Kvalitetsrapport 2012

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup er for de yngste elever med en ADHD diagnose. Elevernes faglige udbytte er tilfredsstillende eller godt, set ud fra testningen vi foretager og de observationer vi gør. Eleverne deltager i Nationale tests og testes iøvrigt med samme tests i fagene dansk og matemetik, som den almene skoles elever. Professions-og klasseteams sikrer,at såvel undervisning som SFO-H aktiviteter koordineres, planlægges og evalueres i en løbende proces i forhold til det enkelte barns kompetencer og behov. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Udarbejdelse af elevplaner sker i et tæt samarbejde i klasseteamene. Den beskriver den enkelte elevs kompetencer såvel fagligt som socialt. Der opstilles mål og delmål i det daglige arbejde og der evalueres løbende på de fokuspunkter der er. Samarbejdet med forældrene er godt og konstruktivt og vægtes højt. En stor del af vore elever har blandingsdiagnoser, hvilket udfordrer vore faglige kompetencer i tilfælde, hvor arbejdet til tider kan nærme sig en terapeutisk indsats. Vi har et godt og tæt samarbejde med skolepsykolog Else Marie Jensen omkring elevernes skolegang og trivsel. Defysiske rammer er rummelige, lyse og venlige. På det teknologiske område har vi fået interaktive tavler installeret til stor glæde for både børn og voksne i såvel undervisnings- som fritidsdel. Der er en PC pr. elev og interakive tavler i klasselokalerne. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Derer stor vidensdeling i Specialcenteret internt. Der er faglig sparring med specialklasseafdelingen på Vamdrup Skole. Personalet har deltaget ved et oplæg fra BUPA vedr. medicinering på specialcenter Bramdrup. Fremadrettet er der planer om et udvidet samarbejde mellem specialcenter Vamdrup og specialcenter Bramdrup. Design er implementeret i alle fag. De naturvidenskabelige fag er der stor fokus på. Naturen bruges meget i det daglige. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af afdelingslederen, da skabelonen først var klar sidst i juni. Fremadrette vil det blive i samarbejde med afdelingens medarbejdere og skolens øvrige ledelse. LOKALE MÅL OG TILTAG Et vigtigt mål for specialcenteret, er at få formuleret værdier og mål.værdier er et fokuspunkt for hele Vamdrup Skole i efteråret Fra bliver specialcenteret et helhedstilbud. Ledelsesmæssigt er der arbejdet med planlægning af struktur ændringer i børnenes hverdag, personalemæssigt mv. Teamsamarbejdet har været et vigtigt fokuspunkt for Vamdrup skole. Der er et velfunge rende teamsamarbejde i specialcenteret. Specialcentert arbejder inkluderende. Der samarbejdes med specialklasserne omkring faglig sparring og vi ser gerne dette samarbejde udvidet til også at kunne række ind i den almene skole. Fremadrette skal vi blive bedre til at udveksle viden og erfaring med andre specialcentre.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Samarbejde med og om eleven 10 Ønsket Opnået 8 6 Elevens personlige udvikling 4 2 Undervisning 0 Fagligt niveau Målsætningsarbejdet VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning Undervisningen ertilpasset individuelt, således at den enkelte elev udfordres indenfor nærmeste udviklingszone. Der er 5-6 elever i en klasse og med få lektioners undtagelse, indgår der i al undervisning 1 lærer og 1 pædagog. Konstellationen personale/elev inddrages i drøftelser og tilrettelæggelse af undervisningen. Der arbejdes meget med den sociale træning, hvilket indgår som en naturlig del af undervisningen. En del af vore elever er så unge, at det er vigtigt med indsatsen omkring det at gå i skole. Der er en kontinuerlig rammesættelse: skemaer -oftest med piktogrammer som visuel støtte, social stories, eksakt og positiv instruktionsform, genkendelighed i hverdagen, internaliseringsforsøg honoreres. Målsætningsarbejdet Kontinuerlig detailjustering af langsigtede mål. Vi følger proceduren for testning i dansk og matematik som i den almene skole, så vidt det er muligt. Ligeledes i nationale test. Det enkelte barns kompetencer vurderes ud fra disse og gennem løbende og evaluerede observationer i det daglige arbejde. Fagligt niveau Fagligt er flertallet af vore elever i en positiv proces med fremgang eller samme niveau som foregående år. Specifikke handicaps kan være årsag til langsom faglig udvikling. Ingen er regredieret i forhold til niveauet i foregående skoleår. Kontinuerlig detailjustering af langsigtede mål. Elevernes personlige udvikling Der er løbende fokus på det enkelte barns udvikling fagligt og socialt. Til hvert klasseteammøde drøftes på skift "ugens elev", hvor 1-2 fokuspunkter fastsættes og evalueringstidspunkt bestemmes. OODA-loop evalueringsmodel anvendes for større udfordringer.

4 Lærerteamet evaluerer løbende på undervisningsformen og den kan variere en del fra elev til elev, afhængig af formen den enkelte profiterer af. Er det kun muligt at regne med procenter når kroppen er i bevægelse, koordineres det med dagens løbetur osv. Pædagogteamet koordinerer, planlægger og evaluerer løbende på den sociale træning, optimale indlæringssituationer mv. for det enkelte barn. Enkelte elever er inkluderet, i dele af undervisningen, i klasser i den almene skole. I dette skoleår har der også været mulighed for at nogle elever har kunnet etablere gode kontakter med børn fra 3. kl. SFO i den almene skole. Efter sammenlægningen af Kongeåskolen og Vester Vamdrup skole bliver det i praksis en udfordring at inkludere i almen skolen, da indskolingen fysisk er placeret i den anden ende af byen. Samarbejde med og om eleven Der er et godt og konstruktivt forældresamarbejde, hvilket vi har stor fokus omkring. Der er oftest daglig kontakt via kontaktbøger eller telefonisk når der er behov. Lærere og pædagoger har et dagligt, tæt og godt samarbejde omkring det enkelte barn. Til hvert klasseteammmøde drøftes "ugens elev". 1-2 fokuspunkter fastsættes og evalueringstidspunkt bestemmes. Teamene har et seriøst og tæt samarbejde omkring udarbejdelse af elevplaner. Der afholdes elevsamtaler. Vi har i afdelingen et godt og konstruktivt samarbejde med vores psykolog fra PPR. Hun er en vigtig sparringspartner i forhold til såvel undervisning, evaluering og den overordnede specialpædagogiske indsats vi yder.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Antal elever pr. klasse 0 0 4,67 Antal elever pr. lærer-pe 0 0 4,19 Andelen af elever i specialpædagogisk tilbud uden for 7% undervisningen Gennemsnitligt elevfravær i dage 0 0 0,155 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med specialpædagogiske kompetencer Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i fagene (eller tilsvarende kompetence) 0% 0% 100% 0% 0% 100% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere Andelen af elever der gennemførte de nationale test 100,0% Andelsen af elever der fuldt ud gennemførte folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse Andelsen af elever der delvis gennemførte folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse #DIV/0! #DIV/0! Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejdet Derafholdes fast 2 årlige forældresamtaler. Til disse samtaler deltager både kontaktlærer og kontaktpædagog. Der tages udgangspunkt i den individuelle elevplan både med hensyn til det faglige, elevens trivsel og udviklingsmuligheder fremadrettet. Skolens og hjemmets samarbejde sker i det daglige via kontaktbog, som både forældre, lærere, pædagoger og evt aflastningsfamilie eller lign. kan skrive og læse i. Ved behov kan kontakten foregå telefonisk, ligesom der afholdes ekstra møder ved behov.

6 Trivsel SpecialcenterVamdrup blev etableret i august 2009 og der er endnu ikke lavet nogen APV for afdelingen. Siden 2009 har Vamdrup skole været igennem et år uden skoleleder og en sammenlægning af byens to skoler. I juni 2011 tiltrådte en ny skoleleder. Alt i alt har vi været igennem nogle arbejdsomme år, med mange anderledes og nye opgaver, hvilket har betydet,at fokus ikke har været på, om der var lavet en APV for Specialcenteret. Det får vi rettet op på i skoleåret 2012/13. Elevernes trivsel er et fast punkt på alle team- og personalemøder og der handles efterfølgende ved behov. Antallet af magtanvendelser er klart faldende. Generelt er personalet dygtige til at være der for hinanden og de er i god trivsel indbyrdes. Det er ønskeligt med øget fokus på supervision for personalet. Organisering Eleverneer organiseret i 3 klasser med 4-6 elever i hver. Der er elever der har særlig behov for, at kunne trække sig væk fra klassen og arbejde/være alene, det er der mulighed for fysisk. I afdelingen er der enighed om en fælles ramme i forhold til struktur, holdninger til sprog, adfærd, kost osv, men ellers er det personalet i den enkelte klasse der tilrettelægger dagligdagen ud fra de enkelte elevers behov. Overordnet er der en beskrivelse af hvordan det indbyrdes samarbejde mellem undervisning og SFO-H er i afdelingen. Der er en fælles kalender i afdelingen, hvor møder, fravær, arrangementer, vigtige datoer osv står. Dette skaber overblik for alle. Ledelse Derer årligt KK-MUS med ledelsen. I år har både skoleleder og afdelingens leder deltaget. Der er et månedligt stormøde i afdelingen hvor alle medarbejdere og afdelingslederen deltager. Der er ugentlige møder i klasseteams, lærerteam samt pædagogteam. Her er der til enhver tid mulighed for at invitere ledelsen med til møderne, ligesom ledelsen kan invitere sig selv ved behov. Der er stort set daglig kontakt mellem personale og afdelingsleder. Lærerkompetencer Lærerenei Specialcenteret er, for de flestes vedkommende, at regne for speciallærere. Der er erfaringer fra forskellige specialpædagogiske områder samt med undervisning på læreruddannelsen, foredrag osv. Der er mange og forskellige kompetencer som sikrer en alsidighed i tilrettelæggelsen af undervisningen samt i udarbejdelsen af individuelle undervisningsmaterialer og udviklingen af metoder, evalueringssystemer mv. Afdelingen proffiterer af et lærerteam med højt engagement.

7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Kvalitetsrapporten Videnspredning og faglig sparring Ønsket Opnået Designpædagogik De naturvidenskabelige fag Samarbejde specialcentrets faggrupper imellem Læseresultater i 8. klasse VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Vidensspredning og faglig sparring Ispecialcentret er der høj grad af vidensspredning internt i afdelingen. Det ansatte personale er selvstændigt vidensopsøgende og formidlende i form af referater og videregivelse af ny indsigt, rundsendelser af dokumenter, links etc. Der er faglig sparring og vidensdeling med specialklasse afdelingen på Vamdrup skole. F.eks. er der formidler viden omkring visse evalueringsmodeller, boardmaker osv. Designpædagogik Designindtænkes i fagene og aktiviteterne i SFO-H. Det er forskelligt hvordan det udmøntes i praksis. Det kan være emneugens høstemne hvor undervisningen skabes ud fra de medbragte emner, opskrifter der dannes osv. De ældste elever har designet og skabt en mini-golfbane. I matematik undervisningen anvendes Lego, Knex etc. konstruktivt til design-baserede opgaveløsninger. I fællesskab har personale og elever designet individuelle tanke-støtter og "huske-redskaber". Enkelte elever kan qua deres handicap have svært ved at udfolde en egentlig design-virksomhed. Samarbejde specialcentrets faggrupper imellem Der er i specialcenteret ansat lærere og pædagoger og i dette samarbejde udveksles erfaringer, ideer og viden kontinuerligt, som tidligere beskrevet. Eksternt samarbejdes med talepædagog, PPR-psykolog, sundhedsplejerske osv som på visse dage har deres gang på Vamdrup Skole. Læseresultater i 8. klasse Ingen 8.kl. elever

8 De naturvidenskabelige fag Derarbejdes i afdelingen udfra principper for sammenhæng mellem erfaret verden og naturvidenskabelig kompetenceudvikling. Det er vigtigt at det er naturligt at færdes i naturen, at kunne gribe det umiddelbare (fange fisk, undersøge sne, danne billeder af blade osv). For mange af eleverne i Specialcenteret er det nødvendigt med små afbrydelser/pauser, dette giver mulighed for at flytte undervisningen ud i kortere eller længere sekvenser og udnytte det naturlige læringsrum. Kvalitetsrapport Deter første gang i Specialcenterets (korte) historie at der skal udarbejdes en selvstændig kvalitetsrapport. Da skabelonen kom meget sent og afdelingslederen ikke har erfaring fra tidligere år med udarbejdelse af rapporten, har medarbejderne i dette skoleår ikke medvirket i udarbejdelsen. Det er helt sikkert noget der ændres på i kommende skoleår. Det må klart være en fordel at så mange som muligt, af de involverede medarbejdere deltager i dette arbejde. Jo mere nuanceret billede må der skabes. Denne kvalitetsrapport er udarbejdet af afdelingslederen, med ganske få input fra medarbejderne i lærergruppen. I arbejdet med kvalitetsrapporten er personalet fra SFO-H og den øvrige ledelse ikke inddraget.

9 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål Overskrift Teamsamarbejde Lokale mål og tiltag Overskrift 4 Inklusion Skolens arbejde med egne mål Specialcentret har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 1 Specialcentret har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne 2 1 og/eller eleverne Specialcentrets mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 1 Specialcentret har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 1 De opnåede resultater indgår som grundlag i specialcentrets videre udvikling 2 1 Teamsamarbejde Fastlagt teamsamarbejdet ugentligt 2 2 "Tjek på teamet" som teamværktøj 2 2 OODA-loop som evalueringsredskab 2 1 SMITTE-model som evalueringsredskab 2 1 Hanne Veje modellen som analysemodel 0 0 Inklusion Brobygningsaftaler med almene skole 2 2 Sparring med skolepsykolog PPR 2 2 Samarbejde med almene skole Overskrift Delmål / ønsket tilstand c Delmål / ønsket tilstand d Delmål / ønsket tilstand e 0 0 Overskrift 5 - Delmål / ønsket tilstand a Delmål / ønsket tilstand b Delmål / ønsket tilstand c Delmål / ønsket tilstand d Delmål / ønsket tilstand e 0 0

10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Skolens arbejde med egne mål Specialcenterets medarbejdere og ledelse er bekendte med og enige om de pædagogiske mål i afdelingen. Fremadrettet skal målene konkret formuleres og være målbare. Denne opgave skal løses i samarbejde mellem ledelsen, medarbejdere og skolebestyrelsen. I kommende skoleår er et af fokuspunkterne på Vamdrup skole værdier, dette også i specialcenteret. I starten af kommende skoleår overgår specialcenteret til at være et helhedstilbud. Teamsamarbejde Teamsamarbejdet er et fokuspunkt for Vamdrup Skole, herunder også specialcenteret. I specialcenteret er teamsamarbejdet i klasseteams og professionsteams velfungerende. Der afholdes ugentlige møder i samtlige teams. Arbejdet er engageret og orienteret i problemløsende og handlingsorienteret retning. Der sparres og vidensdeles i teamene. Møderne følges op ad dagsorden, referat, handleplaner mv. Afdelingen er lille, til tider dermed også sårbar, hvorfor det er vigtigt med et konstruktivt samarbejde i personlegruppen omkring det fælles ansvar for børnene, fælles refleksioner og den generelle trivsel for alle i specialcenteret. I forhold til analyse- og evalueringsarbejdet anvendes forskellige modeller: OODA-Loop ligger til grund for afdelingens pædagogiske arbejde. Princippet er evidens-baseret handlingstiltag med specificerede evalueringskriterier. SMITTE-modellen inddrages som samarbejdsreferenceramme med almenskolen til individuel målsætning ved praktikforløb. Hanne Vejes model anvendes i øjebliksindsatsers analyse, hvor akut handling er påkrævet og OODA-Loop ikke kan anvendes på grund af langsommelighed. I indeværende skoleår har OODA-Loop modellen været anvendt på samtlige elever. "Tjek på teamet" som sker i samarbejde med teamet og ledelsen, implementeres i kommende skoleår. Inklusion Specialcenteret arbejder inkluderende. I indeværende år har det været praktiseret med inklusionsarbejde, hvor elever der har været klar til det har været i praktik i nogle timer pr. uge i en 3. klasse i den almene skole. Der har været tale om timer i dansk, billedkunst og idræt, samt social træning i form af afholdelse af frikvarter blandt mange børn i almene skole. Det har medført videndeling mellem lærerne i almene skole og specialcenteret. Når en elev starter et praktik forløb i en klasse i den almene skole, startes i et tidsafgrænset forløb og kan herefter enten afvikles eller udbygges i forhold til graden af succes for den enkelte elev. I perioder kan vi opleve, at skulle inkludere egne elever i specialcenteret. Dvs lave særlige foranstalninger, for at eleven med succes kan rummes i egne rammer modsat alternativt at skulle visiteres til andet tilbud. Vi har ikke mulighed for at arbejde terapeutisk og det kan i nogle situationer skabe store udfordringer og dilemmaer.