med MCPA i vinterhveden, så husk at det skal ske inden skridning, ellers risikerer du at skade kornet.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR maj 2016 INDHOLD Aktuelt Svampebekæmpelse i vinterhvede Svampebekæmpelse i vårbyg Virkning af svampemidler i korn Bekæmpelse af fritfluer i sent sået havre Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Efter tørt og varmt vejr ser det ud til, at vi er kommet ind i en periode med mere ustabilt vejr. I vinterhveden betyder det, at det er vigtigt, at septoriasprøjtningerne bliver udført. 10 dage efter sidste svampesprøjtning tælles nedbørsdøgn med over 1 mm nedbør 4 regnvejrsdøgn udløser en sprøjtning. Generelt vil vi gerne have fanebladet beskyttet, når det er fremme. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. I vinterhvedemarker med sorten Torp ser vi nogle steder en del meldug. Her skal du være opmærksom på at tilsætte svampemiddel med effekt mod meldug f.eks.orius. Hvis du skal have bekæmpet rodukrudt med MCPA i vinterhveden, så husk at det skal ske inden skridning, ellers risikerer du at skade kornet. Hvis den afsluttende svampesprøjtning endnu ikke er udført i vinterbyggen, er det tid nu. Mange vinterrapsmarker er nu mere grønne end gule. Det betyder, at vi ikke længere sprøjter mod skulpesnudebiller, da rapsen er ovre det mest følsomme stadie. Hvis du kigger godt efter i vinterrapsen, kan du måske finde nogle små larver med sort hoved i blomsterne. Det er glimmerbøsselarver, der ikke skal bekæmpes. Hvis du har vårbygsorten Propino, bør du holde øje med meldug. Skadetærsklen til og med st. 31 (et knæ) er kun 1 %. Fra st. 32. (to knæ) er den 10 %. En eventuel bekæmpelse kan f.eks. ske med 0,25 l Orius pr. ha. Fritfluerne er begyndt at flyve. De fleste år er afgrøden forbi det følsomme stadie, når fritfluerne begynder at flyve, men i år kan der være vårsæd eller majs, der er sået sent og som derfor er i det følsomme stadie med 1½-2 blade nu. Specielt følsom er havre. Læs mere i dette nummer af AfgrødeNyt.

2 Jordmidlerne har igen i år virket meget kraftigt i spinat. Derfor er der fortsat behov for, at være forsigtig med betanalsprøjtningerne. Det vil sige max.1,0 l pr. ha, hvis der er behov for supplerende sprøjtninger i sent sået spinat. Er spinat medtaget, er det nødvendigt, at lade spinaten regenerere lidt først. Hvis det mest er snerle-pileurt og spildraps, der er tilbage, skal der ikke bruges mere Betanal, men, når det er lunt i vejret anvendes 1,0 1,5 l Asulox pr. ha tilsat 0,5 l olie. Hvis du har kornmarker med små afgrænsede områder, hvor et problemgræs som f.eks. agerrævehale eller væselhale netop har etableret sig, så overvej at slå arealet af, så frøsætning og yderligere spredning undgås. I næste nummer af AfgrødeNyt vil der være en artikel om vækstregulering af vårsæd. Vi kan dog allerede nu afsløre, at de 9 hkg pr ha i merudbytte for en tidlig udbringning af Moddus Start er fundet i et enkelt forsøg i Finland. Desværre er der ikke forsøgsresultater fra Danmark, der bekræfter det. Vi ser frem til, at Syngenta undersøger virkningen nærmere i år. Svampebekæmpelse i vinterhvede Vi kan let finde gulrust i ubehandlede Substancemarker, men finder også sporadiske angreb af gulrust i Torp, Benchmark, Jensen og KWS Cleveland. Generelt er der ikke meget meldug, men det ses især i sent såede marker på let jord. Det lune vejr i weekenden i kombination med det ustadige vejr sætter gang i septoriaudviklingen i hveden. Septoria er den sygdom, vi har mest respekt for, og det er mod den sygdom, vi skal koncentrere vores indsats. Ifølge septoriamodellen udløses en behandling efter mindst 4 dage med nedbør (over 1 mm) fra st. 32. Er der behandlet med et svampemiddel med effekt på septoria, går der 10 dage efter sprøjtningen, før regnvejrsdøgnene skal tælles. De fleste marker er i år behandlet en gang med et effektivt middel mod septoria, og i disse marker udløses 2. svampesprøjtning i slutningen af denne uge eller i begyndelsen af næste uge i st (fanebladet er på vej frem-fuldt udviklet). Middelvalg og dosis For at modvirke udviklingen af resistens over for vores svampemidler anbefaler vi, at der anvendes mindst 2 aktivstoffer pr. sprøjtning, og at samme aktivstof højest anvendes 2 gange pr. sæson. Samtidig er der en række midler, som det kun er tilladt at anvende 2 gange pr. sæson. Det drejer sig om Orius, Proline, Proline Xpert, Folicur Xpert og Prosaro. Du skal også huske begrænsningen i anvendelsen af triazoler. Det gælder specielt, hvis der er tale om flere sprøjtninger end normalt pga. gulrustangreb. Den økonomisk optimale dosering til aksbeskyttelsen afhænger af sortens modtagelighed for sygdomme, sygdomstryk og kornpris. Vores anbefalede strategi er afpasset efter disse retningslinjer, og vi anbefaler nu en dosering, der svarer til % af normaldoseringen. Er der problemer med meldug tilsættes 0,25 l Orius pr. ha. Da Orius også har effekt på septoria, sættes mængden af f.eks. Bell eller Viverda ned til 0,4 l pr. ha. En effektiv løsning kan være 0,5 l Viverda 0,5 Ultimate S eller 0,5 l Bell pr. ha. Disse løsninger vil primært virke mod septoria, men også mod rust. Er der store problemer med DTR (typisk pløjefri og hvede efter hvede) kan tilsætte 0,2 l Bumper pr. ha eller der skiftes til en løsning der indeholder Proline eller Prosaro. 2

