Vejloven de væsentligste ændringer i den nye lov. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Transkript

1 Vejloven de væsentligste ændringer i den nye lov Ved Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

2 2 Den nye Vejlov en introduktion 1. Formål og introduktion til væsentligste ændringer 2. Offentlige vejes økonomi (vejbidrag mv) 3. Gravearbejder 4. Særlig råden over vejarealer 5. Nedlæggelse af vejarealer 6. Samarbejde mellem myndigheder, fælles trafikstyring mv.

3 3 Den nye vejlov Vedtaget 27. december 2014 i kraft fra og med 1. juli Fra bemærkningerne til lovforslaget: Målsætningen med lovforslaget er at forenkle og tydeliggøre lovgivningen, samt at gennemføre administrative lettelser for kommunerne, der som vejmyndighed administrerer kommunevejene. Det er endvidere en målsætning at gøre loven nemmere at forstå for borgerne... Som et led i moderniseringen af vejlovgivningen er det hensigten at reducere antallet af love på området fra de nuværende fire love til to hovedlove vejloven og privatvejsloven. [ ] Vejbidragsloven og renholdelsesloven kan således ophæves,..

4 4 1. Introduktion Fra Transportministerens skriftlige fremsættelse af forslaget, den 8. oktober 2014: Lovforslaget indeholder også en række helt nye tiltag, der især relaterer sig til bekæmpelse af trængsel på vejene. Fremkommeligheden er bl.a. udfordret af mange gravearbejder på vejnettet, og derfor lægger lovforslaget op til at sætte fokus på bedre styring og koordinering af gravearbejder, ligesom der foreslås bemyndigelse til at fastsætte regler om vilkår om bod, når gravearbejder forsinkes.

5 5 1. Ny formålsbestemmelse 1. Denne lov skal medvirke til 1) at sikre et velfungerende og sammenhængende vejnet, 2) at sikre mobiliteten på vejene til gavn for samfundsøkonomien og udvikling i alle dele af Danmark, 3) at sikre gode vej- og stiforbindelser mellem hjem, skole, arbejdsplads, kulturinstitutioner og fritidsaktiviteter m.v., 4) at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen gennem en sammenhængende vejplanlægning og tidssvarende vejanlæg, og 5) at andre former for infrastruktur kan placeres i forbindelse med vejnettet.

6 6 1. Om formålsbestemmelsen Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indsættes en formålsbestemmelse, der præciserer lovens formål samt en bestemmelse, der beskriver, hvilke hensyn vejmyndighederne skal tage højde for ved administration af denne lov. Der henvises til forslagets 1. Bemærkninger til 1 Bestemmelsen indebærer ikke, at der ikke ved administration af loven kan tages hensyn til andre formål. Bestemmelsen opregner alene lovens hovedformål. I forbindelse med administration efter denne lov skal vejmyndighederne først og fremmest varetage trafikale og vejtekniske hensyn. Vejmyndighederne skal herudover være opmærksomme på konsekvenserne for miljø, flora, fauna, landskabs- og bymæssige værdier, klimamæssige forhold, samfundsøkonomien, samt hensynet til vejens naboer.

7 7 1. Bemyndigelser til Transportministeren Hjemmel til at fastsætte en række nye bekendtgørelser afventes Kommunerne skal bearbejde regulativer mv men afventer i vidt omfang nærmere retningslinjer Ny vejledning til vejloven forventet primo 2016

8 8 2. De offentlige vejes økonomi - Vejbidrag Reglerne om vejbidrag for offentlige veje giver kommunerne mulighed for at kræve privat (med)-finansiering af den offentlige infrastruktur benyttes langt fra af alle kommuner Det nye er bl.a., at fordelingsreglerne er blevet forenklet, således at vejbidrag fremover alene fordeles mellem de bidragspligtige grundejere efter måden, hvorpå ejendomme benyttes eller må forventes benyttet, hvis der ikke ved aftale kan opnås enighed. Det kan der bl.a. (stadig) kræves bidrag til: udgifter i forbindelse med vejens anlæg og udvidelse af det befæstede areal udgifter til normal belysning og vandafledning Det kan der bl.a. ikke (længere) kræves bidrag til: udgifter til forbedring af en privat fællesvejs stand forinden optagelse som offentlig vej. Udgifter vedrørende vejarealer ud over 20 meters bredde Arealerhvervelse

9 9 2. Konkurrenceudsættelse af arbejder Der er med 137 indført en pligt til at vejmyndigheden konkurrenceudsætter de arbejder, som vejmyndigheden kræver at udføre for borgernes regning. Vejmyndigheden skal sikre, at arbejdet udføres billigst muligt. Dette skal ske ved at indhente tre tilbud på det påbudte arbejde, medmindre udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde eller andet er aftalt. Bestemmelsen omfatter bl.a. påbudte arbejder efter 72, stk. 1 (snerydning og renholdelse), 76, stk. 3 (gravetilladelse) og 88, stk. 4 (tankanlæg). Undtagelse: Hvis arbejderne ikke er gennemført af borgerne inden for den fastsatte frist eller i den foreskrevne standard. Udgangspunktet fraviges navnlig når trafiksikkerhedsmæssige hensyn taler for en hurtig afslutning af arbejderne.

10 10 3. Gravearbejder - ansøgning om gravetilladelse 73. Der skal søges om vejmyndighedens tilladelse, inden der foretages forandringer, herunder opgravning m.v., på en offentlig vejs areal. Uopsættelige reparationsarbejder på ledninger kan dog udføres uden tilladelse, når der snarest herefter sker anmeldelse til vejmyndigheden. [Stk. 2-4 vedr. gravetilladelser til gravearbejder m.v. tæt på vejen samt anbringelse af langsgående ledninger i motorveje m.v.] Stk. 5. Tilladelser efter stk. 1-4 er altid betinget af, at indehaveren af tilladelsen retablerer vejarealet efter vejmyndighedens anvisninger, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og indehaveren af tilladelsen. Tilsvarende gælder uopsættelige reparationsarbejder, jf. stk. 1. [..]

11 11 3. Gravearbejder - ansøgning om gravetilladelse Skal der altid søges om gravetilladelse? Det klare udgangspunkt er ja! I et ministersvar herom fremgår bl.a. : Det er vejmyndighedens areal, og det er vejmyndighedens ansvar at sikre, at vejarealerne kan tjene deres primære formål som færdselsarealer. Derfor er det vejmyndigheden, der bestemmer, hvor og hvornår der skal graves i vejarealet , stk. 1, 2. pkt. uopsættelige reparationsarbejder på ledninger anmeldelsespligt 2. 73, stk. 7 ministeren kan fastsætte nærmere regler

12 12 3. Gravearbejder - koordinering og samgravning Vejlovens er nye og handler om forpligtelser vedrørende koordinering af gravearbejder og oplysningspligt om planlagte gravearbejder, samt de vilkår, kan stille herom. Bestemmelserne har givet anledning til mange og lange høringssvar fra berørte brancher. Bred enighed om, at koordinering og samgravning i mange tilfælde er fornuftigt og i øvrigt allerede sker på frivillig basis. Men indvendinger og bekymring i nogle brancher med hensyn til, hvordan reglerne vil virke. Løfte fra Transportministeren om, at branchens organisationer vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser mv.

13 13 3. Gravearbejder - koordinering og samgravning 74. Den, der planlægger at ansøge om tilladelse til at foretage forandringer, herunder opgravning m.v., på en offentlig vejs areal, jf. 73, stk. 1-4, skal så tidligt som muligt drøfte det planlagte arbejde med andre graveaktører med henblik på at undersøge, om flere gravearbejder kan koordineres. Stk. 2. En graveaktør eller vejmyndighed skal efter anmodning oplyse om de grave- eller anlægsarbejder efter 73, der enten er udstedt tilladelse til, som afventer tilladelse, eller som der inden for de næste 6 måneder forventes indgivet en første ansøgning om tilladelse til. Stk. 3. Overholder en graveaktør eller vejmyndighed ikke koordineringsforpligtelsen, jf. stk. 1, og oplysningsforpligtelsen, jf. stk. 2, skal den pågældende dække de dokumenterede tab eller meromkostninger, som vejmyndigheden eller andre graveaktører lider som følge af den manglende koordinering. Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der skal gives efter stk. 2, om koordinering af gravearbejder efter stk. 1, om offentliggørelse af oplysninger om planlagte arbejder og tilladelser m.v., og om fordeling af udgifterne til gravearbejder, erstatning m.v., i forbindelse med at flere graveaktører har udnyttet samme opgravning af vejarealet.

14 14 3. Gravearbejder - koordinering og oplysning - 74 Bestemmelsen implementerer dele af Infrastrukturdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014) om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Vejmyndighederne, som stiller fysisk infrastruktur i form af bl.a. vejarealer til rådighed, er omfattet af direktivets definition af en netoperatør og er derfor i relevant omfang forpligtet af direktivets regler. Pligten til koordinering og oplysning hænger sammen med 76, stk. 2, nr. 5, som giver vejmyndighederne mulighed for i en gravetilladelse at pålægge graveaktøren at dele tilladelsen med andre graveaktører (samgravning). For at denne mulighed skal kunne realiseres i praksis, kræver det, at vejmyndighederne får kendskab til evt. koordineringsmuligheder. Der er derfor frihed til, at den enkelte graveaktør eller vejmyndighed kan tilrettelægge koordinationen på den måde, der er bedst for dem. Erstatningsansvar!

15 15 3. Gravearbejder - vilkår for gravetilladelser Tidligere regler: Der kan efter den almindelige forvaltningsret fastsættes saglige vilkår i forbindelse med skønsmæssige afgørelser, herunder gravetilladelser fra vejmyndigheden. Standardvilkårene for ledningsarbejder i og over veje, Vejdirektoratet, december Ny 76: Ikke udtømmende opregning af vilkår, der bl.a. kan stilles til en gravetilladelse, herunder evt. som supplement til Standardvilkårene. Overtrædelse af vilkår kan sanktioneres (påbud, bødestraf, erstatning), og vejmyndigheden kan udføre arbejdet Mulighed for 2-årig beskyttelse af vejen efter istandsættelse

16 16 3. Gravearbejder - vilkår for gravetilladelser Vilkår om samgravning ( 76, stk. 2, nr. 5) Hvad med den forsinkelse eller tab, som samgravning risikerer at koste graveaktøren? Vilkår om bod ved forsinkelser ( 76, stk. 2, nr. 6) Der skal fastsættes nærmere regler, jf. stk. 5. Det er hensigten, at bodens størrelse fastsættes med udgangspunkt i årsdøgnstrafikken ganget med 1 kr. Et vilkår om bod skal først og fremmest tjene som incitament til, at graveaktøren og vejmyndigheden i dialog fastsætter rimelige, realistiske perioder for arbejdets gennemførelse. Skal der kunne kræves bod ved overskridelser, der skyldes større, uforudsete hændelser?

17 17 3. Gravearbejder - vilkår for gravetilladelser Vilkår om 2-årig fredning af vejen dækning af vejmyndighedens tab ( 76, stk. 4) Hvis en graveaktør søger om gravetilladelsen inden for to år efter vedligeholdelsesarbejde på en offentlig vej, kan myndigheden stille vilkår om, at graveaktøren dækker et eventuelt tab, som påføres vejmyndigheden som følge af gravearbejdet. Forudsat at vejmyndigheden senest 6 måneder før igangsættelse af vedligeholdelsesarbejdet har offentliggjort arbejdet, og efter anmodning fra graveaktøren har afholdt et møde herom. Hvem har ansvaret for, at ledningsejerne bliver opmærksomme på et vejvedligeholdelsesarbejde? og har det nogen betydning, hvis en ledningsejer har været uvidende om et vejarbejde?

18 18 4. Særlig råden over vejarealer 80 Viderefører den tidligere regel (i 102) om, at det kræver vejmyndighedens tilladelse at anbringe genstande på offentligt vejareal. Ny, udtrykkelig regel i bestemmelsens stk. 2 om, at der kan opkræves betaling for andre former for råden over vejarealet end trafikale (forretningsmæssigt øjemed), fx i forbindelse med placering af vareudstillinger, udeserveringer og opsætning af skilte på det offentlige vejareal. Svarer til hidtidig praksis. Transportministeren har fået en ny hjemmel i stk. 3 til at undtage visse former for råden over vejarealet fra kravet om tilladelse. Transportministeren kan bemyndige vejmyndigheden til at fastsætte nærmere regler om disse former for råden. Reglerne herom fastsattes efter forhandling med politiet, jf. 80, stk. 3. Denne mulighed er på nuværende tidspunkt ikke udnyttet. Hvilken betydning har det, at visse former for råden undtages fra tilladelseskravet?

19 19 5. Nedlæggelse af vejarealer Efter de tidligere regler skulle et vejareal, der nedlægges - uanset fra hvilke ejendomme, arealet oprindelig er erhvervet - tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme, med mindre vejarealet blev opretholdt som privat vej eller privat fællesvej. Vejmyndigheden skal fortsat efter den nye vejlovs 124 tage stilling til arealets fremtidige status, men fremover kan Kommunen i forbindelse med nedlæggelse af offentlige veje, med hjemmel i den nye vejlovs 127, stk. 1, frit råde over det nedlagte areal, hvis vejen ikke opretholdes som privat fællesvej eller privat vej.

20 20 6. Samarbejde mellem myndigheder, fælles trafikstyring mv. I den nye vejlovs 9 er der indsat mulighed for, at to eller flere vejmyndigheder kan indgå aftale om fælles trafikstyring på hele eller dele af vejmyndighedens vejnet. Bestemmelsen ændrer ikke myndighedsudøvelsen eller myndighedsansvaret, der fortsat vil ligge hos den enkelte vejmyndighed. Bestemmelsen fastlægger alene den juridiske ramme for samarbejdet på tværs af vejmyndigheder. I bestemmelsens stk. 2, er der indsat en bemyndigelse til at Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om sådanne samarbejdsaftaler. Det vurderes, at det formentlig i en række tilfælde kan være hensigtsmæssigt for kommuner at indgå i sådanne samarbejder

21 Flere spørgsmål?

22 22 Kontakt Anne Sophie K. Vilsbøll Hanne Mølbeck Specialist advokat København Partner København Offentlig Virksomhed Offentlig Virksomhed T M E ask@bechbruun.com T M E ham@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T