Digitaliseringsstrategi
|
|
- Frida Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på det digitale felt. Digitaliseringsstrategien danner således rammen for de fælles digitale pædagogiske indsatser rettet mod en stadig mere optimal læring, der understøttes af tidssvarende og differentierede læringsmuligheder for alle eleverne. Vores vision med digitaliseringsstrategien er at: > Sikre en fleksibel og differentieret undervisning, som øger intensiteten på uddannelserne > Flere fuldfører uddannelserne > Udfordre alle og styrke trivslen > Sikre en bedre ressourceudnyttelse Vores digitaliseringsstrategi skal således ses som et redskab, der ikke alene understøtter Mercantecs pædagogiske strategi, men også lever op til både erhvervsuddannelsesreformens og gymnasiereformens generelle målsætninger. I forbindelse med strategien vil der blive arbejdet med en række konkrete handlinger. Nogle vil være fælles for hele organisationen og andre vil være afdelingsspecifikke. > Flest muligt fuldfører deres uddannelse > Alle elever oplever, at de bliver optimalt fagligt udfordret > Eleverne bliver mere motiverede for undervisningen, og der opnås øget trivsel > Eleverne oplever, at IT og de digitale muligheder styrker deres læring > Undervisere oplever, at det bliver nemmere at undervisningsdifferentiere > Eleverne kan arbejde mere selvstændigt, effektivt og differentieret > Skolen opnår den bedst mulige ressourceanvendelse > Alle undervisere er opkvalificerede til didaktisk at anvende ny teknologi, IT og virtuel undervisningen > Eleverne dannes til at blive digitale borgere For at understøtte strategien arbejder vi med følgende otte indsatser: > Videndeling og IT-faglig udvikling > Læringspakker > Digitale evalueringer > Digitale læringsforløb > Digital infrastruktur og udstyr > Digitale medier og læringsressourcer > Digital dannelse > Samarbejde med virksomheder 2
3 Videndeling og IT-faglig udvikling En god inddragelse af IT i undervisning kræver, at lærerne har stærke kompetencer både i forhold til at beherske de konkrete teknologier og i forhold til at kunne anvende dem i en pædagogisk sammenhæng. Vi ønsker, at de undervisere, der ikke allerede har de fornødne kompetencer, får det gennem sparring med kollegaer og interne fagfolk på skolen samt gennem kurser og efteruddannelse. Øget brug af it kræver på mange måder en ændret underviserrolle. Underviseren skal i højere grad være en facilitator i forhold til elevernes læring, mens den traditionelle formidlerrolle nedtones. Fx gør adgang til digitale læringsressourcer det muligt at flippe undervisningen, sådan at eleverne eksempelvis ser videoer af stofgennemgangen hjemme og bruger tiden på skolen til at arbejde med stoffet. > Alle undervisere på skolen har kompetencerne til at foretage didaktiske overvejelser, så de altid kan inddrage e-læring som pædagogisk redskab på linje med andre pædagogiske redskaber. Og de gør det > Underviserne kan tilgå hinandens undervisningsmaterialer og undervisningsforløb på vores læringsplatform > Undervisningen er som grundregel planlagt i et team - ikke kun af én underviser > Underviserne har gode muligheder for at dele erfaringer med hinanden og lade sig inspirere af hinanden En god inddragelse af IT indbefatter også, at underviserne har gode muligheder for at dele viden med hinanden og har et fællesskab omkring planlægning af undervisningens afvikling. Vi vil have, at alle undervisningsforløb (læringspakker og digitale læringsforløb) skal ligge på vores fælles læringsplatform, og at de i størst muligt omfang planlægges i fællesskab. 3
4 Læringspakker Der udvikles færdige læringspakker i fagene på alle uddannelser. Læringspakkerne skal forstås som interaktive læringsrum og læringsforløb. Det vil sige, at det er gennemarbejdede forløb med hvad det indebærer af tanker omkring bl.a.: > Indhold i form af oplæg, tekster, præsentationer, materialer, test, links til materialer m.m. > Mål i form af tydelige læringsmål > Arbejdsformer, feedback og evaluering, muligheder for differentiering, overvejelser omkring progression, motion og bevægelse m.m. Læringspakkerne indeholder altså en læringssti for eleverne. Pakkerne kan genbruges, og materialet kan deles med, og evt. overtages af kollegaer. Læringspakkerne ligger på skolens fælles læringsplatform. Her har skolens elever og lærere mulighed for at tilgå relevant materiale. > Eleverne kan altid tilgå læringspakkerne, og de kan derved eksempelvis altid gå tilbage og repetere elementer > Undervisningen bliver i højere grad deltagerstyret frem for lærerstyret > Underviserne har gode muligheder for at planlægge, sparre og udvikle undervisningen med hinanden > Vi går fra en privatpraktiserende underviser mod en mere transparent undervisning, der typisk er udviklet i et team af undervisere > Nye undervisere kan nemmere og hurtigere komme ind og udfylde deres rolle > Det bliver nemmere at dokumenterer kvaliteten i undervisning 4
5 Digitale evalueringer Digitale evalueringer henviser her til de evalueringer og til den elektroniske feedback, som er en del af undervisningen. Vi ønsker grundlæggende, at de forskellige typer af evalueringer og feedback i større grad kan blive understøttet digitalt gennem eksempelvis elektroniske spørgeskemaer, quizzer, lyd, video, selvrettende tests mv. Vi tror på, at digitale evalueringer kan være med til at udvikle form og indhold i undervisningen. Vi tror også på, at digitale evalueringer i højere grad kan danne afsæt for gennemførelsen af undervisningsdifferentiering. > Elevopgaver og afleveringer håndteres som udgangspunkt altid elektronisk > Der anvendes Learning Analytics, hvor deltagernes elektroniske aktivitet og læring kan følges, og hvor resultaterne bl.a. kan anvendes i forbindelse med feedback > Alle elever på hhv. erhvervsuddannelserne og på gymnasierne møder digitale evalueringer > Eleverne oplever gode muligheder for selvevalueringstest i mange fag på vores læringsplatform > Alle digitale læringsforløb indeholder digitale evalueringer 5
6 Digitale læringsforløb Der udvikles færdige digitale læringsforløb i alle uddannelsesafdelinger. Disse forløb baner vej for, at eleverne kan gennemføre hele eller dele af undervisningsforløbet, uden at der er en underviser fysisk til stede. De digitale læringsforløb indeholder gode muligheder for vejledning og feedback. De digitale læringsforløb kan genbruges, og de ligger i lighed med læringspakkerne let tilgængeligt på den fælles læringsplatform. I de digitale læringsforløb tages der afsæt i tydelige og aftalte læringsmål. > De digitale læringsforløb skal bidrage til, at underviserne får et større frirum, så der kan finde læring sted, selv om underviseren ikke fysisk skal sidde i rummet sammen med eleverne > Forløbene skal sikre god kvalitet i undervisningen, også selv om underviseren skal varetage undervisningen for mange elever, samt for hold der er sammensat på tværs af uddannelser og niveauer > Det bliver nemmere for underviserne at nå flere typer af elever > Læringen foregår i deltagerens tempo, uafhængigt af skemaer og tidsplaner > Deltagerne i et digitalt læringsforløb har mulighed for at fordybe sig i materialet, og de kan arbejde med det, når tiden eller lysten er tilstede > Deltagerne har mulighed for at repetere det stof, de ikke umiddelbart forstår, uden at de opholder de andre deltagere > Deltagerne har mulighed for at opnå en forforståelse for temaer og emner, inden de går i gang med at arbejde med stoffet 6
7 Digital infrastruktur og udstyr Vi finder det nødvendigt, at undervisere såvel som elever har relevant digitalt udstyr tilgængeligt, og at der på skolen er den nødvendige digitale infrastruktur. Vi har kontinuerligt fokus på, at det tekniske grundlag er til stede for at kunne praktisere digital læring. > Elever, kursister og undervisere har adgang til læringsplatforme og IT-systemer, der kan understøtte anvendelse af digital læring > Mercantecs netværk, og herunder de trådløse netværk, er i stand til at kunne levere den fornødne kapacitet og fleksibilitet til at kunne understøtte anvendelse af digital læring > Underviserne har adgang til fælles digitale værktøjer, IT-udstyr og IT-service > Skolens digitale infrastruktur og fundament fungerer i forhold til praktisering af digital læring > Hver afdeling har min. én Learnspace-ansvarlig superbruger, som kan agere som sparringspartner, support og udviklingskonsulent på kollegaernes dagligdags problematikker i arbejdet med learnspace 7
8 Digitale medier og læringsressourcer Digitale medier og læringsressourcer rummer en række potentialer i forhold til at styrke elevernes læring og motivation. Digitale medier kan bl.a. bruges til at sikre en større grad af undervisningsdifferentiering ved at muliggøre opgaveløsning med forskellig sværhedsgrad. Derudover kan digitale medier bruges til at lave forskellige former for produktioner i undervisningen fx. video eller quizzer. Vi tror på, at digitale medier rummer potentialet til at øge elevernes motivation, at det kan bidrage til en mere effektiv læring, og at det styrker elevernes kompetencer til at anvende IT i praksis. > Højner det faglige niveau i undervisningen, når man muliggør inddragelse af flere kilder/ressourcer > Giver bedre mulighed for at realisere undervisningsdifferentiering > Fremmer motivation for læring > Reducerer behovet for kollektiv instruktion til fordel for mere tid til kreative og innovative aktiviteter > Giver eleverne bedre muligheder for læringsforløb som simulationer og for nye samarbejdsformer > Giver mulighed for at anvende dynamiske og interaktive digitale læremidler frem for fysiske læremidler med indbygget forældelsesfrist > Giver mulighed for at etablere projektrum, hvor alle elever sikres aktiv deltagelse > Styrker elevernes formelle kompetencer i forhold til de digitale medier som arbejdsværktøj 8
9 Digital dannelse Digital dannelse belyser det problemfelt, som opstår i takt med, at verden bliver mere digitaliseret og automatiseret. Digital dannelse er evnen til at træffe kvalificerede tilvalg og fravalg samt en kritisk nysgerrighed overfor det, der kommer. Digital dannelse handler om at reflektere over, udvælge og anvende it-teknologier der skal finde, sortere, analysere, vurdere og bearbejde information. Eleven kan både synkront og asynkront oprette forbindelse til og samarbejde med andre i et IT-baseret fællesskab. Eleven kan bearbejde og udforme IT-baserede produkter. Eleverne opnår digital dannelse, når de udfolder deres digitale kompetencer i en faglig kontekst, hvor de også udfordres til at forstå og tackle de vanskeligheder, som opstår i de nye mediemiljøer (fx ytringsansvar, multi-tasking, overvågning, kopiering). Samtidig får de mulighed for at bruge de nye digitale muligheder til gode formål, åbne sig for en større verden, interagere med forskellige slags mennesker, løse problemer i fællesskab, forstå hinanden, deltage demokratisk og omskabe samfundet til et alment bedre. > Eleverne kan på reflekteret vis udvælge og anvende relevante it-værktøjer > Eleverne kommunikerer digitalt med omtanke. Det vil sige, de deler ikke krænkende billeder, de plagierer ikke, og de beskytter deres data og deres identitet > Eleverne kan håndtere privat brug af IT i en undervisningssituation > Eleverne får et sprog om, og en kritisk nysgerrighed på, hvordan IT spiller ind i forhold til deres faglighed > Eleverne præsenteres for IT-teknologier, der spiller ind i forhold til professionen/fagområdet. Heri skal eleverne have en forståelse af, at der bag alle computermodeller er en intentionalitet, som man må forholde sig kritisk reflekterende til 9
10 Samarbejde med virksomheder Vi ønsker gode digitale muligheder for at koble skole- og praktikforløb. Vi tror på, at en bedre kobling mellem skoleperioder og praktikforløb har en positiv indflydelse på elevernes motivation. En bedre kobling kan: > Øge meningsfuldheden for eleverne > I højere grad sikre en opnåelse af viden, færdigheder og faglige kompetencer > Potentielt mindske frafald For virksomhederne tror vi på, at en bedre kobling mellem skole og praksis kan øge fokus på elevens læring og på det pædagogiske arbejde på skolen. For underviserne tror vi på, at det kan give en bedre indsigt i erhvervslivets behov og udvikling. > Eleverne har adgang til den digitale platform, mens de er i virksomheden > Læringen på skolen kobles med den læring, der foregår i virksomheden > Skolens digitale læringsplatform indeholder materialer, der kobler undervisningen med virksomhederne. Det kan være virkelighedsnære opgaver, cases som eleverne skal arbejde med, videooplæg fra personer i virksomhederne og meget andet 10
Digitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereMercantecs pædagogiske digitaliserings-strategi
Mercantecs pædagogiske digitaliserings-strategi 2016-2020 1. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 4. Koblingen mellem skoleog praktikforløb 5. Digital infrastruktur og udstyr 2. Videndeling 3. Tilrettelæggelsesformer
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 1 Pædagogisk Strategi Mercantec Læsevejledning Mercantec vil med den pædagogiske strategi beskrive skolens overordnede pædagogiske
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereIt-strategi for skole- og dagtilbudsområdet
It-strategi for skole- og dagtilbudsområdet 2013-2016 Link til den interaktive it-strategi: http://www.mindmeister.com/da/261403638/it-strategi-ringsted-kommune-2013-2016 1 1 Indledning Børn og unges brug
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereErhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereDe digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB
De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB Oplægsholdere: Helga Chemnitz: hech@eucnvs.dk 72290193 Roelof Wouwenaar rowo@zbc.dk 61195634 Hans Jørgen Knudsen
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereUnderviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj
Underviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj Tietgen Online 360 graders indblik: - visionen for Tietgens digitalisering af undervisning - ledelse - værktøjer - opkvalificering og meget mere.. Udfordringer
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereImplementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør
Implementering af Moodle på SOSU STV ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør WORKSHOP FOKUS Implementering af Learning Managementsystemet Moodle på SOSU STV. - hvordan bliver
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereNye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj
www.eva.dk Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Danmarks Læringsfestival d. 1. Marts 2017 Anne Katrine Kamstrup og Sonja Marie Staffeldt, Danmarks
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs mereHvordan lykkes vi bedre med at digitalisere undervisning?
Hvordan lykkes vi bedre med at digitalisere undervisning? - Jesper Eriksen, onlinechef, Tietgen I mange år har vi købt IT-udstyr og sendt undervisere på kursus hvorfor oplever vi stadig udfordringer med
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereTabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?
Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereOVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereVoksne med svage basale færdigheder - hvordan kan vi få løftet flere?
www.eva.dk Voksne med svage basale færdigheder - hvordan kan vi få løftet flere? Oplæg på FVU- og ordblindekonferencen 29. november 2017 Chefkonsulent Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereDIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE?
DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Eller: HVORFOR, HVAD OG HVORDAN? Anne Wieth-Knudsen Specialkonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Digital dannelse i erhvervsuddannelserne
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereIt-strategi for skole- og dagtilbudsomra det
It-strategi for skole- og dagtilbudsomra det 2013-2016 Læsevejledning til høringsoplægget Baggrunden for it-strategien er det overordnede rammegrundlag som beskrives i bl.a. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi,
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereMIMER. En intelligent læringsplatform
MIMER En intelligent læringsplatform 2 MIMER 01 INTRODUKTION LÆRINGSPLATFORMEN MIMER Mimer er en intelligent læringsløsning, der henvender sig både til elever, forældre, lærere og skolelederne - en fælles
Læs mereDet pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereJeg har lovet at sige noget om
Digitale undervisningsforløb på LMS & Martin Havgaard Seehagen Jeg har lovet at sige noget om Konkrete implikationer ift. det at mediere et undervisningsforløb eller materiale til portal / LMS E-læring
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereDigital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business
Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business Den digitale strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn tager udgangspunkt i Strategi for den digitale erhvervsuddannelse udarbejdet af Undervisningsministeriet,
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereUVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag:
Af 09.10.2017 1 UVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag: De enkelte erhvervsskoler skal i højere grad arbejde med at etablere et fælles pædagogisk grundlag. På den enkelte skole skal der
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereI projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.
Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mere