Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Transkript

1 Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Anni Lassen Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse af udlagte halmballer ved Nørlev Strand, Hjørring Kommune. Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på jeres ansøgning om lovliggørelse af de udlagte halmballer til kystbeskyttelse langs klitfoden på strækningen fra Nørlev Strandvej og ca. 250 meter sydligt, ved Nørlev Strand, Hjørring Kommune. Der meddeles samtidig påbud om, at de udlagte halmballer, fjernes senest 1. marts Med mindre Kystdirektoratet inden denne dato har modtaget fyldestgørende billeddokumentation, der viser, at halmballerne er fjernet, vil sagen derefter uden yderligere varsel blive overgivet til politiet. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse af Kystdirektoratet, jf. 16 i kystbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009), og vi er bemyndiget til at træffe afgørelser i sager omhandlet af kystbeskyttelsesloven i henhold til bekendtgørelse nr. 580 af 29. maj 2013 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.m. Kystdirektoratet kan udstede påbud jf. kystbeskyttelsesloven 19a, stk. 1, nr. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009), om at fjerne en kystbeskyttelsesforanstaltning og andre faste anlæg, som også er etableret på søterritoriet, og som vedkommende har udført i strid med 16, stk. 1, nr. 1. (Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009). Begrundelse for afslag Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

2 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse Formålet med kystbeskyttelsesloven er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Hvis behovet for kystbeskyttelse vurderes ikke at være til stede, vægter de andre hensyn i kystbeskyttelseslovens 1 højt så som naturens mulighed for at udfolde sig frit, de rekreative interesser og kystlandskabets bevarelse. Kystdirektoratets praksis Efter Kystdirektoratets praksis for behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse mod erosion kræver det som udgangspunkt, at ejendom eller infrastruktur er truet af beskadigelse eller ødelæggelse inden for en periode på ca. 25 år, vurderet ud fra den gennemsnitlige årlige erosion på den pågældende kyststrækning, for at der kan gives tilladelse. Det er videre Kystdirektoratets praksis som udgangspunkt ikke at give tilladelse til erosionsbeskyttelse af ubebyggede arealer som skove, haver og naturarealer. Grundlaget for Kystdirektoratets praksis er bemærkningerne til lov om kystbeskyttelse (lovforslag ), hvori det hedder: Behovet for kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. [ ]En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Grundlaget for Kystdirektoratets praksis er endvidere kystbeskyttelsesstrategien. Af denne fremgår, at der ikke bør udføres mere end nødvendig kystbeskyttelse, og at der skal anvendes bløde løsninger frem for hårde konstruktioner. Formålet er, at kystbeskyttelse i fremtiden skal fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem beskyttelse af menneskabte og natur- og landskabsmæssige værdier. I forhold til valget af kystbeskyttelsesmetode lægger Kystdirektoratet bl.a. vægt på, at kystbeskyttelsen ikke må have væsentlige negative konsekvenser. Det gælder bl.a. for anlæggets indvirkning på nabostrækninger. Kystdirektoratet finder, at

