"Henvisning til landsret"

Transkript

1 Danmarks Skatteadvokater

2 Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov. 63. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke... Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om øvrighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol. 2

3 Retsplejeloven 224. Borgerlige retssager behandles i 1. instans ved byret, medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov. 12. I afgørelser af sager ved byretterne deltager, medmindre andet er bestemt, 1 dommer Stk. 3. I borgerlige sager kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen, hvis 1) sagen er af principiel karakter, 2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, 3) sagens frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål eller 4) sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet. 3

4 Retsplejeloven 225. Ved Sø- og Handelsretten behandles sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens 43 a, og sager om EF-design, jf. designlovens 42. Stk. 2. Medmindre parterne har aftalt andet, kan endvidere følgende sager anlægges ved Sø- og Handelsretten: 1) Internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning, 2) sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om markedsføring eller lov om betalingstjenester og elektroniske penge har væsentlig betydning, 3) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov om brugsmodeller eller lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) har væsentlig betydning, og 4) sager, hvor anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning. Stk. 3. Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 2 ved byretten, henviser retten efter anmodning sagen til Sø- og Handelsretten. 226, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. 4

5 Retsplejeloven 227. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter. Stk. 2. Reglerne i 226, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. 5

6 Retsplejeloven 226. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter. Stk. 2. Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved byretten, kan henvisning kun ske efter anmodning fra begge parter. Henvisning kan ikke ske i de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a og 44 omhandlede sager. Stk. 3. Anmodning om henvisning skal fremsættes senest i det forberedende møde, jf. 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde. Retten kan dog i særlige tilfælde henvise sagen efter en anmodning, der fremsættes senere, men inden forberedelsens slutning. Stk. 4. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse. En kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret. 6

7 Retsplejeloven Kollegial behandling i byretten, hvis "sagen er af principiel karakter" (retsplejelovens 12, stk. 3, nr. 1) Henvisning til behandling ved landsretten, hvis "sagen er af principiel karakter" (retsplejelovens 226, stk. 1) 7

8 Principiel karakter - forarbejder Retsplejelovens 12, stk. 3, nr. 1, om kollegial behandling i byretten: "Det første kriterium for kollegial behandling principiel karakter er det samme som efter forslaget til retsplejelovens 226 (lovforslagets 1, nr. 77), hvorefter byretten efter anmodning fra en part vil kunne henvise sagen til landsretten til behandling i første instans. Der er redegjort for fortolkningen af kriteriet i bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 77. Muligheden for kollegial behandling på grund af sagens principielle karakter vil navnlig omfatte sager om lovfortolkning og sager, som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål." 8

9 Principiel karakter - forarbejder Retsplejelovens 226, stk. 1, om henvisning fra byret til landsret: "Retsplejelovens 226 om henvisning fra byret til landsret foreslås ændret, således at henvisningsadgangen indskrænkes til sager af principiel karakter og sager, der efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten, hvilket svarer til stk. 1, nr. 1 og 6, i den gældende bestemmelse. De øvrige muligheder for i dag at henvise fra byret til landsret, jf. den gældende 226, foreslås således ikke videreført. Stk. 1 svarer til stk. 1, nr. 1, i den gældende bestemmelse. Reglen omfatter sager om lovfortolkning og sager, som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Reglen er fakultativ, således at byretten efter et konkret skøn kan beslutte, om henvisning skal ske, men udgangspunktet vil være, at sager af principiel karakter henvises til landsretten, hvis en part anmoder om det." 9

10 Principiel karakter - forarbejder Retsplejelovens 226, stk. 1, om henvisning fra byret til landsret: "... Henvisning bør dog undlades, hvis sagen uanset sin principielle karakter ikke kan siges at have en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en sådan væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som anden instans uden særlig tilladelse. I den forbindelse må det også tages i betragtning, at retten som alternativ til henvisning i modsætning til i dag i givet fald vil kunne beslutte, at sagen skal undergives kollegial behandling i byretten, jf. lovforslagets 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens 12, stk. 3). Sager af principiel karakter er særligt sager, der vedrører lovfortolkning, eller i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Herunder kan f.eks. falde sager om prøvelse af administrative afgørelser, hvis spørgsmålet er, om afgørelsen har fornøden hjemmel i loven..." 10

11 Principiel karakter - praksis U H modtagepligt efter havnelovens 5 (henvisning fra ØL til byret) Højesterets flertal (Torben Melchior, Poul Sørensen, Niels Grubbe og Thomas Rørdam): "En stillingtagen til den omtvistede besejlingsmodel på Rødby Havn indebærer en fortolkning af modtagepligten efter havnelovens 5. Domstolene har ikke tidligere taget stilling hertil, og vi finder - i overensstemmelse med parternes samstemmende opfattelse - at sagen angår et principielt retligt spørgsmål. Betingelserne for henvisning af sagen til byretten er herefter ikke opfyldt, jf. 105, stk. 8, nr. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006." 11

12 Principiel karakter - praksis U H modtagepligt efter havnelovens 5 (henvisning fra ØL til byret) Højesterets mindretal (Børge Dahl): "Det forhold, at en sag omfatter principielle spørgsmål, er ikke tilstrækkeligt til at anse den for at være af»principiel karakter«i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i retsplejelovens 226, stk. 1, og 105, stk. 8, nr. 3, i lov nr. 538 af 8. juni Uoverensstemmelsen mellem parterne angår i første række, hvorledes en besejlingsmodel på Rødby Havn udarbejdet af en konkurrent til Scandlines Danmark A/S forholder sig til en i 1997 truffet afgørelse om konkurrentens adgang til besejling af Rødby Havn. Afgørelsen af denne tvist må antages i det væsentlige at bero på en konkret bevismæssig vurdering og skønsmæssig afvejning. Der er i øvrigt ikke oplyst omstændigheder, som giver grundlag for at antage, at en afgørelse i sagen vil have»en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en sådan væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som anden instans uden særlig tilladelse«." 12

13 Principiel karakter - praksis U H parcelhusreglen (skatteministeriet begærede sagen henvist - byretten nej - ØL ja) Højesteret (Poul Sørensen, Lene Pagter Kristensen og Thomas Rørdam): "På baggrund af Landsskatterettens afgørelse rejser sagen væsentlige spørgsmål om anvendelsesområdet for ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1, herunder navnlig om rækkevidden af Højesterets dom af 14. februar 2003 (U H), som har generel betydning for retsanvendelsen. Højesteret tiltræder derfor, at sagen angår et principielt retligt spørgsmål, og stadfæster kendelsen." 13

14 Principiel karakter - praksis U H fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelse i sygedagpengeloven Højesteret (Per Sørensen, Niels Grubbe og Poul Dahl Jensen): "Sagen rejser et væsentligt spørgsmål om fortolkning af ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som har generel betydning for retsanvendelsen. Højesteret tiltræder derfor, at sagen angår et principielt retligt spørgsmål, og stadfæster kendelsen." 14

15 Generelt om skattesager Forarbejder: "Justitsministeriet er imidlertid enig med Retsplejerådet i, at skattesager ikke adskiller sig fra andre forvaltningsretlige sager på en sådan måde, at de bør være undtaget fra den foreslåede nye generelle instansordning." Praksis: 2007 ultimo 2007/primo 2008 Ultimo 2007/primo 2008 marts 2012 Marts 2012? 15

16 Højesterets opgaver "Centrale elementer i disse opgaver må efter Højesterets mening være at sikre retsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde." (Højesterets høringsudtalelse fra 1994) "Om Højesterets rolle er det i bemærkningerne til lovforslaget om domstolsreformen anført, at de centrale opgaver for Højesteret er at sikre retsenheden i landet og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel..." (Børge Dahl 2012) Hvad betyder "af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde"? Hvem skal afgøre, om noget er "af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde"? Har dommere særlige forudsætninger for at træffe den afgørelse? Er det afgørende, at myndigheden finder, at spørgsmålet er "af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde"? Er det således systemet selv, der skal afgøre dette spørgsmål? 16

17 Højesterets opgaver Højesteretsdomme på SKM: 2008: : : 17 (2) 2011: 33 (13) 2012: 25 (19) 17

18 "Det er en kerneopgave for Højesteret at udøve legalitetskontrol med forvaltningen, og en meget betydelig del af det danske bruttonationalprodukt tager via skatterne turen ind over de offentlige kasser for derfra at blive fordelt til i tusindvis af formål der jo ikke alle kan stå den enkelte skatteyders hjerte nær. Er det noget sted, hvor den enkelte borger møder forvaltningen så at sige hver dag, så er det i relation til skatteforvaltningen med al dens tilstræbte millimeterretfærdighed. Er der derfor noget sted, hvor en forventning om legalitetskontrol med forvaltningen er stemt ganske højt op, så er det vedrørende skatteforvaltningen." "For en myndighed, der dag ud og dag ind kun beskæftiger sig med skattesager, er det måske vanskeligt at undgå at blive kvalt i en fornemmelse af, at de skatteydere, som har sager verserende, blot er personer og firmaer, der nægter at yde deres bidrag til den fælles samfundshusholdning. For en domstol som højesteret, der ser mange andre sager end skattesager, er det lettere at holde fast i, at det som udgangspunkt er helt legitimt at lade en dispositions foretagelse være styret af ønsket om at opnå en skattemæssig fordel." 18