Modul 4. Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik
|
|
- Sofia Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modul 4 Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik
2 Mål Målet for Modul 4 er, at kursisten opnår forståelse for kontekstuelle og psykiske belastningers betydning for borgerens trivsel og kan anvende redskaber til forebyggelse og håndtering af udfordrende adfærd. 2
3 Et Integrativ neuropædagogisk perspektiv på pædagogisk praksis Eksekutive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og sprog Sansning og perception Arousal vågenhed / mental energi VISS Intro Integrativ Neuropædagogik v/ Birte Norlyk 3
4 Et relationelt og kontekstuelt perspektiv Et menneske med funktionsnedsættelse er ikke problemet. Symptomer må forstås som forsøg på mestring eller overlevelsesstrategier. De er udtryk for, at personen gør det bedste, hun/han kan i en given situation. Vanskeligheder og funktionstab skal betragtes i kontekst Fokus må rette sig mod mødet mellem den enkelte og omgivelserne 4
5 Trivsel og tryghed på botilbud - introduktion Først og fremmest handler det om trivsel både for borgerne og for medarbejderne 5
6 Omsorgspligt og selvbestemmelsesretten Serviceloven 81 - rettet mod personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Indsatsen skal tilrettelægges så den fremstår helhedsorienteret og afpasset efter den enkeltes særlige behov og muligheder, og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Formålet er desuden at forebygge, at problemerne ikke forværres, og forbedre den enkeltes udviklingsmuligheder og muligheder for livsudfoldelse. Serviceloven 82 Omsorgspligten gælder uanset, om en borger samtykker eller ikke, men giver ikke mulighed for at anvende magt Grundloven 71 Omhandler den personlige frihed og retten til selvbestemmelse 6
7 FN Handicapkonventionen - mål Konventionens mål er at sikre, Personer med handicap har samme rettigheder som alle andre Alle menneskerettigheder skal også gælde for personer med handicap Personer med handicap har krav på, at man viser dem respekt som mennesker Konventionen omfatter alle personer med handicap, der har svært ved at være med i samfundet på samme måde som andre 7
8 Case: Selvbestemmelsesret? Omsorgssvigt? John bor i et bofællesskab. Han er udviklingshæmmet, har infantil autisme og et kognitivt udviklingsniveau svarende til knapt fire år. John arbejder på et beskyttet værksted, hvor han hentes og bringes af værkstedets bus. En dag vil John pludselig ikke på arbejde, og selvom personalet gentagende gange prøver at tale med ham og lokke ham, nægter han at tage af sted. Personalet vurderer, at Johns selvbestemmelsesret vejer tungest, og derfor skal han have lov til at sige fra. De begrunder dette med, at John har valgt at stoppe på værkstedet, og at han nu udnytter sine rettigheder som førtidspensionist. John er herefter hjemme i dagtimerne. Han ligger ofte på sofaen, sover i løbet af dagen og er meget vågen om natten. Han er sammen med personalet, når de holder pause, men vandrer ellers blot rundt på bostedet eller kigger ud af vinduet. 8
9 Borgerinddragelse og selvbestemmelse Borgerinddragelse er kendetegnet ved, at borgeren: oplever sig hørt, respekteret og anerkendt oplever at have indflydelse på beslutninger om sig selv oplever at blive støttet i at udfolde sit fulde potentiale oplever at kunne indgå i sociale relationer uden for tilbuddet har kontakt til og samvær med familie og netværk i dagligdagen efter egne ønsker oplever at trives i tilbuddet og opnår øget fysisk og mental sundhed støttes i at opnå optimal udbytte af samfundets støttemuligheder 9
10 Samtykke Samtykke skal være: Frivilligt det må ikke være givet under tvang Specifikt det skal klart fremgå, hvad der er givet samtykke til Informeret den, der afgiver samtykke, har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til og kan huske det i den konkrete situation Samtykke kan ikke opnås ved passivitet. I tilfælde, hvor det må antages, at en borger ville have givet samtykke, hvis det havde været muligt, er det alligevel ikke tale om et gyldigt samtykke, når borgeren ikke er i stand til at give udtryk for sine ønsker også selv om vedkommende ikke modsætter sig foranstaltningen. 10
11 Forebyggende Retningslinjer - Refleksion Hvornår det er i orden at trække sig fra en optrappende konflikt, og hvornår medarbejderne skal trække sig Hvad medarbejderne skal være særligt opmærksomme på i forhold til borgernes adfærd, tilstand og kommunikation Hvordan medarbejderne kan nedtrappe de forskellige typer af konflikter, der kan forekomme Hvornår der trykkes på personalarmen Hvordan alle medarbejdere forholder sig, når der bliver trykket på personalarmen 11
12 Forebyggende Retningslinjer - Refleksion Hvornår medarbejderne skal kontakte ledelsen, og hvem fra ledelsen de kan kontakte Hvornår der skal ringes til politiet, og hvem der ringer Hvem der er udpeget til at yde psykisk førstehjælp, og hvordan den ydes Hvordan tilbuddet sikrer, at procedurerne for håndtering af voldsomme episoder kendes af alle medarbejderne Hvordan der kommunikeres med de øvrige beboere i situationen Hvornår der er tale om brug af magt, og procedure ved indberetning og godkendelse af kommunen. 12
13 5 Motivationsformer (det frivillige ja) 13
14 Forebyggelse, håndtering og læring Forebyggelse: At forebygge voldsomme episoder vil sige at forsøge at forhindre voldsomme episoder i at opstå. Håndtering: Voldsomme episoder kan ikke i alle tilfælde forebygges, så hvad skal tilbuddet være opmærksom på i forhold til faglige kompetencer og procedurer, for at kunne håndtere voldsomme episoder? Læring: Læring af voldsomme episoder handler om at forbedre sin forebyggende indsats gennem fx refleksioner efter en voldsom episode har fundet sted. 14
15 Borgerens øjeblikssituation? Kognitive vanskeligheder, tabt begribeligheden? Dagsform Nedsat Kommunikations evne, misforstået? Borger adfærd Stress/krav relateret, tab af kontrol? Psykiske vanskeligheder, psykose? Sansebearbejdningsvanskeligheder, nedsmeltning? 15
16 En ensartet metode for refleksion og analyse - der skal føre til læring for medarbejderne af den konkrete episode Hvad gik forud for episoden? Hvad skete under selve episoden? Hvad gjorde jeg, som hjalp borgeren? Hvad gjorde jeg, som forværrede situationen? Hvad kan vi gøre sammen for at forebygge gentagelse? 16
17 Mit psykiske nervesystem? Hvordan påvirker jeg situationen? Hvordan påvirkes jeg af situationen? 17
18 Refleksionen sammen med borgeren Hvad skete der? Hvad følte du? Hvad gjorde medarbejderne, som hjalp dig? Hvad gjorde medarbejderne, som forværrede situationen? Hvad kunne medarbejderne have gjort i stedet for? Hvad gjorde du for at klare situationen? Der findes masser af KRAP skemaer hertil LA2 skemaer 18
19 19
20 Bruce Perry: reguler, relater, reflekter Bruce Perry mener, at før man overhovedet kan arbejde med borgere, hvor arouselniveauet ikke er stabilt, bør den fagprofessionelle Regulere borgeren, Arbejde med relationen imellem borger og den professionelle Først som tredje lag er den udsatte, borgeren i stand til at reflektere. 20
21 21
22 Borgerens tilpasningsreaktion Tilpasningsreaktion Hvile Årvågenhed Stivne Flugt Kamp Tilstand Rolig Agtpågivende opmærksomhed Alarmberedskab Angst Rædsel Regulerende områder i hjernen Neocortex og cortex Cortex og det limbiske system Limbiske system og mellemhjernen Mellemhjernen og hjernestamme Hjernestamme Autonomt Kognition Abstrakt Konkret Emotionel Reaktiv Refleksiv Udviklingsalder år/ Teenager-voksen 8-15 år/ Barn-teenager 3-8 år/ Børnehavebarn-barn 1-3 år/ Spædbarn-børnehavebarn 0-1 år/ Nyfødt-spædbarn Nedtrappende adfærd på forskellige stadier af arousal personale Nærvær, stille, rokkende eller rytmisk bevægelse Stille stemme, øjenkontakt, tillidsfuld, tydelige og enkle anvisninger Rolig, rytmisk og fast berøring, stille melodiske ord, synge og nynnende musik Tilstedeværende, stille, tillidsfuld, giv fri Træk væk - eller om nødvendigt relevant magtanvendelse/ tilbageholdelse Optrappende adfærd på forskellige stadier af arousal - borger Støje, puffe eller tale Frustration, angst, kommunikation på afstand uden øjenkontakt, komplekse sammensatte direktiver, stille ultimatum Hævet stemme, løftet hånd, rystende fingre, tonefald, råbe trusler, kaos Øget eller fortsat frustration, mere råben, kaos, fornemmelse af angst Upassende magtanvendelse/ Tilbageholdelse, tage fat i, ryste, skrige 22
23 Eksempler på pædagogiske tiltag Eksempler på pædagogiske tiltag Borgerens tilpasningsreaktioner Regulerende områder i hjernen Kognition Pædagogiske tiltag på forskellige stadier af arouasl Udviklingsalder 0-1 år Udviklingsalder 1-3 år Udviklingsalder 3-8 år Udviklingsalder 8-15 år Rytmisk og mønstret input (auditivt, taktilt og motorisk), afstemte samspilsprocesser og lydhør omsorg, f.eks.: Massage, rytmisk berøring, taktilleg, titte-bøh-leg, musikalske rytmer, vuggende bevægelser (f.eks. i kram, dans eller hængekøje), vejrtrækningsregulering Mere kompleks rytmisk bevægelse, simple narrativer og sociale erfaringer, f.eks.: Musik og bevægelse, smagsleg, massage/taktil stimulering, interaktion med dyr, grov- og finmotorisk aktiviteter, tilpasset sansediæt Kompleks bevægelse, narrativer og sociale erfaringer, f.eks.: Leg og legeterapi, vinde/tabeleg, kreative udtryksformer og parallellege, teams og tur-tagning Kompleks samtale, social interaktion, udforskende leg, alenetid, mætning og tryghed, f.eks.: Samtale, storytelling, drama, kunst, humor, formel uddannelse, mentalisteringsøvelser/socialhistorier og følelsesmæssig interaktion, der understøtter selvrefleksion og identitetsudvikling Rædsel Angst Alarmberedskab Agtpågivende opmærksomhed Hjernestamme autonomt Mellemhjernen og hjernestamme Limbiske system og mellemhjernen Cortex og det limbiske system Refleksiv Reaktion Emotionel Konkret Træk væk Tilstedeværende, stille, tillidsfuld, giv fri Rolig, rytmisk og fast berøring, stille melodiske ord, synge og nynnende musik Stille stemme, øjenkontakt, tillidsfuld, tydelige og enkle anvisninger Udviklingsalder år Mere kompleks samtale, strategi, planlægning, socialinteraktion, udfordrende spil, alenetid, mætning og tryghed, f.eks.: Samtale på et højere abstraktionsniveau, konkrete handlestrategier, storytellling, drama, kunst, humor, formel uddannelse, mentaliseringsøvelser/socialhistorier og følelsesmæssig interaktion, der understøtter fortsat selvreflektion og identitetsudvikling Rolig Neocortex og cortex Abstrakt Nærvær, stille, rokkende eller rytmisk bevægelse 23
24 Forslag til aktiviteter der matcher de 4 niveauer 24
25 Pædagogik: Hjernestamme-Eksempler Tryghed gennem forudsigelig struktureret hverdag Fælles rytmer (tromme, bolde, feje, romaskine, dans) Berøring/taktilt ( massage, smøres creme, modellervoks, sand, fingermaling..) Sanseoplevelse simple (varme/kulde, hårdt/blødt, vandaktiviteter) Mad/mund/intra sansninger (mad som skal tygges med forskellig tekstur fx store stykker gulerødder, frosne jordbær, knasende cornflakes, lugte/dufte osv) Vågenhedsniveau (opmærksomhedsaktiviteter, rokke, neurofeedback(eeg træning)) Rytmer og autonomi afslapning (kæledyr?) 25
26 Pædagogik: Diencephalon eksempler Traditionel ergoterapi i relationel form Proprioceptive aktiviteter: skubbe, trække, mase, løfte, trampolin, motionscenter, yoga, dybe tryk (rulles ind i tæppe, klemmes mases, klemme hænder) Musik og bevægelse (kopiere) Finmotoriske aktiviteter (kreative) Kropslige oplevelser (svinge/gynge, balance) Parallelaktiviteter (strik, maling, havearbejde, fisketur, madlavning, værksted, motionsrum) Arousal-regulerendeaktiviteter (spænd/slap aktiviteter, gang, løb, træning, dans, musik, vejrtrækningsøvelser, mindfullness, rulle medicinbold blødt/hårdt) 26
27 Pædagogik: Limbisk eksempler Gestik, følelser, kropsholdning, prosodi, øjenkontakt, stemning Gensidige aktiviteter (kortspil, gruppeaktiviteter, psykoterapi, - theraplay, samtaler) Afstemning (transportere ting rundt ved hjælp af hinanden, spejle bevægelser efterligne hinanden: stemme, krop, ansigt) Samarbejdsøvelser (puslespil, tårne, madlavning, samspil) Emotionsregulerende (mentaliseringsbaseret terapi, musik/samspil) Dyreterapi (kæledyr) 27
28 Pædagogik: Cortex eksempler Refleksioner (over dagligdagssituationer, om filmklip, kulturaspekter, kædeanalyser, stoleøvelse og lign.) Identitetskonstruktion (historiefortælling, livshistorie/bog, relationscirkler etc.) Psykoedukation (indsigt-orienteret aktiviteter, triggeranalyse, alternative handlinger/strategier) Kognitiv stimulering (læse, gætte en sang, Kims leg, reformulering, KAT, problemløsning, vendespil, strategispil, aktiviteter, der træner impulshæmning 28
29 Pædagogiske regulerende tiltag hvad har borgeren brug for? Aktivitet Arousal ned Arousal op Taktil stimuli Vestibulær stimuli Proprioceptiv stimuli 29
30 Eksempel: Tilstande og tanker i dig? Hvilke impulser får du? Hvordan identificerer vi, at borgeren er i den specifikke tilstand? Sidder for sig selv. Er opmærksom på omgivelserne. Klynkende regredierende. Truer voksne. Truer de andre borgere går direkte til rød Skriger, slår, afviser, kaster med ting. Tilstande og tanker i os? Ro - Så er der fred et øjeblik Irritation: Hold nu op Afmagt vrede. Utryghed. Sætte ham på plads Udmagrende. Rogivende interventioner og adfærd (os/andre) Forbereder ham på anden aktivitet Løfte om, at der kommer noget rart bagefter Markeret spejling giv lang responstid. Langsomt introducere nyt. Holde sig på afstand Ikke virke truende i kropssprog. Rolig stemmeføring Tale ham efter munden/gentage. Være tilstede. rydde op Han hører ikke. Være neutral. Ingen følelsesladninger. Optrappende interventioner og adfærd (os/andre) Manglende forberedelse Irettesættelse Sætte hårdt mod hårdt. Ikke røre ham. All rights reserved Bruce D. Perry 30
31 Metoder inspiration til: Forebyggelse af voldsomme episoder
32 De tre vigtige principper i Low Arousal: Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Princippet om affektsmitte Bo Heilskov Elvén 32
33 Adfærdsproblemer i psykiatrien- v/bo Heilskov Elvén Principperne Find altid ud af, hvem der har et problem Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Mennesker gør det, der giver mest mening i situationen Den, der tager ansvar, kan påvirke Ingen lærer af at mislykkes endnu en gang Man skal have selvkontrol for at bevare selvkontrollen Affekt smitter Konflikter består af løsninger Vi stiller krav, som patienterne ikke stiller sig selv, men på en måde der virker At lede er at samarbejde 33
34 De tre bærende teser i Low Arousal: Forebyggende adfærd Fagprof. Krav Nonverbal kommunikation 34
35 LA2 LA2 Metodemanual et recovery-orienteret redskab. Manualen guider fagprofessionelle i, at inddrage borgeren og medtænke borger som erfarings-ekspert. LA2 Metodemanual henvender sig til fagprofessionelle. Anvendelse af LA2 Metodemanual forudsætter introduktion og undervisning. 35
36 LA2 Publikationen er udarbejdet af Sopra for Socialstyrelsen 2. udgave, juni 2017 Forfattere: Trine Uhrskov og Krista Naver 36
37 LA2 Publikationen er udarbejdet af Sopra for Socialstyrelsen 2. udgave, juni 2017 Forfattere: Trine Uhrskov og Krista Naver 37
38 LA2 38
39 LA2 strategierne 39
40 Tryghedsplan 40
41 Lotte model 41
42 Samarbejdsbaseret problemløsning Ross Green og Jenny Bohr Plan A sætter vi vores vilje igennem, Plan B løser vi kravet i samarbejde Plan C dropper vi vores krav 42
43 Forskellige perspektiver Inspireret af KRAP 43
44 Forebyg konflikter 44
45 Den dag Leopold blev ond Der er i første omgang ikke nogen forklaring på, hvorfor Leopold vågnede en morgen og "var blevet ond." Alle i byen snakkede om, hvor ond han var. Da hans mor fandt ud af det, fik Leopold skælden og smælden og kom i seng uden pandekager. Han drømte om, hvad der skete dagen inden: Han var blevet drillet og havde fået buksevand. Leopold vågnede og var ked af det. Straks kom mor, de fik en snak og pandekager, og Leopold gik ud og undskyldte for alle sine onde handlinger. Og så var der ingen, der snakkede mere om den ting. 45
46 Referencer Elvén, Bo Hejlskov, Veje, Hanne og Beier, Henning(2014): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Elvén, Bo Heilskov. Abild, Sophia. (2015): Adfærdsproblemer i psykiatrien. Dansk Psykolog Forlag Bohr, Jenny(2011) Samarbejdsbaseret problemløsning. Via Systime Bruce, Perry. Szalavitz, Maia (2011) Drengen der voksede op som hund. Hans Reitzels Forlag Bruce, Perry. Szalavitz, Maia. (2018) Født til kærlighed Om empati en livsvigtig og truet egenskab. Inspiration: Neurosekventiel tilgang, modul 1 og 2 ved Jesper Birck og Knud Hellborn
47 Links gog/ YlgyvCcBeOEG#/ 47
48 Links file:///c:/users/qosami/downloads/la2%20- %20Metodemanual%20til%20forebyggelse%20af%20v old%20og%20fremme%20af%20trivsel%20p%c3%a5 %20botilbud%20(1).pdf (skal finde websted i stedet) 48
Modul 4. Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik
Modul 4 Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik Mål Målet for Modul 4 er, at kursisten opnår forståelse for kontekstuelle og psykiske belastningers betydning for borgerens trivsel og kan anvende redskaber
Læs mereTeoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart
Susan Hart Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/ redskaber Susan Hart Principper - For neuroudvikling og neurobiologi 1. Den msk hjerne er designet til at indgå i og udvikle sig gennem relationer 2.
Læs mereTeoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart
Susan Hart Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/ redskaber Susan Hart Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad skal
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereAutonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER
Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER Low Arousal - Lav affektive metoder Autonomistøttende pædagogik Bo Hejlskov Elvén Månedlig supervision Uddannelse af personale
Læs mereHåndtering av problemskabende adfærd
Håndtering av problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Program Definition Teori Menneskesyn Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Metode Kravtilpasning Affektive
Læs mereUdredning af komplekse problemstillinger. Modul 1
Modul 1 En relationel og kontekstuel forståelse Neurologiske forudsætninger Pædagogiske trends Livs historie Dagsform Adfærd og reaktioner Helbreds - tilstand Udviklingsalder Relationer Love & konventioner
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud BFA Konference Stress, ledelse og roller i arbejdsmiljøet d. 4. & 5. april april 2017 v. Trine Uhrskov, psykolog og VISO-specialist & Jan Hoffmann Pedersen,
Læs mereOpdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder
Læs mereFlygtninge med handicaps og deres familier
Flygtninge med handicaps og deres familier V. Marianne Badstue, Børn & Familiechef & Psykolog Gita Saadatjou Aarhus den 6. juni 2018 Neurosekventiel tilgang i Integrationsnet fokus på traumer Hjernens
Læs mereProjekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere
Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere Temadag for AMR & TR SL d. 1.11.2018 Kristina B. Sørensen, Inger Petersen og Gitte Leve Clausen Projekt styrket
Læs mereNeurosekventiel grundteori og -begreber
Neurosekventiel grundteori og -begreber ivering Plasticitet Cortex Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning Limbisk Diencephalon tilknytning" Sexuel adfærd Emotionel Reaktivitet
Læs mereKonflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.
Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering
Læs mereForståelse af problemskabende adfærd
Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Legens potentiale Tema: Legegruppe Periode: Januar-februar Afdeling: Udgård/Rikke Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er vigtigt, at børnene lærer at regulere
Læs mereLA2. LA2 - Low Arousal 2. En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist
LA2 En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist 1 LA2 - Low Arousal 2 2 Baggrunden for LA2 LA2 - et redskab til dialog LA2 s
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereLA Sopra. Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan
LA Sopra Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan Aspergers Personaletræf d. 22. september 2016 v. Trine Uhrskov psykolog og VISO-specialist 1 For-forståelse om Low Arousal Tankegangen bag
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereTværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016
Håndtering af problemskabende adfærd hos unge & børn med særlige udfordringer. Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016 Leif Grieffelde Autoriseret Psykolog Børn
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereKonflikthåndtering uden konfrontation
Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min
Læs mereTemadag 2: Kommunikation og samarbejde
Temadag 2: Kommunikation og samarbejde - med mennesker med demens, kollegaer og pårørende Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Hvordan taler vi sammen? Affektudbrud
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse
Læs mereLow Arousal Approach - afstemt pædagogik
Low Arousal Approach - afstemt pædagogik Metode ved adfærdsproblemer Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Definition Adfærdsproblemer er adfærd som nogen synes er et problem - Hvem? - Vi definerer adfærden
Læs mereBorgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler
Borgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler - med udgangspunkt i praksiserfaringer med FIT i VISO rådgivningforløb Trine Uhrskov, psykolog og VISO-leverandør 1 Projekt Forebyggelse af magtanvendelser
Læs mereArousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne
Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne
Læs mereUUC MAGLEMOSEN Alle har ret til en uddannelse
En faglig tilgang til arbejdet med elever som mister deres selvkontrol Om at arbejde med Low Arousal tilgangen før, under og efter en konflikt På UCC-Maglemosen udspringer vores pædagogiske grundsyn fra
Læs mereHåndtering af udfordrende adfærd ud fra en Low Arousal tilgang
Studio III Training Systems Håndtering af udfordrende adfærd ud fra en Low Arousal tilgang www.studio3danmark.dk 1 Håndtering af udfordrende adfærd ud fra en low arousal tilgang Hans Kastbjerg Pædagogisk
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereTemadag DSR d
VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereProblemskapende atferd
Hvad skal vi se på? Problemskapende atferd - et Low-arousal perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer adfærden
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereDet er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.
Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 20-03-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs mereIndefra perspektiv: Mine tanker om mig
Indefra perspektiv: Mine tanker om mig LA2 Min Trivselsplan Samtaleark nr. 1 Mine ressourcer LA2 Min Trivselsplan Samtaleark nr. 2 Eksempler på ressourcer Relationer (familie, venner og professionelle)
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereKonference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget
Læs mereForårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg
Forårskonference Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Studio III er en organisation Studio III er en engelsk forsknings- og undervisningsorganisation, hvis overordnede formål
Læs mereTemadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning
Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation
Læs mereLowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk
LowArousal.dk Facebook.com/LowArousal.dk Twitter: @JakobLentz Program Intro Menneskesyn Ansvars-princippet Kontrol-princippet Kravtilpasning Intro Om mig selv Lærer fra 2000 og Studio III instruktør Arbejdede
Læs mereMagtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne
Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens
Læs mereHåndtering af adfærdsproblemer ved demens
Håndtering af adfærdsproblemer ved demens - med afstemt pædagogik, Low arousal Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Menneskesyn Tomasello beskriver udviklingen af moral som to spor - At vi tager hånd
Læs mereMestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere
Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere Hanne Veje, pæd. vejleder Tidl. medarbejder på Videnscenter for Autisme under Socialstyrelsen Tidl. leder i PsykologCompagniets
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereHjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse
Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mere04/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC
Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet i kombination med BVC Med retningslinjer, mod trivsel og tryghed Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem 3. maj 2018 Marlene
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereOm sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet
Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereVelkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme
Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder
Læs mereArousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard
Arousal Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon 2019 Kirsten Bundgaard Den normale hjerne Hjernen er nervesystemets hovedcomputer. Under normale hjerneforhold styres og bearbejdes: indkomne
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereVejle 21. Movember 2013
HÅNDTERING AF PROBLEMSKABENDE ADFÆRD LOS Vejle 21. Movember 2013 Leif Grieffelde Psykolog Bo Hejlskov Elvén & PsykologCompagniet Low- arousal Vlgang Hvad forstår vi ved problemskabende adfærd? Hvad er
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mereVuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:
Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue
Læs mereBørn og traumer. METAsundhed Maj 2015
Børn og traumer METAsundhed Maj 2015 Susan Hart, psykolog Marianne Bentzen, kropsterapeut Den 3-delte hjerne, - MacLean, 1990 Reptilhjernen/hjernestammen Det limbiske system/følehjernen Cortex/Tænkehjernen
Læs mereundervisning Anne Hellner, Birkebo
undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer
Læs mere09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem
Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet i kombination med BVC Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem 8. maj 2018 Marlene Schjøtz Hvad kendetegner borgernes adfærd
Læs mereAnbragte børns udvikling
Kursusledere: Anita Winther Madsen og Lena Madsen. Tid: Kl. 17:30 21:15 Datoer: 25/2 + 5/3 + 13/3 + 21/3 2019 Sted: SOPU i Konferencesalen på 1. sal Milnersvej 40, 3400 Hillerød Modul 1 Mandag 25. februar
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereHjernen på overarbejde!
Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center
Læs mereLovgivningen omkring pårørendesamarbejde
Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Psykiatri og Handicap Den 7. oktober 2014 Program Selvbestemmelsesretten Værgemål Servicelovens bestemmelser Tavshedspligten Selvbestemmelsesretten En grundlæggende
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereHåndtering af problemskskabende adfærd
Håndtering af problemskskabende adfærd - et low arousalperspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad skal vi se på? Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mere2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser
INDHOLD (Foreløbigt) Forord 1. Integrativ neuropædagogik 2. Biologiske forudsætninger for mentale processer 3. Det neuropædagogiske afsæt - Hjernens funktionelle systemer 4. Perception og motorik 5. Hukommelse
Læs mereFagfestival i Brønderslev Kommune
Fagfestival i Brønderslev Kommune Tirsdag d. 6. august 2019: Udadreagerende elever i indskolingen Hvordan praktiserer vi vores børnesyn? Mette Christensen Jensen Lektor, UCN Læring & Pædagogik Hvem er
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereFaglige procedure omkring magtanvendelse
Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg
Læs merePsykolog Knud Hellborn
TEMAAFTEN VEJEN Hvordan kan vi forstå vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge, og hvordan møder vi barnet der hvor det er? Beskrivelse af menneskets neurobiologiske udvikling. Vi vil se på, hvordan
Læs mereStudio III på Geelsgårdskolen
Studio III på Workshop på Forårsseminar 2019 for Samrådet af specialskoleledere v/susanne Mejer Sørensen Studio III er en tilgang, der giver viden om og værktøjer til: Håndtering af udfordrende adfærd
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereSOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3
Læs mereKonflikt uden konfrontation
Konflikt uden konfrontation - et low arousal-perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler om et løsningernes vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min løsning
Læs mere