Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Transkript

1 Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

2

3 Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio. t Kilde: FAO

4 Udviklingen i global middelklasse 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Mia. mennesker ,5 Europa Asien Nordamerika Central og Sydamerika Mellemøsten og Nordafrika Afrika syd for Sahara Kilde: OECD, 'The Emerging middle class in developing countries', H. Kharas, 2010, s. 28

5 Udsigt til store stigninger i efterspørgslen frem mod 2030

6 Eksportpotentiale kan blive til bæredygtige danske jobs og velfærd 240 Mia. dkr., * 2014* 2015* 2016* 2017* Kilde: Danmarks Statistik og OECD

7 Produktionspotentiale i L&F scenariefremskrivninger 100% Nuværende regulering (Baseline) 80% Bæredygtig intensiv produktion 80% 60% 58% Opbremsning 40% 25% 30% 20% 14% 0% -20% -10% -7% -17% -40% -30% Vækst i produktionen Beskæftigelse Eksport

8 Udfordringer og behov - Efterspørgsel på ydelser fra landmanden Fødevarer Miljø Natur Klima Biodiversitet Markedet Markedet/ Samfundet Samfundet Samfundet Samfundet Landmanden Behov for en bedre bundlinje LØSNINGEN Bæredygtig Intensiv Produktion (BIP)

9 Hvorfor målrettet regulering? Det er tid til at tænke i nye baner Udledning af kvælstof til havområder er reduceret med 50% siden 1990 (NOVANA) Ønsket effekt ikke opnået Den gældende regulering har ført til overregulering mange steder Nuværende regulering dyr med lille effekt Gødskning 15% under norm kostede 3,3 mia. kr. med priserne i foråret 1,64 mia. kr. årligt i gns Tab er stigende, da jorden drænes for næringsstof og kulstof Giver netto CO 2 -udslip pga. mindre binding af kulstof i jorden Den danske andel af kvælstoftilførslen til indre danske farvande udgør 7% (DHI) Påvirkninger fra fastlandet har væsentlig indflydelse på km 2 farvand Indre del af visse lavvandede fjorde Lav indsats, hvor der er behov, og det gør en forskel

10 Hvor skal der sættes ind? 1. Recipientkortlægning 2. Retentionskortlægning Recipienter Er der et væsentligt miljø-problem? Nej Ingen kortlægning og landbrugt skal have lov til at producere efter EU s nitrat direktiv Nej Kan skyldes blandt andet manglende ålegræs og stenrev, muslingefiskeri eller klima Ja Skyldes problemet N og P fra dansk landbrug? Ja Detaljeret kortlægning af retention og alle vigtige faktorer, der påvirker miljøtilstanden, samt frit valg imellem virkemidler

11 Hvor skal indsatsen lægges? Fjorde og kystnære vande Jord Dårligt vandmiljø Godt vandmiljø Udvaskning af næringsstof Ingen udvaskning af næringsstof

12

13 Landbrugets konkurrencemæssige udfordringer Statsstøtte PSO Vandafgifter Kødkontrol Energiafgifter Pesticidafgifter Generel regulering Eksportfremmegebyr Finansiering Gødskningsnormer Vandplaner Jordskatter Bo- og gaveafgift Generationsskifte

14 Vandplaner i alle planperioder? Grøn Vækst 1. planperiode 2. planperiode NLK

15 Hvad skal gennemføres nu? - Imens vi venter.. Vedtag en målrettet regulering nu Væk med randzoner og efterafgrøder dokumentér nye virkemidler og giv valgfrihed Indfør optimale normer hvor landbruget ikke påvirker Vadehavet, Vestjylland, Bornholm, øvrige åbne farvande Lav model for erstatning til landmænd der rammes nu Vedtag at hjælpe den eksisterende natur nu Adskil stald og mark Ny YJ-ordning

16 Finansiering Bedre rammer for generationsskifte Lempelse af bo- og gaveafgift Bedre rammer for succession Forbedret finansieringsmuligheder - ejendomsavancebeskatning Landbrugets Finansieringsbank Erhvervsobligationer Landbrugsloven Udmeldinger fra pensionsselskaber Pres på selvejet

17 Fremtiden er ikke så sort som den har været Fødevareerhverv centralt i Regeringens vækststrategi. Ny platform for miljødebatten: Målrettet regulering og alternative virkemidler.

18

19 Landbrug & Fødevarer har fokus på. Landbrugets indtjening Målrettet regulering Jordpriser Finansielle rammer Offentlig regulering Skatter, afgifter og gebyrer Energi og bæredygtighed International åbenhed Forskning og udvikling Arbejdsmarked Inddragelse af hele værdikæden

20 Vores vision for fremtidens landbrug Vækst i balance Bæredygtig intensiv produktion Vi vil fortsat være verdens bedste landmænd Vi er med til at løse samfundets store udfordringer Vi bidrager til samfundsøkonomien Vi skaber vækst, arbejdspladser og liv i landdistrikterne Vi producerer mere med mindre Vi spiller en stor rolle i fremtidens samfund

21 Spørgsmål?