[;:>-ql k J..t--, ivt.v;.' }<-'t""' \fl.1-j.-lm. Le... ~...J F()Vv1o:5 l '1 i I. j;:}.1.<t-~- D w0. [Hæfte 25, 1934] D.eh~ ~)-CG I...

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "[;:~~>-ql k~~ J..t--, ivt.v;.' }<-'t""' \fl.1-j.-lm. Le... ~...J F()Vv1o:5 l '1 i I. j;:}.1.<t-~- D w0. [Hæfte 25, 1934] D.eh~ ~)-CG I..."

Philippa Aagaard
8 år siden
Visninger:

1 438 Fængselsoptegnelser den, man kæmper for ved at fremkalde lidenskaber og menneskelig varme, overhovedet ikke kan fremkalde "nye kun~tnere"; man kan med andre ord ikke sige, at denne eller hin vil blive kunstner; men man kan slå fast, at af bevægelsen vil der opstå nve kunstnere. En ny samfundsgruppe, der træder ind i historien med en hegemonisk holdmng og med cn selvsikkerhed, som def1førhen ikke besad:kaii kun lostre personligheder, som Ikke tidligere ville have kunnet finde ~ en t1lstrækkehg styrke til at udtrykke sig fuldt ud i en bestemt retning. > '--I\lan kan således ikke sige, at der vil tegne sig en ny "poetisk ) 10..""1 aura" for al benytte el udtryk, der var på mode for nogle år siden. D.eh~ "Den poetiske aura" er blot en metafor for alle de kunstnere, der allerede har udviklet sig og gjort sig bemærket, eller som i det mind '~V""..-t,.. ste har indledt og allerede konsolideret denne proces. [Hæfte 25, 1934]...'.M._,~._"'""...~ _,. j;:}.1.<t-~- D w0 ~)-CG.. I... [;:~~>-ql k~~ J..t--, [ historiens udkanter (de underordnede samfundsgruppers historie) lz] Metodologiske kriterier. De underordnede gruppers historie er nødvendigvis splittet og episodisk. Der er ikke hiv\ om, at når det drejer sig om disse gruppers historiske aktivitet, kan man iagttage en tendens til at skabe enhed omend kun på foreløbige planer; men denne tendens bliver hele tiuen brudt af de herskende gruppers udspil, og derfor kan den kun på;ises, når den historiske cyklus er afsluttet, og hvis denne cyklus ender med en succes. De underordnede grupper udsættes altid for de herskende gruppers udspil, også når de rejser sig i oprør: alene den!!permanente" sejr bryder underordningen, men ikke lige med det samme. Selv når de IInderordnede grupper nænner sig sejren, befinder de sig i virkeligheden blot i en vanskelig forsvarssituation (denne sandhed kan man anskueliggøre med den franske Revolutions historie i det mindste frem til 1830). Ethvert spor af et selvstændigt initiativ fra de underordnede gruppers side burde derfor være af uvurderlig værdi for den komplette historiker; deraf følger, at en sådan historie kun kan beskrives i monografier, og at enhver monografi kræver en meget stor bunke materiale. der ofte er vanskelig at indsamle. [5] Metodiske kriterier. De ledende klassers historiske enhed virkeliggøres i staten, og disse klassers historie er grundlæggende de enkelte staters og grupper af staters historie. Men man må ikke tro, at denne enhed er rent juridisk og politisk, selvom også denne form for enhed har sin ikke bare formelle betydning: den grum} læggende historiske enhed er i sin konkrete udformning et resultat af de organiske forhold mellem stat eller politisk samfund og "civilsamfund". De underordnede klasser er per definition ikke forenet og kan ikke forenes, såhenge de ikke kan "blive stat"; deres historie er derfor spundet ind i det civile samfunds historie, den er en "udskilt" og diskontinuerlig funktion af det civile samfunds historie og dermed af de enkelte slaters eller grupper af stalers histurie. Derfor må man studere:(!) de underordnede samfundsgruppers objektive tilblivelse i relation til den udvikling og de omvæltninger, der gør sig gældende i den økonomiske produktions verden, samt deres kvantitative udbredelse og deres oprindelse i allerede eksisterende samfundsgrupper, hvis mentalitet, ideologi og ivt.v;.' }<-'t""' \fl.1-j.-lm. Le... ~...J F()Vv1o:5 l '1 i I

$finde ~ en t1lstrækkehg styrke til at udtrykke sig fuldt ud i en bestemt retning. > '--I\lan kan således ikke sige, at der vil tegne sig en ny "poetisk ) 10.$

5 BB tilslutter sig en brug af begrebet, hvor det udvides fra, udelukkende at omhandle psykisk forsvar, til også at omhandle almene psykologiske processer. Således beskriver hun primitive, patologiske former af projektiv identifikation, som ses som led i forstyrrede objektrelationer, og modne former for projektiv identifikation, hvor disse processer spiller en rolie i erkendelsen af omverdenen, bl.a. som delaspekt i kommunikation o~ti. I optimal kontakt er der tale om en gensidig proces. BB redegør for, hvorledes kunst kan opfattes som projektiv identifikation, hvor både kunstneren og den der oplever det kunstneriske produkt, kan identificere sig med dette. Der er kvalitative spring mellem primitive og mere modne former for projektiv identifikation, bl.a. hvad angår formål og konsekvenser. (Ubevidste) formål med projektiv identifikation kan være evakuering af psykisk materiale, fusion, opnåelse af kontrol, at leve i en anden - og bearbejdelse, "fordøjelse". Konsekvenserne kan være udviskede egogrænser, egotab, klaustrofobi og en følelse af indespærrethed, lettelse og integration. M.h.t.. hvad der projiceres nævner BB onde pinagtige fantasier, gode fantasier, indre rørelser, følelser, motivation, dele af selvet, dele af indre objekter og subjekt-objektrelationer. BB opregner forskellige mulige reaktioner på projektiv identifikation. 1) Frustrere ved at afvise eller "forgifte" projektionen. 2) Gratificere ved at handle. 3) Containe ved holding og "afgiftning" 4) Tolkning. BB demonstrerede overbevisende, hvorledes begrebet projektiv identifikation kan være givende i forbindelse med mange forskeliige tilstande. Bl. a. så hun, udover på patienter med varierende grader af psykopatologi, på behandling af krisepatienter udfra dette perspektiv. patienten i krise har haft overvældende oplevelser, psyken ikke kan rumme, hvor der er brug for andre som hjælpere til at kunne rumme. Denne hjælp, som bl.a. kan forstås udfra begrebet projektiv identifikation, kan medføre at evnen til tænkning og indre bearbejdning genetableres. Nl,l( S~~ ~ Referent Alice Højmose

spiller en rolie i erkendelsen af omverdenen, bl.a. som delaspekt i kommunikation o~ti. I optimal kontakt er der tale om en gensidig proces.

Relaterede dokumenter

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov