Når vi taler om menneskeligt affald, trækker vi Gud med i faldet

Transkript

1 Juledag 2013 Når vi taler om menneskeligt affald, trækker vi Gud med i faldet Salmer: 100, 99, 118, 114, Må Herren lyse for din fod Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem:»frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:»ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«luk 2,1-14 1

2 Ude i skoven stod der sådan et nydeligt grantræ, begynder H.C. Andersen sit juleeventyr om grantræet. Det havde en god plads, sol kunne det få, luft var der nok af, og rundt om voksede mange større kammerater, både gran og fyr men det lille grantræ var så ilter med at vokse. Det tænkte ikke på den varme sol og den friske luft det brød sig ikke om bønderbørnene der gik og småsnakkede når de var ude at samle jordbær eller hindbær. O, var jeg dog sådan et stort træ som de andre, sukkede træet. Så kunne jeg brede mine grene så langt omkring og med toppen se ud i den vide verden. 2

3 Det havde slet ingen fornøjelse af solskinnet, af fuglene eller de røde skyer, som morgen og aften sejlede hen over det. Var det nu vinter og sneen rundt omkring lå gnistrende hvid, så kom tit en hare springende og satte lige over det lille træ; O, det var så ærgeligt Vokse, vokse, blive stor og gammel, det var dog det eneste dejlige i denne verden, tænkte træet. Glæd dig ved din ungdom sagde solstrålerne. Glæd dig ved din friske vækst, ved det unge liv, som er i dig. Og vinden kyssede træet og duggen græd tårer over det men det forstod grantræet ikke Og når tiden kom hvor skovhuggerne valgte træer til fældning stod det på tæer for at blive taget 3

4 men ingen tog det. Og det spurgte spurvene hvor de skulle hen? Og spurvene sagde at de havde kigget ind ad vinduerne nede i byen og at træerne blev plantet lige midt i den varme stue og pyntet med forgyldte æbler, honningkager, legetøj og mange hundrede lys.. Og så? spurgte grantræet. Hvad mere? Ja, det ved vi ikke, sagde spurvene. Mere har vi ikke set. Men det var mageløst.. Og grantræet længtes så meget at det fik barkepine - som er ligeså slemt som menneskenes hovedpine. Sådan led det.. Glæd dig ved mig sagde luften og sollyset. Glæd dig ved din friske ungdom ude i det fri 4

5 Men det glædede sig slet ikke. Det voksede og voksede og havde barkepine af længsel. Endelig bliver det hugget om og kørt afsted til Staden og sat op i stuen og pyntet og det glædede sig. Frøknerne satte kulørt papir på det, sukkergodt, æbler og valnødder og i toppen en stjerne af flitterguld. Det var prægtigt mageløst prægtigt.. I aften, sagde det I aften skal jeg stråle. Og aftenen kom og aftenen gik og lysene brændte ned og børnene spiste alt hvad der var på træet og næste dag kom, ak stuepigen og fjernede det og satte det op på loftet hvor det stod gemt og glemt i et hjørne. Eneste selskab var de små mus 5

6 der i begyndelsen syntes det var eksotisk når træet fortalte om sit liv i skoven med harerne og fuglene, vinden, sneen og solen og musene udbrød; hvor har du været lykkelig! Jeg? sagde grantræet og tænkte over det, det selv fortalte. Ja, det var i grunden ganske morsomme tider. Og det fortalte om juleaften og alle lysene og flitterstjernen i toppen. O, sagde de små mus hvor har du været lykkelig, gamle grantræ. Men træet følte sig ikke gammel, det var jo kun lige begyndt på livet og musene kom hver aften for at høre træet fortælle mere om skoven og stuen og de forgyldte æbler men træet havde ikke mere at fortælle 6

7 og snart blev musene trætte af at høre på det. Længe stod det i mørket indtil en dag, hvor døren gik op og det blev taget ud i det dejligste solskin og haven knejsede i al sin pragt med roser og buske og hyldeduft. Nu skal jeg leve, jublede træet og bredte sine grene ud men ak, de var alle visne og gule og træet tænkte; forbi, forbi, i det, det blev smidt i kakkelovnen. Havde jeg dog glædet mig da jeg kunne.. Forbi forbi --- H. C. Andersen fortæller eventyret til børnene.. Børn der har længslen efter at blive ældre blive højere og klogere; 7

8 Når bare jeg starter i skolen, når bare jeg bliver 10 år, konfirmeret, myndig, får kørekort flytter hjemmefra Vi er født med grantræets barkepine af længsel efter at vokse og blive til mere. Men H.C. Andersen skrev også eventyret til voksne. Os voksne, der pludseligt ikke længes fremad mere men skuer tilbage til ungdommen, studietiden, højskoletiden, kollegietiden, børnetiden, og siger som grantræet; Forbi, forbi. Og hænderne synker i skødet og vi ser os i spejlet og rynkerne fortæller alderen som kom snigende som tyven om natten og barkepinen afløses af en anden pine 8

9 erindringspinen Alt det vi ikke værdsatte da tid var.. Forbi, forbi.. Men H.C. Andersen skrev også eventyret Som en kras kritik af sit samfund. Det samfund som var i fuld gang med den industrielle guldalder hvor landbofolk drog ind til byen efter arbejde på fabrikkerne som stod som store sultne ovne og ventede på flere at fortære Arbejdssomme liv der hurtigt blev til udslidte liv på samfundets bund.. Vores nye pave, der har været så modig at tage navnet Frans 9

