Efterlønsordningen i dag
|
|
- Charlotte Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen. Det svarer til 27 pct. af a-kassemedlemmerne. Tidligere var pct. af a-kassemedlemmerne medlem af efterlønsordningen og betalte efterlønsbidrag. Når færre i dag er medlem af efterlønsordningen, skal det både ses i lyset af, at mange har valgt at melde sig ud af ordningen, og at færre melder sig ind i ordningen. I 12 var det eksempelvis muligt at hæve sit indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. Den mulighed benyttede omkring 5. personer. Mere end to ud af tre, som betaler efterlønsbidrag i 16, er over 5 år, og vil nå efterlønsalderen inden for de næste 15 år. Det er i særlig grad faglærte og personer med en mellemlang videregående uddannelse, som er medlem af efterlønsordningen. De 3-39-årige, som betaler efterlønsbidrag i dag, er et billede på, hvordan ordningen vil se ud på den lidt længere bane. I denne aldersgruppe er det 12 pct., der indbetaler til efterlønsordningen. Godt pct. af skolelærerne og pædagogerne i a-kasserne betaler efterlønsbidrag, og det er således fagforbundene med den højeste tilslutning til ordningen. I det hele taget er gruppen med en mellemlang videregående uddannelse, som blandt andet omfatter lærere og pædagoger, overrepræsenteret blandt de yngre medlemmer af efterlønsordningen. Omvendt er ufaglærte og personer med en lang videregående uddannelse underrepræsenterede. Blandt 3-39-årige har 3F s og Akademikernes a- kasser antalsmæssigt flest medlemmer af efterlønsordningen og repræsenterer hver især 1 pct. af alle medlemmer af ordningen. Økonomisk Analyse januar 19 1
2 1. Medlemmer af efterlønsordningen gennem tiderne Blandt alle 3-59-årige er det knap pct., som er medlem af en a-kasse. Tilslutningen til a-kasserne har været stabil over perioden Personer, som er medlem af en a-kasse, kan vælge at betale efterlønsbidrag og være berettiget til at gå på efterløn, når de når efterlønsalderen. Det kræver, at de har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Efterlønsordningen er blevet ændret flere gange. I 1999 blev efterlønsbidraget eksempelvis indført, mens man tidligere blev efterlønsberettiget, hvis man blot havde været medlem af en a-kasse i en årrække. Med Velfærdsaftalen 6 blev det aftalt at levetidsindeksere folkepensions- og efterlønsalderen. Og med Tilbagetrækningsaftalen 11 blev det aftalt at fremrykke forhøjelsen af efterlønsalderen og pensionsalderen og afkorte efterlønsperioden gradvist fra 5 til 3 år. Samtidig er der ændret i de økonomiske incitamenter for at tilskynde flere til at udsætte eller afholde sig fra at gå på efterløn. Endelig er der i to omgange blevet åbnet for, at medlemmer af efterlønsordningen frivilligt har kunnet få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit mod at frasige sig retten til efterløn. Det gjorde sig senest gældende i første halvår 18. Der tages i denne analyse forbehold for, at der endnu ikke foreligger statistikker, som viser hvem der er trådt ud af ordningen i denne periode. Derimod udnytter analysen, at man fra den 2. april til og med den 1. oktober 12 kunne få udbetalt sit efterlønsbidrag. Det betød, at omkring 5. personer alene i 12 fik udbetalt deres efterlønsbidrag. Der er således flere årsager til, at færre a-kassemedlemmer i dag betaler efterlønsbidrag. Andelen er faldet fra pct. i 2 til pct. i 16, jf. figur 1. 1 Se i øvrigt Forsikring mod ledighed, Økonomisk Analyse nr. 32 april Økonomisk Analyse januar 19
3 Figur 1 Medlemmer af a-kasser og efterlønsordningen, af 3-59-årige af 3-59-årige A-kassemedlemmer Efterlønsbidrag Anm.: Andelen af 3-59-årige kan først opgøres konsistent fra 2, jf. boks 1. I det følgende analyseres, hvordan medlemmerne af efterlønsordningen har ændret sig siden år 2. På baggrund af registerdata er det muligt at belyse medlemmer af efterlønsordningen, som betaler efterlønsbidrag, fra 2 og frem, jf. boks 1. Økonomisk Analyse januar 19 3
4 Boks 1 Efterlønsordningen Efterlønsordningen blev indført i Formålet var at give ældre og nedslidte a-kassemedlemmer mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som -årige og gøre plads til unge, som oplevede høj arbejdsløshed. Det har senere hen vist sig at beskæftigelsen generelt tilpasser sig arbejdsudbuddet, og præmissen om at der er en fast mængde job er forkert. En del af finanslovsaftalen for 1999 indeholdt en ændring af efterlønsordningen for at øge tilskyndelsen til at blive på arbejdsmarkedet efter efterlønsalderen. Der introduceredes blandt andet en skattefri præmie, som kunne opnås ved fortsat beskæftigelse efter det 62. år. Den skattefri præmie vokser med antallet af timer, som den efterlønsberettigede har arbejdet efter sin 62 års fødselsdag. Der blev også indført et efterlønsbidrag, som er 58 kr. pr. måned for en fuldtidsforsikret (19-niveau). Personer, som ønsker at kunne gå på efterløn, skal have betalt efterlønsbidrag i 3 år, og senest begynde indbetalingerne når de fylder 3 år. Med Velfærdsaftalen 6 og Tilbagetrækningsaftalen 11 stiger efterlønsalderen gradvist fra til 64 år samtidig med, at efterlønsperioden afkortes fra 5 til 3 år frem mod 23. Efterlønsalderen er herefter 3 år før folkepensionsalderen. Efterlønsalderen vil fortsætte med at stige, når det besluttes at øge folkepensionsalderen, som følge af den aftalte levetidsindeksering. I 27 vil efterlønsalderen således være steget til 65 år. Reformerne af efterlønsordningen har også skærpet modregningen i den udbetalte efterløn. I reglen sker der modregning i den udbetalte efterløn af både private og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og uanset om pensionerne udbetales i efterlønsperioden eller ej. Det har ad flere omgange været muligt at få tilbagebetalt sit efterlønsbidrag skattefrit, hvis man træder ud af ordningen og opgiver retten til efterløn. Senest har man i perioden 1. januar 3. juni 18 kunne hæve sit efterlønsbidrag skattefrit. Det samme gjorde sig gældende 2. april 1. oktober 12. Man skal være medlem af en a-kasse for at være med i efterlønsordningen. I denne analyse benyttes oplysninger om a-kassemedlemskab ultimo hvert år (før 7 ultimo november måned hvert år). Oplysninger om efterlønsbidrag stammer fra indberetning fra a-kasserne til Danmarks Statistiks indkomstregister. Det er dog muligt at være hvilende medlem, som ikke betaler efterlønsbidrag (have bidragsfri periode). Det gælder for eksempel, hvis man allerede har betalt efterlønsbidrag i 3 år, men endnu ikke har nået efterlønsalderen. De hvilende medlemmer indgår ikke i nærværende analyse. De hvilende medlemmer udgør ca. 1 pct. af alle medlemmer. Det vurderes ikke at ændre analysens resultater, at de ikke indgår. Før 2 er der nogle væsentlige a-kasser, som har ufuldstændige indberetninger af efterlønsbidrag. Derfor er 2 valgt som det første sammenligningsår. Seneste år med dækkende registerdata er 16, som er det andet sammenligningsår. A-kasserne har over 1,7 mio. medlemmer, der er i alderen 3 år og under efterlønsalderen. Det er nogenlunde samme andel 3-59-årige mænd og kvinder, som betaler efterlønsbidrag. Det gælder over hele perioden 2-16, jf. figur 2. 4 Økonomisk Analyse januar 19
5 Figur 2 Efterlønsbidrag blandt mænd og kvinder, 2-16 af a-kassemedlemmer mellem 3 år og efterlønsalderen af a-kassemedlemmer mellem 3 år og efterlønsalderen Mænd Kvinder Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen. Der er færre i alle aldersgrupper, som i dag betaler efterlønsbidrag. Faldet er størst for personer i 3-44-årsalderen. Særligt for -44-årige, hvor det tidligere var pct., som betalte efterlønsbidrag, mens det nu kun gør sig gældende for cirka 12 pct., jf. figur 3. Figur 3 Efterlønsbidrag efter alder, 2 og 16 af a-kassemedlemmer mellem 3 år og efterlønsalderen af a-kassemedlemmer mellem 3 år og efterlønsalderen 3-34 år år -44 år år 5-54 år år + år 2 16 Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen. Faldet i andelen, som betaler efterlønsbidrag, er også udbredt på tværs af uddannelsesniveau. For både ufaglærte, faglærte og personer med en kort og mellemlang uddannelse var det omkring pct., som betalte efterlønsbidrag i 2. Andelen udgør i 16-3 pct. for alle fire uddannelsesretninger, jf. figur 4. Økonomisk Analyse januar 19 5
6 Figur 4 Efterlønsbidrag efter uddannelsesniveau, 2 og 16 af a-kassemedlemmer mellem 3 år og efterlønsalderen af a-kassemedlemmer mellem 3 år og efterlønsalderen Ufaglært Faglært KVU MVU LVU 2 16 Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen. Der er heller ikke tydelige tegn på, at nogle indkomstgrupper oftere er tilmeldt efterlønsordningen end andre. Det er dog i midten af indkomstfordelingen, at tilslutningen til efterlønsordningen er størst. Andelen i hvert indkomstdecil, som betaler efterlønsbidrag, er nogenlunde ens på tværs af decilerne og er i omegnen af gennemsnittet de respektive år på henholdsvis 78 pct. i 2 og 27 pct. af alle a-kassemedlemmer i 16, jf. figur 5. Figur 5 Efterlønsbidrag efter indkomstdeciler, 2 og 16 af a-kassemedlemmer mellem 3 år og efterlønsalderen af a-kassemedlemmer mellem 3 år og efterlønsalderen Anm.: Indkomstdeciler er på baggrund af den individuelle bruttoindkomst blandt medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen. I bilag 1 er vist andelen, som betaler efterlønsbidrag fordelt på indkomstdeciler blandt alle 3-59-årige. 6 Økonomisk Analyse januar 19
7 Tilslutningen i toppen og bunden af indkomstfordelingen er lidt mindre end i midten af indkomstfordelingen, og denne tendens er lidt stærkere i midten af 1 erne end i starten af erne. 2. Tilbageværende medlemmer i efterlønsordningen Medlemmerne af efterlønsordningen er i dag væsentligt ældre end tidligere. Hovedparten af de tilbageværende medlemmer i efterlønsordningen i dag er over 5 år. I 2 var medlemmerne af efterlønsordningen nogenlunde ligeligt fordelt på tværs af aldre over 3 år. Efter at halvdelen af medlemmerne trådte ud af ordningen i 12, er 7 pct. af de tilbageværende i efterlønsordningen over 5 år, jf. figur 6. Figur 6 Alder for personer, som betaler efterlønsbidrag, 2 og år år -44 år år 5-54 år år + år 2 16 Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen, som betaler efterlønsbidrag. I løbet af de næste 15 år vil godt 335. personer, som er over 5 år i dag, have passeret efterlønsalderen. Fremadrettet vil ordningen således svinde yderligere ind. Det er forventningen, at andelen, som er medlem af efterlønsordningen, vil falde til omkring 1 pct. i 5 svarende til omkring 275. medlemmer, jf. figur 7. Økonomisk Analyse januar 19 7
8 Figur 7 Figur 8 Fremskrivning af efterlønsbidrag, -5 Fremskrivning af efterlønsmodtagere, af aldersgruppen 1. personer personer 1. personer Andel Antal (højre akse) Anm.: Efterlønsbidrag er blandt personer i alderen 3 år og indtil efterlønsalderen de enkelte år. Efterlønsalderen stiger i takt med levetidsindekseringen af folkepensionsalderen. De historiske tal for andelen med efterlønsbidrag er fra STAR og opgjort per 1. september, jf. figur 1. De historiske tal for antal efterlønsmodtagere er fra ADAM s databank og opgjort ultimo året. Fremskrivningen er baseret på mellemfristet fremskrivning til Økonomisk Redegørelse august 18. Kilde: STAR, ADAM s databank, Finansministeriet og egne beregninger. Ligeledes vil antallet af efterlønsmodtagere svinde ind i takt med, at færre er medlem af ordningen. Afkortningen af efterlønsperioden til tre år er også med til at reducere antallet af efterlønmodtagere. Fremadrettet vil antallet af efterlønsmodtagere falde fra omkring 5. fuldtidspersoner i 18 til 15. i 5, jf. figur 8. Uddannelsessammensætningen blandt de, som betaler efterlønsbidrag, har ændret sig væsentligt fra 2 til 16. I 2 var 44 pct. af medlemmerne faglærte og yderligere knap 3 pct. var ufaglærte, som ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. I 16 udgør de faglærte stadig den største gruppe med 43 pct., mens ufaglærte kun udgør pct. af medlemmerne. Til gengæld er 24 pct. af de tilbageværende medlemmer personer med en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er væsentligt flere end i 2, jf. figur 9. Ændringen i uddannelsessammensætningen blandt medlemmer af efterlønsordningen skyldes til dels, at mange har fravalgt ordningen, og til dels at uddannelsesniveauet generelt er øget. 1/3 af befolkningen i 3-59-årsalderen var ufaglærte i 2, mens det kun gjorde sig gældende for ¼ i 16. Samtidig er andelen af personer i aldersgruppen med en videregående uddannelse steget fra 27 pct. i 2 til 38 pct. i Økonomisk Analyse januar 19
9 Figur 9 Figur 1 Uddannelse for personer, som betaler efterlønsbidrag, 2 og 16 Uddannelse blandt medlemmer af efterlønsordningen målt relativt til alle a-kassemedlemmer, 2 og Indeks (alle a-kasser=) Indeks (alle a-kasser=) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU -5 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen, som betaler efterlønsbidrag. I figur 1 er uddannelsesfordelingen blandt, de som betaler efterlønsbidrag, målt relativt til uddannelsesfordelingen blandt alle a- kassemedlemmer. Et indekstal= betyder, at andelen af personer med det pågældende uddannelsesniveau er det samme blandt medlemmer af efterlønsordningen som alle a-kassemedlemmer. Hvis indekstallet er over betyder det, at der er relativt flere, som betaler efterlønsbidrag i uddannelsesgruppen, sammenlignet med alle a-kassemedlemmer, og vice versa hvis indekstallet er mindre end. I 2 var der en begrænset uddannelsesmæssig forskel mellem dem, som var med i efterlønsordningen og alle a-kassemedlemmerne. Det viser sig ved et indekstal tæt på i figur 1. Undtagelsen er a-kassemedlemmer med en lang videregående uddannelse, som i mindre grad er medlem af efterlønsordningen. Det gælder i 2, hvor gruppen er underrepræsenteret med 15 pct. og særligt i 16, hvor der er pct. færre medlemmer af efterlønsordningen, som har en lang videregående uddannelse sammenlignet med alle a- kassemedlemmer. Omvendt viser figur 1 også, at faglærte og personer med en mellemlang videregående uddannelse var overrepræsenterede blandt medlemmer af efterlønsordningen i 2 og denne overrepræsentation er styrket i 16 sammenlignet med alle a-kassemedlemmer. Ud over de forskelle, der ses mellem forskellige uddannelsesniveauer, så kan individuelle forhold ofte være afgørende for, om den enkelte vælger at være i efterlønsordningen. Nogle er måske medlem af ordningen uden forventning om, at de kommer til at bruge den eller for at have mulighed for at optjene den skattefri præmie. Andre er medlem, fordi det er en betingelse for at være berettiget til seniorjob, hvis man bliver ledig tæt på efterlønsalderen. For atter andre kan helbredsproblemer spille en rolle. Helbredsproblemer kan svække beskæftigelsesmulighederne, og da kan efterlønsordningen give mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Økonomisk Analyse januar 19 9
10 Der er dog ikke tegn på, at medlemmerne af efterlønsordningen i 16 har en anden sygdomshistorik eller dårligere helbred end øvrige a-kassemedlemmer. Der er her opstillet to indikatorer til at beskrive helbredet. Dels omfanget af dage på sygedagpenge og dels antallet af kontakter til almen praksis. Målt på det gennemsnitlige antal dage på sygedagpenge gælder det for alle a- kassemedlemmer, uanset om de betaler efterlønsbidrag, at de modtager sygedagpenge i ca. 1 dage per år. Tilsvarende er der en meget begrænset forskel i antal lægebesøg for a- kassemedlemmer, som betaler efterlønsbidrag eller ej. Personer, som betaler efterlønsbidrag, har gennemsnitligt 7,2 lægebesøg og andre a-kassemedlemmer har 7,1 lægebesøg per år, jf. figur 11. Figur 11 Sygedagpenge og lægebesøg, 16 Antal dage/kontakter Antal dage/kontakter Dage på sygedagpenge Kontakter til almen praksis Betaler efterlønsbidrag Øvrige a-kassemedlemmer Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen. Gennemsnitlige antal dage på sygedagpenge i 16, hvor fraværsårsagen er sygdom inkl. erhvervsbetinget sygdom og arbejdsulykker. Gennemsnittet dækker over, at det kun er omkring 1 pct. af personerne, som har et forløb med sygedagpenge i året. Gennemsnitligt antal kontakter til almen praksis er på baggrund af sygesikringen i 16. Der er dermed ikke tegn på, at det aktuelle helbred spiller en stor rolle for, om man indbetaler til efterlønsordningen eller ej. Derimod er der tegn på, at en partners adfærd har stor betydning. Omkring 78 pct. af medlemmerne af efterlønsordningen er gift eller samlevende. Det er stort set samme andel blandt de øvrige a-kassemedlemmer, jf. figur 12. Der er tegn på, at familien ofte tager en fælles beslutning om at være med i efterlønsordningen eller ej. Hvis et medlem af efterlønsordningen har en partner, så er partneren i mere end halvdelen af tilfældene også medlem af efterlønsordningen, jf. figur Økonomisk Analyse januar 19
11 Figur 12 Figur 13 Civilstand afhængig af efterlønsbidrag, 16 Partners medlemskab af efterlønsordningen, 16 Partner ikke i efterlønsordning 54 pct. 46 pct. Med efterlønsbidrag Øvrige a-kassemedlemmer Ikke-enlig Enlig Partner også i efterlønsordning Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen. Ikke-enlige omfatter personer i ægteskab, registreret partnerskab, samlevende og samboende. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. På tværs af alle a-kasser er andelen af medlemmer af efterlønsordningen faldet fra 78 pct. i 2 til 27 pct. i 16. Blandt pædagoger, som er medlem af BUPL-A, betalte 88 pct. efterlønsbidrag i 2, mens det gjorde sig gældende for 41 pct. i 16. Det er den a-kasse, hvor den største del af medlemmerne betaler efterlønsbidrag i både 2 og 16, jf. figur 14 og figur 15. Figur 14 Figur 15 Top ti a-kasser hvor den største del af medlemmerne betaler efterlønsbidrag, 2 BUPL-A El-faget Folkeskolelærere ASE Danske Sygeplejersker Ledernes a-kasse Socialpædagoger Offentligt ansattes a-kasse Erhvervssproglige Metalarbejdere Alle Top ti a-kasser hvor den største del af medlemmerne betaler efterlønsbidrag, 16 BUPL-A FOA Metalarbejdere Lærernes a-kasse El-faget DSA Socialpædagoger (SLA) HK Teknikere 3F Alle Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen ultimo hvert år. Økonomisk Analyse januar 19 11
12 Blandt alle de godt 45., som betaler efterlønsbidrag i 16, tilhører den største del a-kasserne i fagforbundene 3F, HK og FOA (hvilket også er blandt de største fagforbund), jf. figur 16. Figur 16 Samtlige medlemmer af efterlønsordningen fordelt på a-kasse, 16 3F HK FOA ASE Krifa FTF-A Akademikernes akasse DSA Lærernes a-kasse Ledere Metalarbejdere BUPL-A Min a-kasse Det Faglige Hus a-kasse Øvrige Anm.: Medlemmer af en a-kasse mellem 3 år og efterlønsalderen ultimo Medlemmer af efterlønsordningen fremadrettet Tilslutningen til efterlønsordningen for personer, som i dag er mellem 3-39 år, kan give et billede af, hvordan medlemskredsen i efterlønsordningen vil se ud fremadrettet. De to største uddannelsesgrupper blandt de 3-39-årige i 16, som betaler efterlønsbidrag, er faglærte, som udgør knap pct., samt personer med en mellemlang videregående uddannelse, som udgør godt 3 pct., jf. figur 17. Særligt er gruppen af ufaglærte underrepræsenteret med 3 pct. blandt dem, som betaler efterlønsbidrag. Omvendt er personer med en mellemlang videregående uddannelse overrepræsenteret med 3 pct. blandt dem som betaler efterlønsbidrag sammenholdt med uddannelsesfordelingen blandt alle a-kassemedlemmer, jf. figur Økonomisk Analyse januar 19
13 Figur 17 Figur 18 Uddannelse for 3-39-årige, som betaler efterlønsbidrag, 2 og 16 Uddannelse blandt 3-39-årige medlemmer af efterlønsordningen målt relativt til alle a- kasse-medlemmer, 2 og 16 Indeks (alle a-kasser=) Indeks (alle a-kasser=) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU - Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Anm.: 3-39-årige a-kassemedlemmer som betaler efterlønsbidrag. Se i øvrigt anmærkning til figur 1. Billedet bekræftes, hvis der ses nærmere på, hvilke a-kasser, som har relativt mange medlemmer i 3-39-årsalderen, som er medlem af efterlønsordningen. Det gælder særligt personer med en mellemlang videregående uddannelse. Det er således 22 pct. af medlemmerne af Lærernes a-kasse og pædagogernes a-kasse (BUPL-A), som indbetaler til efterlønsordningen, jf. figur 19. Figur 19 Figur Top ti a-kasser, hvor den største del af 3-39-årige medlemmer betaler efterlønsbidrag, 16 Lærernes a-kasse BUPL-A Socialpædagoger El-faget Byggefagenes a-kasse Metalarbejdere DSA FOA Teknikere Magistre Alle Samtlige 3-39-årige medlemmer af efterlønsordningen fordelt på a-kasse, 16 3F Akademikerne Krifa HK Lærernes a-kasse FOA DSA BUPL-A FTF-A ASE Øvrige 1 3 Anm.: 3-39-årige a-kassemedlemmer som betaler efterlønsbidrag. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt de ca årige medlemmer af efterlønsordningen i 16 er 1 pct. Økonomisk Analyse januar 19 13
14 medlem af 3F, 1 pct. er medlem af Akademikerne og herefter følger Krifa, HK og Lærernes a-kasse, jf. figur. Den relativt store del af medlemmer af efterlønsordningen, som er medlem af Akademikerne, skyldes til dels, at Akademikerne er den største a-kasse i aldersgruppen. Akademikerne repræsenterer, som den største a-kasse i aldersgruppen, 13 pct. af a- kassemedlemmerne i alderen 3-39 år. 14 Økonomisk Analyse januar 19
15 Bilag 1 De personer, som betaler efterlønsbidrag, er langt overvejende personer i beskæftigelse. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at både i 2 og 16 er andelen af personer, som betaler efterlønsbidrag, størst i 4. til 8. indkomst decil, jf. figur 1. Figur 1 Efterlønsbidrag efter indkomstdeciler, 2 og 16 af personer mellem 3 år og efterlønsalderen af personer mellem 3 år og efterlønsalderen Anm.: Indkomstdeciler er på baggrund af den individuelle bruttoindkomst blandt personer mellem 3 år og efterlønsalderen. Økonomisk Analyse januar 19 15
Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016
N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Læs mereEfterlønsordningen efter 2012
AK-Samvirke Efterlønsordningen efter 12 Status efter at folk kunne få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i 12 Michel Klos -12-13 Efterlønsordningen efter 12 På baggrund af Aftale om en senere tilbagetrækning
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereA-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010
N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september
Læs mereÆldre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereOpgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012
NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereÆldre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereStatus for de første fire måneders udbetaling af efterlønsbidrag
AK-Samvirke analyse Status for de første fire måneders udbetaling af efterlønsbidrag De ældre fortsætter i efterlønsordningen MK 15-08-2012 Analyseoverblik: Danskerne har siden den 2. april 2012 haft mulighed
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereA-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009
A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereStatus for udbetaling af efterlønsbidrag - oktober 2012
AK-Samvirke analyse Status for udbetaling af efterlønsbidrag - oktober 2012 45 pct. har valgt at træde ud af ordningen og hævet deres bidrag Michel Klos 10-10-2012 Analyseoverblik: Danskerne har siden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,
Læs mereUndersøgelse: Hvor mange vil framelde sig efterlønsordningen og have deres bidrag udbetalt skattefrit? Hvad vil de bruge pengene til?
10. oktober 2011 Undersøgelse: Hvor mange vil framelde sig efterlønsordningen og have deres bidrag udbetalt skattefrit? Hvad vil de bruge pengene til? Specialudgave til FOA s a-kasse Baggrund for analysen
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereStatus for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag
AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereAntal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning
4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem
Læs mereBG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007
24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med
Læs mereGuide: Få styr på dine efterlønspenge
Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for
Læs mereUdbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?
Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det
Læs mereTopskat betales oftest af lønmodtagere med bijob
betales oftest af lønmodtagere med bijob Antallet af topskattebetalere er blevet kraftigt reduceret i de senere år. I dag er det ½ mio. personer, der betaler topskat, mod 1 mio. personer i 2008, da tallet
Læs mereGodt færre arbejdsløse i løbet af 2018
. januar 9 Godt. færre arbejdsløse i løbet af Antallet af arbejdsløse faldt med fuldtidspersoner fra november til december. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende til, pct.
Læs mere3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Læs mereArbejdsløsheden fortsætter med at falde
. februar 9 Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Antallet af arbejdsløse faldt med. fuldtidspersoner fra december til januar 9. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende
Læs mereA-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008
A-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2008. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereArbejdsløsheden står stille i øjeblikket
. maj 9 Arbejdsløsheden står stille i øjeblikket Antallet af arbejdsløse steg med fuldtidspersoner fra februar 9 til marts 9. Arbejdsløsheden steg også lidt i februar, og samlet set er antallet af arbejdsløse
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereUdbetaling af efterlønsbidrag Skal - skal ikke?
Udbetaling af efterlønsbidrag Skal - skal ikke? Dagens program 1. Den politiske baggrund 2. Hvad går jeg glip af, hvis jeg forlader efterlønsordningen? 3. Hvem kan få efterlønsbidraget udbetalt? 4. Hvordan
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereStatistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.
N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereArbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002 I løbet af
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2007. Indbetalinger af efterlønsbidraget er
Læs mereDEN NYE EFTERLØNSORDNING
HVIS DU VIL BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN HVIS DU OVERVEJER AT FÅ UDBETALT DIT EFTERLØNSBIDRAG UDBETALING AF EFTERLØNSBIDRAG I december 2011 blev efterlønsreformen vedtaget i Folketinget, og det kan have
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 3. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I september 2015 var der ca. 2.029.000 dagpengeforsikrede
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereBliv klog på den nye efterløn
Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET April 19 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 19 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik E. Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: April 19 INDHOLD 1. Den
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2006. Indbetalinger af efterlønsbidraget er
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereFLO Nyhedsbrev nr. 1 2012
FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001. Indbetalinger
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereAftale om senere tilbagetrækning
11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereÆldre Sagen December 2014
ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.
Læs mereAgenda. Status på afkast i Nordea Pension
Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereHK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl
HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl. 16.30-19.00 Oplæg Hanne Rasmussen og Merete Hornecker LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere 1 Kort om LAFS LAFS er en frivillig humanitær organisation
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereSkal du hæve din efterløn?
Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret
Læs mereVejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede
Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereDREAM Arbejdspapir 2011:1 Juni 2011
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig
Læs mereKun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse
28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,
Læs mereMedlemsudvikling 4. kvartal 2017
Medlemsudvikling 4. kvartal 2017 Dato: 4. maj 2018 Michel klos Ref.nr.: D18-4824 2 Den samlede udvikling I Figur 1 ses udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede eksklusiv efterlønsmodtagere. Den blå
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereSeniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015
Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,
Læs mereLedige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet
DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første
Læs mere