Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Transkript

1 Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går det ikke bedre for nyuddannede. AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede, og tallene viser, at fortsat hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed. Dermed ligger ledigheden for årgang 2014 på samme niveau som de seneste tre årgange, og sammenlignet med niveauet før krisen er ledigheden mere end fordoblet. AE mener derfor, at snakken om flaskehalse på arbejdsmarkedet er stærkt overvurderet. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 28. september 2015 Analysens hovedkonklusioner Andelen af nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, er ikke faldet. Hver syvende nyuddannet med en erhvervskompetencegivende uddannelse går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, og faktisk har niveauet ligget stabilt på et højt niveau siden Det er tydeligt, at krisen ikke har sluppet sit tag i de nyuddannede. Mens vi i løbet af de seneste to år har set en stadigt stigende lønmodtagerbeskæftigelse, så har opblødningen på arbejdsmarkedet altså endnu ikke bredt sig til de nyuddannede. Der har i den seneste tid været debat om begyndende problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet, fordi virksomhederne finder det svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft. For 26 ud af de 28 uddannelsesområder er ledigeden blandt nyuddannede fortsat højere i dag end før-krise-niveauet. Det peger ikke i retning af flaskehalse, men at der fortsat er problemer med at give nyuddannede fodfæste på arbejdsmarkedet. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hver 7. nyuddannet går direkte ud i længere ledighed AE har undersøgt overgangen til arbejdsmarkedet for nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til sommeren Konkret er det undersøgt, hvor mange nyuddannede, der er gået direkte ud i et ledighedsforløb af mindst 6 måneders varighed. Mere om metoden ses i boks 1 sidst i analysen. Udviklingen i andelen af længerevarende ledige for nyuddannede fra 1994 til 2014 fremgår af figur 1A og figur 1B. De nyuddannede er opgjort på rullende årgange, hvor f.eks dækker 1. juli 2013 frem til 30. juni Figur 1A. Udvikling i længerevarende ledighed for nyuddannede Figur 1B. Ledige nyuddannede opdelt på uddannelsesniveau Total EUD KVU MVU LVU Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede fra den pågældende årgang, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version juni 2015). Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede fra den pågældende årgang, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version juni 2015) Resultaterne viser, at andelen af nyuddannede, der gik direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, ikke er faldet. Faktisk er der en svag stigning fra årgang 2013 til Hver syvende nyuddannet med en erhvervskompetencegivende uddannelse gik i disse år direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, og faktisk har niveauet været nogenlunde stabilt siden Det er altså for tredje år i træk, at vi ser at hver syvende nyuddannet er længerevarende ledig direkte efter endt uddannelse. Set i forhold til niveauet i 2008 er der tale om mere end en firdobling af andelen af længerevarende ledige dimittender fra 3,2 procent til 14,4 procent. Sammenligner man årgang 2014 med perioden 1994 til 2007 er andelen af længerevarende dimittendledige mere end fordoblet fra et niveau på 6,2 procent til de 14,4 procent. Alt i alt er det tydeligt, at krisen ikke har sluppet sit tag i de nyuddannedes ledighed. Mens vi de løbet af de seneste to år har set en stadigt stigende lønmodtagerbeskæftigelse 1, så har opblødningen på arbejdsmarkedet altså endnu ikke bredt sig til de nyuddannede, der fortsat har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette er især bekymrende fordi, der i disse år kommer flere og flere nyuddannede ud fra landets institutioner. 2 Ser man på udviklingen fordelt på uddannelsesniveau så er der tale om stigninger på 0,6 procentpoint i andelen af længerevarende ledige nyuddannede faglærte inden for det seneste år. For akademikere og 1 Se AE-analysen Jobfremgangen kan blive sat på standby fra Se bilagsfigur 1. 2

3 de korte videregående uddannelser er der stort set tale om status qou idet andelen blot er faldet 0,1 procentpoint. Eneste gruppe, der kan siges at opleve en svag bedring, er de mellemlange videregående uddannelser, der dækker bacheloruddannelserne. Her er ledigheden faldet fra 14,6 procent til 13,4 procent, hvormed der er tale om et fald på 1,2 procentpoint inden for det seneste år. Det er fortsat blandt akademikerne, at flest går direkte ud i mindst et halvt års ledighed, idet det gælder for hver femte, imod hver sjette KVU er og hver 9. faglærte. Derimod er det hos faglærte, at man ser den største stigning i andelen af længerevarende ledige nyuddannede siden perioden , idet andelen af nyuddannede ledige faglærte er tredoblet. Før krisen lå andelen af længerevarende ledige faglærte på under4 procent, mens den altså nu ligger på 11,3 procent. Til sammenligning er andelen af længerevarende ledige blandt nyuddannede bachelorer lidt mere end fordoblet, mens den for akademikere og KVU ere er vokset 1,5 gang. Rekordhøj ledighed for næsten alle uddannelser Nedenfor er der lavet en opgørelse på fagområder, der går på tværs af uddannelsesniveau. Tabel 1 viser andelen af nyuddannede, der går direkte ud i længerevarende ledighed for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse inddelt i 11 forskellige faggrupper. Tabellen er sorteret og viser de grupper først, der har den højeste andel nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed. Som det fremgår, er der meget stor forskel på fagområderne. Mere end hver fjerde nyuddannet inden for kunst/humaniora går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed. Inden for IT gælder det omkring hver femte, mens det inden for samfundsfag gælder lige under hver femte. Visse områder har også oplevet relativt store stigninger inden for det seneste år som f.eks. Teknik, industri og naturvidenskab, der er steget med 2,8 procentpoint. I forhold til før-krise -niveauet, så er det især for samfundsfaglige og IT-området, at mange nyuddannede, der går ledige i mindst 26 uger er et nyt fænomen. Det ses også at nogle retninger oplever en faldende andel længerevarende ledige. Det gælder blandt andet inden for byggeri, social og sundhed, og undervisning. Men der er for de fleste uddannelser langt til det lave niveau før krisen. Vi har sammenlignet andelen af længerevarende ledige i 2014 med årgangene , og her er det kun et fagområde, hvor man er på før-krise -niveauet, hvilket er inden for transportområdet, der ligger med en andel af længerevarende ledige på knap 4 procent. Fagområdet er dog ret lille og udgjorde i 2014 blot 2,5 procent af alle nyuddannede. For de 97,5 procent andre nyuddannede er det fortsat sådan, at andelen længerevarende ledige nyuddannede i dag er større end den, man oplevede før krisen. 3

4 Tabel 1. Nyuddannede, der går direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, fordelt på uddannelse Kunstnerisk/humanistisk/Fil m&tv 2014 Ændring Ændring 2014 ifht. før krisen Andel af alle nyuddannede I 2014 Antal -point 25, ,3 6,7 7,6 IT 21, ,8 9,7 2,8 17, ,0 10,9 26,2 Teknik, industri og naturvidenskab 15, ,8 7,7 10,2 Social og sundhed 12, ,4 7,5 29,2 11, ,9 6,2 7,1 9, ,4 7,4 3,3 Undervisning og læring 9, ,4 3,0 4,1 Service 9, ,9 4,9 3,6 Mekanik, jern og metal 7, ,6 6,2 3,4 Transport 3,8 70 0,2 0,0 2,5 Total 14, ,2 8,2 100,0 Anm: Andelen af længerevarende ledige nyuddannede fra den pågældende årgang, er målt som dem, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Opgjort på faglige retninger på tværs af niveau. Før krisen er forskellen mellem andelen i 2014 og den gennemsnitlige andel Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelses-ministeriet DREAM-register Figur 2 viser, hvor meget højere andelen af længerevarende dimittendledige er i 2014 sammenlignet med før krisen dvs , når man ser på uddannelsesniveau og retning. Figuren repræsenterer i alt 28 forskellige uddannelsesgrupper. Blot 2 af de 28 uddannelsesområder har i dag en ledighed på niveau eller under niveauet før krisen 3. Det gælder transportuddannelserne for faglærte samt Undervisning og læring blandt KVU/MVU, dvs. lærere og pædagoger. For 26 ud af de 28 uddannelser ligger vi fortsat over før-krise-niveauet. For akademikere er det især inden for IT samt teknik og industri, at vi ligger markant over før-kriseniveauet, mens det for de mellemlange uddannelser er jordbrug, service og samfundsfagligt det er uddannelser som fx merkonomer, finansøkonomer, jordbrugsteknikere og serviceøkonomer. Blandt faglærte er det især nyuddannede inden for kunst og film & tv, der har en overledighed i forhold til før krisen, men også de merkantile uddannelser er nogle af dem, der fortsat ligger højt (9,3 procentpoint, samfundsfag). Der har i den seneste tid været debat om begyndende problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet, fordi virksomhederne finder det svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Denne analyse viser ikke desto mindre, at ledigheden for nyuddannede stadig er høj, og på et højt niveau sammenlignet med før krisen. Det peger ikke i retning af flaskehalse. Eksempelvis har der været snak om mangel på ITuddannet arbejdskraft, men som figur 2 viser, så er der det netop blandt IT-uddannelserne, at akademikerne har den højeste merledighed i 2014 med 14 procentpoint over før-krise-niveauet. 23 procent 3 De to uddannelsesretninger udgør tilsammen 5,6 pct. af alle nyuddannede i

5 af de nyuddannede i 2014 gik direkte ud i mindst 26 ugers ledighed, mens niveauet før 2007 i gennemsnit lå på 9 procent. Som tabel 1 viste, så har IT-uddannelserne den anden højeste ledighed aktuelt set blandt alle faglige områder. Figur 2. Andelen af længerevarende dimittendledige i 2014 ifht point EUD KVU/MVU LVU Social og sundhed Naturvidenskab Undervisning og læring IT Undervisning og læring IT, naturvidenskab Social og sundhed Service Transport Service Mekanik, jern ogmetal Social og sundhed, læring point 2014-merledighed i forhold til før Anm: Andelen af længerevarende ledige nyuddannede fra den pågældende årgang, er målt som dem, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Før krisen er forskellen mellem andelen i 2014 og den gennemsnitlige andel Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelses-ministeriet DREAM-register I bilagsfigur 2 ses niveauet for andelen af længerevarende dimittendledige sammen med ændringen inden for seneste år. Det ses af f.eks. faldet i ledigheden inden for byggefagene gælder alle niveauer, mens faldet inden for social og sundhed ikke gælder akademikere. 5

6 Risiko for at tabe nyuddannede på gulvet Alt i alt har arbejdsmarkedet i løbet af de sidste par år vist tegn på bedring om end faldet i ledigheden har været noget mere afdæmpet end stigningen i beskæftigelsen. Det har de seneste AE-analyser af området vist. 4 En af forklaringer på, at ledigheden ikke falder nær så hurtigt som beskæftigelsen stiger, kan netop være at der i disse år desværre er tusindvis af nyuddannede, der begynder arbejdslivet med ledighed. Denne analyse viser, at hver syvende nyuddannede starter karrieren med mindst et halvt års ledighed, og for de nyuddannede er udviklingen endnu ikke vendt. Vi ligger fortsat som i 2012 på et niveau på cirka 14 procent, og der er langt til niveauet før krisen. Derfor er debatten omkring mulige flaskehalse på arbejdsmarkedet fuldstændig forfejlet, når det handler om nyuddannedes ledighed. Faren er, at vi taber en stor del af de nyuddannede, der forlader uddannelsesinstitutionerne i disse år. De får ikke fodfæste på arbejdsmarkedet, og det har vist sig at koste dyrt. AE har foretaget en række studier af konsekvenserne af at gå direkte ud i længere ledighed efter endt uddannelse, der viste, at såvel beskæftigelse som lønniveauet vil være lavere end klassekammeraternes, når man sammenligner de, der gik ud i ledighed, med dem, der ikke gjorde, når vi møder begge om 10 år. 5 Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at skabe de bedst mulige betingelser for at sikre, at nyuddannede får fodfæste på arbejdsmarkedet. Den allerbedste hjælp til de nyuddannede er uden tvivl at der fortsat er fremgang på arbejdsmarkedet. Når flere kommer i beskæftigelse, vil det også være lettere for nyuddannede at få foden ind. Derfor er det utroligt vigtigt, at regeringen ikke træder for tidligt og hårdt på den finanspolitiske bremse, og de virksomheder, som melder om problemer med at rekruttere arbejdskraft skulle måske i større udstrækning end hidtil vender blikket imod de nyuddannede. 4 Se AE-analysen Opsvinget er på rette kurs på trods af uændret ledighed fra Se AE-analysen Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt fra

7 Boks 1. Metode AE har via Danmarks statistiks forskeradgang mulighed for at samkøre forskellige registre. Ud fra det integrerede elevregister, der dækker alle, der har fuldført en offentligt reguleret, fuldtidsuddannelse har vi fundet dem, der færdiggjorde frem til og med 1. juli Disse har vi koblet sammen med DREAM-registeret, hvor oplysninger vedr. dagpenge og kontanthjælp findes på personniveau frem til sommeren Således er det muligt at følge overgangen til arbejdsmarkedet for de nyuddannede på de erhvervskompetencegivende uddannelser. I denne analyse har vi undersøgt, hvor mange der er gået direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. Et sammenhængende ledighedsforløb påbegyndes senest 5 uger efter, at uddannelsen er fuldført og ophører først, når den ledige har haft mindst fire uger uden ydelse. Som ledighed tæller både kontanthjælps- og dagpengeforløb samt midlertidig arbejdsmarkedsydelse, uddannelsesydelse og uddannelseshjælp. Både arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere indgår, ligesom uge under aktivering også indgår. Uger på 6-ugers selvvalgt uddannelse indgår også i ledighedsuger. I analysen er de nyuddannede opdelt på årgange i rullende. Således dækker 2014 perioden fra 1. juli 2013 til 30. juni Bachelorer fra universitetsuddannelser, der ikke har færdiggjort deres kandidateksamen, regnes sammen med professionsbachelorer. Alle nyuddannede, der påbegynder en ny uddannelse inden for 95 dage efter afslutningsdatoen, er udeladt. 95 dage er valgt fordi det er det længst mulige interval, der er muligt for de senest uddannede, dvs. dem, der afslutter 30. juni Allerhelst skulle man fjerne alle, der påbegynder inden for 26 uger, men det er ikke muligt, da der kun haves oplysninger om uddannelsesforløb frem til oktober Vigtigst er, at man fjerne dem, der påbegynder en uddannelse efterfølgende, og at alle årgange kan måles efter samme metode % af nyuddannede faglærte og akademikere fra årgang 2014 indgår i analysen, hvorimod % af nyuddannede med en mellemlang- eller kort videregående uddannelse er metaget. De resterende udgår fordi de påbegynder en ny uddannelse inden for 95 dage. I forhold til tidligere analyser er der foretaget et par forbedringer af metoden. Dels bruges nu DISCED-15- uddannelsesgrupperingen fra Danmarks Statistik, hvilket fx har betydning for, hvor de forskellige uddannelser placeres niveau- og retningsmæssigt, og dels bruges nu udelukkende elev-registeret til at afgøre om man påbegynder en ny uddannelse. 7

8 Bilag Bilagsfigur 1. Udvikling i antallet af nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på årgange , excl. nyuddannede, der påbegynder ny uddannelse Antal pers Antal pers Anm.: Figuren viser antallet af nyuddannede fra den pågældende årgang. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse inden for 90 dage. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelses-ministeriets DREAM-register (version juni 2015). 8

9 Bilagsfigur 2. Niveau og udvikling i andelen af længerevarende ledige nyuddannede fordelt på retning og niveau, EUD KVU/MVU LVU Social og sundhed Naturvidenskab IT Undervisning og læring Undervisning og læring Social og sundhed Service, naturvidenskab IT Transport Mekanik, jern ogmetal Service Social og sundhed, læring point (nederste akse) 2014 Anm: Andelen af længerevarende ledige nyuddannede fra den pågældende årgang, er målt som dem, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Opgjort på faglige retninger og niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelses-ministeriet DREAM-register 9