10 efter Frans af Assisi har udsendt en opmuntring eller formaning hvor han kritiserer den økonomiske prioritering hvis pris er at en større og større gruppe af mennesker marginaliseres og behandles som affald. En tanke som han ikke er ene om at gøre sig i en verden hvor flere og flere mennesker bliver overflødige.. De kan ikke bruges på arbejdsmarkedet og henligger som menneskeligt affald.. Førhen i historien kunne man transportere dem til kolonierne eller til den Nye Verden, men kloden er godt fyldt op nu så der er ikke plads til at vi flytter os et andet sted hen hvor vi måske kan begynde på en frisk med andre muligheder.. Byerne bugner, landområderne sygner hen 10

11 og der er ikke hvide områder på landkortet længere.. Det er blevet til en global kamp om plads i herberget og jeg tror vi alle kan mærke kynismen rykke ind på os. En kynisme der meget let kan vokse i takt med at vores velfærd skrumper - bare her på vores lille vidunderlige plet på jord.. At hvis ikke vi passer på kan vi blive som hunde om de smuler der er.. Hvem skal opereres? Den erhversaktive 50 årige eller den 40 årige førtidspensionist? Et spørgsmål som bliver mere og mere relevant men ikke mere behageligt at stille Og hvem skal tage sig af dem der ikke rigtigt kan noget? Grantræerne der er blevet for gamle og ikke arbejder længere men lever meget længere? 11

12 Eller dem, der ikke formår at leve op til de krav og normer og behov for at yde optimalt? Jeg mener, vi ved jo alle, at alting kan laves billigere alle andre steder på kloden så hvem vil ansætte dem, der ikke giver særligt meget igen? Ja, hvem vil sætte et vissent grantræ ind i stuen som juletræ? Vi har en større og større gruppe af mennesker som korshærschefen Helle Christiansen kalder for de uansættelige. Dem, der ikke passer ind i de skabeloner andre har stanset ud og vi kan forkorte understøttelsestiden og gøre satserne lavere, 12

13 men det ændrer jo ikke på, at der ikke er arbejde til de uansættelige.. Jeg skal ikke forherlige fortiden men en gang havde vi samfund hvor der var brug for alle hænder. I en by som Havdrup var der brug for bude og stik i rend drenge og man behøvede hverken at kunne læse eller skrive for at kunne muge ud under en ko.. Hvor skal vi gøre af alle dem af os der ikke har de evner som samfundet har brug for i dag? Jeg har konfirmeret mange begavede unge mennesker hvoraf nogle af dem kun kunne stave deres eget navn. Hvad skal der blive af dem? Det kan godt bekymre mig.. 13

14 Unge skal bare afsted vokse og vokse og sættes i uddannelse og lære noget.. Men hvad med dem der ikke KAN? Glæd dig ved din ungdom, sagde solstrålerne Glæd dig ved din friske vækst, ved det unge liv, som er i dig. Men nej, der er ikke megen glæde - kun krav og rigtigt lavt selvværd hos mange unge for livet er ikke til at blive kysset af vinden og varmet af solen og mærke at man er noget værd blot ved at være til.. Eet er at vi må se i øjnene at vi er ved at skabe et samfund der placerer en gruppe mennesker i affaldscontaineren, noget andet er hvis vi begynder at se ned på dem. Som værende forspildte, uduelige, ubrugelige.. Som undermennesker.. 14

15 Er vi kristne? Er vi et kristent samfund? Hvis ja, så må det også vise sig i vores menneskesyn. I dit og mit.. At vi er opmærksomme på at vi ikke smittes med markedskræfternes kynisme.. For hvad er i Kristi navn et godt liv? Og hvad er et forspildt liv? Gud inkarnerer sig i et menneske som er god til at skære i træ.. En tømrer som ikke gør det særligt godt.. Han er arbejder lever på samfundets nedre trin.. Altså sådan som langt de fleste mennesker lever 15

16 på denne klode. Så når vi taler om menneskeligt affald så trækker vi Gud med i faldet.. Det bliver en gudsbespottelse at se ned på bare eet eneste eksemplar af mennesket. Jeg mener, Gud lod englene fortælle om Jesu fødsel til hyrderne på marken som var datidens White trash. Ingen ville have noget med dem at gøre - altså bortset fra Vorherre Lad os ikke træde juleevangeliet under fode som var det et juletræ fra sidste år og dømme folk til containeren og kakkelovnen men lad os huske på helt ind i vores julede hjerter, at intet menneske kan leve med at blive erklæret for forspildt.. 16

17 stilhed kirkebønnen: Tak Gud, for julefreden som sænkede sig ned over Betlehems marker og gav glæde og håb til verden. Du, der aldrig maser dig på daler med dit julenats mysterium ned over os - stille som sne og indhyller os alle i din kærligheds dragt.. Jesus Kristus vi ber dig, sænk din fred ned i ethvert uroligt og ensomt hjerte og lad bitterhed og broderhad vige i denne juletid for tilgivelse og næstekærlighed. Helligånd, 17

18 Du som kan forvandle alt forvandl vreden i hjerter og i folkeslag til fred og forsoning. Treeninge Gud Vis os vejen vi skal vandre og lad dine ord være lygter for vores fødder så vi får mod til at gå den med åbent hjerte som dit så vi tænder lys hvor der er mørke og håb hvor der er tomhed vi ber dig, Hellige Herre, stift fred i vores uro og flimmer så julen kan favnes og tages imod i vores hjerter. Amen 18