3 Svampebekæmpelse i vårbyg Der er meget stor forskel på udviklingen af vårbygmarkerne i år. Enkelte tidligt såede marker er nu i st (et - to knæ), mens andre netop er sået. Vi har ikke set svampeangreb af betydning endnu bortset fra meldug i sorten Propino, men den senere tids ustadige vejr øger risikoen for angreb. Sorternes modtagelighed I tabellen ses nogle af de mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme. Det fremgår, at mange af sorterne er modtagelige for bygrust, mens sorterne, bortset fra Propino, ikke er modtagelige for meldug. Flere af sorterne, der er indgrupperet med 0 i meldugmodtagelighed, kan have mlo-resistens, men mlo-resistens er kun angivet, hvis der foreligger officielle data herfor. Flere af sorterne er modtagelige for bygbladplet eller skoldplet. Evergreen er mindst modtagelig overfor svampesygdomme og giver ofte ingen nettomerudbytte for en svampesprøjtning. De mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme ( Sort Brutto- Meldug Bygbladplet Bygrust Skoldplet Ramularia merudb. (-1-3) (0-3) (0-3) (0-3) (0-3) Svampesprøjtning 10 fs Evergreen 2, Quench 4, Colombus 4, Crossway 4,9* RGT Planet 5, KWS Irina 5, Propino 5, Laurikka 6, Odyssey 6, Sanette 7,5* skala, hvor 0 er ikke modtagelig og 3 er meget modtagelig. -1= mlo-resistens mod meldug. * Gennemsnit af to år Bekæmpelsestærskler Meldug bekæmpes i modtagelige sorter (Propino) i de tidlige vækststadier (st ) ved over 1 % planter med angreb og senere ved over 10 % angrebne planter. Bygrust bekæmpes i modtagelige sorter (alle sorter i tabellen bortset fra Evergreen) fra st. 30 ved over 10 % angrebne planter. Bygbladplet bekæmpes i meget modtagelige sorter (Laurikka) fra st. 30 ved over 10 % angrebne planter. I de øvrige sorter bekæmpes bygbladplet i st ved over 50 % angrebne planter og herefter ved over 25 % angrebne planter. I KWS Irina bekæmpes i st ved over 75 % angrebne planter, og herefter ved over 50 % angrebne planter. Skoldplet bekæmpes ved over 10 % angrebne planter og mindst fem dage med nedbør (over 1 mm) inden for de seneste 14 dage optalt fra st. 31 (ét knæ udviklet) i sorter med karakteren 2-3. I sorter med karakteren 0-1 i tabellen optælles antal nedbørsdage tilsvarende fra st. 32 (to knæ udviklet), og 7 dage udløser en behandling. Ramularia ses oftest først efter gennemskridning. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes, så evt. bekæmpelse skal ske før begyndende skridning. I de danske forsøg har der for det meste ikke været nogen god sammenhæng mellem angreb af Ramularia og merudbyttet for svampesprøjtning. Ramularia betyder derfor mindre, end det visuelt ser ud til. De dyrkede sorter er alle modtagelige eller meget modtagelige. Ønskes effekt mod Ramularia er Bell eller Viverda de stærkeste 3

4 løsninger. Der kan også vælges løsninger med Proline eller Proline Xpert, der har en god virkning mod ramularia. Svampesprøjtning og maltbygkvalitet Kraftige svampeangreb kan nedsætte sorteringen og dermed øge risikoen for, at partiet kasseres til maltbyg. Hvis kraftige svampeangreb ikke bekæmpes, går det således ikke kun ud over udbyttet, men kan også resultere i at hele partiet afregnes som foderbyg. Svage angreb af svampesygdomme nedsætter ikke sorteringen og det er derfor vigtigt at afveje behovet for svampebekæmpelse i forhold til sortsvalg, sygdomstryk og klima. Strategi Antallet af nødvendige svampebehandlinger i vårbyg varierer fra 0-2. Der har oftest været betaling for mindst én svampesprøjtning. Forsøg har vist, at der ved højt smittetryk er større effekt af at sprøjte to gange end af at hæve dosis. To behandlinger med 25 % dosis med ca.14 dages mellemrum har således oftest klaret sig bedre end én behandling med 50 % dosering. Anbefalinger Lavt smittetryk (MLO-resistens) En behandling i st : 0,2 l Prosaro 0,25 Comet Pro/Aproach pr. ha Højt smittetryk (skoldplet) 1 sprøjtning st : 0,2 l Prosaro pr. ha 2 sprøjtning st. 51: 0,15 l Prosaro 0,2 l Comet Pro/Aproach pr. ha Højt smittetryk (Bladplet) 1 sprøjtning st : 0,2 l Prosaro pr. ha 2 sprøjtning st. 51: 0,375 l Bell 0,2 l Comet Pro/Aproach pr. ha Højt smittetryk (Rust/meldug) 1 sprøjtning st : 0,25 Orius 2 sprøjtning st. 51: 0,15 l Prosaro 0,2 Comet Pro/Aproach pr. ha Sprøjtefrister Sprøjtefristen for svampemidlerne i vårbyg ligger i intervallet 35 til 45 dage før høst eller i intervallet st. 59 til 71 (gennemskridning til de første kerner har nået halv størrelse). Pløjefri dyrkning Ved pløjefri dyrkning og byg som forfrugt øges risikoen for kraftige angreb af bygbladplet og/eller skoldplet. Vær derfor opmærksom på angreb af bygbladplet/skoldplet under disse dyrkningsforhold. Sprøjteteknik Anvend omkring l vand. Mest vand anvendes ved stor plantemasse (sen sprøjtning) og tørre blade (sprøjtning om dagen). Der kan f.eks. anvendes en 025 lavdrift/ refleksdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (150 l vand) eller en 03 lavdrift/ refleksdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (180 l vand). Bygbladplet findes i både en net og en plet type. Her ses nettypen, der er den mest almindelige. Skoldplet. 4

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 7

8 8

9 Virkning af svampemidler i korn Tabel 1. Relativ virkning af godkendte svampemidler i korn Aproach Amistar/ Mirador Armure 6) Bell Bumper 25 EC Sygdomme Ceando Flexity (epoxiconazol metrafenon) Comet Pro (pyraclostrobin) (metrafenon) (propiconazol) (picoxystrobin) (azoxystrobin) (propiconazol difenoconazol) (epoxiconazol boscalid) Folicur Xpert (tebuconazol prothioconazol) Folpan 500 SC (folpet) Knækkefodsyge ** - ** - ** * - Hvedemeldug * 1) * 1) ** ** ** ***(*) * 1) ***(*) ***(*) * Bygmeldug ** 1) * 1) ***(*) **(*) *** ****(*) ** 1) ****(*) **** * Gulrust *** ***(*) **** ***** ***(*) ***** **** - **** * Brunrust ***(*) ***(*) *** ****(*) *** ****(*) **** - **** * Bygrust ****(*) ****(*) *** ****(*) *** ****(*) ****(*) - ****(*) ** Septoria * 1) * 1) *** ***(*) ** *** * 1) - **(*) ** Hvedebladplet * 1) * 1) ***(*) ** ***(*) ** * 1) - ** - Skoldplet ***(*) **(*) **(*) ***(*) **(*) ***(*) ***(*) - ***(*) * Bygbladplet ****(*) 2) *** 2) *** **** **(*) *** ****(*) 2) - **(*) * Ramularia * 1) * 1) - ****(*) - ***(*) * 1) - *(*) * Aksfusarium - - (*) * (*) (*) - - **(*) - Normaldosering, liter/kg pr. ha 0,5 3) 1,0 0,8 1,5 0,5 1,5 1,0/1,25 0,5 0,5 3) 1,5 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms / Juventus 90 Opera Rubric/ Maredo Orius Osiris Star Proline Proline Xpert Prosaro Stereo Viverda Sygdomme (tebuconazol prothioconazol) (metconazol) (tebuconazol) (pyraclostrobin epoxiconazol) (epoxiconazol) (metconazol epoxiconazol) (prothioconazol) (tebuconazol prothioconazol) (propiconazol cyprodinil) (epoxiconazol pyraclostrobin boscalid) Knækkefodsyge ** ** *(*) ** ** Hvedemeldug ** ** 1) ** ***(*) ** ***(*) ***(*) ***(*) *** ** Bygmeldug *** **(*) 1) *** **** *** ***(*) ***(*) ***(*) *** *** Gulrust **(*) ****(*) ***** ****(*) ***** *** ***(*) **** ***(*) ***** Brunrust ***(*) ****(*) ****(*) ****(*) **** *** ***(*) **** *** ****(*) Bygrust **** ****(*) ****(*) ***** ****(*) ***(*) **** ****(*) *** ***** Septoria **(*) *** 1) *** ** *** *** *** *** ** **** Hvedebladplet * ** 1) * * * ***(*) *** *** ***(*) *** Skoldplet *** **** ***(*) *** *** **** **** ***(*) **** **** Bygbladplet **(*) ****(*) 2) *** **(*) *** *** *** *** ***(*) ****(*) 2) Ramularia - ***(*) 1) ***(*) - *** **** **** *** - ****(*) Aksfusarium ** - (*) ** **(*) **(*) **(*) **(*) - * Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,0 1,5 1,0 1,25 1,3 0,8 0,75 3) 1,0 1,6/2,0 4) 2,5 5) Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms ) Effekt vurderet ud fra 1,0 liter pr. ha. 4) 2,0 liter pr. ha mod knækkefodsyge. 5) Effekt vurderet ud fra 1,25 liter pr. ha. 6) Kun godkendt i vinterhvede og vinterbyg 397/ / / = ikke aktuel, ikke godkendt eller ingen data. * = svag effekt (under 40 %), ** = nogen effekt (40-50 %), *** = middel til god effekt (51-70 %), **** = meget god effekt (71-90 %), ***** = specialmiddel ( %), (*) = en halv stjerne. 1) På grund af resistensudvikling hos svampe mod strobiluriner er effekten mod hvedemeldug, Septoria, hvedebladplet og bygmeldug samt Ramularia meget begrænset. 2) Mod bygbladplet kan også forventes tilfælde af nedsat effekt med Amistar/Mirador. En resistens, som for tiden kun forventes at berøre de øvrige strobiluriner i begrænset omfang. 9

10 Bekæmpelse af fritfluer i sent sået havre Man bruger en temperaturmodel til at sige noget om forventet tidspunkt for forekomst af 1. generation fritfluer. Desværre siger modellen ikke noget om angrebsstyrken. Ifølge den er flyvning af 1. generation fritfluer begyndt i det fynske område. Fritfluerne er især aktive og lægger mange æg, når det er varmt og tørt. De optimale betingelser er ved 20 C, mens 12 C er minimum. Kun afgrøder i 1,5-2 bladstadiet er følsomme for evt. angreb af 1. generation fritfluer. Vårsæd, græs og majs kan angribes. Angreb ses hyppigst i havre, hvor bekæmpelse kan være aktuel ved overskridelse af temperatursummen, såfremt der samtidig er gode betingelser for flyvning af fritfluer (varmt og tørt), og havre er i 1,5-2 bladstadiet. I de øvrige afgrøder ses betydende angreb sjældent, og bekæmpelse anbefales ikke. Flyvningen forventes at vare i ca. to til tre uger. Ved angreb af fritfluens larve i havre bliver hjerteskuddene gule. Strækningsvæksten udebliver, og planterne får en lav vækst med mange sideskud. Til bekæmpelse i havre kan anvendes 0,25 kg Karate WG pr. ha eller 0,25 l Cyperb 100/100 W eller 0,05 l Cythrin 500 pr. ha, hvis man stadig har de 2 sidstnævnte midler på lager. Kommende arrangementer Få ny inspiration til dit markbrug... Ta med til landbrugsmesse i Borgeby, Sverige Onsdag den 29. juni 2016 Afgang med bus fra Centrovice kl (Opsamling ved det gl. færgeleje i Nyborg kl ) Forventet hjemkomst kl Pris og tilmelding En hel spændende oplevelsesdag for kr. 475,00 pr. person (ekskl. moms) Sidste tilmeldingsfrist er den 5. juni Ring på eller til Benedikte Egel på beg@centrovice.dk Bemærk, at turen bliver aflyst, hvis vi ikke er nået op på 30 tilmeldte. Se program på 10

11 VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: Der er forbud mod slåning af græs- og naturarealer med tilskud til pleje. 1. maj 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejre-arter, giftige eller aggressive plantearter. 15. maj-31. juli: Træer og buske, der er rodfæstet i markblokke, må af hensyn til ynglende fugle ikke beskæres. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. 31. maj: frist for at tilså støtteberettigede landbrugsarealer. Der er dog undtagelser for lavskov og visse grøntsager. 31. maj: frist for at etablere græsudlæg udlagt i hovedafgrøde, som skal anvendes til MFO. Fristen for græsudlæg i majs er dog 30. juni. 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 1. juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret 11

12 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr