ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE

Transkript

1 Nordre Kirkegård Vestre Kirkegård ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE UDVIKLINGSPLAN AREALER, KREMATORIUM OG BYGNINGER Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

2 2 Indhold 1. Indledning Udviklingsplanens nødvendighed, formål og arbejdsgrundlag Nødvendighed 2.2 Formål og arbejdsgrundlag 3. Baggrund i øvrigt Planforhold 3.2 Historisk og aktuel situation 4. Hovedmål Overordnede målbeskrivelser 5. Behov for gravstedstyper/ kirkegårdsarealer i fremtiden Gravstedstyper i dag 5.2 Gravstedstyper i fremtiden 5.3 Kirkegårdsarealer i fremtiden 6. Analyse af kirkegårdernes tilstand Nordre Kirkegård 6.2 Vestre Kirkegård 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Nordre Kirkegård Vestre Kirkegård Kirkegårdene efter Behov og strategier for kirkegårdenes bygninger Krematorium 8.2 Kapeller 9. Omkostninger til gennemførelse af udviklingsplan Overslag 10. Brugerrindragelse Høring af udviklingsplanen

3 Indledning 3 Dette er en udviklingsplan for Århus Kommunes kirkegårde for perioden Endvidere skitseres kort forløbet efter Udviklingsplanen er en sammenfatning af følgende rapporter: Århus Kommunes Kirkegårde, Udviklingsplan arbejdsrapport. Rapporten beskriver detaljeret planens landskabsfaglige forudsætninger, analyser og forslag, og er forvaltningens arbejdsredskab. "Århus Krematorium, september 2008". Rapporten beskriver løsningsmodel for etablering af røggasrensning på bestående ovnanlæg, i den forbindelse tilpasning af de fysiske rammer, mulighed for energiudnyttelse samt etablering af ekstra kølerum. "Finansiering af Kirkegårdsudviklingsplanen, september 2008 Rapporten beskriver og viser en model for finansiering og medtager investeringer, årlige driftsudgifter samt tilpasning af driftsindtægterne, når taksterne er afstemt efter omkostningerne. Gennem rapporterne, og denne sammenfatning anskueliggøres det, at Århus Kommunes Kirkegårde indenfor de kommende år står over for en række udfordringer. Både i forhold til at dække behov og ønsker i forbindelse med begravelsesformer og til nødvendig fornyelse og renovering af anlæg og bygninger. Udviklingsplanen ses som et basalt værktøj for at kunne planlægge og styre udviklingen effektivt og er samtidig en del af Natur og Miljøs virksomhedsmål om at få kvalitetsudviklet kirkegårdsområdet.

4 4 2.0 Udviklingsplanens nødvendighed, formål og arbejdsgrundlag 2. 1 Nødvendighed: Udviklingen, der i mange år har været præget af lappeløsninger, hvor kun akutte problemstillinger er søgt løst, har bl.a. medført: At langt størstedelen af kirkegårdenes areal på 32 ha er områder til gammeldags, individuelle gravsteder, som er en gravstedstype, der kun i begrænset omfang bliver efterspurgt i dag. I takt med at disse gravsteder nedlægges, mister områderne deres præg af kirkegård. at størstedelen af de gravstedstyper, der bliver efterspurgt i dag, ligger klemt sammen på mindre attraktive arealer i kirkegårdenes randområder, og er æstetisk og praktisk problematiske. at brugernes ønsker om nutidige gravstedstyper ikke kan imødekommes. Som eksempel kan nævnes, at gravstederne i Rosenhaven på Vestre Kirkegård, der blev anlagt i 2002, allerede er udsolgt. at kirkegårdenes struktur og indhold af grønne elementer er blevet uklar. Megen beplantning trænger til fornyelse. Udviklingen i forbindelse med bygningstilstanden ved nogle af kirkegårdenes bygninger og i forbindelse med skærpede miljøkrav betyder at nogle af kirkegårdenes bygninger står overfor ekstraordinære udgifter i forhold til slidte bygningsdele. Da bygningerne fortsat skal anvendes er det nødvendigt at istandsætte dem for fortsat at kunne yde den servicefunktion de er en del af, uden at skulle bygge helt nyt. at teknikken forbindelse med krematoriedriften skal fornyes inden udgangen af Dette betyder både investeringer i ny teknik og udbygning af krematoriet. Tidspunktet for at udviklingsplanen gennemføres er gunstig og nødvendig nu, fordi: vi er i den unikke situation, at antallet af nedsættelser på kirkegårdene er faldende i perioden frem til Herefter vil antallet stige igen. Dette betyder at der nu bliver frigjort gravstedsareal, så omlægninger er mulige. udviklingsplanen vil sikre, at størstedelen af de behov, der ligger bag de aktuelle ønsker fra brugere bl.a. om at anlægge kirkegårde i naturprægede omgivelser, kan imødekommes indenfor rammerne af de eksisterende kirke-

5 2.0 Udviklingsplanens nødvendighed, formål og arbejdsgrundlag 5 gårde. der er tiltag omkring bygninger og miljøforhold, der under alle omstændigheder skal gennemføres at det, som der bliver påvist i afsnittet om finansiering, er muligt at finansiere de samlede tiltag på en fornuftig måde. En samlet udviklingsplan er nødvendig for stadigvæk at have mulighed for at forvalte kirkegården hensigtsmæssigt. Løbende ikke planlagte, men nødvendige løsninger vil erfaringsvist blive forholdsmæssig dyrere i modsætning til en udviklingsstyret proces. 2.2 Formål og arbejdsgrundlag Formålet med udviklingsplanen er, at kirkegårdene ajourføres i form og indhold. Arbejdsgrundlaget i den sammenhæng er at udviklingsplanen, udover at sikre de primære funktioner angående kapel-, krematorie- og begravelsesarealer også forholder sig til at kommunen forpligtigerer sig til: at følge med i udviklingen og brugernes ønsker til begravelsespladsen at værne om kirkegårdens funktion som mindested at værne om kirkegårdenes kulturhistoriske spor at sikre et højt landskabsarkitektonisk niveau på kirkegårdene at værne om kirkegårdernes særlige, rekreative funktioner Der er arbejdet med en udviklingsplan som udvikler det bestående frem for at anlægge nyt fastholder og videreudvikler det bevaringsværdige balancerer mellem det funktionelle og det rekreative

6 6 3. Baggrund i øvrigt 3.1 Planforhold I den eksisterende kommuneplan er der i rammerne for de 2 kirkegårde beskrevet hvilket formål de 2 arealer skal tjene: I rammedelen for Nordre Kirkegård står der, at formålet både er anvendelse til kirkegård og rekreation. Denne formulering ændres i forslag til kommende revision af kommuneplan til at status udelukkende beskrives med kirkegårdsformål for øje. Dette skyldes bl.a. at det tennisanlæg, der har hørt ind under rammedelen får sin egen ramme i kommuneplanen samt at det i forhold til overordnet planlægning ønskes præciseret, at udlagte arealer til kirkegårde alene anvendes til dette formål. Kommuneplanteksten vil således i forhold til den kommende kommuneplan blive: Vestre Kirkegård rammedel: 05 OF Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål (kirkegård). Området skal friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive området som kirkegård. Nordre Kirkegård rammedel 03050F og 03060F Kirkegård. Ny bebyggelse kan kun opføres, hvis den har til formål at understøtte anvendelsen. Der er ikke udarbejdet fysisk planlægning i øvrigt for områderne. Kirkegårdsudviklingsplanen vil således være den første samlede planlægning i nyere tid af kommunens kirkegårde. Planen er ikke i strid med rammebestemmelserne.

7 3. Baggrund i øvrigt Historisk og aktuel situation Århus Kommunes to kirkegårde, Nordre Kirkegård og Vestre Kirkegård, er påbegyndt anlagt i henholdsvis 1876 og 1927, i en tid, hvor alle blev begravet i kiste, og hvor man med baggrund i en stærk mindekultur anlagde individuelle gravsteder, der iscenesatte mindet om det enkelte individ. Indtil midten af 1900-tallet var kirkegårdenes arealer ganske hårdt udnyttede med gravsteder, der lå side om side. Men op igennem 1900-tallet blev kremering mere og mere almindeligt, hvilket medførte en efterspørgsel efter bl.a. mindre gravsteder, der blev anlagt i kirkegårdenes randområder. Kirkegårdens kerneydelse har til alle tider været at håndtere vore døde på en værdig måde, men kulturen omkring død, begravelse og vores vedligeholdelse af minder er under konstant forandring, og som et spejl af samfundet kan tidernes skiften aflæses på kirkegårdene. Nøgternt set må vi altså sikre, at der til enhver tid er begravelsesplads nok til alle, men da kirkegårdene også bærer bl.a. religiøse, etiske og kulturelle aspekter, der er med til at forme begravelsesskikkene, skal deres udvikling ses i et bredt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. I dag bliver næsten 9 ud af 10 nedsat som urne i Århus, og i takt med velfærdssamfundets udvikling er idealet nu, at alle stilles lige i døden. De fleste foretrækker et lille eller et anonymt gravsted, og der stilles nye krav til forskellige udtryk på kirkegården. Udfordringen er nu at finde fysiske udtryk, der tilpasser kirkegårdene til tidens brug, hvor kirkegårdene også i høj grad fungerer som meditative rum. % Siden 1923 har kremering været i konstant stigning

8 8 4. Hovedmål Som udgangspunkt for udviklingsplanen, der omfatter kirkegårdenes arealer samt krematorium og bygningsanlæg, har vi valgt at fokusere på 4 overordnede mål. Baggrunden for at fokusere på netop disse 4 mål er dels motiveret ovenfor, dels i de efterfølgende afsnit vedrørende status, behov og analyser af kirkegårdenes situation. I forlængelse af hver af de 4 mål er der i punktform nævnt eksempler på strategier, der understøtter målene. Disse strategier, som altså skal sikre, at vi når målene, er uddybet i en mere tilbundsgående beskrivelse i kapitel 5. Som en afslutning på beskrivelserne af de 4 overordnede mål med eksempler i punktform er der angivet ét konkret eksempel på, hvordan vi vil sikre, at målene bliver gjort målbare, således at vi løbende kan justere effekten af vores indsats. 4.1 Overordnede målbeskrivelser Målene er: 1. Kirkegårdene er og skal være begravelsesplads for alle borgere i Århus Kommune ved at : antallet af gravsteder på kirkegården tilpasses behovet. udbuddet af forskellige gravstedstyper tilpasses det nuværende og det forventede fremtidige behov. kirkegårdenes indretning bliver fleksibel, så de løbende kan tilpasses udviklingen og brugernes ønsker Målbarhed: Vi vil være færdig med de beskrevne anlægsarbejder i Kirkegårdene skal fungere som værdige begravelsespladser ved at: kirkegårdene som helhed bliver meditative rum, der med rolige og harmoniske udtryk giver plads, rum og ro til eftertænksomhed..

9 4. Hovedmål 9 de enkelte afdelinger bliver stemningsfulde. der værnes om kirkegårdenes kulturhistoriske træk. kirkegårdene får en høj grad af landskabsarkitektonisk kvalitet, frodighed, variation og poesi. Målbarhed: I år 2013 vil 50 % af kirkegårdenes delområder opfylde disse betingelser. Der foretages brugerundersøgelse for at se om effekten er tilstede. 3. Kirkegårdenes bygningsanlæg skal dække de aktuelle behov ved at: kapellernes og krematoriets kapacitet modsvarer det aktuelle kundegrundlag. miljøkrav skal opfyldes, om nødvendigt ved at om- eller udbygge. alle elementer kommer til at hænge sammen i en helhed. Målbarhed: I 2013 har vi et krematorieanlæg med kapacitet til 3000 kremationer pr. år. 4. Kirkegårdenes kapacitet og økonomi skal være bæredygtig ved at: der bliver sammenhæng mellem kirkegårdenes arealanvendelse og de gravstedstyper og landskabsarkitektoniske udtryk, der harmonerer med vores tid. kirkegårdenes økonomi afspejler det faktiske omkostningsniveau. taksterne harmoniseres således, at de afspejler udgiften. kirkegårdenes driftsomkostninger som helhed ikke øges. der er en skarp adskillelse af takstmidler og skattebetalte opgaver. Målbarhed: I 2013 er der balance mellem udgifter og indtægter på de brugerfinansierede ydelser.

10 10 5. Behov for gravstedstyper / kirkegårdsarealer i fremtiden Dette afsnit belyser status i forhold til gravstedstyper, analyse og forventning til udviklingen for fremtidens gravtyper og endelig om der er nok arealer på de 2 kirkegårde set i lyset af gravtyper, arealforbrug hertil, befolkningsudvikling m.v. Dette afsnit belyser nærmere argumenterne for hovedmål 1, beskrevet i foregående afsnit. 5.1 Gravstedstyper i dag I dag kan vi skelne mellem fire gravstedstyper, der i princippet alle fire kan anvendes til både kistebegravelser og urnenedsættelser. Denne opdeling i gravstedstyper er anvendt som ramme for forståelsen af udviklingen og efterspørgslen og går igen i hele udviklingsplanen % Traditionelt gravsted Kister 9% 80 Lille individuelt gravsted Urner 22% 10 Traditionelle kistegravsteder: Gravstederne er afgrænset af en hæk, der danner rammen om det areal, som brugerne indenfor nogle få retningslinjer kan indrette individuelt. Stadig færre danske brugere vælger denne gravstedstype, men det samlede antal traditionelle gravsteder har ligget på et ensartet niveau de sidste 5 år, da der er en stigning i antallet af muslimske gravsteder. 191 Fællesanlæg Efterspørgsel efter gravsteder i % Anonymt gravsted <1% 3 Kolumbarium Små gravsteder med individuel tilplantning: Gravstederne er typisk 1-3 m2 stort, det er afgrænset af hæk, og brugerne har de samme muligheder for individuel tilplantning som på de traditionelle gravsteder. Denne gravstedstype er den mindst efterspurgte af de kendte gravsteder. Gravsteder i fællesanlæg: Gravstederne indgår i et fælles anlæg, der passes af kirkegården. Brugerne har ingen eller kun begrænset mulighed for personlig udsmykning af gravstedet, og råderetten er reguleret af servitutter. Til denne nyere anlægstype hører f.eks. Rosenhaven på Vestre Kirkegård, græsgravsteder, skovgravsteder mm. Blandt de kendte gravsteder er det denne gravstedstype, der er det foretrukne valg, og efterspørgslen er stigende. Anonyme gravsteder: Gravstederne ligger i en græsplæne, hvor urner og kister sættes ned helt uden markering af den enkelte grav. Denne gravstedstype vælges i dag af ca. halvdelen af brugerne, og efterspørgslen har været faldende siden 1990erne. Kolumbarium: På Vestre Kirkegård findes et Kolumbarium, hvor urner placeres indendørs. Mindre end 1 % vælger dog denne gravstedstype. 5.2 Gravstedstyper i fremtiden Der er foretaget en beregning af det forventede gravpladsbehov i Beregningen viser, at det der om 20 år vil være behov for i alt kendte gravpladser og anonyme gravpladser på de to kirkegårde tilsammen. I dag er der kendte gravpladser og anonyme gravpladser, der er i brug.

11 5. Behov for gravstedstyper / kirkegårdsarealer i fremtiden Fordelingen mellem de forskellige gravstedstyper og mellem de to kirkegårde fremgår af diagrammerne. Når disse tal sammenholdes med antallet af eksisterende gravsteder, ses det, at de nuværende gravstedstyper og -antal ikke matcher fremtidens behov. Der er på begge kirkegårde er behov for:at reducere antallet af traditionelle gravpladser Behov I brug 2006 Anonyme Fællesanlæg Små individuelle i alt Traditionelle i alt Fremtidigt gravpladsbehov på Nordre Kirkegård, antal af aktive gravpladser, at reducere antallet af små individuelle gravpladser væsentligt. at øge antallet af gravsteder i fælles anlæg væsentligt. at øge antallet af anonyme gravpladser. 5.3 Kirkegårdsarealer i fremtiden Samlet set vil der altså om 20 år være behov for færre, kendte gravsteder end i dag. Men det vurderes, at der er behov for at fastholde kirkegårdsarealerne til kirkegårdsbrug, da flere forhold peger imod, at behovet stiger på endnu længere sigt, idet: Vi om 5 år er i en periode, hvor det samlede dødstal er stigende. Det er Århus Kommunes vision at øge kommunens indbyggertal Behov 2027 I brug 2006 De nye gravstedstyper, f.eks. i naturprægede omgivelser, er mere arealkrævende end traditionelle gravsteder. Anonyme Fællesanlæg Små individuelle i alt Traditionelle i alt Fremtidigt gravpladsbehov på Vestre Kirkegård, antal af aktive gravpladser. Der er behov for overkapacitet, for at det til stadighed er muligt at tilpasse kirkegådene,så de kan imødekomme nye behov.

12 12 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Nordre Kirkegård Der er gennemført en detaljeret analyse, der beskriver både kvaliteter og problemer på kirkegårdene. Analysen findes i sin helhed i Udviklingsplan Det følgende er en oversigt over de vigtigste problemstillinger på kirkegårdene. Afsnittet danner baggrund for argumenterne for hovedmål 2 i afsnit 4 ovenfor.

13 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Nordre Kirkegård 13

14 14 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Nordre Kirkegård 6.1 Nordre Kirkegård Den fysiske helhed: Nordre Kirkegård, der dækker et areal på 14,8 ha., ligger på begge sider af Kirkegårdsvej på grænsen mellem centrum og Trøjborg, og er en grøn oase i byen. Til trods for, at størstedelen af kirkegården er struktureret af et stramt net af stier, er det vanskeligt at orientere sig. I store træk har kirkegården overalt et meget ensartet, parkpræget udtryk med en blanding af stedsegrønne og løvfældende buske, der er tilfældigt tilplantet og uden kendetegn for hver enkelt afdeling. Der er repræsenteret mange plantearter, og øjet søger visuel ro. Dertil kommer, at der i flere områder er så stor afstand mellem gravstederne, at de næsten har mistet karakteren af kirkegård. Endelig virker det i dag påfaldende og arkitektonisk uklart, at de nyere gravstedstyper hovedsageligt ligger trængt sammen i kirkegårdens randområder. Der savnes en klar og samlende landskabsarkitektonisk hovedidé for kirkegården som helhed. Alléer, trærækker og hække: Allétræerne langs kirkegårdens to hovedakser støtter kirkegårdens struktur, men fungerer ikke rumligt på grund af deres ringe størrelse. Generelt mangler der rumdannelser. Beplantning: Som helhed opleves kirkegårdens beplantning meget ensartet, uden særlige karakteristika eller orden, hvilket gør det vanskeligt at orientere sig. Belægninger: Grusrabatterne langs asfaltstierne får overgangene til at fremstå uklare. Bygninger mm: De to fine træpavilloner ved kapellet har gennem tiden mistet noget af deres detaljerigdom. Pladsen omkring kapelbygningen fremstår gold, idet asfaltarealer går helt ind til bygningen. Kompostpladser og depoter fremstår uafskærmede og rodede. Til kirkegårdens fysiske elementer knytter der sig en række konkrete problemstillinger, hvoraf de vigtigste er: Randplantning: Flere af kirkegårdens afgrænsende beplantninger bærer præg af tilfældighed og manglende sammenhæng. Indgange: De fleste indgange er arkitektonisk uklare og virker med deres lukkede beplantninger ikke imødekommende. Med undtagelse af de gamle låger er lågepartierne af dårlig kvalitet.

