Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Transkript

1 Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

2

3 Taastrup campus Main campus (Frederiksberg)

4 Department of Integrated Pest Management

5 Mechanical weed control research Research Centre Flakkebjerg Bo Melander Mainly row crops Ilse A. Rasmussen Mainly perennial weeds and cropping systems research Preben K. Hansen Mainly interactions between mechanical weed control and competition between cereals and weeds

6 Punch planting: Decreasing and delaying weed emergence in row crops

7 Variation among the treatment combinations Beets (?) Beets

8 Vurdering af ukrudtsharvning Hvor meget bliver harvning brugt? Hvilke resultater kan der opnås? Økonomisk rentabilitet Vejledningsgrundlaget Hvordan ser fremtiden ud? Åbne spørgsmål

9 How much is weed harrowing used in organic farming? A farm study Farms specialized in plant production without dairy cattle Period: Number of farms: 31 Number of fields: 111 Kristensen (unpublished)

10 Weed harrowing in organic spring cereals ( ) 12% 5% None 12% 25% 46% 43 fields 1 pass 2 passes 3 passes 4 passes

11 Weed harrowing in organic winter cereals ( ) 5% 24% 14% 31% None 1 pass 2 passes 3 passes 4 passes 26% 58 fields

12 Weed harrowing in organic pea ( ) 20% 0% 30% None 1 pass 2 passes 3 passes 40% 10% 4 passes 10 fields

13 How efficient is weed harrowing under farming conditions? A farm study Newly converted farms Period: Number of farms: 5 Number of fields: 293 Kristensen (2005)

14 Weed control effect of harrowing - average of 5 years in spring cereals % effekt Farm number Weed cover Weed density

15 Development of weed cover over time (visual assessment at midsummer) Average of 5 farms 16 Weed cover (%) Spring cereals Winter cereals Seed legumes Year Kristensen (2005)

16 Development of weed cover variation between farms (visual assessment at midsummer) Variation between farms (spring cereals) Cover weeds (%) Year Kristensen (2005) Farm 1 Farm 4

17 Development of weed cover relative to average weed control effects weed harrowing Spring cereals Yearly increase in weed cover (%) Average weed control (%) Kristensen (2005)

18 Correlation between weed control success and weed development in spring cereals There seems to be a correlation but whether it reflects a causal connection is unknown?

19 Forekomst af flerårigt rodukrudt - udvikling på nyomlagte planteavlsbrug Gns. 5 nyomlagte gårde % marker med rodukrudt Tidsler Alm. kvik År Kristensen (2005)

20 Forekomst af flerårigt rodukrudt - forskellige driftstyper 1897 marker i perioden % marker med rodukrudt Konv mælk/svin Øko mælk Øko æg/svin Øko plante Kristensen (2005) Tidsler Alm. kvik

21 Bearbejdning af data fra Landsforsøg

22 Bearbejdning af data fra Landsforsøg Egne bearbejdninger og Navntoft et al. 2007): Effects of Mechanical Weed Control in Spring Cereals Flora, Fauna and Economy. Pesticides Research 114. Danish Environmental Protection Agency, Danish Ministry of Environment, Denmark.

23 Bekæmpelseseffekt ved stigende antal harvninger (cirka 1 uge imellem hver harvning)

24 Hvad er interessant og tankevækkende ved forsøgene? Hvis den første harvninger giver en høj effekt, giver de efterfølgende harvninger også en høj effekt konstant effekt for hver harvning Sætter spørgsmålstegn ved betydningen af timingen split-application gentagne harvninger [Forskning: Følger den én-parameter model for effekt på ukrudt som vi arbejder med (Rasmussen et al., 2008)]

25 Skader ved stigende antal harvninger

26 Merudbytte ved stigende antal harvninger -7 forsøg S,2002 Merudbytte ØJ S S ØJ Vj ex Antal harvninger

27 Merudbytte ved stigende antal harvninger - gennemsnit Alle 7 forsøg 2 1,5 Merudbytte 1 0,5 0-0, Antal harvninger

28 Hvad er interessant og tankevækkende ved forsøgene? Den optimale harveintensitet er stærkt afhængig af - harveintensiteten (hvor kraftigt man harver) - lokaliteten [Forskning: Følger den tre-parameter model for udbytteeffekt som vi arbejder med (Rasmussen et al., 2009)]

29 Økonomisk merudbytte ved stigende antal harvninger

30

31 Ukrudtsharvningens rentabilitet Ofte vil der ikke være merudbytte ved harvning - jo større ukrudtstryk jo større chance for merudbytte Sjældent vil der være et økonomisk merudbytte ved harvning dette gælder dog også for herbidanvendelse Ukrudtsharvning er tæt på at være konkurrencedygtig i vårsæd Den langsigtede effekt af ukrudtsbekæmpelsen er kun dårlig belyst

32 Kan ukrudtsharvning optimeres gennem et bedre vejledningsgrundlag (og ny teknologi)?

33 Vejledninger Vårsæd: in.aspx?editormode=true&cropid=186&pa ge=vejledning Vintersæd: kningsvejledninger/oeukrharvvi.pdf

34 Ukrudtsharvning: Skal skal ikke?

35 Nuværende vejledningsgrundlag i vårsæd 10-20% af kornets blade må tildækkes Jo større ukrudtsproblem, jo større tildækning Løbende vurdering af balancen mellem ukrudtsbekæmpelse og tildækning Harvning i kornets 1-2 bladstadium skal udføres med stor forsigtighed Kørehastighed mellem 5 og 10 km/t

36 Nogleåbnespørgsmål Hvor sikkert kan afgrødetildækning (crop soil cover) vurderes? Hvordan vurderer man om ukrudtstrykket er stort nok til at udløse en bekæmpelse? Hvornår og hvor kraftigt skal der harves? Èt eller flere harvetidspunkter? Hvordan beskriver man harveintensiteten (harveaggresivitet)? Hvad betyder vejrforholdene?

37 Integreret ukrudtsbekæmpelse skal implementeres

38 Hvis 20 g ukrudtstørvægt pr m 2 er en målsætning kan ukrudtsharvning være interessant på et stort area med vårsæd Miljømæssig målsætning?

39 Vurdering - sammenfatning Hvor meget bliver harvning brugt? > 50% af markerne på økologiske planteavlsbrug (ofte mange behadlinger) Hvilke resultater kan der opnås? - meget varierende og afhængige af opgørelsesmetode - realistisk målsætning 75% effekt Økonomisk rentabilitet - Mindre men dog sammenlignelig ved 75% bekæmpelseseffekt i vårbyg Vejledningsgrundalget Generelt Hvordan ser fremtiden ud? Integreret bekæmpelse (EU-direktiv) Åbne spørgsmål