Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister
|
|
- Anne Marie Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab ved møde i Kbh. den 18. juni Medlemmer: Henrik Birn, Lisbet Brandi, Susanne Bro, James Heaf, Søren Schwartz Sørensen, Sonja Wehberg Introduktion Kronisk nyresygdom (CKD) udgør en af de hyppigste, kroniske sygdomme og medfører betydeligt øget risiko for alvorlige komplikationer. Der er derfor behov for fokus på CKD i lighed med f.eks. diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom. Ovennævnte arbejdsgruppe blev nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab med henblik på at undersøge muligheder for oprettelse af et landsdækkende register for patienter med kronisk nyresygdom (CKD) stadium 1-5 (ekskl. patienter med behov for renal erstatningsterapi). Oplægget til gruppen var dels at vurdere mulighed for en klinisk kvalitetsdatabase som udvidet del af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister (DNSL), dels for en forskningsdatabase baseret på data fra almen praksis, speciallægepraksis og hospitaler. Formål: Kvalitetskontrol (regional, national) Kvalitetsudvikling Planlægning (regional, national) Forskning Resultat: Nedenfor præsenteres resultatet af gruppens arbejde, som er forslag til i alt 5 supplerende registre, der omfatter patienter med nyresygdom: 1) Register for alle patienter med kronisk nyresygdom stadium 1-5 (ekskl. patienter med behov for renal erstatningsterapi) (CKD-register) 2) Register for patienter med kronisk nyresygdom stadium 1-5 (ekskl. patienter med behov for renal erstatningsterapi), der behandles i nefrologiske ambulatorier (Nefro-amb register) 3) Register for patienter med immunologisk betinget nyresygdom 4) Register for pædiatriske patienter med nyresygdom 5) Register for patienter med akut nyresygdom (AKI-register) 1 Herudover foreslår arbejdsgruppen en udvidelse af datamængden i nuværende DNSL, når elektronisk overførsel af data vedr. BT, vægt, medicin og dialysedosis bliver muligt. 1 Akut nyreinsufficiens er associeret med betydeligt øget risiko for udvikling af CKD
2 Ad 1) Register for alle patienter med kronisk nyresygdom stadium 1-5 (ekskl. patienter med behov for renal erstatningsterapi) (CKD-register) Registret vil udgøre en database indeholdende samtlige voksne patienter i Danmark med kendt CKD med det formål at sikre overblik over sygdommens udvikling og demografi samt at validere og monitorere relevante parametre for kontrol og behandling. Patienterne identificeres ud fra egfr og urin-albumin eller urin-protein udskillelsen samt indrapporterede diagnoser. Registret vil desuden indeholde andre relevante biokemiske parametre (blod- og urin-prøver), diagnoser, demografiske data (bopæl, alder, køn) samt kliniske parametre (vægt, blodtryk) og behandlingsdata (medicin). Databasen skal danne baggrund for at etablere indikatorer for opfølgning og behandling af CKD med udgangspunkt i eksisterende guidelines. Regelmæssig samkøring med DNSL og et kommende Nefro-amb-register skal gøre det muligt at vurdere, om henvisning af patienter til nefrologisk vurdering sker hensigtsmæssigt under hensyn til både optimal behandling og bedst mulig udnyttelse af de givne ressourcer. Registret tænkes baseret alene på datafangst fra eksisterende databaser. Patienter med CKD defineret ved vedvarende (dvs. > 3 mdr.) egfr <60 ml/min/1,73 m 2 og/eller forhøjet urin-proteineller albumin-udskillelse (vurderet ved en ratio til kreatinin eller en døgnurinopsamling) og/eller registrerede diagnoser, der afspejler kendt nyresygdom/strukturelle forandringer i nyren (f.eks. afløbslidelser, cystenyre etc.). Registret vil omfatte såvel patienter i almen og speciallæge-praksis som patienter på sygehus. Registrering tænkes at ske løbende, evt. med årlig rapportering af visse data (f.eks. blodtryk og vægt). Data hentes fra Folkeregistret, LPR, patologi-register, DAK-E eller associerede registre samt fra relevante sygehusdatabaser og FMK. Kliniske data inkluderes efterhånden som de bliver tilgængelige i elektronisk form. Registret tænkes således etableret uden krav om indtastning eller indrapportering udover det, der allerede foregår. Registret kan søges etableret som led i et udviklingsprojekt under RKKP, alternativt som ren forskningsdatabase under DNS, hvilket i givet fald vil kræve ekstern finansiering. CKD omfatter > 10% af den voksne befolkning. Udenlandske undersøgelser har vist stigende prævalens af CKD. Kendskabet til udbredning og fordeling af sygdommen og associerede lidelser i Danmark er desværre meget sparsomt. Udenlandske undersøgelser viser, at CKD, trods alvorlige komplikationer, er en undererkendt og underdiagnosticeret lidelse, der i mange tilfælde ikke behandles optimalt. Noget tilsvarende kan meget vel gøre sig gældende i Danmark, men der foreligger ikke større undersøgelser til dokumentation af omfanget og/eller typen af udredning, kontrol og behandling af disse patienter. Registret vil muliggøre systematisk registrering af forløb og dermed kunne danne baggrund for at definere relevante indikatorer på dette område. Disse vil
3 efterfølgende kunne indgå i monitorering af den medicinske behandling. Samtidigt vil registret repræsentere en kohorte, der muliggør forskning i de mekanismer, der betinger udvikling af CKD. Sådanne undersøgelser vil muliggøre udvikling af ny og målrettet forebyggelse og behandling. Etablering af databasen forventes at kunne sikre bedre og mere omkostningsbevidst udredning og behandling af de mange kronisk nyresyge i Danmark og dermed bidrage til at forebygge dialyse og alvorlige følgesygdomme med færrest mulige omkostninger for samfundet. Ad 2) Register for patienter med kronisk nyresygdom stadium 1-5 (ekskl. patienter med behov for renal erstatningsterapi), der behandles i nefrologiske ambulatorier (Nefro-amb register) Registret vil indeholde samtlige patienter i Danmark med CKD fulgt ved nefrologiske afdelinger i mere end 3 måneder uden at være i renal substitutionsbehandling. Registret muliggør en forløbsregistrering af patienter med specifikke nefrologiske diagnoser (kronisk glomerulonefritis, cystenyrer m.v.), der behandles på nefrologiske afdelinger med det formål at følge sygdoms- og henvisningsmønsteret samt monitorere kvaliteten i udredning og behandling. Patienterne identificeres på baggrund af den indrapporterede diagnose. Registret tænkes opbygget med kvalitetsindikatorer, som vi kender det fra DNSL. Der kan ansøges om godkendelse af registret som kvalitetsdatabase, hvilket betyder at der kan søges økonomisk tilskud via Danske Regioner, og at der ikke skal indhentes patientaccept hvert år. Det vurderes at være afgørende, at registret baseres på datafangst fra allerede eksisterende databaser og registre. Registrering tænkes at ske løbende, evt. med årlig rapportering af visse data. Data hentes fra LPR, patologi-register og fra relevante sygehusdatabaser og FMK. Kliniske data inkluderes efterhånden som de bliver tilgængelige i elektronisk form. En afgørende forudsætning for databasens validitet vil være en korrekt nefrologisk diagnose. Dette vil være indgangspunktet til databasen, og bør være det eneste, der skal vurderes og tastes ind manuelt på de enkelte afdelinger. Ved opstart vil der være et ikke ubetydeligt arbejde for de enkelte afdelinger med at sikre korrekte diagnoser retrospektivt og at oprette eksisterende patienter i registret. Når dette arbejde er gjort, burde det være en overkommelig opgave at sikre, at dette gøres prospektivt, således at patienter oprettes løbende i registret med relevante diagnoser. Visse patienter vil i CKD-stadiet kunne ændre nefrologisk grunddiagnose. Det kan f.eks. dreje sig om patienter, der klinisk ændrer fænotype, bliver re-biopteret eller lignende. Det kan være hensigtsmæssigt at få dette med ind i registret. En mulig måde at foretage dette på vil være at indberette de diagnoser, der genereres ved den årsstatus, der fordres i henhold til DDKM (Den Danske Kvalitets Model) De enkelte afdelinger vil kunne få nem adgang til oversigt over de forskellige patientkategorier, der behandles i ambulatoriet, en information som formodentligt kun er tilgængeligt i valid form i få ambulatorier i dag. Kvalitetsmæssigt vil det være et særdeles værdifuldt redskab til at sikre optimal patientudredning og -behandling i den udstrækning, dette er fastlagt for de forskellige patientgrupper. Forskningsmæssigt er perspektiverne store både i forløbsbeskrivelsen, men også i
4 vurdering af behandlingseffekter mv. I rekruttering af patienter til forskningsprojekter vil et sådant register være uvurderligt. Ad 3) Register for patienter med immunologisk betingede nyresygdomme: Registret skal rumme samtlige voksne patienter i Danmark med kendt, immunologisk betinget nyresygdom. Disse sygdomme er sjældne, og behandlingen er kompleks med stigende brug af nye, lovende, men dyre, biologiske lægemidler. Registret skal sikre systematisk opsamling af relevante parametre til vurdering af behandlingsforløb og komplikationer med det formål at sikre et bredere og systematisk indsamlet erfaringsgrundlag. Samtidigt vil registret muliggøre monitorering af relevante minimums-indikatorer for udredning og behandling. Disse sygdomme er ofte led i immunologiske systemsygdomme (bindevævssygdomme) afficerende flere organsystemer. Udredning og behandling af sygdom i de øvrige organsystemer sker oftest i reumatologisk regi og registret tænkes derfor at være fælles med tilsvarende reumatologiske databaser. Der er i reumatologisk regi en vis erfaring med denne type registre (f.eks. DANBIO). Behandling af disse sygdomme er centraliseret på sygehusafdelinger og data indsamles herfra. Registret forventes at ville indebære et krav om indtastning eller indrapportering af kliniske data, der rækker udover det, der allerede foregår. Derudover vil der ske løbende indhentning af data fra f.eks. folkeregistret, LPR, patologi-register, samt relevante sygehusdatabaser og FMK. Etablering af registret vil udvide erfaringsgrundlaget for udredning og behandling af disse relativt sjældne, men alvorlige lidelser, ikke mindst i lyset af en øget off-label anvendelse af nye, lovende, men også dyre biologiske lægemidler. Sådanne erfaringer er nødvendige for at kunne etablere valide, nationale indikatorer for udredning og behandling og for at sikre og synliggøre, at kvaliteten af behandlingen af disse lidelser i Danmark er på højt, internationalt niveau. Ad 4) Register for pædiatriske patienter med nyresygdom Registret vil indeholde patienter < 18 år med nyresygdom fulgt ved pædiatrisk og/eller nefrologisk afdeling i Danmark. Registret vil gøre det muligt at foretage en forløbsregistrering af nyresygdomme hos børn, der i vid udstrækning behandles i pædiatrisk regi i - eller uden - samarbejde med nefrologer. Patienterne identificeres på baggrund af den indrapporterede diagnose. Kan eventuelt organiseres som kvalitetsdatabase på samme måde som beskrevet for de ambulante nefrologiske patienter. Alternativ organisering kunne være som en forskningsdatabase. Det er her afgørende, at dette bliver i tæt samarbejde med Dansk Pædiatrisk Selskab, da disse patienter i vid udstrækning behandles i ikke-nefrologisk regi. Formodentligt findes der allerede lokalt visse
5 databaselignende optegnelser vedrørende nogle of disse patientkategorier, især visse af de genetisk betingede sygdomme. Behandlingen af f.eks. børnenefroser varetages i meget forskelligt regi. Et register ville kunne generere kvalitetsdata om behandlinger i den udstrækning der findes valide rekommendationer herfor, f.eks. i form af KDOQI guidelines. Herudover vil registret være et uvurderligt forskningsredskab, der bl.a. i kraft af forløbsbeskrivelser, der kan generere ny viden om sygdomsforløb og behandlingseffekt. Registret vil også være en naturlig forløber for det ambulante voksenregister, da en ikke ubetydelig del af disse patienter vil forventes at overgå til behandling i nefrologisk regi med tiden. Ad 5) Register for patienter med akut nyreinsufficiens (AKI) Registret skal rumme samtlige voksne patienter i Danmark med dialysekrævende, akut nyreinsufficiens. Disse patienter behandles i nefrologisk eller intensivt regi. Der er i dag meget begrænset viden om incidens af akut nyreinsufficiens, risikofaktorer og muligheder for forebyggelse og behandling samt prognose. Registret skal muliggøre forskning i dette med det formål at kunne opstille kvalitetsmål for behandling og opfølgning. Da viden er så begrænset, tænkes registret i første omgang organiseret som et forskningsprojekt i nefrologisk regi. Dansk Anæstesiologisk Selskab vil blive inddraget i det omfang, det ønskes. Indgangen til registret vil være alle diagnoser omhandlende akut dialyse. Data trækkes fra LPR. På de indgåede patienter vil der samtidig blive trukket diagnoser og outcome i form af levende eller død patient. Resultaterne heraf vil danne baggrund for etablering af forskningsprotokoller. Akut nyreinsufficiens er associeret med betydeligt øget risiko for udvikling af CKD. Et register vil i første omgang skabe overblik over incidens og outcome. Der vil hermed være skabt et redskab, som kan levere forløbsbeskrivelser og kvalitetsdata vedr. behandlingsregimer. Disse vil kunne danne basis for forskningsprotokoller og kunne indgå i udvikling af nationale kliniske retningslinjer indenfor feltet. Konklusion Arbejdsgruppen har ovenfor skitseret 5 mulige supplerende registre, der hver især vil kunne bidrage positivt til kvalitetskontrol- og udvikling, planlægning og forskning indenfor nefrologien med det overordnede sigte at forbedre forebyggelse, tidlig opsporing, og behandling af nyresygdom. Der er tale om en patientgruppe med en høj risiko for alvorlige komplikationer, og den potentielle gevinst ved etablering af ovennævnte registre skønnes stor både for patientgruppen og for samfundet som helhed. Plan
6 Rapporten sendes til bestyrelsen for Dansk Nefrologisk Selskab mhp. stillingtagen til hvorledes videre arbejde med de 5 mulige supplerende registre skal prioriteres og i hvilket regi, udviklingsarbejdet skal foregå.
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereDa disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereHvem er registerudvalget hvilke skal opgaver er der (Lisbet, 10 min)
DAGSORDEN Hvem er registerudvalget hvilke skal opgaver er der (Lisbet, 10 min) Hvad er min (James) særlige opgave og hvad er mine visioner for udvalget fremadrettet (James, 15 min) Hvilken særlig PROMs
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereService og kvalitet Aalborg Universitetshospital
Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereBrug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.
Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet
Læs mereDATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereDet sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen
Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes Sammenhæng i diabetesbehandlingen Ole Hother-Nielsen Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Diabetes - en kronisk sygdom Livslangt forløb
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereService og kvalitet Sygehus Thy-Mors
Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereMonitorering af sundhedsområdet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/19460 Dato: 5. december 2012 Udarbejdet af: Judith Olsen E-mail: Judith.Olsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631349 Notat
Læs mereHvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen
Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen Indhold Datakilder Dansk Apopleksiregister Præhospitalsdatabasen Database for Atrieflimren Dataflow Tidsplan Dansk Apopleksiregister 16 procesindikatorer,
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereRKKP målsætninger
RKKP målsætninger 2019-2022 Supplement til RKKP strategi 2019-2022 Viden til et bedre sundhedsvæsen 2 RKKP 2019 Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereIndsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring
Indsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring Sikre fremdrift og optimal udnyttelse af de afsatte ressourcer i arbejdet i ekvis samt udvikle kompetencer og viden i sekretariatet. Fokus på projektledelse
Læs merePERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereSkizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den
Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.
Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs merePID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5
Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereLæge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Læs mereService og kvalitet Sygehus Himmerland
Service og kvalitet Sygehus Himmerland KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereAV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?
? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereOpsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.
National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet
DSKS-medlemsmøde Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet Jesper Gad Christensen Direktør, IKAS i Sundhedsvæsenet 1 Mit udgangspunkt: Vi har (stadig) kvalitetsmæssige udfordringer Registrering og
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereForslag til ledelsesinformation i forhold til de seks prioriterede indsatsområder
Forslag til ledelsesinformation i forhold til de seks prioriterede indsatsområder Baggrund: Det Administrative Kontaktforum besluttede i mødet den 15. juni, at økonomi, kvalitet og effekt skulle vurdere,
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni
Læs mereMåling af patienterfaringer i Danmark
Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende
Læs mereSusanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereRetningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Version 4.01, d. 25.09.15. Retningslinjerne for forskningsadgang er udarbejdet med udgangspunkt i
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereFilip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereSpecialtandpleje - regionen som leverandør
Specialtandpleje - regionen som leverandør Ole Hovgaard Ph.D. Ledende overtandlæge Afdeling for Regional Specialtandpleje Hospitalsenheden Midt Region Midtjylland Sundhedsloven 133: Specialtandpleje Kommunalbestyrelsen
Læs mereDagsorden. Regionshuset Viborg
Den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. implementering af FMK i Region Midtjylland Torsdag den 27. november 2014 Mødelokale: Konference 1, regionshuset Viborg Tidspunkt: 16.00 18.00 Regionshuset Viborg
Læs mereJens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Hvordan sikres fællesskabets adgang til data opsamlet af kommercielle apps? Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Hvad er Regionernes Kliniske Kvalitets National
Læs mereFysioterapeuterne Esbjerg
Fysioterapeuterne Esbjerg Standardsæt for Fysioterapeuter Standardversion: 1 Standardudgave: ## Akkrediteringsstatus: Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus: Alle indikatorer er helt opfyldt
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereProgram Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg
KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereOverlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Læs mere