15 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Nordre Kirkegård 15 Et smukt gravrum med løvtag af himalayabirk Karaktertræer. Her rød løn og kastanje Hovedalléen i det østlige afsnit Langs Trøjborgvej dominerer trådhegnet i takshækken Gammel fin låge ved Østboulevarden Kapelbygning

16 16 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Nordre Kirkegård Arealanvendelse og udnyttelsesgrad: Der er ikke logisk sammenhæng mellem kirkegårdens arealanvendelse og udnyttelsesgrad. Af kortet på modsatte side og ovenstående diagram fremgår det bl.a., at: Størstedelen af kirkegårdens areal er disponeret til traditionelle kistegravsteder (grøn og blå signatur). De fleste af disse områder har i mange år været lukket for nysalg af gravsteder, og udnyttelsesgraden er meget lav i forhold til den oprindelige tætte opdeling. Områder med små, individuelle gravsteder dækker et meget lille areal. Disse områder har en meget høj udnyttelsesgrad. Dertil kommer, at arealanvendelsen ikke afspejler nutidens efterspørgsel efter gravstedstyper, som er beskrevet i afsnittet Baggrund for mål. Som eksempel kan det nævnes, at kun 17 % af brugerne ønsker et traditionelt gravsted, men områderne med traditionelle gravsteder udgør ca. 80 % af kirkegårdens areal. Til de enkelte afdelinger knytter der sig en række problemstillinger, hvoraf de vigtigst er: Afdelinger med traditionelle kistegravsteder i brug: Det samlede indtryk af afdelingerne er, at de fremstår karakterløse, har en lav udnyttelsesgrad og er alt for ensartede. Afdelinger med små individuelle gravsteder: Generelt fremstår områderne med manglende arkitektonisk kvalitet, da de er meget rationelt udnyttede og er præget af en række uheldige detaljer. Afdelinger med gravsteder i fællesanlæg: Nogle områder er fine, mens andre savner identitet og arkitektonisk kvalitet. Anonyme gravsteder: Den fine udsigt over havnen er ikke udnyttet optimalt. Afdelinger, der er lukket for nysalg; Som helhed er strukturen i disse afdelinger faldet helt fra hinanden, og områderne efterlader et indtryk af at være forhenværende kirkegård. Bevaringsværdige gravminder: En del af de gamle gravminder, der er flyttet fra deres oprindelige plads, er placeret på en uværdig måde. Traditionelle gravsteder lukket for salg 50% Anonyme gravsteder 2% Små indiviuelle 7% Fællesanlæg 8% Traditionelle gravsteder 33%

17 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Nordre Kirkegård N Afdelings nr. Litra nr. Trøjborgvej A2 B2 K2 K1 K E1 K1 B1 L E J1 J H1 H G1 G D1 C1 B1 D C Skovvejen J2 Kirkegårdsvej Larsen- Ledets G ade L1 K B A1 C J2 J J1 B H1 H A1 F A D G A M r te Pe F E s oe br Sa de Ga N N1 O P M1 M2 V Signaturforklaring Traditionelle kistegravsteder O1 R1 P1 Små gravsteder med individuel beplantning V1 R2 Gravsteder i fællesanlæg Anonyme gravsteder Øs tb Lukket for salg ou S lev ard S1 en m Eksisterende arealanvendelse 17

18 18 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Vestre Kirkegård 6.2 Vestre Kirkegård Den fysiske helhed: Randplantning: Grænsen mod kolonihaverne yder ikke tilstrækkelig afskærmning i vinterhalvåret. Flere steder fremstår randplantningerne upræcise og uklare. Indgange: Adgang til kirkegården sker via forskellige lågetyper med vidt forskelligt arkitektonisk udtryk. De fleste er moderne og grove jernlåger, der ikke er tilpasset stedet, og indgangene er ikke tydelige nok. Vestre Kirkegård, der dækker et areal på 16,9 ha, er planlagt med en klar og landskabsarkitektonisk stærk geometrisk hovedstruktur med præcise gravrum og akser, der letter den besøgendes mulighed for at orientere sig. Den oprindelige hovedstruktur er i hovedtræk uændret, men flere steder understøtter beplantningen ikke strukturen, hvilket gør oplevelsen uklar. Den monumentale akse frem til det store kapel fremstår som et bredt, boulevard-lignende rum med en beplantning, der ikke er i skala med rummets dimension og stedets karakter. Dertil kommer, at det store kapel ligger på en noget gold forplads, hvilket betyder, at man eksponeres i situationer, hvor man kunne ønske en større intimitet i rummet. Ligesom på Nordre Kirkegård er de fleste gravrum ganske traditionelle og tilplantet efter et regelløst mønster med en blanding af stedsegrønne og løvfældende træer og buske. Dette betyder, at det er vanskeligt at skelne de forskellige gravrum fra hinanden. Til kirkegårdens fysiske elementer knytter der sig en række konkrete problemstillinger, hvoraf de vigtigste er: Alléer, trærækker og hække: Flere af alléerne er ikke tilstrækkelig stærke i deres udtryk, og nogle steder savnes alléer til at lette orienteringen på kirkegården. Rummene i alléernes krydsningspunkter fremstår golde og tomme. Ikke alle gravrum fremstår klart, da de ikke er omgivet af hæk på alle sider. Mange steder er de rumlige forhold og kontakten til alléerne sløret af beplantning og gravsteder, ligesom der flere steder savnes pauser mellem rummene. Flere af gravrummene forekommer utilgængelige og indelukkede. Beplantning: Der hersker generelt ingen orden i plantningerne. Alt for mange nåletræer og buske er udlevede og skæmmer kirkegården. Mange træer og store buske er ude af skala med deres placeringer. Belægninger: Kirkegårdens hovedalléer har asfaltbelægninger, der generelt er i dårlig stand. Langs hovedalléerne findes parkeringsarealer i grus som får alléerne til at virke unødig brede. Der, hvor der er grusrabatter mellem stier og gravsteder, fremstår overgangene uklare.

19 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Vestre Kirkegård 19 Hovedsti uden alle træer Nattergalelunden Adgangen fra Vestre Ringvej via moderne jernlåge Hovedalleén i halvcirkel med birketræer Adgangen fra Vestre Ringvej via moderne jernlåge Hovedalleén i halvcirkel med birketræer

20 20 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Vestre Kirkegård Arealanvendelse og udnyttelsesgrad: Der er ikke logisk sammenhæng mellem kirkegårdens arealanvendelse og udnyttelsesgrad. Af kortet på modsatte side og ovenstående diagram fremgår det bl.a., at: Størstedelen af kirkegårdens areal er disponeret til traditionelle kistegravsteder (grøn og blå signatur). Halvdelen af disse områder har i mange år været lukket for nysalg af gravsteder. Udnyttelsesgraden er lav i forhold til den oprindelige tætte opdeling. Områder med gravsteder i fællesanlæg fylder en femtedel af arealet. Flere af disse områder har en høj udnyttelsesgrad, og flere af områderne er fuldt belagt. Områder med små, individuelle gravsteder dækker et meget lille areal. Disse områder har en meget høj udnyttelsesgrad. Afdelinger med gravsteder i fællesanlæg: Afdelingerne med liggende mindeplader i græs fremstår mørke og arkitektonisk uklare. Skovkirkegården har som helhed et strukturløst og rodet udtryk, og den er af flere grunde problematisk at pleje. Anonyme gravsteder: Der savnes en harmonisk ramme som sammenhængskraft i dette åbne gravrum. Afdelinger, der er lukket for nysalg: Gravstedsområderne fremstår ret ensartede og med færre gravsteder, end de afdelinger der er i brug. Nogle af afdelingerne har et dystert og uoverskueligt udtryk. Bevaringsværdige gravminder: En del af de gamle gravminder, der er flyttet fra deres oprindelig plads, er placeret på en uværdig måde. Den anonyme gravplads er forholdsmæssig lille. Gravpladserne er næsten brugt op. Dertil kommer, at arealanvendelsen ikke afspejler nutidens efterspørgsel efter gravstedstyper. Som eksempel kan det nævnes, at der ikke er sammenhæng i, at halvdelen af brugerne vælger den anonyme gravplads, men at denne gravplads kun udgør en meget lille del af kirkegården. Til de enkelte afdelinger knytter der sig en række problemstillinger, hvoraf de vigtigst er: Afdelinger med traditionelle kistegravsteder i brug: Områderne er meget ensartede og fremstår med samme arkitektoniske udtryk. Traditionelle gravsteder lukket for salg 50% Anonyme gravsteder 2% Små indiviuelle 7% Fællesanlæg 8% Traditionelle gravsteder 33% Afdelinger med små individuelle gravsteder: Gravstederne har ingen for- og mellemhække, hvorfor den meget forskelligartede beplantning på gravstederne flyder sammen visuelt og giver et meget kompakt og uroligt arkitektonisk udtryk.

21 6. Analyse af kirkegårdenes tilstand Vestre Kirkegård ej v Fenris E2 E1 P Vib Signaturforklaring gv or E ej Traditionelle kistegravsteder Små gravsteder med individuel beplantning Gravsteder i fællesanlæg Anonyme gravsteder Lukket for salg 0 D1 N D M C R B A F F2 G Ve ste r J gg S Rin S1 ad e H K2 R T K T1 K1 L1 L m Eksisterende arealanvendelse 21

22 22 7. Strategier for kirkegårdens arealer Nordre Kirkegård I det følgende beskrives de strategier, som skal sikre, at vi når vores mål og er en udfoldning af både punkt 1 og 2 i hovedmål i afsnit 4 ovenfor. 7.1 Nordre Kirkegård Mål: Nordre Kirkegårds anlæg skal overordnet udvikles ved at: Der formes en ny, klar og karakterfuld hovedstruktur. Kirkegården disponeres i en intensivt udnyttet park- og havepræget del og en mindre intensivt udnyttet skovkirkegård. Skovkirkegården skal imødekomme nutidens efterspørgsel efter begravelsespladser i naturprægede omgivelser. Visualisering, skovkirkegård. Hovedstruktur: Da Nordre Kirkegårds hovedstruktur og udtryk er arkitektonisk uklar, og da der samtidig er store områder, der næsten har mistet karakteren af kirkegård, former udviklingsplanen en ny hovedstruktur, der er fleksibel i forhold til fremtiden. udnyttelsesgrad, til at disponere kirkegården i en intensivt udnyttet parkpræget del nærmest de eksisterende alléer og en mindre intensivt udnyttet skovkirkegård, der ligger som en bred kant omkring hele anlægget. Skovkirkegården er en væsentlig nyskabelse, hvis intension er at imødekomme nutidens efterspørgsel efter begravelsespladser i naturprægede omgivelser. Den parkprægede del af kirkegården struktureres af nye, markante hovedalléer og af tværgående, levende hegn, der i højde underordner sig alléer og skov, og som opdeler kirkegården i et antal gravrum. Herved vil der, når også de enkelte gravrum indrettes, opnås pauser og mellemrum, variation og karakterfulde steder, der markerer sig i anlægget. I kirkegårdens sydlige del udnyttes udsigtens potentiale ved at udtynde den eksisterende buskbeplantning i en udsigtskile, der strækker sig fra hovedalléen og ud til kirkegårdens østlige afgrænsning. Da den nye hovedstruktur underordner sig kirkegårdens nuværende retvinklede struktur, er det, på baggrund af en nøje detailbearbejdning, muligt at gennemføre planen, som rummer en høj grad af fleksibilitet i forhold til placering og størrelse af de enkelte gravrum og levende hegn. Samme fleksibilitet gør sig gældende, når planen skal tilpasses alle kirkegårdens nuværende kvaliteter som f.eks. de eksisterende gravsteder, de bevaringsværdige gravsteder, stierne og den eksisterende, værdifulde beplantning. De nye beplantningselementer beskrives i afsnittet Grøn struktur lige nedenfor, mens disponeringen af de enkelte gravrum beskrives efterfølgende i afsnittet realanvendelse. Den nye hovedstruktur udnytter den enestående mulighed, der er på grund af den nuværende, lave

23 7. Strategier for kirkegårdens arealer Nordre Kirkegård 23 Trøjborgvej Larsen - Leddet gade Kirkegårdsvej kapel SIGNATURFORKLARING: Skovbeplantning med lysninger skovgrænser er fleksible I skoven indgår: - eksisterende gravsteder - bevaringsværdige træer - eksisterende stier Eksisterende gravsteder og nye gravsteder med parkpræg Levende hegn af een art af 3-5 m høje blomstrende træer Placeringen er fleksibel Markante trærækker og hovedallé Østboulevarden fremtidig hovedstruktur

24 24 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Nordre Kirkegård Grøn struktur: Udviklingsplanens 3 overordnede beplantningeselementer: Alléer, skov og levende hegn tænkes etableret over en længere årrække, og i takt med at arealerne frigøres for gravsteder. I den kommende 5-årige periode gennemføres følgende på baggrund af en detaljeret planlægning: Detaljering af hovedstrukturplanen. Detailplanlægning af den grønne struktur. Etablering af nye hovedalléer med velegnede karaktertræer og ny tværprofil. Etablering af 3-5 meter høje, 2-3 rækker levende hegn af én sort, der ved sin grenbygning, blomstring og høstfarver giver karakter og sammenhæng. Etablering af skov i den nordlige del af kirkegården vest for Kirkegårdsvej, i den sydlige del mod Østboulevarden samt langs Kirkegårdsvej. Skoven etableres af få arter af løvtræer med islæt af stedsegrønne og plejes, så der på lang sigt opnås en variation i tæthed. Etablering af nye træplantninger i gravrummene samt udtynding i eksisterende beplantning. Løbende fjernelse af sekundære grusstier. Bearbejdning af adgangssituationer og låger, så de fremstår kvalitetsprægede, imødekommende og signalerer kirkegård.

25 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Nordre Kirkegård 25 N Eksisterende grøn struktur

26 26 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Nordre Kirkegård Arealanvendelse: I den kommende 5-årige periode er det målet at tilpasse kirkegårdens tilbud af gravstedstyper som vist på planen. I forbindelse med omlægning af de enkelte gravrum er det overordnede mål at skabe frodige gravrum med forskellige, landskabsarkitektoniske kvaliteter. Arealanvendelsesplanen anviser placering af i alt traditionelle gravpladser, 290 små individuelle gravpladser og gravpladser i fællesanlæg. Herved opnås der sammenhæng mellem arealanvendelsen og den forventede fremtidige efterspørgsel efter de forskellige gravstedstyper. En overkapacitet på % for hver gravstedstype sikrer, at der er valgmuligheder for brugerne. I perioden gennemføres følgende: Arealanvendelsesplanen bearbejdes detaljeret med henblik på endelig placering og antal af gravstedstyper. Flest mulige afdelinger åbnes for både kister og urner, således at gravstedsejere frit kan vælge gravsted. Traditionelle kistegravstedsområder: Områderne tilpasses det aktuelle behov ved dels at lukke flere af de nuværende, traditionelle afdelinger for nysalg af gravsteder, ved dels at omlægge 6-7 af de nuværende afdelingerne til afdelinger med parkpræg. Områder med små individuelle gravsteder: 3 afdelinger omlægges med nye anlæg til små individuelle gravsteder. Når der er anlagt 2 nye afdelinger med små individuelle gravsteder lukkes de eksisterende for nysalg. Områder med gravsteder i fællesanlæg: 2 afdelinger omlægges til gravsteder i fællesanlæg. Det eksisterende område med liggende gravminder i græs bearbejdes. Kilen bearbejdes, og beplantning udtyndes og opstammes, så udsigt optimeres. Der findes en værdig placering for de gamle gravminder. Nye betegnelser for gravrum gennemføres.

27 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Nordre Kirkegård N Trøjborgvej A2 K1 B2 B1 K K1 200 pladser E 200 pladser B L1 300 pladser J1 J H1 D D1 H C1 G B1 C fremtidig fælles pladser G1 B 50 pladser 50 pladser 200 pladser 200 pladser 30 pladser 50 pladser 250 pladser 150 pladser C J J1 J2 30 pladser H1 H A A1 F A1 Kirkegårdsvej J2 L K Skovvejen K2 E1 30 pladser D G 250 pladser 150 pladser A M 250 pladser Signaturforklaring 150 pladser E F Traditionelle kistegravsteder Små gravsteder med individuel beplantning 300 pladser N N1 Gravsteder i fællesanlæg Anonyme gravsteder P O Lukket for salg V 200 pladser O1 380 pladser P1 0 M2 M1 35 pladser R1 V1 R pladser 100 m Øs tb S ou S1 lev ar de n Disposition for fremtidig hovedstruktur 27

28 28 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Vestre Kirkegård 7.2 Vestre Kirkegård Hovedadgangsvej: Mål: Vestre Kirkegårds anlæg skal overordnet set udvikles ved at: Kirkegårdens oprindelige, arkitektoniske hovedstruktur styrkes og videreudvikles. Størstedelen af kirkegården får et park- og havepræg, mens en mindre del får et naturpræg. Hovedadgangsvejen bearbejdes med henblik på at stemning og skalaforhold afstemmes med arkitektur og funktion. Hovedstruktur: Udviklingsplanen styrker kirkegårdens oprindelige, arkitektonisk enkle og klare hovedstruktur. På den del af kirkegården, der ligger indenfor den halvcirkelformede allé fastholdes og videreudvikles den rumligt præcise struktur, hvor alléer og hække understreger stiforløbene og danner rumlig afgrænsning omkring have- og parkprægede gravstedsområder med forskellige, havearkitektoniske udtryk. En naturpræget skovbeplantning udenfor den halvcirkelformede allé og langs kirkegårdens kanter mod nord, øst og syd yder afskærmning mod de omkringliggende veje og vil - i kontrast til de præcise rum - danne rammen om gravstedsområder med park- og naturpræg. Størstedelen af de tiltag, der relaterer sig til kirkegårdens hovedstruktur, sigter imod at styrke beplantningssituationen, og beskrives efterfølgende i afsnittet Grøn Struktur, samt om indretning af de enkelte gravrum, der beskrives derefter i afsnittet Arealanvendelse. Visualisering. Ny hovedindgangsvej For at bringe kirkegården kvalitetsmæssigt på højde med andre vigtige steder i byen, foreslås det at renovere hovedadgangsvejen op til Store Kapel og pladsen omkring kapellerne. Rummet og proportionerne er storslåede og lægger flot op til kapelbygningen, men skalaforholdet og stemningen understøtter ikke den fred og harmoni, der er ønskelig på en kirkegård. Det foreslås at gennemføre en detaljeret bearbejdning af fladen, således at også fladen modsvarer kapellets kvalitet, stemning og proportioner, samtidig med at der tilføres et nutidigt udtryk. Et langstrakt bassin understreger det lange forløb og har samtidig et skalaforhold, der signalerer ro og prioriterer den gående eller rolige trafik, således at den besøgende allerede indenfor lågen kan mærke kirkegårdens særlige stemning. Af samme grund reduceres kørevejen til én kørebane med en belægningsoverflade af f.eks. granitbordursten, således at færdselshastigheden naturligt sættes ned.

29 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Vestre Kirkegård 29 Fenrisvej SIGNATURFORKLARING: Skovbeplantning med lysninger danner buffer mod omgivelserne I skoven indgår: - bevaringsværdige gravsteder og mindesmærker - bevaringsværdige træer Eksisterende gravsteder og nye gravsteder med parkpræg Markante trærækker og hovedallé Viborgvej Vester Ringgade fremtidig hovedstruktur

30 30 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Vestre Kirkegård Grøn struktur: Med henblik på at styrke kirkegårdens arkitektoniske hovedstruktur gennemføres følgende i den kommende 5-års periode på baggrund af en detaljeret planlægning: Alléer og trærækker langs hovedstier suppleres, og eksisterende beplantning udtyndes, således at de understreger den overordnede struktur og fremstår klart. Der vælges karaktergivende træsorter, der kan bidrage til at lette orienteringen på kirkegården. Den nord-sydgående hovedallé bearbejdes i sin helhed, hvad angår tværprofil, begyndelses- og slutpunkt. Langs hele vestskellet etableres en bred beplantning af rhododendron, der skærmer både sommer og vinter. Langs kirkegårdens afgrænsning mod nord, øst og syd etableres skov- og lundplantninger som en buffer mod omgivelserne og for at forberede fremtidige gravstedsområder med naturpræg. Den udlevede fyrrebeplantning langs stien ved litra O, O1, O2, E fornys med ny formskabende beplantning. Samtidig vurderes og bearbejdes træplantningerne i afdelingerne. Hovedadgangsvejen og pladserne omkring kapellerne styrkes arkitektonisk ved en detaljeret fornyelse af fladen med bl.a. belægninger, græs og vandkanal. Renovering og fornyelse af nedslidte asfaltbelægninger på hovedstier og veje påbegyndes. Samtidig vurderes tværprofilerne. Sekundære grusstier fjernes fortsat løbende. I takt med planlægningen af de enkelte gravrum retableres rumdannende hække, der etableres flere adgange gennem hækkene, og der udtyndes og nyplantes træer. Adgangssituationer og låger bearbejdes og fornys, så de fremstår kvalitetsprægede, imødekommende og signalerer kirkegård.