3 yderligere hårde anlæg som bølgebrydere, høfder og stenkastninger har negative konsekvenser for strækningen i sin helhed. Ulemper ved hårde konstruktioner er, at de tilbageholder tilførsel af sediment til den kystnære sandtransport. Dette medfører erosion nedstrøms anlæggene. Det kaldes læsideerosion. Endvidere forstejler hårde anlæg, som stenkastninger, kystprofilet, hvilket medfører, at bølgerne på sigt kan ramme kysten med højere intensitet. Konsekvensen er endvidere, at strandbredden på sigt kan blive meget smal, og at adgangen langs stranden vanskeliggøres. Med hensyn til kystlandskabets bevarelse vil halmballer visuelt kunne påvirke oplevelsen af kystlandskabet, og på sigt påvirke den rekreative udnyttelse af kysten. Kystlandskabets bevarelse og genopretning er et af de hensyn, som vægtes i Kystdirektoratets sagsbehandling. Den konkrete sag Kystdirektoratet giver afslag på det ansøgte. Kystdirektoratet har i sin behandling af sagen set på strækningen som helhed såvel som på behovet for kystbeskyttelse specifikt på strækningen, hvor halmballerne er udlagt. Kystdirektoratet vurderer, at teknisk set har halmballerne til formål at beskytte fodringssandet/klitten fra at blive eroderet. Der bliver således ikke tilført materiale til erosionskysten og den naturlige sandtilførsel til sedimenttransporten bag halmballerne. Halmballerne virker dermed som en passiv kystbeskyttelse, som vil have en skadelig effekt på sedimenttransporten, fordi der ikke kompenseres for erosionen. Ydermere er halmballer ikke foreneligt med flere af de vilkår, som skal afvejes i kystbeskyttelsesloven. I pågældende tilfælde særligt; Teknisk kvalitet, naturlig dynamik, og kystlandskabets bevarelse. Det anbefaler ud fra en teknisk vurdering, at der gives afslag, og foreslås, at der sandfodres yderligere i området. Såfremt der ønskes at sandfodre yderligere skal der ansøges om tilladelse til dette hos Kystdirektoratet. Kystdirektoratet har tidligere givet en tidsbegrænset tilladelse til udlægning af halm på strækningen. Kystdirektoratet vurderer heller ikke, at der er grundlag for at give en tidsbegrænset tilladelse. Kystdirektoratet træffe derfor afgørelse om, at der ikke kan gives tilladelse til at lovliggøre de udlagte halmballer som kystbeskyttelse.

4 Kystdirektoratet anbefaler i stedet at ansøger udnytter den eksisterende tilladelse (journal nr. 15/ ) til sandfordring for at beskytte ejendommene. Sagsgennemgang Kystdirektoratet varslede den 5. oktober 2015 afslag på ansøgning om lovliggørelse af om de udlagte halmballer til kystbeskyttelse langs klitfoden på strækningen fra Nørlev Strandvej og ca. 250 meter sydligt, ved Nørlev Strand, Hjørring Kommune. Kystdirektoratet modtog den 1. november 2015 bl.a. følgende bemærkninger, fra grundejerforeningen, til varslet om afslag: Vi har modtaget kystdirektoratets varsling om afslag på vores ansøgning om lovliggørelse af halmballer udlagt som passiv skråningsbeskyttelse. Vi er bedt om at svare inden hvilket vi gør her. Kystdirektoratet vurderer, at teknisk set har halmballerne til formål at beskytte fodringssandet/klitten fra at blive eroderet. Der bliver således ikke tilført materiale til erosionskysten og den naturlige sandtilførsel til sedimenttransporten bag halmballerne. Halmballerne virker dermed som en passiv kystbeskyttelse, som vil have en skadelig effekt på sedimenttransporten, fordi der ikke kompenseres for erosionen. Vi beder her Kystdirektoratet anskueliggøre hvilke mængder sand der skal til for at kompensere for erosion og neutralisere virkningen af sedimenttransporten. Vi gør i den forbindelse opmærksom på at høfderne ved Skallerup Klit IKKE har kompenseret manglende sediment transport siden høfdernes opførsel i Dette sket med Kystdirektoratets medvirken og viden. Der er ikke fra Kystdirektoratets side gjort noget for at rette op på dette med korrigerende handlinger. Vi beskytter os således mod menneskeskabt erosion lovliggjort af Kystdirektoratet. Sp. Har plantning af hjelme ikke en negativ virkning på sediment transport? Ydermere er halmballer ikke foreneligt med flere af de vilkår, som skal afvejes i kystbeskyttelsesloven. I pågældende tilfælde særligt; Teknisk kvalitet, naturlig dynamik, og kystlandskabets bevarelse. Vi medgiver at halmballerne ikke udgør et naturligt materiale på stranden, men dog et natur materiale som er forgængeligt. Jeg læser naturlig dynamik som et ønske om at naturen skal gå sin gang og værdier dermed gå tabt og kystlandskabets bevarelse i modstrid hermed. Kystlandskabet består på denne strækning af strand, klit og sommerhuse og det kan kun bevares med klitfodssikring. Det anbefaler ud fra en teknisk vurdering, at der varsles afslag, og foreslås, at der sandfodres yderligere i området. Vi foretager løbende sandfodring i samarbejde med Hjørring Kommune og Kystdirektoratet. Når der anbefales sand og Kystdirektoratet vurdere at sandfodring er den rigtige løsning anmoder vi om at blive oplyst den mængde sand Kystdirektoratets vurdere er nødvendig for at opretholde status quo på vores 250 meter kyststrækning. Her skal der tages hensyn til at der IKKE sandfodres syd og nord for vores område, samt det tidligere omtalte sandtyveri fra kystbeskyttelsen ved Skallerup Klit, Harerenden, Lønstrup og Løkken læmole.

5 Såfremt der ønskes at sandfodre yderligere skal der ansøges om tilladelse til dette hos Kystdirektoratet. Vi har en 3 årig tilladelse i medfør af vores deltagelse i sandfodringsforsøget mellem Hjørring Kommune, Kystdirektoratet og grundejerforeningerne i området. Kystdirektoratet har tidligere givet en tidsbegrænset tilladelse til udlægning af halm på strækningen. Kystdirektoratet vurderer heller ikke, at der er grundlag for at give en tidsbegrænset tilladelse. Jeg savner begrundelse for at der ikke kan ydes en tidsbegrænset tilladelse. Ansøgning. Vi ønsker at det varslede påbud trækkes tilbage og i stedet ændret til en tidsbegrænset tilladelse til at beskytte klitfoden langs vores kyststrækning imod de næste måneders storme. Vi har tidligere opnået tilladelse til at benytte halmballer som skråningsbeskyttelse med Kystdirektoratets tilladelse og økonomisk hjælp fra Hjørring Kommune. Der virkede halmballerne i mere end 5 år. Hvis halmballerne dækkes med sand vil de ikke påvirke sediment transporten negativt og vil ikke være synlige. Halmballernes negative virkning for kystdynamikken vil ikke i en periode på 7 måneder næppe kunne måles. I parentes bemærket ødelagde orkanerne Dagmar og Egon kysten på 48 timer og bort eroderede sand svarende til 50m³ pr løbende meter på under 48 timer. Dette sand er måske nok stadig at finde langs kysten, men qua de førnævnte menneskabte anlæg tilføres stranden ikke nyt sand. Yderligere bør følgende forhold indgå i en tilladelse til midlertidig tilladelse til at lade halmballerne ligge. 1. Der pågår i øjeblikket en dialog mellem kystdirektoratet, kommunen og vores grundejerforening om etablering af en mere permanent beskyttelse af kysten. 2. Hjørring kommune har ændret holdning til kystbeskyttelse og ser positivt på initiativer som har til formål af beskytte ejendom og værdier. 3. Politisk er der ønske om at skabe en varig løsning for vores erosionsramte kyster. 4. Halmballerne har vist deres værdi under stormen d. 23. oktober hvor de forhindrede vandet i at nå helt op til klitten og forøve yderligere vandalisme på vores kyststrækning. Med baggrund i den uafklarede situation og den dialog der pågår ønsker vi en tidsbegrænset dispensation til at lade halmballerne ligge indtil de kan erstattes af en varig kystbeskyttelse og/eller politikerne har taget stilling til hvad der skal ske langs kysten. Situationen er akut og 2 huse hænger bogstavelig talt ud over kanten. Halmballerne er en akut foranstaltning, etableret som midlertidig sikring af kysten, for at undgå yderligere værditab for borgere og samfund indtil der foreligger en løsning for fremtiden i området. Vi anmoder derfor om en tilladelse til at lade halmballerne ligge indtil 1. april 2016.

6 Som opfølgning på overstående bemærkninger blev der den 13. november 2015 afholdt møde mellem Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986, Hjørring Kommune og Kystdirektoratet. På mødet blev de overstående emner berørte. Begrundelsen for, at der ikke kan gives en tidsbegrænset tilladelse til udlægning af halmballer er, at Kystdirektoratet vurderer, at teknisk set har halmballerne til formål at beskytte klitten fra at blive eroderet, det er dermed ikke for at afhjælpe en akut opstået situation. Halmballer er ikke en teknisk optimeret kystbeskyttende konstruktion, hvorimod Grundejerforeningens tilladelse til sandfordring på strækningen er en teknisk optimeret løsning, der på længere sigt beskytter klitten mod erosion. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om lovliggørelse af udlagte halmballer kan påklages til miljøministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Anni Lassen Anni.Lassen@kyst.dk Kopi til: Naturstyrelsen, Hjørring Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen.