Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d

Transkript

1 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for at drøfte mulighederne for at afhjælpe problemerne. Erling Skipper Hansen, Formand, Fonden Snekkersten Havn Johannes Hecht-Nielsen, HK, Formand for Udvalget for Teknik og Miljø Jørgen Jørgensen, Næstformand, Fonden Snekkersten Havn Peter Clausen, Havnefoged Peter Bang, Brugervalgt rep. i Fonden Snekkersten Havn Karl Johan Andersen, rep. for Snekkersten Skotterup Peter Tværsted De tidligere konsulenter for sandfangeren: Dan Hasløv, Hasløv og Kjærsgaard Karsten Mangor, DHI Karsten Mangor og Dan Hasløv Baggrund Sandfangeren blev bygget for ca. 3 år siden som en fritliggende molekonstruktion. Formålet var at reducere tilsandingen i indsejlingsområdet samt at afhjælpe problemer med tangophobninger i hjørnet nord for den nordlige mole. Situationen før bygning af sandfangeren i 2011 og efter i 2013 er vist i nedenstående figur. Figur 1 Snekkersten Havn. Satellitbillede fra 2011, fra Google Earth og luftfoto fra 2013, fra Kortal. Der er sket følgende efter bygningen af sandfangeren. Forholdene blev dels forklaret af Erling og havnefogeden og årsagerne forklaret af konsulenterne: The expert in WATER ENVIRONMENTS 1

2 Stranden inde i lagunen er drejet med uret således, at der er forekommet erosion i den sydlige del og aflejring af sand i den nordlige del. Dette skyldes den ændrede bølgepåvirkning efter bygningen af sandfangeren, idet bølgerne nu hovedsagelig kommer ind gennem indsejlingen og spreder sig cirkulært i laguneområder. Stranden vil efterhånden indstille sig parallelt med den cirkulære bølgeudbredelse. Tilsandingen i havneindsejlingen e reduceret i forhold til tidligere, således blev der ikke oprenset sidste år, normalt blev der tidligere oprenset ca m 3 pr. år. Dette viser, at denne tilsigtede funktion af sandfangerne har virket efter hensigten. Det var et krav fra Kystdirektoratet i forbindelse med tilladelsen til bygning af sandfangeren, at der ikke måtte være adgang til sandfangerne og den blev derfor bygget med en ca. 15 m bred åbning mellem kysten og bølgebryderens vestlige ende. Dette krav stammer fra den politiske og offentlige behandling af sagen, og det vurderes, at det ikke er et af Kystdirektoratet teknisk begrundet krav. Denne åbning var ikke en del af det oprindelige projekt udarbejdet af H&K og DHI, jævnfør forslaget fra rapporten fra 2003, som er præsenteret i Figur 2. Det bemærkes, at hullet er foreslået lukket med en sandopfyldning. Figur 2 Det oprindelige forslag til etablering af sandfangeren, fra H&K og DHI s rapport fra 200?. Siden bygningen af sandfangerne forekommer der hvert år, hovedsagelig fra eftersommeren til hen over efteråret, ansamlinger af tang langs den oprindelige kystlinje i havnelagunen og i vandområdet ud for kystlinjen. Disse tangansamlinger kan anes på luftfotoet, men det er til tider noget værre, end det fremgår af det viste luftfoto. Det vides ikke, hvornår på året luftfotoet er optaget, men det er sandsynligvis i foråret 2013, hvor ansamlingerne ikke er så omfattende, eller efter at der er The expert in WATER ENVIRONMENTS 2

3 oprenset. Tangen på det lave vand går i forrådnelse og medfører kraftige lugtgener. Det er konsulenternes vurdering, at tangen hovedsagelig føres ind gennem åbningen mellem sandfangeren og kysten. Dette sker typisk ved vind og bølger mellem NØ og ØSØ i sensommeren og efteråret, hvor ålegræsset frigiver flest blade. Vinden fører den flydende tang ind imod kysten, og den SV gående bølgestrøm fører herefter den flydende tang ind i lagunen gennem åbningen. Herudover er der en anden mekanisme, som medvirker til, at der strømmer vand og tang ind gennem. Når der er bølgepåvirkning på kysten nord for havnen, vil dette medføre en svag hævning af den lokale vandstand på forstranden, denne hævning forekommer dog ikke inde i havnebassinet. Dette forhold medfører en strøm ind gennem hullet, også når bølgerne kommer lige ind på kysten, og der ikke er nogen bølgestrøm hen imod hullet. Dette fænomen ses på fotoet i Figur 3. Disse forhold medfører således, at der altid vil være strøm ind gennem hullet, når der er bølger i farvandet ud for havnen. Figur 3 Foto af tangaflejringer og indstrømmende vand under bølgepåvirkning. Bemærk også den cirkulære bølgeudbredelse fra havnemundingen. Foto: Dan Hasløv Inde i lagunen reduceres strømmen, hvilket medfører at tang, samt lidt sand, aflejres i lagunen. Når det først er aflejret, vil det kun i sjældne tilfælde blive ført bort igen. Der føres også mindre mængder tang ind gennem havneåbningen, men det skønnes, at der føres væsentligt mindre ind her end gennem åbningen mellem sandfangeren og kysten. The expert in WATER ENVIRONMENTS 3

4 Der er udført to rørgennemføringer gennem sandfangeren med henblik på at få tilført frisk vand ind i havnelagunen. Det kan observeres, at der er en vis vandgennemstrømning ind gennem disse huller under bølgepåvirkning, men da tangen hovedsagelig er koncentreret langs kysten, vurderes det, at disse rørgennemføringer ikke fører ret meget tang ind i havnelagunen. Det skønnes, at der vil være rigeligt vandskifte i havnelagunen selv uden disse huller. Der er mange klager fra beboere i området og fra havnens brugere over tangstanken. Det blev herefter diskuteret, hvilke tiltag der kunne iværksættes for at reducere tangansamlingerne. Det er konsulenternes vurdering, at lukning af åbningen mellem sandfangeren og kysten vil reducere indtrængning at tang ind i lagunen i væsentlig omfang, idet årsagen til tangproblemerne, som beskrevet overfor, netop er tilstedeværelsen af åbningen. Rent teknisk er det af mindre betydning, hvordan en sådan lukning etableres, men for at tage mest muligt hensyn til det oprindelige krav om, at der ikke må være direkte adgang til sandfangerne fra kysten, anbefales det at lukke åbningen ved udlægning af en ralpude i åbningen. Ral er løst lejret og vanskeligt at gå på. Det anbefales at udlægge rallen i en jævn bue op imod kystlinjen for at undgå, at der dannes et skarpt hjørne, hvor der efterfølgende kunne forekomme tangansamlinger. Det skal dog pointeres, at der langs kysten og i overgangen til sandfangeren vil forekomme opskylning af tang på stranden og på stenkastningen, men dette vil være i form af tangvolde, som hurtigt vil tørre og derfor ikke medføre lugtgener i nært samme omfang som tangansamlingerne i lagunen gør i den nuværende situation. Rallen bør føres op i niveau med topkoten af sandfangeren. Ral har den fordel, at det ved bølgepåvirkning skylles længere op på stranden. Det skønnes derfor, at rallen ikke vil blive vasket bort. Denne foranstaltning kunne evt. udføres som et forsøg til demonstration af virkningen af lukning af åbningen. Rallen vil let kunne fjernes igen eller forblive på stedet, hvis det virker, og såfremt der kan opnås enighed om det. En skitse til hvordan en ralindfyldning kunne udformes er vist i skitsen i Figur 4. Også i denne situation, ligesom i den nuværende situation, vil der blive ført mindre mængder tang ind gennem havneåbningen, men det skønnes, at disse mængder vil være væsentligt mindre end den mængde, der i den nuværende situation bliver ført ind gennem åbningen mellem sandfangeren og kysten. The expert in WATER ENVIRONMENTS 4

5 Figur 4 Skitse til udformning af ralindfyldning som lukning af hullet mellem sandfangeren og kysten Der blev også diskuteret andre muligheder for at lukke åbningen, herunder opfyldning med sand eller forlængelse af sandfangerne ind til kysten. Disse metoder ville ligeledes teknisk set virke, men de skønnes mindre egnede, når andre forhold tages i betragtning. Selv efter lukning af åbningen vil der i sjældne tilfælde med høj vandstand og store bølger fra NØ kunne blive ført sand og tang ind over sandfangeren, idet den er udført med forholdsvis lav topkote. Men dette vil være af underordnet omfang i forhold til den primære årsag til indtrængning af tang til lagunen gennem åbningen. Det er kommunen, der er myndighed for benyttelsen af havneområdet, og kommunen står derfor som garant for, at lagunen og sandfangerne ikke kan omdannes til havneområde. Såfremt der måtte opstå ønsker om dette, vurderes det, at det vil kræve en ny lokalplan for området med hvad dertil hører af offentlige høringer etc. Referencer Snekkersten Havn, Forslag til ny sandfanger. Rapport til Fonden Snekkersten Havn, juli 2003, udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard og DHI The expert in WATER ENVIRONMENTS 5