KREDSRÅDET SAMARBEJDSPLAN. Frederikshavn Kommune. Læsø Kommune. Hjørring Kommune. Brønderslev Kommune. Jammerbugt Kommune. Vesthimmerlands Kommune

Transkript

1 SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET Frederikshavn Kommune Læsø Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune

2 Forord Kredsrådet er det lokale samarbejdes øverste strategiske forum. Her drøfter Kredsrådets medlemmer spørgsmål af almindelig karakter om politiets virksomhed og organisation, spørgsmål om kriminalitetsudviklingen samt det overordnede samarbejde mellem politiet og lokalsamfundet. Endvidere drøftes områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgaver, navnlig i forbindelse med den lokale kriminalitetsforebyggende indsats. Kredsrådet for Nordjylland består af politidirektøren og borgmestrene i kredsens 9 kommuner. Kredsrådet holder møde hvert kvartal. I 2013 blev det besluttet at erstatte et af kredsrådsmøderne med møder ude af huset det vil sige, hvor politidirektøren, chefpolitiinspektøren og den stedlige lokalpolitistationsleder besøger de enkelte kommuners ledelse. Disse møder giver en grundigere drøftelse af politidækningen på kommuneniveau, ligesom forventningen også er, at få etableret et endnu tættere samarbejde mellem politiet og de 9 kommuner. De næste sådanne ud-af-huset møder finder sted i løbet af første og andet kvartal af. Politidirektøren skal hvert år udarbejde en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne samt andre aktører. Forinden offentliggørelse af samarbejdsplanen drøftes planen i Kredsrådet, jævnfør retsplejelovens 113. Samtidig udpeges en række overordnede indsatsområder, der ønskes særlig fokus på. Disse indsatsområder beskrives nærmere i samarbejdsplanen. Indsatsområderne udvælges på baggrund af politiets analyser af kriminalitetsudviklingen i kredsen og efter nærmere drøftelser i Kredsrådet. Kriminaliteten falder Omdrejningspunktet for samarbejdsplanen er tryghed og sikkerhed for politikredsens borgere. Kriminaliteten i Nordjyllands Politikreds har i de seneste år været faldende. Særligt kan nævnes et fald i anmeldelser om vold gennem første halvår af 2014 på 20,5% i forhold til gennemsnittet i i samme periode. Også antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse er faldet med 26,3% ved udgangen af første halvår i forhold til i samme periode. Derimod udgør lomme- og tasketyverier et stigende problem. Et andet område, hvor antallet af anmeldelser både på landsplan og i Nordjylland er i voldsom stigning, er kriminalitet via internettet såkaldt cybercrime. Fælles for de to kriminalitetsformer er, at risikoen for at blive opdaget er lav. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at politiet har et tæt samarbejde med lokalsamfundet og også 2

3 aktivt inddrager kommuner, relevante samarbejdspartnere og den enkelte borger i dette samarbejde. Koordineringen af dette samarbejde foregår via Kredsrådet og lokalrådene. Følgende overordnede indsatsområder er valgt for : Cybercrime, herunder unge og ældres adfærd på nettet Indbrud og tyveri Tryghed i nærmiljøer og natteliv Socialt belastede familier Lokalrådene har ansvaret for at udmønte de indsatsområder, som Kredsrådet har udpeget, ligesom lokalrådene løbende orienterer Kredsrådet om status på de aktiviteter, der er iværksat med afsæt i indsatsområder. Lokale kriminalitetsforebyggende samarbejdsfora Nordjyllands Politi indgår i en række lokale samarbejdsfora sammen med repræsentanter fra kommuner, herunder skoler, sociale myndigheder, andre offentlige myndigheder og relevante aktører. Formålet med det tværgående samarbejde i disse fora er at identificere, og gennem forskellige initiativer, at afhjælpe problemer i lokalsamfundet. Derved forebygger og bekæmper man kriminalitet samt støtter unge mennesker og udsatte persongrupper på så tidligt et stadie som muligt. En del af dette samarbejde foregår blandt andet i følgende fora: SSP, SSP+, 115-udvalg samarbejder mellem skole, socialforvaltning og politi Kernen i SSP-samarbejdet er kriminalitetsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge op til 18 år. Nordjyllands Politi og kommunerne i kredsen har for at optimere arbejdet med denne unge aldersgruppe etableret såkaldte 115-udvalg, der består af medarbejdere fra politi og de respektive kommuner. Formålet er gennem forskellige tværfaglige indsatser at nedbringe kriminaliteten blandt unge og mindske tilgangen af unge kriminelle. I 115-udvalget foretages en 360 graders -vurdering af den unges situation. Denne vurdering sker for at kunne iværksætte relevante foranstaltninger, for eksempel bekymringssamtaler, hjemmebesøg, fritidsjob eller hjælp til problemer i skolen. I flere kommuner er der også etableret SSP+ samarbejde, der er tilsvarende tværfaglige indsatser for unge mellem år. Samarbejdet tilpasses til, at målgruppen er unge voksne, der har nogle andre udfordringer end de unge under 18 år. I dette regi kan der tages initiativer i lokalmiljøet mellem politi, kommuner, uddannelsesinstitutioner, boligselskaber m.v. om etablering af tilbud til unge, nye samarbejder og lignende. 3

4 PSPK samarbejde mellem politi, socialforvaltning, psykiatri og kriminalforsorgen Formålet med PSPK-samarbejdet er at koordinere indsatsen i forhold til socialt udsatte og sikre, at de får bedst mulig hjælp for på den måde at forebygge, at de udvikler eller fort sætter en kriminel adfærd. På baggrund af de seneste års arbejde med radikalisering og voldelig ekstremisme er der nu etableret et nationalt tværsektorielt samarbejde, fordi nationale og internationale erfaringer har vist en stigning i sager, hvor psykisk afvigende personer er involveret, og at visse personer med psykiske vanskeligheder kan være i risikogruppen for at blive radikaliseret. Formålet er at udvikle den allerede eksisterende ordning i SSP-regi, sådan at også relevante medarbejdere i PSPK-grupperne rustes til at opdage og håndtere sager på så tidligt et tidspunkt som muligt, hvor personer med psykiske lidelser er i risiko for at komme i et radikaliseringsforløb. Det skal ske ved at uddanne politikredsens 5 PSPK-operativgrupper og medarbejderne på gadeplan til at opdage bekymringstegn og handle på dem. KSP samarbejde mellem kriminalforsorgen, socialforvaltningen og politi Formålet er at koordinere den fælles indsats for personer, der løslades fra fængsel. Samarbejdet skal sikre, at disse personer hjælpes videre på den rigtige måde, og samtidig skal samarbejdet forebygge tilbagefald til ny kriminalitet. Kriminalforsorgen er tovholder. Ungesamrådet Ungesamrådet består af repræsentanter fra de nordjyske kommuner, Kriminalforsorgen og Nordjyllands Politi. Samrådet har til opgave at udarbejde en udtalelse til brug for kommunernes indstillinger til anklagemyndigheden og retterne i de mere alvorlige straffesager mod unge under 18 år. Ungesamrådet skal også inddrages, når Kriminalforsorgen og kommunerne skal vurdere, hvordan en ung skal afsone en ubetinget fængselsstraf. Aalborg Kommune varetager sekretariatsfunktionen. Exit-enhed, Pre-Exit og RUG-Udvalg (Rådet mod Uheldige Grupperinger) Nordjyllands Politi, kredsens kommuner og Kriminalforsorgen etablerede i 2012 en fælles Exit-enhed, der skal hjælpe rocker- og bandemedlemmer, som ønsker at forlade bandemiljøet. Selvom der fortsat er fokus på hjælp til at forlade rocker- og bandemiljøet, vil fokus i i højere grad være rettet mod personer på vej ind i bandemiljøet. Det skal foregå via en Pre- Exit strategi, der er i tråd med det allerede etablerede arbejde i Rådet mod Uheldige Grupperinger (RUG-udvalget). RUG-udvalget skal forebygge etablering af bander og bryde fødekæden til de allerede etablerede bander. SSP-samarbejdet udgør kernen i RUG-udvalget, og arbejdet foregår bl.a. ved at spotte unge på vej ind i miljøet og afholde bekymringssamtaler med og vedrørende disse personer. Samarbejdet i ovennævnte regi videreføres i. 4

5 INDSATSOMRÅDER I Cybercrime Den Kriminalpræventive Dag (DKD ) Den Kriminalpræventive Dag er en årlig begivenhed, som udvikles og planlægges i samarbejde med udvalgte kreds- og lokalråd og afholdes forskellige steder i Danmark i perioden I er Nordjyllands Kredsråd vært for Den Kriminalpræventive Dag sammen med Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. DKD afholdes den 23. april i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Temaet i er Cybercrime med underpunkterne: Børn og unge Identitets-tyveri og phising (internetfænomen, hvor svindlere forsøger at franarre internetbrugere adgangskoder og kreditkortoplysninger) Innovation og forebyggelse Kredsrådet har gennem en projektgruppe fået mulighed for at sætte sit præg på programmet med workshops, paneldiskussioner og stande, der falder inden for temaet, og man vil derigennem forsøge at inddrage de unge via Twitter og ungebyråd. Samtidig udgør internettet i stigende omfang en arena for kriminalitet mod både børn, unge og voksne, idet alt i dag bliver digitaliseret og webbaseret. Derfor er der en betydelig risiko for, at langt flere mennesker i fremtiden vil blive ofre for kriminalitet. Hertil kommer, at politiets efterforskning og den juridiske straffesagsbehandling af it-kriminalitet er langt mere kompliceret, fordi internettet er grænseløst, og man kan optræde anonymt. Kredsrådet har valgt særligt at fokusere på følgende områder: It-kriminalitet over for unge I dag udgør de sociale medier en stor del af hverdagen for børn og unge både via smartphones og computere. De kommunikerer og navigerer via for eksempel Facebook og Instagram, hvilket giver børn og unge en masse muligheder og nye kontaktflader, men samtidig medfører det også en lang række risici, hvor de både bliver ofre, men undertiden også gerningsmænd. Noget af det, som børn og unge i stigende grad oplever, er mobning over sms og mails, blandt andet via Facebook. Endvidere udsættes de for phising (internetfænomen, hvor internetbrugere franarres adgangskoder og kreditkortoplysninger) og identitetstyveri, men også forskellige seksuelle overgreb. Politi, kommuner og lokalråd gør allerede et stort arbejde for at klæde de unge på til at færdes sikkert på de sociale medier, men det er vigtigt at forsætte og udbygge dette samarbejde og inddrage så mange som muligt aktivt i denne proces for dermed i videst muligt omfang at forebygge kriminalitet. 5

6 It-kriminalitet over for ældre borgere Da al skriftlig kommunikation med offentlige myndigheder skal digitaliseres, og alle borgere som udgangspunkt skal kunne modtage digital post senest 1. november 2014, må det forventes, at en stor gruppe borgere, der ellers ikke er så fortrolige med IT herunder særligt ældre borgere i stigende grad vil komme til at benytte sig af internetbaserede kommunikationsmidler. Det betyder utvivlsomt også, at denne gruppe er i særlig risiko for at blive udsat for phishing (at få franarret adgangskoder og identitets- og kreditoplysninger). Det er en vigtig opgave for politi, kommuner og lokale organisationer og foreninger at samarbejde om initiativer, der sætter fokus på sikkerheden om de ældres adfærd på internettet. Indbrud og tyveri fra borger Indbrud i privat beboelse har i flere år været et indsatsområde på landsplan og i Nordjyllands Politi. Statistiske analyser viser, at der på indbrudsområdet er sket et markant fald i antallet af anmeldelser. Især anmeldte indbrud i fritidshuse og i erhverv har haft stort fald, men også i antallet af anmeldelser af indbrud i privat beboelse er der sket et fald. Indbrud i privat beboelse er en af de kriminalitetsformer, der i særlig grad skaber utryghed. Derfor ønsker Kredsrådet i fortsat at have fokus på dette område, blandt andet gennem følgende indsatser: Sikring af egen bolig Det er fortsat aktuelt for kommunerne og lokalpolitiet at samarbejde om involvering og aktivering af den enkelte borger for at forebygge indbrud, for eksempel ved at indgå i nabohjælps-ordningen og at sikre egen bolig i den forbindelse deltager politiets sikringsrådgiver gerne i borgermøder. Mobilisering af kommunernes ansatte Lokalpolitiet i Frederikshavn og Frederikshavn Kommune startede i begyndelsen af 2014 et projekt, der skal mobilisere kommunens medarbejdere. De pågældende medarbejdere, der har deres daglige gang hos kommunens borgere, kan via politiets app og via mails tippe politiet, hvis de iagttager mistænkelige forhold. Projektet startede op ved indgangen til 2014, og det skal evalueres primo, og vil efter beslutning på lokalrådsmøde blive udvidet til at omfatte et lignende samarbejde med Brønderslev Kommune. Lokalpoliti Himmerland vil indgå i et lignende samarbejde med Rebild-, Mariagerfjord- og Vesthimmerlands Kommuner. På sigt er det tanken at udvide samarbejdet til at inddrage borgerne og private aktører, såsom renovationsfirmaer, postvæsen og grundejerforeninger. Lokalpoliti Hjørring har på lokalrådsmøde aftalt at indgå i et tilsvarende samarbejde med Hjørring og Jammerbugt Kommuner. Tyveri fra borger Mens der er fald i anmeldelser af indbrud, er tyveri fra borgernes lommer og tasker et stigende problem, fordi værdien af udbyttet, som navnlig er smartphones, stiger. Gerningsmændene går også ofte efter betalingskort, hvor koden aflures og bagefter mis- 6

7 bruges for store beløb. Tyverierne retter sig oftest mod berusede unge i festmiljøer, hvor risikoen for at blive opdaget er lav som følge af dæmpet belysning og stor koncentration af mennesker. Især Jomfru Ane Gade i Aalborg er plaget af denne form for tyveri, og Nordjyllands Politi har derfor i resultatkontakten for 2014, som en særlig lokal indsats valgt at fokusere på at nedbringe tyveri fra borgere i Aalborg Centrum både ved målrettet efterforskning og forebyggende tiltag. Nordjyllands Politi har for eksempel etableret et samarbejde med pengeinstitutter om sikring af overvågning ved hæveautomater i området, og der er planlagt en indsats med henblik på at øge opmærksomheden på ikke at efterlade sine ejendele ubevogtede, samt udvise påpasselighed når man taster sin pinkode. Tryg i nærmiljøer og natteliv Nordjyllands Politi og kredsens kommuner vil i på forskellige områder samarbejde om at øge trygheden for borgerne. Et trygt natteliv Kredsrådet og lokalrådene vil forsat have stor fokus på, at alle kan færdes trygt i nattelivet. Særligt i områder, hvor der er stor koncentration af restaurationer og unge mennesker kan der være grobund for uro. Lokalrådene skal derfor også i iværksætte og videreudbygge aktiviteter og indsatser, således at både de unge, turister og andre gæster kan færdes trygt. Dette kan bl.a. ske ved at styrke det tværfaglige samarbejdet med eksempelvis bevillingsnævn, restaurationer, dørmænd samt at få de unge til at udvise en hensigtsmæssig adfærd i nattelivet. Et eksempel på en sådan indsats er en fælles strategi mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi Tryg Aalborg der påbegyndtes i efteråret 2014 og skal forløbe i byrådsperioden , og som omfatter 5 prioriterede indsatser 1) Formidling, 2) Et trygt natteliv, 3) En meningsfuld hverdag, 4) Børn og unges trivsel og udvikling og 5) Tryghedsvandringer. Endvidere er der i september 2014 til landets politikredse fremsendt et projekt, udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og Trygfonden Tryghed via byplanlægning om kriminalpræventiv byplanlægning, hvor elementer, for eksempel om ændring af belysning, beplantning, adgangsforhold, kan inddrages i indsats mod et mere trygt natteliv. En aktiv bevillingspolitik En naturlig del af indsatsen om de unges misbrug og færden i nattelivet er en grundlæggende enighed mellem politi og kommuner om vilkårene for de unges tilstedeværelse på kommunernes restaurationer og diskoteker. Kredsrådet vil derfor i løbet af fortsat arbejde aktivt på at udarbejde en aftale på de centrale områder i bevillingspolitikken, såsom tidspunkter for tilstedeværelsen af unge under 18 år på restaurationer og diskoteker og anvendelse af dørmænd i en eventuelt udvidet åbningstid. Kredsrådet vil endvidere arbejde for at etablere og udbygge et samarbejde/underretning om 7

8 enkeltstående arrangementer, der efter sit indhold typisk retter sig mod unge under 18 år, så bevillingspolitikken ikke bevirker, at de unges festmiljø blot flyttes til andre, mere svært kontrollerbare steder. Bekæmpelse af euforiserende stoffer og doping. Lokalrådene vil i have fokus på, om der i f. eks. SSP-regi er behov for nye tiltag ud over de allerede eksisterende, blandt andet et endnu tættere samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner og eventuelt kontakt til trænings- og fitnesscentre for at begrænse, forbygge og informere om de unges anvendelse af euforiserende stoffer og dopingmidler. Til inspiration kan nævnes, at i Aalborg Kommune vil flere elementer i ovennævnte projekt Tryg Aalborg rette sig mod bekæmpelse af de unges misbrug, navnlig punkterne Et trygt natteliv og Børn og unges trivsel og udvikling. En af de prioriterede indsatser er et obligatorisk rusmiddel-seminar for alle elever på 8. årgang i Aalborg Kommunes folkeskoler, hvilket skal medvirke til at styrke klassesamarbejdet om fælles retningslinjer i forhold til rusmidler. Flygtninge og asylansøgere Vi kan forvente i Nordjylland, som i resten af landet, i den nærmeste fremtid at skulle modtage et betydeligt antal flygtninge. Det har vist sig ofte at bevirke et øget pres på de eksisterende asylcentre samt etablering af nye asylcentre, ligesom det vil få stor betydning for de omkringliggende lokalsamfund. Der bliver utvivlsomt en stor opgave for kommunerne i forbindelse med modtagelse og integration af de pågældende. For at denne opgave kan lykkes bedst mulig, er det vigtigt at få lokalsamfundet informeret og involveret fra start, idet tilstrømning af flygtninge/asylansøgere erfaringsmæssigt giver utryghed og mytedannelser i lokalsamfundene. Det er vigtigt, at der samarbejdes mellem politi, kommuner og asylcentrene for at sikre tryghed og gensidig tillid mellem beboerne på asylcentrene, deres danske naboer og myndighederne, f.eks. gennem faste kontaktpersoner og øget information, samt for at optimere kriminalitetsforebyggende indsatser. Socialt belastede familier Socialsøg Nordjyllands Politi og kommunerne i politikredsen opstartede i 2013 et pilotprojekt Socialsøg og indgik aftaler med politikredsens kommuner om videreformidling af information om socialt belastede familier, som udfindes via politiets søgeværktøj til kriminalitetsanalyse på tværs af landets politikredse (Socialsøgning). Projektet videreføres i med finansiering af midler fra Forebyggelsespuljen, og det vil blive udviklet yderligere i samarbejde med kommunerne, Rigspolitiet og de øvrige politikredse. Formålet med samarbejdet er så tidligt som muligt at blive i stand til at identificere familier, hvor der er bekymring for børnenes trivsel, herunder de såkaldte nomadefamilier, så myndighederne, i de tilfælde hvor børn lider overlast, kan gribe ind. 8

9 I sager, der giver anledning til bekymring for børnenes trivsel, udfærdiger politiet en socialrapport til den relevante kommune, som herefter anvendes i kommunens sagsbehandling. Lokalrådenes udmøntning af samarbejdet i kommunerne Det er i lokalrådene, at Kredsrådets overordnede handleplan for årets indsatsområder skal omsættes til handling. Hvert lokalråd skal inden den 1. februar fastlægge en handleplan for den præventive indsats og det øvrige samarbejde i kommunen i. Lokalrådenes handleplan skal tage udgangspunkt dels i de indsatsområder, der er beskrevet i Kredsrådets handleplan, og dels i de behov for indsatser og samarbejde, der er i de enkelte kommuner, herunder behovet for inddragelse af interesseorganisationer m.v. 9