AfgrødeNyt nr april Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Transkript

1 AfgrødeNyt nr april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge det går rigtig stærkt i marken og mange sprøjteopgaver står eller har stået i kø. I vinterhvede bør marker, der endnu ikke er dækket ind af et bredspektret svampemiddel, behandles snarest mulig. Som udgangspunkt deles den planlagte mængde fra de to akssprøjtninger ud på 3 sprøjtninger (en gang nu, en gang ved faneblad fuldt udviklet og igen ved fuld gennemskridning). Behovet for en ekstra sprøjtning skyldes fund af mere septoria end normalt og gulrust i en række sorter. Specielt i upløjede hvedemarker efter hvede bør du også holde øje med hvedebladplet (DTR). Findes den, skal der iblandes Bumper eller Tilt ved svampesprøjtningen. I vinterbyg er de tidligste marker i begyndende skridning. Her er det relevant at foretage den afsluttende svampesprøjtning, der bør ligge, når fanebladet er fuldt udviklet. I enkelte vinterbygmarker er vi nu begyndt at se havrerødsot. Havrerødsot spredes af bladlus i efteråret og kan ikke bekæmpes nu. Det er tid til at kigge efter trips i rug. Skadetærsklen er 1 mørk trips pr. bladskede. En eventuel bekæmpelse skal ske ved begyndende skridning, hvor bladskederne åbner sig det er eneste tidspunkt, hvor det er muligt at ramme tripsene. I frøgræsmarkerne er findes der en del svampesygdomme. I rajgræs er det kronrust, og i rødsvingel findes der flere forskellige bladplet sygdomme, hvoraf kun en er diagnosticeret. Det er Spermospora Leaf spot, der ikke har et dansk navn og er uden kendt bekæmpelsesmulighed. Det er høje tid at foretage en eventuel svampesprøjtning i vinterrapsen, hvis det endnu ikke er sket. Inden du sprøjter, bør du kigge efter skulpesnudebiller, vi har nemlig i enkelte rapsmarker fundet skulpesnudebiller over skadetærsklen på 6 biller pr. plante. Hvedebladplet - tidligt stadie Hvedebladplet - senere stadie -1 -

2 Mange steder er det tid til at bekæmpe ukrudt i vårbyg. Husk at tage mangan med, hvor der er erfaring for manganmangel. Sprøjtningen bør foretages som en morgensprøjtning, og der bør tilsættes spredeklæbemiddel for at sikre effekten under de tørre forhold, vi har nu. Ved gode temperaturforhold er det tid for iblanding af Asulox ved ukrudtsbekæmpelse i spinat. Der kan anvendes 0,5 l Asulox pr. ha, hvor der er problemer med korsblomstret ukrudt og snerlepileurt i blanding med 1,0-1,25 l Betanal pr. ha. Der tilsættes ikke penetreringsolie især ved lysbladet spinat på varme dage. I enkelte spinatmarker ses der under lune og tørre forhold angreb af trips. Angrebene medfører drejede og krumme, fortykkede blade. I disse tilfælde tilsættes 0,15 kg Karate pr. ha. Da midler hverken må anvendes eller opbevares på ejendommen, hvis deres godkendelse udløber eller 18 måneder efter, de trækkes fra markedet, så er det vigtigt at følge med i listen Godkendte midler på I år skal f.eks. Zenit og Tern være brugt Folicur EC 250 senest næste år (september 2015). Det er også vigtigt altid at læse etiketten på dunken, inden du anvender midlet. Der sker hele tiden ændringer i godkendelserne. Comet som hidtil har kunnet anvendes 2 gange pr. sæson, har nu fået indskrænket brugen i byg (både vår og vinter) til kun 1 gang pr. sæson. Når du har modtaget en leverance af plantebeskyttelsesmidler, så se at få den pakket ud og gennemgå, at det svarer til, det du har bestilt. Vi hører for ofte om fejlleverancer. Vær også opmærksom på, om du har fået leveret originalproduktet, hvis du skal bruge midlet off-label (mindre anvendelse). Det sidste opfølgningskursus for sprøjteførere i denne sæson afholdes d. 7. maj. Du kan stadig nå at melde dig til se mere på vores hjemmeside. Gylleskader i vintersæd Hvert år er der vintersæd, som bliver hårdt medtaget efter udbringning af gylle. Der er flere forhold, som har betydning for, hvornår og hvor meget gyllen svider - ligesom der er årsvariation. Til trods for at der tidligere er gjort forsøg på at afdække de præcise årsager til gyllesvidning, er det vanskeligt entydigt at forudsige, om der vil opstå svidning eller ej. Det kan skyldes, at svidning og skader kan fremkaldes af flere forskellige faktorer. I år har vi fået forholdsvis mange meldinger om gyllesvidninger, og derfor har vi her prøvet at opsummere, den viden vi har. Bladsvidning Bladsvidning kan forekomme som en svidning fra salte og ammoniak i gyllen. Svidningsrisikoen øges derfor ved et stigende saltindhold i gyllen (typisk højt amm.n-indhold i gyllen). Udbringning på fugtige planter forud for stærk solskin og efterfølgende nattefrost øger risikoen for svidning, der ofte viser sig ved at en større eller mindre del af bladet, men typisk bladspidser, visner. Ofte kommer planterne sig hurtigt over svidningen med minimal betydning for udbyttet. Svidningen begrænses, hvis der efter udbringning kommer betydelige nedbørsmængder. Rodsvidning Det er ammoniak, der kan give svidning af rødderne, når jorden er tør. Det forekommer hyppigst på -2 - sandjord med svag rodudvikling. Gylle med højt N-indhold øger svidningsrisikoen, og på let jord bør den udbringes i en periode med god jordfugt for at opnå en fortynding og bedre fordeling i jordvæsken. Skaden er ofte så omfattende, at planterne visner og dør. Kvælning Ved udbringning af gylle udbringes let omsættelige organiske forbindelser og næringsstoffer, som jordens mikroorganismer omsætter ved forbrug af ilt. Hvis jorden er tæt på vandmætning omkring udbringningstidspunktet, vil iltforsyningen fra atmosfæren være begrænset, og det kan derfor betyde, at mikroorganismerne opbruger ilten, hvorved rødderne og planterne kvæles. Øverlige rødder, lavbundsarealer og pakket jord øger risikoen for gyllekvælning. Hvilken gylle svider/kvæler mest? Erfaringsvis er det ofte smågrisegylle, som laver størst skade, selvom indholdet af kvælstof er mindre end i slagtesvinegylle. Smågrisegylle har ofte et indhold af flygtige fede syrer (VFA), som er væsentligt højere end i slagtesvinegylle. Omsætningen af VFA er hurtig og stærkt ilt forbrugende og kan derfor føre til kvælning.

3 Øger forsuring risikoen for svidning? Det er ikke entydigt dokumenteret fra praksis, at risikoen for gylleskader er større ved forsuring contra ikke forsuret. Alt andet lige vil ammoniumindholdet i gyllen være højere ved forsuring, og saltkoncentrationen større. Det vil være mest udtalt ved staldforsuring. Alt andet lige vil risikoen for svidninger derfor være større. Hvad kan man gøre? Risikoen for skade er størst ved udbringning af gylle på planter, hvor rodsystem og vækst ikke er optimal. Skader opstår sjældent ved udbringning tidlig forår (februar, begyndelsen af marts). Derfor kan det være en idé at køre gyllen rigtig tidligt ud, hvor man erfaringsvis ved at der ofte kommer gylleskader. Risikoen for bladsvidninger kan minimeres ved at undlade udbringning i stærk sol, inden nattefrost. Risikoen for rodsvidninger kan minimeres ved at undlade at køre gyllen ud på tør sandjord med efterfølgende nedbør. Skader ved kvælning undgås ved at udbringe gylle på våd jord eller med udsigt til betydelige nedbørsmængder kort tid efter udbringning. Risikoen for gylleskader kan også minimeres ved at udbringe gyllen i små mængder ad to omgange. Hvis der er erfaringer med meget hyppig svidning, kan det overvejes at afsætte gyllen til biogasanlæg, så letomsætteligt organisk materiale er væk. Svampebekæmpelse i vårbyg Strategi Antallet af nødvendige svampebehandlinger i vårbyg varierer fra 0-2. Der har oftest været betaling for mindst én svampesprøjtning. Ved bekæmpelsesbehov og 1 sprøjtning anvendes omkring procent dosis. Ved højt smittetryk udføres to behandlinger med omkring 25 procent dosering med ca.14 dages mellemrum. Ved meget højt smittetryk hæves dosis til samlet ca. 75 procent normaldosis. Forsøgene har vist, at der ved højt smittetryk er større effekt af at sprøjte to gange end af at hæve dosis. Sorternes modtagelighed De mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme (SortInfo). Sort Bruttomerudbytte svampesprøjtning 11 fs Meldug (-1-3) Bygrust (0-3) Bygbladplet (0-3) Skoldplet (0-3) Ramularia (0-3) Quench 4, Evergreen 2, Propino 3, Odyssey 6, KWS Irina 3, Columbus 4, Shuffle 4, Tamtam 3, KWS Asta 4, Overture 3, skala, hvor 0 er ikke modtagelig og 3 er meget modtagelig. -1= mlo-resistens mod meldug. - = manglende data Det fremgår, at mange af sorterne er modtagelige for bygrust, mens sorterne, bortset fra Propino, ikke er modtagelige for meldug. Evergreen er mindst modtagelig overfor svampesygdomme. Sorten har i de sidste 3 års sortsforsøg resulteret i et bruttomerudbytte på i gennemsnit 2,3 hkg/ha for svampesprøjtning. -3 -

4 Bladplet - nettypen Bladplet - plettype Meldug Bygrust Skoldplet -4 - Ramularia Fortsættes side 9

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering -5 -

6 -6 -

7 -7 -

8 -8 -

9 Fortsat fra side 4 Bekæmpelsestærskler Meldug bekæmpes i modtagelige sorter (Propino) i de tidlige vækststadier (st ) ved over 1 procent planter med angreb og senere ved over 10 procent angrebne planter. Bygrust bekæmpes i modtagelige sorter (alle sorter i tabel 1 bortset fra Evergreen) fra st. 30 ved over 10 procent angrebne planter. Bygbladplet bekæmpes i st ved over 50 procent angrebne planter og herefter ved over 25 procent angrebne planter. Skoldplet bekæmpes ved over 10 procent angrebne planter og mindst fem dage med nedbør (over 1 mm) inden for de seneste 14 dage optalt fra st. 31 (ét knæ udviklet) i sorter med karakteren 2-3. I sorter med karakteren 0-1 i tabellen optælles antal nedbørsdage tilsvarende fra st. 32 (to knæ udviklet), og 7 dage udløser en behandling. Vær især opmærksom på evt. angreb i upløjede bygmarker med forfrugt byg. Ramularia ses i nogle år i byg, men oftest først efter gennemskridning. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes, så evt. bekæmpelse skal ske før begyndende skridning. I de danske forsøg har der ofte ikke været nogen god sammenhæng mellem angreb af Ramularia og merudbyttet for svampesprøjtning. Ramularia betyder derfor mindre, end det visuelt ser ud til. Ønskes effekt mod Ramularia, vælges løsninger med Proline og Prosaro og midler indeholdende epoxiconazol dvs. Bell, Ceando, Opera, Opus/Rubric/Maredo og Viverda. Svampesprøjtning og maltbygkvalitet Kraftige svampeangreb kan nedsætte sorteringen og dermed gøre partiet uegnet til maltbyg. Hvis kraftige svampeangreb ikke bekæmpes, går det således ikke kun ud over merudbyttet, men det kan også resultere i afregning af hele partiet til foderbygpris. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at svage angreb af svampesygdomme ikke nedsætter sorteringen eller forringer kvaliteten, og en bekæmpelse ved svage angreb er derfor heller ikke er nødvendig i maltbyg. Løsningsforslag Se vores anbefalinger under Aktuelle løsninger, der løbende vil blive optimeret efter sæsonens udfordringer således oftest klaret sig bedre end én behandling med 50 procent dosering. Ved en tidlig bekæmpelse frem til omkring st.31 (1 knæ udviklet) kan anvendes billige bredspektrede midler i omkring procent dosis. Fra st. 32 (to knæ udviklet) anbefales strobilurinholdige løsninger (Aproach eller Comet blandet med andre midler) eller Prosaro, Proline eller Bell. Dog anbefales Bell ikke i meldugmodtagelige sorter (Propino). I gennemsnit af 3 års forsøg i vårbyg har 0,35 l Prosaro + 0,15 l Comet resulteret i et sikkert højere nettomerudbytte på 1,0 hkg/ha i forhold til 0,5 l Prosaro. I forsøg med meget skoldplet har løsninger med moderat effekt mod skoldplet, dvs. Comet/Aproach + Folicur/Orius/Bumper/Tilt 250 EC klaret sig mindre godt, og andre løsninger foretrækkes i skoldpletmodtagelige sorter. Vær opmærksom på, at Tern og Zenit ikke længere kan købes, og der er forbud mod anvendelse og besiddelse af midlerne pr. 24. januar 2015, hvorfor midlerne skal opbruges i indeværende sæson. Resistens mod strobiluriner og SDHI Strobiluriner er: Comet, Aproach, Amistar, Opera (Comet+Opus) og Viverda (Comet + Bell). Der er resistensudvikling hos bygmeldug og bygbladplet mod strobiluriner, og det er derfor vigtigt at anvende blandingspartnere med god effekt mod bygmeldug og bygbladplet, især i sorter, som er modtagelige mod disse sygdomme. Ved meldugbekæmpelse bør der ikke anvendes Opera, fordi strobilurinet her er blandet med Opus, som har relativ svag effekt mod meldug. Som det fremgår af tabel, er kun Propino ret modtagelig mod meldug. Resistens hos bygbladplet resulterer i nedsat effekt af strobiluriner, men ikke i total svigtende effekt som ved resistens hos meldug. Resistensudviklingen hos bygbladplet vurderes nu at have stabiliseret sig på et lavere niveau. Strobilurinerne Comet og Aproach har i forsøg vist bedre effekt mod bygbladplet end strobilurinet Amistar. Hvor Amistar har været afprøvet i blanding med midler med god effekt mod bygbladplet er der dog opnået nettomerudbytter på niveau med mange af de andre løsninger. Forsøgene har vist, at der ved højt smittetryk er større effekt af at sprøjte to gange end af at hæve dosis. To behandlinger med 25 procent dosis har -9 -

10 I 2013 blev der i Danmark også fundet resistens hos bygbladplet mod de såkaldte SDHIèr, dvs. mod midler indeholdende boscalid (indgår i korn i Bell og Viverda). Boscaliddelen kan fremover derfor have svigtende effekt mod bygbladplet, mens indholdet af epoxiconazol (Opus/Rubric/Maredo) i Bell og epoxiconazol+comet i Viverda selvfølgelig stadig vil have effekt. Midler med samme aktivstof Rubric, Opus og Maredo indeholder samme aktivstof og -mængde. Amistar og Mirador 250 EC indeholder samme aktivstof og -mængde. Sprøjtefrister Sprøjtefristen for svampemidler i vårbyg ligger i intervallet 35 til 49 dage før høst, mens Folicur/Orius, Bumper/Tilt, Zenit og Viverda senest må anvendes i vækststadium 65 (blomstring halvvejs) og Tern senest i vækststadium 51. Sprøjteteknik Anvend omkring l vand pr. ha., hvis der ikke anvendes en luftassisteret sprøjte. Mest vand anvendes ved stor plantemasse (sen sprøjtning) og tørre blade (sprøjtning om dagen). Der kan f.eks. anvendes en 025 lavdrift/refleksdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (150 l vand) eller en 03 lavdrift/refleksdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (180 l vand). Folicur og Orius indeholder samme aktivstof, men indholdet er lavere i Orius. Bumper 25 EC og Tilt 250 EC er identiske. Opfølgningskursus for sprøjteførere Onsdag den 7. maj 2014 kl Alle, der er omfattet af krav om sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat, skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Derfor afholder Centrovice opfølgningskurser for sprøjteførere den 7. maj kl. Om formiddagen afholdes der korte faktuelle indlæg, mens eftermiddagens undervisning er workshopbaseret. Her vil der bl.a. blive afholdt quiz med temaet kend din pesticidlovgivning, fastlagt behandlingsstrategi ud fra plantefaglige kortspil og set på sprøjtetekniske app s til mobilen. På den måde får deltagerne inspiration til sprøjtestrategier efter de nye pesticidafgifter og inspiration til, hvordan de kan spare penge ved at optimere sprøjtestrategien. Tidspunkt: 7. maj 2014 kl Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Pris: Kr. 600,00 pr. person Tilmeldingsfrist: 5. maj

11 Vigtige datoer 1. maj 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke slås. 12. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort 15. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort. Rettigheder kan overdrages til den 15. maj som en ændring til et indsendt Fællesskema Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 7. maj Med venlig hilsen Planteavlskontoret -11 -

12 KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr thw@centrovice.dk