenhedskommunen har mulighed for at anmode om at overtage driften af en regionalt drevet institution, ligesom beliggenhedskommunen kan anmode om, at regionen overtager en tidligere hjemtaget institution. De nærmere procedureregler herfor er beskrevet i Lov om social service. Hvile i sig selv-princippet. Som nævnt har kommunerne overtaget det fulde finansieringsmæssige ansvar for socialområdet hjemkommunen skal betale den fulde pris for sine borgere. Dette indebærer, at alle institutioner også de kommunalt drevne - skal hvile i sig selv. I forlængelse heraf er budget- og regnskabsprincipperne ændret, så der er fuldt omkostningsbudget og -regnskab på området. Hjemkommunens betaling for ydelsen sker i form af en takst dog er der for visse lands- og landsdelsdækkende institutioner fastsat regler om objektiv finansiering. Ovenstående medfører væsentlige ændringer i budgettering, regnskabsaflæggelse og takstberegnings-principper i forhold til det hidtil kendte.

4 Budgettet skal nu indeholde følgende elementer: Institutionens driftsudgifter Institutionens forrentning og afskrivning Institutionens udgifter til hensættelse til tjenestemandspensioner Indirekte udgifter (skal fordeles på institutioner i takstberegningen): Fællesudgifter Direkte henførbare administrationsudgifter Andel af fælles administrationsudgifter Andel af regionens samlede renteudgifter Som led i rammeaftalen for 2007 indgås en særlig aftale om fremtidige takstberegningsprincipper i regionen, som nærmere specificerer den konkrete takstberegning på institutionerne. Som nævnt gælder principperne for alle institutioner omfattet af rammeaftalen uanset driftsherreforhold. Budgetmæssigt skal området gå i 0 for regionen. Hvis der i regnskabet opstår difference, skal denne være fuldt udlignet i år 2 fra differencens opståen. (En opstået ubalance i regnskab 07 skal således være udlignet i 09). Dette forhold stiller særlige krav til økonomistyringen på området, da ubalancen vil skulle indregnes i det kommende års takster, som skal godkendes i forbindelse med den årlige rammeaftaleindgåelse. Sammenhæng mellem rammeaftaleindgåelsen og regionens budgetlægning. Som det fremgår af ovenstående, skal der hvert år senest den 15.oktober indgås en rammeaftale mellem regionen og kommunerne i regionen om driften af de sociale institutioner. Aftalen regulerer pladstal, forventet forbrug, pladspriser, udvikling af nye tilbud mv. Aftalen godkendes af de respektive myndigheder efter forudgående drøftelse i Kontaktudvalget, der består af borgmestrene i regionen og regionsrådsformanden. Regionen (eller en kommunal driftsherre) kan således ikke egenhændigt træffe beslutning om serviceniveau og pladstal på en institution. Driftsherren må via rammeaftalen stille forslag til justering i det enkelte tilbuds budget, hvorefter dette skal godkendes som en del af rammeaftalen. I den foreløbige tidsplan for indgåelse af rammeaftale for 2007 er det forudsat, at udkast til rammeaftale drøftes i Kontaktudvalget på møde den 22. august Der er herefter sat tid af til politiske forhandlinger mellem kommuner og region om rammeaftalen, inden den endelige godkendelse skal foregå senest den 15. oktober 2006.

5 Der lægges i administrationens budgetoplæg ikke op til justeringer i serviceniveau eller pladstal for de regionalt drevne institutioner. Niveauet for 2006 forudsættes fortsat uændret med kun tekniske justeringer. Regionalt drevne institutioner. Regionen er driftsherre på nedenstående tilbud. I bilag 1 er hver enkelt institution beskrevet. Opdelingen er foretaget ud fra de kommende takstområder. Én institution kan således godt have flere tilbud under sig: Aflastningshjemmet Margrethehøj Himmelev Behandlingshjem (døgnpladser) Skelbakken Bo-enheden Marjatta Bakkegårdens åbne pladser Bakkegården Stevnsfortet Hjælpemiddelcentralen i Roskilde Amt Synscenter Refsnæs Rådgivning Specialrådgivning fra Kolonien Filadelfia Hjælpemiddelcentralen i Roskilde Amt Roskildehjemmet Hanne Marie-hjemmet Hørhus Koglerne Else Hus Bo og Naboskab Sydlolland Vidarslund (Marjatta) SampoVig (Marjatta) Ristolahaven (Marjatta) Sofiegården (Marjatta) Glim Refugium (socialpsykiatrisk) Kofoedsminde (sikret) Enkeltforanstaltninger Tingsted (Kofoedsminde (sikret)) Aflastningshjemmet Margrethehøj Amtsungdomscentret Dagcenter Kløverhuset

6 A-hus Vidarslund (Marjatta) A-hus Sampo-Vig (Marjatta) Aktivitetshus Sofiegården (Marjatta) A-hus Bo og Naboskab Sydlolland Værkstedet Kofoedsminde Ungdomsværkstedet Marjatta Marjatta Værkstederne Børneskolen Kolonien Filadelfia Synscenter Refsnæs Skole Skoledelen Marjatta Himmelev Behandlingshjem (skolen) En del af tilbuddene er organiseret som selvejende institutioner. Regionen skal således indgå driftsoverenskomst med de pågældende om tilbuddene. Følgende regionalt drevne tilbud er omfattet af hel eller delvis objektiv finansiering: Bakkegården Stevnsfortet Kofoedsminde Synscenter Refsnæs Rådgivning Specialrådgivning fra Kolonien Filadelfia Øvrige udgifter omfatter: Centrale puljer Specialtakster Den Grønne Organisation Pensioner PGU-elever Nogle af disse er helt eller delvist blevet fordelt til de relevante institutioner, og de resterende skal skal fordeles i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftalen og den endelige budgetlægning. Andel af fælles opgaver og administration samt politisk organisation. Indenfor for området skal andelen af fælles opgaver og administration og politisk organisation der samlet beløber sig til 17 mio. kr. For nærmere beskrivelse se notat om fælles opgaver og administration og politisk organisation.

7 Anlægsprojekter. Der har i de tre amters investeringsoversigter for budgetoverslagsårene 2007 og frem været beskrevet anlægsprojekter, der vedrører de overførte institutioner. Disse er beskrevet i investeringsoversigten som indgår i bilagsnotatet. Uafklarede forhold Her henstår den endelig udformning af omkostningsbevillinger. Det vil sige afklaring af om der prioriteres anlægsprojekter, der skal indarbejdes i takstberegningen. Anlægsprojekter forudsættes lånefinansieret og indregnes i taksten, så der er dækning for finansieringsomkostningerne. Til 2. behandling vil der ligge en endelig status på hvilke anlægsprojekter, der forventes indarbejdet efter endelig indgåelse af en rammeaftale samt afklaring af hvilken andel af regionens samlede renteudgifter, der skal indgå i takstberegningen. Denne afklaring afventer til dels igangsættelsen af et fælles analysearbejde mellem Danske Regioner og Staten jf. økonomiaftalen Et andet uafklaret forhold vedrører Region Sjællands eventuelle overtagelse af institutionen Synscenter Refsnæs Bo og Fritid, der i delingsaftalen er overgået til Kalundborg Kommune som en såkaldt kan-institution. Synscenter Refsnæs 2 andre dele overgår iflg. lovgivningen til Region Sjælland, idet der er tale om lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. På Forberedelsesudvalgets møde d. 10. august 2006 behandles anmodning fra Kalundborg Kommune om at Region Sjælland pr. 1/ er driftsherre for alle Synscenter Refsnæs 3 institutioner. Såfremt anmodningen imødekommes, vil Synscenter Refsnæs Bo og Fritid blive inkluderet i budgettet til 2. behandlingen.