31 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Vestre Kirkegård 31 Fenrisvej N Viborgvej Vester Ringgade Eksisterende grøn struktur

32 32 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Vestre Kirkegård Arealanvendelse: I den kommende 5-årige periode er det målet at tilpasse kirkegårdens tilbud af gravstedstyper som vist på planen. I forbindelse med omlægning af de enkelte gravrum er det overordnede mål at skabe frodige gravrum med forskellige, landskabsarkitektoniske kvaliteter Arealanvendelsesplanen anviser placering af i alt traditionelle gravpladser, 600 små individuelle gravpladser og gravpladser i fællesanlæg. Herved opnås der sammenhæng mellem arealanvendelsen og den forventede fremtidige efterspørgsel efter de forskellige gravstedstyper, samtidig med at der er en overkapacitet på % for hver gravstedstype, således at der er valgmuligheder for brugerne. Områder med gravsteder i fællesanlæg: Der etableres 2 nye fællesanlæg. Den eksisterende skovafdeling lukkes, da den giver for mange praktiske problemer. Områder med anonyme gravsteder: Der etableres en ny anonym gravplads, som skal have et anderledes udtryk end den eksisterende, anonyme gravplads. Den eksisterende anonyme gravplads bearbejdes med beplantning. Der findes en værdig placering for de gamle gravminder, der ikke står på deres oprindelige plads. I perioden gennemføres følgende: Flest mulige afdelinger - herunder Nattergalelunden, litra L/L1 - åbnes for både kister og urner, således at gravstedsejere kan vælge gravsted uafhængigt af, om det er til en kiste eller til en urne. Traditionelle kistegravstedsområder: Områderne tilpasses det aktuelle behov ved dels at lukke flere af de nuværende, traditionelle afdelinger for nysalg af gravsteder, ved dels at omlægge 4 af afdelingerne til afdelinger med parkpræg. Områder med små individuelle gravsteder: 2 afdelinger omlægges med nye anlæg til små individuelle gravsteder, og eksisterende anlæg med små gravsteder bearbejdes.

33 7. Strategier for kirkegårdenes arealer Vestre Kirkegård 33 FENRISVEJ Signaturforklaring E2 Traditionelle kistegravsteder Små gravsteder med individuel tilplantning Fælesanlæg Anonyme gravsteder Lukket for salg T vest VIBORGVEJ VESTRE RINGGADE L1 500 Pladser L T1 K1 400 Pladser (FREMT. FÆLLES 200 Pladser) S1 R T S K J H G F A B O4 O O2 O3 O1 E 370 Pladser E1 P 200 Pladser 200 Pladser 300 Pladser 350 Pladser M 350 Pladser 4000 Pladser 550 Pladser 600 Pladser C 750 Pladser K2 (FREMTIDIG FÆLLES/ SKOV 200 Pladser) (FREMT. FÆLLES 200 Pladser) (FREMTIDIG ANONYM) (FREMT. FÆLLES 500 Pladser) F2 (FREMTIDIG FÆLLES/ SKOV 150 Pladser) N D 400 Pladser D1 440 Pladser 450 Pladser 840 Pladser 160 Pladser 200 Pladser Disposition for fremtidig hovedstruktur

34 34 7. Strategier for kirkegårdenes arealer 7.3 Kirkegårdene efter 2013 Som ovenstående skitse viser, er omlægning af kirkegårdsarealer en langvarig proces, hvilket nødvendiggør den meget langsigtede planlægning. Omlægningsarbejderne vil derfor fortsætte ud over den beskrevne planperiode. For til stadighed at kunne tilpasse kirkegårdene til udviklingen, er det intensionen, at planen skal revideres hvert 5. år. I perioden efter år 2013 skal bl.a. følgende tiltag gennemføres på Nordre Kirkegård: Resterende skovplantninger, grønne p- pladser og levende hegn. Pladsen omkring og bag kapellet. Forbindelse på tværs af Kirkegårdsvej. Resterende indgangspartier og nye låger. Forbedring af inventar. Renovering af pavilloner. Planlagte og påbegyndte gravrum omlægges fortsat løbende. Ca. 7 gravrum detailplanlægges og omlægninger gennemføres efterhånden, som der bliver frigjort areal. På Vestre Kirkegård skal bl.a. følgende tiltag gennemføres efter 2013: Beplantninger på tværs af rund allé. Alléernes krydspunkter. Forbedring af inventar. Planlagte og påbegyndte gravrum omlægges fortsat løbende. Ca. 9 gravrum detailplanlægges, og omlægninger gennemføres efterhånden, som der bliver frigjort areal. I dag År 0 Skovplantning påbegynnes når mindre en 20% af gravstederne er i brug År 8 Skovbund etableres Gravlægning påbegyndes Skovplantning på ledige arealer År 16 Etablering af skovbund fortsættes Udtynding og etablering af lysninger i skov Eksempel på omdannelsesproces på Nordre Kirkegård, hvor et areal med traditionelle gravsteder omlægges til skov.

35 8. Behov og strategier for kirkegårdenes bygninger 35 Bygningerne på de 2 kirkegårde, er en del af den nødvendige funktion, der gør at kirkegårdene kan yde den nødvendige service. I dette afsnit beskrives behov for ekstraordinær vedligeholdelse og fornyelse af bygningsmassen, dels på baggrund af skærpede miljøkrav samt alvorlige nedbrud på nogle af kapelbygningerne. Afsnittet relaterer sig til hovedmål 3 i afsnit 4 ovenfor. 8.1 Krematorium Idet der pr. 1. januar 2011 kommer nye miljøkrav for udledning af røggasser fra krematorier, har vi undersøgt mulighederne for at bringe Kapelkrematoriet på Vestre Kirkegård på højde med disse krav. Krematoriet er oprindeligt fra 1969 og tegnet af arkitekten Henning Larsen. afblæser varmen til omgivelserne eller et varmesystem, hvor energien eller noget af denne bruges til at opvarme bygninger og til varmt brugsvand. Med de nuværende pladsforhold i den eksisterende kælder og den begrænsede højde vil det være umuligt at etablere et nyt filteranlæg med ordentlige arbejdsforhold. Løsningen er at anvende et forslag fra 1995, tegnet af arkitekt Henning Larsen. Udvidelsen omfatter en tilbygning på ca. 255 m 2 og en overdækket mellembygning på cirka 125 m 2. Den konkrete projektering afgør dog bygningsvolume, arealforbrug og konkret udformning. I dag er der to velfungerende ovnlinjer som tilsammen kremerer ca kister om året. Begge ovnene kører tilsammen 8-10 timer dagligt fra mandag til fredag hele året igennem og kremerer i gennemsnit 9 kister om dagen. Røggasrensning på krematorier: Røgen, som kommer fra ovnene, indeholder tungmetaller og dioxiner, hvilket er hovedformålet med røggasrensningen. Fra ovnene har røggasserne en temperatur på cirka 800 grader og kan dermed ikke behandles i et normalt røggasrensningsanlæg med posefilter og tilsætning af aktivt kul. Det kræver en temperatur på maksimalt 180 C pga. brandrisikoen forbundet med anvendelsen af aktivt kul i filterposerne. Det er dermed nødvendigt at køle røggasserne inden røggasrensningen, hvilket kan gøres med tilsætning af køleluft eller via en traditionel røggaskøler. Skitse udarbejdet af Henning Larsens tegnestue Røggaskøleren er kølet med vand, der transporterer energien fra røggasserne til en aftager af varmen. Dette kan enten være en tørkøler, der

36 36 8. Behov og strategier for kirkegårdenes bygninger Krematoriet er som overordnet velfungerende, men der har i perioder været store problemer med den begrænsede køle- og frysekapacitet, og der er et behov for at udvide kølerummene. Ved anvendelse af den af arkitekten foreslåede bygningsstørrelse vil der være plads til tre ekstra kølerum med plads til 12 kister i hver. Under jordniveau skal der være en ingeniørgang, som forbinder de to bygninger med hinanden. I den nye bygning har man endvidere mulighed for at placere det nye filteranlæg i jordniveau, og håndteringen af aktivt kul og restprodukter vil ikke være afhængig af elevatorer eller andre løfteanordninger. Arbejdsmiljømæssigt anses denne løsning således for god, og kombinationen med de ekstra kølerum gør denne løsning fremtidssikret og praktisk, hvad angår bedemændenes håndtering af kister. Udnyttelse af energien fra røggassen: I forbindelse med ombygningen af anlægget i Århus er muligheden for at udnytte energien fra ovnene blevet meget større. Når der først er etableret og investeret i røgrensningsanlægget, er udgiften til udnyttelse af varmen forholdsvis lille. Før i tiden har et af argumenterne for ikke at udnytte energien været, at udgifterne til etablering af anlæg til energiudnyttelse ville være relativt stor i forhold til udbyttet. Et andet argument for ikke at udnytte energien har været, at det ikke var etisk korrekt at udnytte energien fra krematorieovne til opvarmning. Med hensyn til denne problematik har Etisk Råd været inde i sagen og blåstemplet, at energien kan bruges til opvarmning. Etisk Råd har også sagt god for at sende varmen ud på fjernvarmenettet, men foretrækker at anvende varmen udelukkende internt på kirkegården. Løsning for energiudnyttelse: Løsningen er at bruge energien til opvarmning af de to kapeller og krematoriet i stedet for det eksisterende oliefyr. Idet krematoriet lukkes ned om natten og til weekenden, skal en del af overskudsvarmen afsættes i en akkumuleringstank for at få glæde af energien, når ovnene ikke er i drift. Akkumuleringstankens opgave er at lagre energien således, at der er varmt vand og varme til rådighed om natten og i weekenderne. Ovnene kører typisk 8-10 timer i hverdagene og er helt slukket i weekenderne. Den varme, der ikke kan udnyttes, skal afkøles i en udendørs tørkøler. Tørkøleren skal enten placeres i det grønne område mod skovkirkegården i forbindelse med løsningen med den udvidede kælder, bag ved den nye bygning eller på taget af den nye bygning, afhængigt af plads- og støjkrav. Vi vil arbejde på, at tørkøleren bliver placeret på taget af den nye bygning. Personalekrav for drift af anlægget: I forbindelse med ombygning og modernisering af anlægget vil der også blive stillet større krav til det personale, som til dagligt skal passe anlægget. Det vil derfor være en stor fordel at ansætte en person med teknisk indsigt og baggrund. På den måde er den daglige drift ikke helt så afhængig af eksterne håndværkere og leverandører. En person med teknisk indsigt vil kunne løse en del af de små hverdagsproblemer, som kan opstå i forbindelse med driften af anlægget.

37 8. Behov og strategier for kirkegårdenes bygninger Kapeller Nogle af bygningerne på kirkegårdene trænger til renovering. Der er tale om nogle ekstraordinært store udgifter, der rækker ud over den daglige drift. For eksempel trænger tagdækningen på Vestre Store Kapel til udskiftning. Taget på Nordre Kapel bør ligeledes renoveres snarest. Forventede ekstraordinære udgifter til bygninger er medtaget i afsnit 9. Lille Kapel er et såkaldt kapelkrematorium. Bygningen, der er taget i brug i 1969, er på 846 m 2 samt ca. 100 m 2 kælder. Bygningen indeholder kapelsal, venterum, præsteværelse, urneudleveringslokale, kistepynterum, ovnrum, kølefaciliteter til kisteopbevaring, teknikrum i kælder, overvågningslokale samt personalefaciliteter. Det lille kapel har ca. 50 siddepladser, og her afvikles ca. 650 højtideligheder om året. Omkostninger til vedligeholdelse af Lille Kapel er afholdt løbende over driftsbudgettet. På Nordre Kirkegård er der et kapel, opført i Kapellet er 375 m 2 med 118 m 2 kælder og rummer ud over kapelsal også toiletfaciliteter til kirkegårdens besøgende, kistemodtagelse, præsteværelse, kisteopbevaringsrum, og kælderen fungerer som arkiv. Kapellet har 160 siddepladser og benyttes til ca. 50 højtideligheder om året. Blandt andet trænger taget på kapellet ekstraordinært til renovering. I tilknytning til Nordre Kapel er der på kirkegården to træbygninger, der stammer fra landsudstillingen i Den ene bygning er en ventepavillon på 29 m 2, den anden en kvadratisk bygning på 73 m 2, der benyttes til kontor. Omkostninger til vedligeholdelse af træbygningerne er afholdt løbende over driftsbudgettet. På Vestre Kirkegård er der to kapeller. Store Kapel, der er opført i 1927, er 748 m 2 med 21 m 2 kælder. Bygningen indeholder kapelsal, præsteværelse, kontor, venterum, kistemodtagelse og opbevaring, et kolumbarium samt toiletfaciliteter til kirkegårdens besøgende. Der er ca. 250 siddepladser, og kapellet benyttes til ca. 50 højtideligheder om året. Taget på Store Kapel trænger ekstraordinært til udskiftning.

38 38 9. Omkostninger til gennemførelse af udviklingsplanen Nedenstående overslag er angivet i 2008-priser. Årstallet angiver det år, hvor et anlægsarbejde påbegyndes. Efterfølgende etaper udføres efterhånden som gravsteder udløber, og der bliver frigjort areal. Alle beløb er eksklusiv moms Overslag Anlægsarbejder på arealer: 2009 kr Nordre Kirkegård: -Strukturplanlægning -Planlægning af skovplantning og levende hegn Vestre Kirkegård: -Strukturplanlægning -Planlægning af 2 gravrum samt beplantninger 2010 kr Nordre Kirkegård: - Etablering af skovplantning og levende hegn - Planlægning og etablering af 2 gravrum Vestre Kirkegård: - Etablering af 2 gravrum samt fyrreplantning - Planlægning og etablering af 1 gravrum 2011 kr Nordre Kirkegård: - Planlægning og etablering af alléer og trærækker, kilen, samt 2 gravrum Vestre Kirkegård: - Planlægning og etablering af kanter, skovplantning samt 1 gravrum